Geniet William James Sidis: Livet i Skyggen

Historien om William James Sidis er en fortælling om et intellekt, der overgik det meste, verden tidligere havde set, og om et liv, der i høj grad blev formet af denne usædvanlige begavelse. Født i New York i 1898, blev William James Sidis hurtigt et fænomen, hvis evner forbløffede og fascinerede. Hans IQ er blevet estimeret til at ligge i et område mellem 250 og 300, et niveau så højt, at de standardiserede målemetoder simpelthen ikke slog til for at indfange omfanget af hans intellektuelle kapacitet. Ingen havde tidligere hørt om en så ekstremt høj IQ. Men hans historie er mere end blot tal; det er beretningen om et barn, der mestrerede sprog og videnskab i en alder, hvor andre stadig lærte at læse, og en voksen, der bevidst valgte et liv i anonymitet for at undslippe den offentlige opmærksomhed, hans genialitet havde påført ham.

Barndom og Enestående Opdragelse

William James Sidis' forældre, Boris Sidis og Sarah Mandelbaum Sidis, begge ph.D. og M.D., var jødiske immigranter, der var flygtet fra pogromerne i Ukraine. De var højtuddannede og dybt engagerede i deres søns intellektuelle udvikling. Boris Sidis var selv en anerkendt psykolog, der underviste ved Harvard University og blev anset for at være en pioner inden for amerikansk psykologi i starten af det 20. århundrede. Hans forskning i abnorm psykopatologi førte til en lang række bøger og artikler, og hans ry voksede til et punkt, hvor han blev sammenlignet med selveste Sigmund Freud.

Forældrene havde en klar vision for deres søns opdragelse, baseret på deres egen forskning i, hvad de kaldte de intellektuelle "reserveenergier". De mente, at alle børn besad uudnyttede områder af hjernen, som kunne aktiveres gennem den rette stimulering. Deres tilgang indebar at opmuntre William til at bruge sit naturlige instinkt for leg til at tilegne sig viden og udvikle evnen til at ræsonnere, frem for at bruge sin barndom på traditionel leg, boldspil eller socialt samvær med andre børn. William blev endda opkaldt efter sin gudfar, forældrenes ven og Boris' kollega, den anerkendte amerikanske filosof William James.

Resultaterne af denne intensive opdragelse var intet mindre end spektakulære. Allerede som seks måneder gammel sagde William sine første ord: "dør" og "måne". Ved hjælp af bogstavklodser lærte forældrene ham at læse, og da han var blot 18 måneder gammel, var han i stand til at læse op af New York Times. Hans sproglige evner var fænomenale; inden han fyldte otte år, havde han lært sig selv mindst otte sprog flydende, herunder latin, græsk, fransk, russisk, tysk, hebraisk, tyrkisk og armensk. Ud over at mestre eksisterende sprog udviklede han også sit eget sprog kaldet "Vendergood", komplet med egen grammatik og syntaks, et sprog der kan minde om kunstsprog som Esperanto.

I samme periode af sin barndom skrev William James Sidis flere mindre bøger om emner som engelsk grammatik, kalendersystemer og anatomi. Hans intellektuelle nysgerrighed spændte vidt, og han var særligt optaget af astronomi, meteorologi, fysik og naturligvis sprog. Han udviklede endda sit eget system til hurtiglæsning, hvilket gjorde ham i stand til at tilegne sig indholdet af en bog på meget kort tid. Kombineret med en nærmest fotografisk hukommelse kunne han assimilere fagligt stof med en usædvanlig hastighed og dybde.

Boris Sidis dokumenterede sin opdragelsesfilosofi og sin søns resultater i bogen 'Phillistine and Genius' (1911). I bogen kritiserede han det amerikanske skolesystem for at fremelske middelmådighed frem for at udvikle tænkende og dygtige børn. Han fremhævede sin egen søn som et eksempel på, hvordan fremtidens amerikanske børn kunne formes. Bogen vakte stor opsigt og medførte megen kritik mod Boris Sidis, ligesom den utilsigtet bidrog til at latterliggøre William i medierne, der allerede fulgte hans udvikling tæt.

Skolegang og Vejen til Harvard

Da William James Sidis var syv år gammel, flyttede familien til Boston-forstaden Brookline, og han blev indskrevet i Runkle School. Det stod dog hurtigt klart, at den traditionelle skolegang ikke kunne tilbyde William noget nyt. Lærerne erkendte hurtigt, at hans viden langt oversteg pensum. Ifølge beretninger fra den tid var William i færd med at undervise sin matematiklærer i fraktalregning, da hans mor hentede ham efter blot den første skoledag. Efter kun syv måneder i syvende klasse forlod han skolen.

Herefter startede han på gymnasiet, Brookline High School, hvor han også kun tilbragte få måneder. Skolens vicerektor, Packard, anerkendte hans usædvanlige talent og brugte ham som en slags hjælpelærer, samtidig med at han gav ham avancerede matematiske udfordringer. Ved afslutningen af sin korte gymnasietid gav Packard ham optagelsestesten til Massachusetts Institute of Technology (MIT), en test William bestod fejlfrit. En professor i anatomi fra Harvard gav ham i samme periode en prøveeksamen i anatomi, som han ligeledes bestod med bravur.

