Biblioteket i Den Offentlige Sektor

Det danske folkebibliotek er en institution, som de fleste af os tager for givet. Vi kan låne bøger, film, musik, bruge internettet og deltage i arrangementer – ofte helt gratis. Men hvordan er det muligt? Svaret ligger gemt i forståelsen af den danske offentlige sektor, som bibliotekerne er en integreret og vital del af. At forstå denne struktur hjælper os med at værdsætte den rolle, bibliotekerne spiller i samfundet, og hvordan de finansieres og styres.

Den offentlige sektor er et omfattende system, der adskiller sig markant fra den private sektor. Hvor private virksomheder primært styres af markedets logik om udbud og efterspørgsel med profit for øje, er den offentlige sektor drevet af politiske beslutninger og har til formål at levere tjenester og varetage opgaver, der anses for nødvendige for samfundets funktion og borgernes velfærd. I Danmark består den offentlige sektor af flere niveauer: staten, regionerne og kommunerne samt en række selvejende institutioner og fonde.

Hvordan er den offentlige sektor opbygget?

Staten udgør det øverste niveau og har ansvar for overordnede områder som forsvar, politi, domstole, universiteter og forskning. Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenet og visse opgaver inden for regional udvikling og trafik. Men når det kommer til de helt nære velfærdsydelser, som borgerne møder i hverdagen – herunder skoler, ældrepleje, børnepasning og altså også folkebibliotekerne – er det primært Kommunerne, der sidder med ansvaret.

Denne decentrale placering af ansvaret for bibliotekerne betyder, at hvert enkelt folkebibliotek i høj grad er forankret lokalt. Selvom der findes national lovgivning (Biblioteksloven), der sætter rammerne for bibliotekernes formål og tilbud (f.eks. krav om gratis adgang til materialer), er det den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter budgettet, åbningstiderne, personalets størrelse, og hvilke specifikke tilbud biblioteket skal have udover kerneydelserne. Dette giver mulighed for lokal tilpasning, men betyder også, at der kan være forskel på serviceniveauet fra kommune til kommune.

Hvad kendetegner den offentlige sektor – og dermed biblioteket?

En afgørende forskel på den offentlige og private sektor er finansieringen. Den offentlige sektor finansieres langt overvejende gennem Skatter og afgifter, som borgerne og virksomhederne betaler. En mindre del kan finansieres via brugerbetaling, men for kerneydelser som udlån af bøger på folkebiblioteket er princippet gratis adgang. Dette sikrer, at adgangen til information, viden og kultur ikke afhænger af den enkeltes økonomiske formåen, men betragtes som en rettighed for alle borgere.

Den politiske styring er et andet centralt kendetegn. Det er ikke markedsmekanismer, men politiske beslutninger, der bestemmer omfanget og typen af de offentlige ydelser. I et demokratisk land som Danmark har borgerne indflydelse på disse beslutninger via valg – både folketingsvalg, der påvirker statens rammer, og kommunalvalg, der direkte bestemmer, hvem der sidder i kommunalbestyrelsen og træffer beslutninger om lokale institutioner som biblioteket. Dette betyder, at bibliotekets udvikling og prioriteter afspejler de politiske visioner og prioriteringer i kommunen, som igen påvirkes af borgerne.

Hvorfor er biblioteket et offentligt gode?

Den velfærdsøkonomiske begrundelse for en offentlig sektor giver en dybere forklaring på, hvorfor biblioteker drives offentligt. En af hovedbegrundelserne er at producere tjenester, som ikke anses for at kunne blive produceret i tilstrækkeligt omfang, med tilstrækkelig kvalitet eller til en rimelig pris af den private sektor. Dette skyldes ofte såkaldte 'markedsfejl', herunder fænomenet Offentligt gode.

Et rent offentligt gode kendetegnes ved, at det er 'ikke-ekskluderbart' (man kan ikke forhindre nogen i at bruge det) og 'ikke-rivaliserende' (éns brug forhindrer ikke en anden i at bruge det samtidig). Mens et fysisk eksemplar af en bog er rivaliserende (kun én kan låne den ad gangen), er den *adgang til viden* og *kulturel deltagelse*, som biblioteket tilbyder, i høj grad præget af offentlige gode-karakteristika. Det er svært at forestille sig en privat, profitdrevet model, der ville sikre samme brede og lige adgang til et mangfoldigt udbud af materialer og services for hele befolkningen, uanset alder, baggrund eller bopæl. Biblioteket sikrer en grundlæggende infrastruktur for læring, dannelse og information, som kommer hele samfundet til gode, ikke kun den enkelte bruger.

Derudover fungerer biblioteket som en del af den sociale forsikring. Det tilbyder et rum for møder, fællesskaber og adgang til ressourcer for dem, der måske ikke har råd til at købe bøger, aviser eller internetadgang. Det understøtter inklusion og mindsker ulighed ved at give alle en platform for personlig udvikling og deltagelse i samfundet. Dette stemmer overens med den offentlige sektors rolle i at varetage hensynet til den økonomiske fordeling i samfundet og afbøde konsekvenserne af sociale eller økonomiske udfordringer, den enkelte måtte møde i livet. Biblioteket er kort sagt en manifestation af Velfærdsstaten.

