9 år ago
At byde en hundehvalp velkommen i hjemmet er en af livets store glæder, men det er også en beslutning, der kræver grundig forberedelse og overvejelse. For både førstegangs hundeejere og dem med erfaring kan processen føles overvældende, og mange spørgsmål melder sig. En hvalp er som et nyt familiemedlem, der skal passes, plejes og opdrages, og det er vigtigt at være realistisk omkring de krav, det stiller til din hverdag og dit liv generelt. Denne artikel gennemgår syv af de mest afgørende overvejelser, du bør gøre dig, før du tager skridtet og anskaffer dig en lille ny hund.

1. En langvarig forpligtelse
Først og fremmest skal du tænke over tidsperspektivet. En hund er ikke en midlertidig hobby eller et impulskøb. At få en hund er en langvarig forpligtelse, der strækker sig over mange år. Afhængigt af racen kan en hund leve mellem 8 og 15 år – nogle endda længere. Det betyder, at din hund skal være en del af dit liv gennem forskellige faser: måske flytninger, jobskifte, familieforøgelse eller andre store livsændringer. Du skal være sikker på, at du kan tage dig af hunden ikke bare det næste år, men hele dens levetid. Overvej din fremtidige livssituation, rejseplaner, og hvordan en hund passer ind i disse på lang sigt. En hund knytter sig stærkt til sin familie og sit hjem, og det er utroligt vigtigt for hundens trivsel, at den ikke skal skifte hjem flere gange i sit liv.
2. Økonomien – Hvad koster en hund?
Udover anskaffelsesprisen er der løbende udgifter forbundet med at have hund, og disse kan hurtigt løbe op. Det er vigtigt at have styr på økonomien, før du får hund. En grov estimering fra 2020 angav, at det i gennemsnit koster omkring 97.000 kr. at have en hund gennem hele dens levetid. Dette tal er et gennemsnit og kan variere meget afhængigt af hundens størrelse, race, helbred og dine valg af produkter og services.
De løbende månedlige udgifter ligger typisk mellem 400 og 800 kr., men dette er ofte et minimumsbudget. Her er en oversigt over nogle af de typiske udgiftsposter:
Anskaffelsespris:
Prisen for selve hvalpen eller den voksne hund varierer meget afhængigt af race, stamtavle og hvor du køber den (fra få tusinde til over 20.000 kr.).
Foder og godbidder:
Dette er en af de største faste udgifter. Prisen afhænger af hundens størrelse, alder, aktivitetsniveau og kvaliteten af foderet. Godt foder er essentielt for hundens sundhed.
Dyrlæge:
Regelmæssige sundhedstjek, vaccinationer og ormekure er nødvendige. Derudover kommer uforudsete dyrlægeregninger ved sygdom eller ulykker, som kan blive meget dyre. En operation eller behandling for en kronisk sygdom kan koste titusindvis af kroner.
Hundeforsikring:
En sygeforsikring til din hund er stærkt anbefalet og bør budgetteres med. Den dækker en stor del af dyrlægeudgifterne ved sygdom og ulykke og kan spare dig for store uforudsete udgifter. Der findes forskellige typer forsikringer med varierende dækning og pris.
Udstyr og legetøj:
Du skal bruge en hundekurv eller seng, mad- og vandskåle, halsbånd/sele, snor, legetøj, børster til pelspleje, negleklipper osv. Noget udstyr skal udskiftes med tiden.
Træning:
Hvalpetræning og eventuelt videregående lydighedstræning eller specifik sportstræning (agility, nose work osv.) er en vigtig investering i jeres fælles fremtid og hundens trivsel.
Pelspleje:
Afhængigt af racen kan pelspleje kræve specielle redskaber, shampoo og måske regelmæssige besøg hos en professionel hundefrisør.
Pasning under ferie:
Hvis du skal på ferie uden din hund, skal du betale for pasning, enten på en hundepension, hos en hundesitter eller ved at få en ven/familie til at passe den.