Selvom William James Sidis intellektuelt var mere end klar til at påbegynde universitetsstudier allerede som niårig, valgte forældrene at vente. Han fik først lov til at starte på Harvard University, da han var 11 år gammel. Han er den yngste studerende, der nogensinde er blevet optaget på dette prestigefyldte universitet.

De Formative År på Harvard

På Harvard blev William James Sidis optaget på en særlig linje designet for usædvanligt begavede elever. Han befandt sig i selskab med andre fremtidige intellektuelle giganter, herunder den senere ingeniør og opfinder Buckminster Fuller, kybernetikkens grundlægger Norbert Wiener og komponisten Roger Sessions. Dette miljø, selvom det var for exceptionelle talenter, var stadig en udfordring for den unge William, der var så meget yngre end sine medstuderende.

En af hans mest bemærkelsesværdige præstationer på Harvard fandt sted den 5. januar 1910, kort efter han var startet. Som blot 11-årig holdt han et to timer langt foredrag for Harvard Mathematical Society. Publikum bestod af 93 professorer og sidsteårsstuderende, der var samlet for at høre om Sidis' egne teorier om "Størrelser i den fjerde dimension". Foredraget vakte enorm opsigt og blev omtalt i flere af USA's ledende aviser. Flere af de tilstedeværende professorer blev citeret for udtalelser, der sammenlignede den unge Sidis med videnskabens største navne, såsom Isaac Newton, Euklid og Carl Friedrich Gauss.

På Harvard studerede William James Sidis primært matematik og humanistiske fag. Han gennemførte sine studier med stor succes og opnåede sin bachelorgrad med udmærkelsen cum laude den 18. juni 1914. Han var på dette tidspunkt 16 år gammel.

William James Sidis var generelt meget sky over for medierne, som havde fulgt ham siden barndommen. I forbindelse med sin dimission fra Harvard lod han sig dog interviewe af en journalist fra Boston Herald. Her afslørede han, at han levede sit liv efter 150 nøje formulerede regler, som han havde skrevet ned på et stykke papir. Disse regler skulle angiveligt sikre, at han levede "det perfekte liv". Denne udtalelse tilføjede endnu et lag til hans allerede komplekse og mystiske offentlige image.

Ungdom, Politiske Holdninger og Konflikter

Efter at have afsluttet sin bachelorgrad på Harvard, påbegyndte William James Sidis studier ved Harvard's Graduate School of Arts and Sciences. I december 1915, som 17-årig, fik han en stilling som underviser i matematik ved Rice University i Houston, Texas. Han blev dog kun der i mindre end et år, før han vendte tilbage til Harvard for at påbegynde studier i jura.

Hans jurastudier blev dog aldrig færdiggjort, primært på grund af udbruddet af Første Verdenskrig. For at undgå at deres pacifistiske søn blev udtaget til værnepligt, arrangerede forældrene, at William fik arbejde med ballistik ved MIT. Forældrene var fuldt ud klar over Williams stærke pacifistiske overbevisning og vidste, at han aldrig frivilligt ville bidrage til krigsproduktion. Derfor blev han ikke informeret om, at hans arbejde med ballistik blev anvendt til udviklingen af u-både til krigsbrug.

Da William ved et tilfælde opdagede den sande natur af sit arbejde, sagde han øjeblikkeligt op. Denne begivenhed forstærkede hans politiske holdninger, og han meldte sig kort efter ind i American Socialists Society.

Arrestation og Et Kontroversielt Efterspil

I 1919, kort før han forlod sine jurastudier, blev William James Sidis arresteret for sin deltagelse i en socialistisk første maj-parade i Boston-forstaden Roxbury. Paraden udviklede sig til voldelige optøjer, og Sidis blev fanget i begivenhederne. Han blev efterfølgende idømt 18 måneders fængsel under The Sedition Act of 1918, en lov der kriminaliserede mange former for tale og udtryk, der blev anset for at være illoyale eller kritiske over for regeringen eller krigsindsatsen.

Sidis' arrestation vakte enorm opsigt og kom på forsiden af adskillige aviser over hele USA. Hans tidligere status som "Amerikas mest vidunderlige barn" gjorde nyheden endnu mere dramatisk. I medierne blev det også fremhævet, at William James Sidis var blevet arresteret sammen med socialisten Martha Foley, som angiveligt skulle blive Sidis eneste romantiske kærlighed. Dette aspekt af hans liv er dog omdiskuteret og baseret på medieberetninger.

Forældrene, Boris og Sarah Sidis, greb ind for at forhindre, at deres søn skulle afsone sin fængselsstraf. De indgik en aftale med distriktsanklageren, der resulterede i, at William blev erklæret mentalt utilregnelig. Som en del af aftalen skulle han opholde sig i forældrenes nervesanatorium i Portsmouth. Ifølge William James Sidis' egne senere beretninger (udgivet under pseudonym), blev han under opholdet i sanatoriet udsat for psykisk tortur og konstant truet med at blive overført til et sindssygehospital. Dette tvangsophold, organiseret af hans egne forældre, synes at have haft en dybt traumatisk effekt på ham. I 1921 lykkedes det ham at flygte fra sanatoriet og sine forældres kontrol.

