Livet på Brandbygegaard: Mere end en gård

Forestil dig en verden, hvor maden kommer direkte fra din egen jord, hvor dyrene har personlighed, og hvor arbejdsdagen er styret af naturens rytme snarere end et ur. Dette er virkeligheden for Lone Landmand og Søren Sørøver på deres gård, Brandbygegaard, nær Odder. Langt fra de traditionelle 8 til 16-job har Lone og Søren skabt et liv baseret på selvforsyning, dyrevelfærd og et stærkt ønske om at leve i pagt med naturen. Deres historie er ikke kun en fortælling om landbrug, men også om at finde frihed, dele vigtige mærkesager og skabe et levende fællesskab omkring deres unikke gårdliv, ikke mindst gennem deres skriverier og de mange oplevelser på gården.

Brandbygegaard ligger idyllisk tæt på Horsens Fjord og er hjem for en mangfoldighed af dyr: sunde høns, ungarske krølgrise, geder, får, kaniner, en hidsig gås og tre adopterede hunde. Lone Landmand, 49 år, og Søren Sørøver, 39 år, mødtes, da Søren kom forbi gården for at købe grøntsager. Tredje gang, han besøgte gården, blev han boende. Begge har børn fra tidligere forhold; Lone har tre børn på 22, 25 og 27 år, mens Søren har to børn på 9 og 12 år. Gården er ikke blot deres hjem, men også grundlaget for deres eksistens.

Et Liv Baseret på Selvforsyning

Lone og Søren dyrker og producerer det meste af det, de spiser og drikker. De dyrker druer til vin, brygger deres eget øl, laver æblemost og -cider og et væld af forskellige grøntsager. Deres filosofi er dybt forankret i økologi og dyrevelfærd. De lever af det, gården kan producere, suppleret med indtægter fra foredrag, deres bogudgivelser og de populære markeder på gården.

Spørgsmålet om, hvorfor de ikke har et 'rigtigt arbejde', møder de ofte. Men for Lone, der tidligere var forskningsassistent og timelærer efter endt uddannelse på Landbohøjskolen, var friheden til selv at bestemme over sit liv afgørende. Søren supplerer, at selvom der er stor frihed, er der også dage, hvor man må 'beslutte det fornuftige' – ting der bare skal gøres, som at sikre køkkenhavens succes for at have mad på bordet.

Fra Madskribenter til Forfattere med Mærkesager

Lone og Søren har også en fortid som madskribenter for bladet Ude & Hjemme, hvor de leverede to opskrifter med fotos hver uge i fem år. Disse opskrifter blev indledt med små historier om livet på gården, hvilket gav læserne et indblik i deres hverdag. Selvom det var et 'fint job', var det også forbundet med pligt og hensyntagen til læserne, hvilket til tider tvang dem til at lave retter, de ikke havde lyst til. Dette førte til beslutningen om at sige op, selv uden en ny plan. I dag skriver de i stedet bøger på eget forlag og har udgivet seks bøger, der deler deres erfaringer og budskaber.

Udover bøgerne driver de en velbesøgt blog (lonelandmand.wordpress.com) med 75.000-90.000 sidevisninger om måneden, hvor de skriver om livet på gården og deres mærkesager: økologi, dyrevelfærd, selvforsyning og klimaforandringer. De deler både 'søde og gode historier' samt mere alvorlige emner. Derudover udsender de et dagligt nyhedsbrev til 1.500 abonnenter. Idéen til nyhedsbrevet opstod, fordi Lone var træt af at starte dagen med dårlige nyheder. Hun ønskede at tilbyde et alternativ – et nyhedsbrev med gode nyheder om små, positive ting på gården, som grise der får unger eller gulerødder der spirer. Dette format gør de vigtige budskaber om f.eks. klimaforandringer mere spiselige og relaterbare for læserne. De oplever, at det er lettere for folk at forholde sig til klimaforandringer, når det ses i sammenhæng med deres dagligdag på gården, som når stigende grundvand gør det sværere at dyrke grøntsager.

Filosofi om Mad og Kød

Lone og Sørens valg om at dyrke alting selv stammer fra en mistet lyst til supermarkedets fødevarer. De mener, at intet kan måle sig med friskheden og kvaliteten af det, de selv dyrker. For Søren, der spiser kød i modsætning til Lone, der er vegetar, er forholdet til kød særligt bevidst. Han spiser kun kød fra dyr, han selv slagter. Dette tvinger ham til at tage aktiv stilling til sit kødindtag og slagteprocessen hver gang. Han arbejder på en bog om netop disse overvejelser. Han mærker, at lysten til kød forsvinder i en periode efter en slagtning, men den vender tilbage. At slagte et af deres egne dyr, som mangler dagen efter, påvirker hans indstilling til kød dybt.

De understreger, at de ikke 'menneskeliggør' dyrene, men anerkender, at de har personlighed. Ligesom hunde er forskellige, er grise og geder det også. De ønsker ikke at 'disneyficere' dyrene, men blot at formidle, at dyrene er en vigtig del af deres tilværelse. Deres ungarske krølgrise, f.eks., har en helt anden kødtype end konventionelle grise – fedtmarmoreret som kobe-kød, hvilket giver en fantastisk smag. Disse grise er ikke avlet til uendelige kuld, men får typisk to unger, hvilket passer bedre til deres livsstil.