Her er et estimat over typiske månedlige udgifter:
| Post | Estimeret Månedlig Pris (DKK) | Noter |
|---|---|---|
| Foder & Godbidder | 200 - 500 | Varierer meget efter størrelse og kvalitet |
| Hundeforsikring | 150 - 400 | Vigtig ved uforudsete udgifter |
| Udstyr (løbende) | 50 - 100 | Slidtage, udskiftning af legetøj/snor |
| Pelspleje (løbende) | 20 - 50 | Shampoo, børster |
| Træning & Aktiviteter | 50 - 200 | Løbende udgifter til kurser/udstyr |
| Samlet Estimat | 470 - 1250+ | Ekskl. store uforudsete dyrlægeudgifter & feriepasning |
Det er afgørende at have et realistisk budget og en økonomisk buffer til uforudsete udgifter, især vedrørende dyrlægebesøg.
3. Tiden – Har du nok?
En hund kræver masser af tid. Det er ikke nok at give den mad og lufte den kort. En hund har brug for daglig motion, mental stimulation, træning, leg og socialisering. Hvor meget tid en hund kræver, afhænger af race, alder og individuelle behov, men du skal forvente at bruge flere timer dagligt på din hund.
Overvej din arbejdsdag. Har du lange arbejdsdage, hvor hunden skal være alene hjemme i 8-10 timer eller mere? Dette er for lang tid for en hund at være alene og kan føre til stress, angst og adfærdsproblemer. Som tommelfingerregel bør en voksen hund ikke være alene hjemme mere end 4-6 timer om dagen, og en hvalp slet ikke så længe ad gangen. Kan du arrangere dig med hjemmearbejdsdage, flekstid, eller kan du tage hunden med på arbejde, hvis din arbejdsplads tillader det? Hvis ikke, skal du overveje alternativer som hundelufter, hundedagpleje eller hjælp fra familie/venner. Dog advarer kilden mod at basere hundens rutiner udelukkende på andres hjælp, da forhold kan ændre sig. Du bør som udgangspunkt kunne dække hundens behov selv.
Udover de daglige rutiner skal du også bruge tid på træning og socialisering. En velopdragen og socialiseret hund er en glad hund og en fornøjelse at have med overalt. Er du villig til at afsætte tid til at gå til træning og øve derhjemme? Er du villig til at ændre dine sociale vaner, hvis det er nødvendigt, for at hunden kan trives? En hund elsker at være sammen med sin familie, og mange aktiviteter, du tidligere har nydt alene eller med andre uden hund, skal nu inkludere din firbenede ven.
4. Boligsituationen
Hvor du bor, har betydning for, om du kan have hund, og hvordan du skal tilrettelægge hundens hverdag. Bor du i hus med have eller i lejlighed? Er der regler i din boligforening eller lejekontrakt, der forbyder eller begrænser hold af hund? Det er essentielt at afklare dette, før du anskaffer dig en hund.
At have hund i lejlighed er absolut muligt, men det kræver, at du er dedikeret til at give hunden nok motion og luftture udenfor. En hund i lejlighed har brug for minimum 3 gåture om dagen – morgentur, middagstur og aftentur – for at besørge, få motion og sanseindtryk. Hvis du bor i hus med have, er det nemmere for hunden at komme ud og tisse hurtigt, men det erstatter ikke de daglige gåture, hvor hunden oplever verden udenfor matriklen.
Overvej også pladsen i din bolig. En stor hund kræver mere plads end en lille hund, både til at bevæge sig rundt, sove og lege. Selvom en hund primært har brug for din tid og opmærksomhed, er det vigtigt, at den har et komfortabelt og passende sted at bo.

5. Valg af hundetype og race
Med 400-450 forskellige hunderacer findes der en hund til næsten enhver livsstil, men det kræver research at finde det perfekte match. Overvej, hvad du ønsker med en hund. Skal det være en aktiv træningsmakker, en rolig familiehund, en jagthund, en selskabshund, der kan være med overalt? Hver race har sine egne kendetegn, temperamenter og behov.
En race som en Labrador Retriever er ofte kendt som en god familiehund, venlig og lærenem. En Border Collie kræver enormt meget motion og mental stimulering og egner sig bedst til et aktivt hjem, der vil arbejde med hunden. En Puddel kræver regelmæssig og omfattende pelspleje, mens en korthåret hund kræver minimal pleje. Nogle racer er mere støjende end andre, nogle er mere vagtsomme, og nogle har en tendens til at udvikle specifikke sundhedsproblemer.