Et Liv i Bevidst Anonymitet

Efter sin flugt i 1921 vendte William James Sidis tilbage til Boston. Han traf nu en bevidst beslutning om at leve et uafhængigt liv, helt væk fra offentlighedens søgelys, der havde forfulgt ham siden barndommen. Han tog beskedne job for at forsørge sig selv, primært som bogholder eller oversætter. Hans strategi var at arbejde anonymt og undgå enhver form for opmærksomhed.

Denne strategi var dog ofte vanskelig at opretholde. Hver gang hans arbejdsgivere opdagede, hvem han var, eller blot blev opmærksomme på hans usædvanlige intellektuelle evner, opsagde han omgående sin stilling. Han flyttede ofte og skiftede job hyppigt for at forblive ukendt.

På trods af sit ønske om anonymitet og sine beskedne job, forblev Sidis utroligt produktiv intellektuelt i sin fritid. Han anvendte sin tid på at skrive en række vidt forskellige bøger og artikler. Med undtagelse af én bog blev disse værker altid udgivet under pseudonymer. Hans skrifter dækkede et bredt spektrum af emner, hvilket afspejlede hans alsidige interesser. Udover at skrive holdt han også jævnligt foredrag for lukkede kredse om sin forskning, herunder omfattende studier af nordamerikanske indianeres historie.

William James Sidis levede dette tilbagetrukne liv indtil sin død. Han døde den 17. juli 1944 af en hjerneblødning i en alder af blot 46 år. Hans død markerede afslutningen på et liv, der begyndte med uhørt potentiale og offentlig beundring, men som endte i selvvalgt isolation og anonymitet.

William James Sidis' Intellekt og Arv

William James Sidis' historie rejser mange spørgsmål om genialitet, opdragelse, pres og lykke. Hans intellektuelle evner var utvivlsomt ekstraordinære. Udover den ekstremt høje estimerede IQ på 250-300, talte han flydende over 55 sprog (nogle kilder nævner endda op til 200, men 55+ er baseret på den givne tekst), udviklede sit eget sprog, havde en fotografisk hukommelse og kunne tilegne sig viden med en hastighed, der langt overgik almindelige menneskers. Hans tidlige akademiske præstationer, som at starte på Harvard som 11-årig og holde foredrag for professorer, vidner om et sind uden sidestykke.

Hans liv kan ses som en tragisk fortælling om et vidunderbarn, der bukkede under for presset fra forældrenes ambitioner og mediernes konstante bevågenhed. Hans senere liv i anonymitet tyder på, at han aktivt søgte at undslippe det liv, hans tidlige genialitet havde skabt for ham. Måske fandt han en form for fred i de beskedne job og muligheden for at forfølge sine intellektuelle interesser i privatlivets fred, væk fra forventninger og bedømmelse.

Selvom han ikke opnåede den videnskabelige eller offentlige anerkendelse, som mange havde spået ham, efterlod han sig et værk i form af de bøger og artikler, han skrev under pseudonymer. Disse værker, selvom de ikke er bredt kendte, vidner om et sind, der fortsat var aktivt og nysgerrigt gennem hele livet.

Her er en opsummering af nogle nøglemilepæle i William James Sidis' liv:

Ofte Stillede Spørgsmål om William James Sidis

• Hvor høj var William James Sidis' IQ?
  Hans IQ er estimeret til at ligge mellem 250 og 300. Standardmålemetoder slog ikke til på grund af det usædvanligt høje niveau.
• Hvor mange sprog talte William James Sidis?
  Han mestrerede flydende over 55 sprog og udviklede endda sit eget sprog, "Vendergood".
• Hvor gammel var William James Sidis, da han døde?
  William James Sidis døde som 46-årig den 17. juli 1944.
• Hvor gammel var han, da han startede på Harvard?
  Han startede på Harvard University som 11-årig, hvilket gør ham til den yngste studerende nogensinde optaget der.
• Hvorfor blev William James Sidis arresteret?
  Han blev arresteret i 1919 for sin deltagelse i en socialistisk første maj-parade i Boston, der endte i uroligheder. Han blev dømt under The Sedition Act.
• Hvad lavede William James Sidis som voksen?
  Som voksen søgte han et liv i anonymitet. Han arbejdede i beskedne job som bogholder eller oversætter og brugte sin fritid på at skrive bøger og artikler under pseudonymer samt holde foredrag for lukkede kredse om sine interesser.

William James Sidis' liv er et fascinerende studie i den komplekse relation mellem exceptionelt talent og personlig lykke. Hans historie vidner om, at et uhørt intellekt ikke nødvendigvis fører til et lykkeligt eller konventionelt succesfuldt liv, især når det møder ydre pres og forventninger. Hans valg om at trække sig tilbage fra verden er et stærkt udsagn om hans ønske om et liv, der var hans eget, uanset hvor beskedent det måtte synes udefra.

Kunne du lide 'Geniet William James Sidis: Livet i Skyggen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.