Brandbygegaard som et Levende Mødested

Brandbygegaard er ikke kun et hjem og en gård, men også et sted, der åbner dørene for besøgende flere gange om året. De afholder to sommermarkeder (i juni og august) og et julemarked (typisk i december, som nævnt i artiklen den 10.-11. december). Til markederne kommer mange stadeholdere og sælger et bredt udvalg af varer, herunder ost, mel, kunsthåndværk, pålæg, chokolade, kaffe, juletræer, vin, øl, mjød og meget andet. Familien rykker ud for at hjælpe, og Lone og Søren er nu rykket ud fra køkkenet for at interagere direkte med gæsterne i laden, hvor markedet foregår. Folk kommer for at 'se girafferne' – for at møde og tale med Lone og Søren.

Sommermarkederne afsluttes lørdag aften med et folkekøkken, hvor de bespiser 120 mennesker ved fællesborde. Gæsterne kan købe hjemmelavede drikkevarer, og mange bliver og overnatter i telte eller på halmballer i laden.

Hver sommer omdannes gården også til et pop up-spisested i seks uger takket være et samarbejde med to anerkendte Aarhus-restauranter, Hærværk og Domestic. De sender kokke og tjenere ud, som bruger gårdens grøntsager og supplerer fra små producenter. Gæsterne spiser under åben himmel (hvis vejret tillader det) siddende på halmballer ved borde lavet af kabeltromler. Dette koncept er en stor succes og skaber masselig liv på gården. Da gæsterne begyndte at dukke op søndag aften efter restauranternes lukketid, opstod ideen om at få Oles Pizza forbi. Første gang kom 150 mennesker, og ugen efter 200! De lærte på den hårde måde, hvor meget dej der skulle til, og indførte konceptet 'solidaritetspizza', hvor folk delte de tilgængelige pizzaer til en lav pris.

Udfordringer med Naturen

Livet på Brandbygegaard er dog ikke uden udfordringer. Lone og Søren har tydeligt mærket effekten af klimaforandringer på deres egen jord. Grundvandet er steget så meget, at der ofte står vand i køkkenhaven, hvilket gør det sværere at få afgrøderne til at lykkes. De er nu nødt til at forså alle grøntsager indendørs og plante dem ud enkeltvis for at sikre overlevelse. Dette er et konkret eksempel på, hvordan globale klimaforandringer påvirker deres lokale hverdag og understreger vigtigheden af deres mærkesager.

Sammenligning: Livet på Brandbygegaard vs. Konventionelt

For at illustrere forskellene på Lone og Sørens livsstil og en mere konventionel tilgang, kan vi se på forskellige aspekter:

Ofte Stillede Spørgsmål

Baseret på teksten og de spørgsmål, Lone og Søren ofte møder, kan vi besvare nogle typiske spørgsmål:

Hvor gammel er Lone Landmand?

Ifølge oplysningerne i teksten er Lone (Vitus) Landmand 49 år gammel.

Hvor bor Lone Landmand?

Lone Landmand bor på gården Brandbygegaard, som ligger ved Odder, tæt på Horsens Fjord.

Hvorfor har Lone og Søren ikke et 'rigtigt' arbejde?

Lone og Søren valgte at forlade traditionelle job (Lone som forskningsassistent/lærer, begge som madskribenter) for at opnå frihed og selvbestemmelse over deres liv og arbejde. De ønskede ikke at skulle stå til regnskab for en chef eller lave ting, de ikke havde lyst til, men derimod leve af det, de selv kunne producere og dele deres mærkesager.

Hvor mange børn har Lone og Søren?

Lone har tre børn på 22, 25 og 27 år fra et tidligere forhold. Søren har to børn på 9 og 12 år fra et tidligere forhold. De har altså tilsammen fem børn, men bor ikke sammen med dem på daglig basis.

Kan man besøge Brandbygegaard?

Ja, Brandbygegaard åbner dørene for besøgende flere gange om året. De afholder sommermarkeder i juni og august, samt et julemarked i december. Derudover er der mulighed for at besøge gården i de seks uger om sommeren, hvor der drives pop up-restaurant i laden.

Spiser Lone og Søren kød?

Lone Landmand er vegetar. Søren Sørøver spiser kød, men kun kød fra dyr, han selv har slagtet. Dette er et bevidst valg for at tage stilling til sit kødindtag og processen bag.

En Inspirerende Historie

Livet på Brandbygegaard med Lone Landmand og Søren Sørøver er et inspirerende eksempel på, hvordan man kan vælge en alternativ livsstil baseret på stærke værdier. Deres dedikation til selvforsyning, dyrevelfærd og kampen for klimaet er ikke kun et personligt valg, men også et budskab, de aktivt deler gennem deres skriverier og ved at åbne deres hjem for omverdenen. Gården er blevet et levende centrum for fællesskab og oplevelser, hvor mad, natur og menneskelig forbindelse går hånd i hånd. Deres historie viser, at det er muligt at leve anderledes, finde frihed uden for de slagne veje, og samtidig gøre en forskel ved at belyse vigtige samfundsmæssige emner fra et personligt og nært perspektiv.

Kunne du lide 'Livet på Brandbygegaard: Mere end en gård'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.