Research er dit vigtigste redskab her. Læs om forskellige racer, tal med opdrættere, dyrlæger og andre hundeejere. Vær ærlig over for dig selv omkring din livsstil, dit aktivitetsniveau og hvor meget tid og energi, du reelt kan investere i din hund. Vælg ikke kun ud fra udseende, men primært ud fra racekarakteristika og behov, der matcher din hverdag og dine forventninger. En hund, hvis behov ikke bliver mødt, kan udvikle stress og adfærdsproblemer, hvilket er ulykkeligt for både hund og ejer.
6. Han eller tæve?
Valget mellem en hanhund og en tæve er også en overvejelse værd. Begge køn kan blive fantastiske kæledyr, men der er forskelle. Tæver kommer typisk i løbetid to gange om året. Perioden varer et par uger, og i denne tid kan tæven være mere følsom, trække sig, eller kræve ekstra opmærksomhed. Du skal også håndtere blødning og forhindre uønsket parring. Hanhunde kan reagere kraftigt, når de fornemmer en tæve i løbetid i nærheden. De kan blive urolige, miste appetitten, pibe, forsøge at stikke af og have svært ved at koncentrere sig om træning eller leg. Dette kan være en stressende periode for hanhunden.
Adfærdsforskelle mellem kønnene er ofte relateret til hormoner. Usteriliserede hanhunde kan have tendens til at markere territorium, være mere dominerende over for andre hanhunde eller være mere udforskende og selvstændige. Usteriliserede tæver kan have humørsvingninger i forbindelse med løbetiden og potentielt udvikle livmoderbetændelse senere i livet. Sterilisation/kastration er en mulighed, der kan påvirke adfærd og sundhed, men det er en beslutning, der bør tages i samråd med en dyrlæge.
7. Hvor skal hunden købes?
Når du har besluttet dig for at få hund, er det næste skridt at finde din nye ven. Der er forskellige muligheder for, hvor du kan købe eller adoptere en hund, og hver kilde har sine fordele og ulemper.
Internat:
Hunde fra internater (f.eks. Dyrenes Beskyttelse) er ofte voksne hunde eller unghunde, der af forskellige årsager har mistet deres hjem. Fordelen er, at du giver en hund i nød en ny chance. Personalet på internatet kender ofte hundens personlighed og kan give dig god vejledning i, om hunden passer til dig og din livsstil. Det er vigtigt at besøge internatet, bruge tid med hunden og spørge ind til dens historie, adfærd og eventuelle udfordringer. Nogle internater tilbyder også digital fremvisning. At adoptere fra et internat kræver ofte tålmodighed og forståelse for, at hunden kan have en bagage med sig.
Kennel (Opdrætter):
En kennel er en professionel opdrætter. Fordelen ved at købe hos en seriøs opdrætter er, at du får en hvalp med en kendt baggrund og ofte en stambog fra Dansk Kennel Klub. En stambog giver information om hundens stamtræ, men er ikke en garanti for, at hunden er 100% sund. Seriøse opdrættere tester deres avlsdyr for kendte racerelevante sygdomme, socialiserer hvalpene fra fødslen og giver dig rådgivning. Besøg flere opdrættere for at få et indtryk af stedet, hundenes trivsel og opdrætterens engagement. Se hvalpenes mor og omgivelser. En god opdrætter stiller også krav til dig som køber.
Privat person:
Private personer sælger også hvalpe, ofte via online platforme. Her er det ekstra vigtigt at være opmærksom og kritisk. Du får sjældent en stambog og mindre information om hundens baggrund og sundhedshistorik i familien. Desværre findes der 'hvalpefabrikker' og samlere, der kun har profit for øje og ikke passer ordentligt på dyrene. Besøg altid hvalpen i dens hjem sammen med moderen. Se forholdene: Er der rent? Har hundene adgang til vand og mad? Er hvalpene livlige og glade? Spørg ind til vaccinationer, ormekure og dyrlægetjek. Hvis noget føles forkert, så gå din vej. Din research på forhånd kan hjælpe dig med at undgå at støtte uansvarligt opdræt.