Finansiering og opgavernes varetagelse

Som nævnt finansieres bibliotekerne primært via kommunale skatter. Pengene tildeles via det kommunale budget, som forhandles politisk hvert år. Selve varetagelsen af biblioteksopgaven sker typisk ved, at kommunen selv driver biblioteket med egne ansatte. Modellen med offentligt-privat partnerskab eller fuld udlicitering til private selskaber, som ses inden for visse andre offentlige serviceområder (f.eks. rengøring eller kantinedrift), er yderst sjælden, når det kommer til selve kernebiblioteksdriften. Dette understreger ønsket om at bevare offentlig kontrol over en institution, der anses for fundamental for demokratiet og borgernes frie adgang til information.

Den danske model i et internationalt perspektiv

Sammenlignet med mange andre vestlige lande har Danmark traditionelt set haft en stor offentlig sektor, både målt på udgifter som andel af BNP og på antallet af offentligt ansatte. Dette afspejles også i biblioteksvæsenet, hvor Danmark ofte fremhæves for sit veludbyggede netværk af folkebiblioteker med et højt serviceniveau og en bred vifte af tilbud. Den store offentlige sektor muliggør netop investeringer i infrastruktur for viden og kultur som bibliotekerne, der i andre lande måske i højere grad ville skulle finansieres via brugerbetaling, donationer eller have et mere begrænset omfang.

Ofte Stillede Spørgsmål om Biblioteket og den Offentlige Sektor

Er alle biblioteker i Danmark en del af den offentlige sektor?
Folkebibliotekerne, som er åbne for alle borgere, er den del af biblioteksvæsenet, der primært er en del af den kommunale offentlige sektor. Der findes også forskningsbiblioteker, fagbiblioteker og institutionsbiblioteker, som kan være organiseret anderledes, f.eks. under universiteter (stat) eller specifikke institutioner, men folkebibliotekerne er de mest synlige og udbredte eksempler på offentligt drevne biblioteker.

Kan en kommune vælge at lukke sit bibliotek?
Ja, da ansvaret ligger hos kommunen, kan en kommunalbestyrelse i princippet beslutte at nedlægge eller omstrukturere bibliotekstilbuddet, f.eks. ved at lukke filialer eller samle funktioner. Biblioteksloven sætter dog visse mindstekrav, og sådanne beslutninger er ofte genstand for stor offentlig og politisk debat.

Hvordan kan jeg som borger påvirke mit lokale bibliotek?
Som borger har du indflydelse via det demokratiske system. Du kan stemme til kommunalvalg på kandidater og partier, hvis bibliotekspolitik du støtter. Du kan også kontakte dine lokalpolitikere direkte, deltage i offentlige debatter eller engagere dig i eventuelle brugergrupper eller foreninger tilknyttet biblioteket.

Er det muligt for private virksomheder at drive folkebiblioteker?
Den primære drift af folkebiblioteker varetages af kommunerne selv. Mens visse understøttende funktioner (f.eks. rengøring, IT-support) potentielt kunne udliciteres, er selve kerneopgaven – formidling af viden, udlån af materialer, kulturelle aktiviteter – fortsat solidt placeret under offentlig styring og ansvar. Dette skyldes ønsket om at bevare biblioteket som et uafhængigt, demokratisk og lige tilgængeligt tilbud, der ikke er underlagt profitinteresser.

Hvorfor betaler jeg skat for et bibliotek, jeg sjældent bruger?
Finansieringen via skatter afspejler princippet om, at biblioteket er et offentligt gode og en del af velfærdsstaten, der kommer hele samfundet til gode, ikke kun den individuelle bruger. Ligesom man betaler skat til sundhedsvæsenet, selvom man er rask, eller til skoler, selvom man ikke har børn, bidrager man via skatten til at opretholde en infrastruktur for viden, dannelse og demokrati, der er tilgængelig for alle, når de har brug for den, og som bidrager til et mere oplyst og sammenhængende samfund. Biblioteket ses som en investering i samfundets fremtid og borgernes muligheder.

Opsummering

Folkebiblioteket er meget mere end blot et sted at låne bøger. Det er et levende eksempel på den danske offentlige sektors formål og funktion. Forankret i kommunerne, finansieret af skatter og styret politisk, repræsenterer biblioteket principperne om lige adgang til viden, kulturel deltagelse og social inklusion, der er fundamentale for den danske velfærdsmodel. Ved at forstå, hvordan biblioteket passer ind i denne struktur, får man en dybere værdsættelse af dets værdi som et offentligt gode og en hjørnesten i vores demokratiske samfund.

Kunne du lide 'Biblioteket i Den Offentlige Sektor'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.