10 år ago
Omkring år 1900 begyndte man i stigende grad at se på forholdet mellem individ og samfund som problematisk. Dette var ikke mindst en konsekvens af industrialismens hastige fremvækst, der medførte store samfundsmæssige ændringer og nye dynamikker i menneskers liv. Midt i denne brydningstid opstod socialpsykologien som et felt dedikeret til at udforske netop dette komplekse samspil.
Interessen for forholdet mellem individ og samfund manifesterede sig i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet i en række vigtige værker. Sociologen Émile Durkheim analyserede det spændingsfelt, der eksisterede mellem den enkelte og det bredere samfund. Charles H. Cooley (1864-1929) bidrog ved at påvise den afgørende betydning, som primærgrupper – såsom familien og børnelegegrupper – har for udviklingen af vores værdier. Georg Simmel analyserede magtrelationer, og hans arbejde skulle siden hen vise sig at være en vigtig inspirationskilde for en række eksperimentelle undersøgelser inden for feltet. Selve termen "socialpsykologi" blev dog først formelt anerkendt med udgivelsen af den første bog om emnet i 1898 af Gabriel Tarde. Kort efter, i 1908, fulgte yderligere banebrydende værker fra William McDougall og E.A. Ross (1866-1951). Disse tidlige bidrag lagde grunden for socialpsykologien som en akademisk disciplin.
Socialpsykologi er et fagområde, der beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund. Det betragtes traditionelt dels som en disciplin inden for psykologi, der fokuserer på, hvordan individet påvirkes af sociale omgivelser, og dels som en disciplin inden for sociologi, der ser på, hvordan sociale strukturer og grupper påvirker individet og omvendt. Mange ser socialpsykologi som et forskningsområde, der netop befinder sig i krydsfeltet mellem disse to større discipliner. Undertiden opfattes socialpsykologi dog også som et helt selvstændigt fag med sit eget særlige perspektiv og forskningsmetoder. Feltet dækker en bred vifte af emner, herunder attituder og holdninger, identitet, attribution (hvordan vi forklarer årsager til adfærd), dynamikker inden for grupper og konstruktionen af social virkelighed. Forskning har eksempelvis dykket ned i, hvordan vi tillægger (attribuerer) personlighedstræk til andre, hvilke almindelige bias og tendenser der findes i denne proces, og hvordan kulturelle forskelle påvirker attribution.
Udvikling efter 1900-tallet og Kurt Lewin
Socialpsykologien oplevede en hastig udvikling, særligt inden for gruppepsykologi, under og efter 2. Verdenskrig. Krigen og dens konsekvenser skabte et presserende behov for at forstå menneskelig adfærd i grupper, propaganda, ledelse og sociale forandringsprocesser. En figur af stor betydning for denne udvikling var den tyske socialpsykolog Kurt Lewin, der ved nazisternes magtovertagelse emigrerede til USA. Han var en central skikkelse i udviklingen af både gruppedynamikken som forskningsfelt og aktionsforskning, en metode der kombinerer forskning med handling for at løse sociale problemer. Lewins arbejde bidrog i høj grad til at flytte socialpsykologien fra primært teoretiske overvejelser til mere eksperimentelle og anvendte tilgange.
Skelsættende Eksperimenter og Etiske Overvejelser
Socialpsykologiens historie er præget af en række dramatiske og ofte kontroversielle eksperimenter, der har givet dyb indsigt i menneskelig adfærd under social påvirkning. Forskere har eksempelvis undersøgt effekten af gruppepres. I et berømt eksperiment ændrede forsøgspersoner deres opfattelse af længden på to linjer, simpelthen fordi andre "forsøgspersoner" (der i virkeligheden var forskningsmedhjælpere) alle gav udtryk for en anden, forkert holdning. Dette skabte hos den enkelte forsøgsperson tvivl om hvorvidt han var mentalt rask og en følelse af pinlighed ved at fortælle om sine afvigende oplevelser.