Her er en sammenligning af de forskellige kilder:
| Kilde | Fordele | Ulemper | Vigtige Overvejelser |
|---|---|---|---|
| Internat | Giver hjem til hund i nød, ofte billigere end hvalp fra opdrætter | Ofte ældre hunde, ukendt forhistorie (nogle gange), kan have adfærdsproblemer der kræver arbejde | Kræver tålmodighed, god dialog med personale, besøg hunden flere gange, vær ærlig om din erfaring |
| Kennel (Seriøs Opdrætter) | Stambog, kendt baggrund/race, sundhedstest (ofte), rådgivning fra opdrætter | Dyrere, kræver grundig research for at finde en seriøs opdrætter | Besøg flere kenneler, se hvalpenes omgivelser, mød forældre, spørg ind til sundhed og socialisering |
| Privat | Kan være billigere, lokalt tilgængeligt | Mindre garanti for sundhed/baggrund, risiko for at støtte uansvarligt opdræt ('hvalpefabrikker') | KRITISK at besøge hjemmet, se forholdene (mor og hvalpe), spørg ind til sundhed/vaccinationer/chipning. Stol på din mavefornemmelse! |
Andre vigtige overvejelser
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at sætte sig ind i gældende lovgivning for hundeejere i Danmark – hundeloven. Loven stiller krav til dig som hundeejer vedrørende f.eks. ansvar for skader forvoldt af hunden, hundehold i byzoner, og pligt til at samle hundens efterladenskaber op. En hund skal også være chippet og registreret i Dansk Hunderegister. At kende dine forpligtelser er en del af det at være en ansvarlig hundeejer.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvor gammel skal en hvalp være, før den må flytte hjemmefra?
En hvalp skal ifølge loven være minimum 8 uger gammel, før den må tages fra sin mor. De fleste seriøse opdrættere lader dog hvalpene blive hos moderen og kuldet i 8-10 uger, da den sidste tid med søskende og mor er vigtig for hvalpens sociale udvikling.
Hvor ofte skal en hvalp spise?
En hvalp har brug for at spise flere små måltider om dagen. En 8 uger gammel hvalp bør typisk spise 3-4 gange dagligt. Antallet af måltider reduceres gradvist, som hvalpen bliver ældre, til 2 måltider dagligt for en voksen hund.
Hvordan renlighedstræner man en hvalp?
Renlighedstræning kræver tålmodighed og konsekvens. Tag hvalpen ud meget ofte: lige efter den har spist, efter den har sovet, efter leg, og med jævne mellemrum derimellem. Ros den begejstret, når den besørger udenfor. Hav tålmodighed med uheld indendørs – skæld ikke ud, men fjern det uden drama og tag hvalpen ud med det samme.
Hvor længe kan en hund være alene hjemme?
En voksen hund bør ideelt set ikke være alene hjemme mere end 4-6 timer om dagen. Hvalpe skal gradvist trænes i at være alene, startende med få minutter ad gangen og langsomt øge tiden. Det er vigtigt at træne dette langsomt og positivt for at undgå separationsangst.
Er en hundeforsikring nødvendig?
En hundeforsikring (specielt en sygeforsikring) er ikke lovpligtig, men stærkt anbefalet. Dyrlægeudgifter ved sygdom eller ulykke kan være meget høje, og en forsikring kan dække en stor del af disse omkostninger, hvilket giver tryghed og sikrer, at du kan give din hund den bedste behandling, hvis den bliver syg.
Hvor meget motion skal en hund have?
Behovet for motion varierer enormt mellem racer og individuelle hunde. En tommelfingerregel er minimum 3 gåture dagligt, men varighed og intensitet afhænger af hunden. En meget aktiv race som en Schæferhund eller en Collie kræver langt mere motion og mental stimulering end en mere rolig race som en Gravhund eller en Bulldog. Udover gåture er leg og træning også vigtigt for hundens trivsel.
Vi håber, at disse overvejelser har gjort dig klogere på, hvad det indebærer at få en hund. Det er en stor beslutning, men for mange er livet med en hund utroligt berigende. En hund giver selskab, glæde og masser af sjove oplevelser. Ved at forberede dig grundigt og være realistisk omkring kravene, skaber du de bedste betingelser for et lykkeligt liv sammen med din nye firbenede ven.
Rigtig god fornøjelse med dit nye familiemedlem, hvis du vælger at få en hund!
Kunne du lide '7 overvejelser før du får hundehvalp'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