Et andet dramatisk eksempel er det klassiske "Stanford Prison Experiment", udført af Philip G. Zimbardo i 1971. Her blev almindelige studerende tilfældigt tildelt roller som enten fangevogtere eller fanger i et simuleret fængselsmiljø. Forsøget demonstrerede med skræmmende tydelighed, hvordan mennesker lever sig ind i de roller, de forventes at indtage.
Måske det mest kontroversielle forsøg er "Milgrameksperimentet", udført af Stanley Milgram i 1961. Milgram undersøgte, hvor langt almindelige mennesker var villige til at gå i at adlyde en autoritet, selv når det betød at påføre andre smerte. Forsøget afslørede, at de fleste forsøgspersoner kunne presses til at udsætte en anden person for potentielt livsfarlig elektrisk tortur, alene fordi en "legitim" autoritet (forsøgslederen) fortalte dem, at det var nødvendigt.
Disse og mange andre klassiske socialpsykologiske eksperimenter har rejst vigtige spørgsmål om etik. I dag ville mange af disse forsøg blive anset for uetiske eller endda forbudt, primært fordi de ofte blev udført uden forsøgspersonens fulde vidende om eksperimentets sande formål, og dermed uden deres informerede samtykke. Dette har ført til strengere etiske retningslinjer for socialpsykologisk forskning.
| Beskrivelse af Eksperiment | Forsker | Årstal | Hovedpointe | Etisk Spørgsmål Nævnt i Teksten |
|---|---|---|---|---|
| Forsøg hvor forsøgspersoner ændrede deres perception af længden af to linjer under gruppepres fra forskningsmedhjælpere. | Ikke navngivet i teksten | Ikke navngivet i teksten | Gruppepres kan påvirke individets perception og dømmekraft. | Udført uden forsøgspersonens fulde vidende (manglende informeret samtykke). |
| Forsøg hvor to grupper af forsøgspersoner blev sat op imod hinanden som fangevogtere og fanger i et simuleret fængsel. | Philip G. Zimbardo | 1971 | Mennesker lever sig dybt ind i de roller, de forventes at indtage. | Udført uden forsøgspersonens fulde vidende (manglende informeret samtykke nævnt generelt for disse forsøg). |
| Forsøg hvor forsøgspersoner blev presset til at udsætte andre for livsfarlig tortur af en "legitim" autoritet. | Stanley Milgram | 1961 | De fleste er villige til at adlyde autoritet, selv ved skadelige handlinger. | Udført uden forsøgspersonens fulde vidende (manglende informeret samtykke nævnt generelt for disse forsøg). |
Hvem regnes for at være blandt de første til at udgive en bog om socialpsykologi?
Gabriel Tarde udgav en bog om faget i 1898. Han blev efterfulgt af William McDougall og E.A. Ross i 1908.
Hvornår opstod socialpsykologien som et felt?
Socialpsykologien opstod omkring år 1900, i en tid hvor forholdet mellem individ og samfund blev set som problematisk, blandt andet på grund af industrialiseringen.
Hvad er den grundlæggende definition af socialpsykologi?
Socialpsykologi handler om forholdet mellem individ og samfund. Det ses både som en disciplin inden for psykologi og sociologi, eller som et selvstændigt fag, der befinder sig i krydsfeltet mellem de to.
Hvilke emner dækker socialpsykologien?
Feltet dækker emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed.
Hvilken rolle spillede Kurt Lewin for socialpsykologien?
Kurt Lewin var en tysk socialpsykolog, der emigrerede til USA. Han var af stor betydning for udviklingen af feltet under og efter 2. Verdenskrig, særligt inden for gruppepsykologi, gruppedynamik og aktionsforskning.
Hvorfor anses mange klassiske socialpsykologiske eksperimenter for at være uetiske i dag?
Mange af disse eksperimenter, som dem der undersøgte gruppepres, rolleindtagelse og lydighed over for autoritet, blev udført uden forsøgspersonens fulde vidende om eksperimentets sande formål. Dette betyder, at forsøgspersonerne ikke gav deres informerede samtykke, hvilket er et grundlæggende etisk krav i moderne forskning.
Kunne du lide 'Socialpsykologiens Oprindelse og Felt'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.