Redskabsgymnastik: Historie, Discipliner & Mere

Redskabsgymnastik, ofte kendt under det mere officielle navn idrætsgymnastik, er en sportsgren rig på historie og tradition. Den kombinerer på imponerende vis styrke, smidighed, balance og koordination i en række spektakulære øvelser udført på forskellige redskaber. Det er en disciplin, der har fascineret tilskuere og udfordret atleter i århundreder, og dens rødder strækker sig tilbage til begyndelsen af 1800-tallet i Tyskland.

Inspireret af de nationalromantiske strømninger og et ønske om frihed og enhed, formulerede tyskeren Friedrich Ludwig Jahn sine tanker om folkeopdragelse. Han mente, at fysiske øvelser var en central del af et sundt samfund, og i 1811 grundlagde han den første 'turnplads' i Hasenheide i Berlin. Her kunne gymnaster, eller 'turnere' som de blev kaldt, træne på redskaber og samtidig engagere sig i politiske diskussioner. Jahn er krediteret for at have opfundet redskaber, der stadig er fundamentale i moderne idrætsgymnastik, herunder reck og barre. Hans politiske engagement førte til fængsling i en periode, men hans bidrag til gymnastikken er uomtvisteligt og anerkendes stadig i dag.

Hvad er Redskabsgymnastik?

Redskabsgymnastik er en af de ældste konkurrencegymnastikdiscipliner. Kernen i sporten er, at gymnasten udfører en række svære øvelser på og med forskellige redskaber. Som nævnt tidligere, går den også under navnet idrætsgymnastik, især i konkurrencesammenhænge. Sporten kræver en enorm grad af kropskontrol, styrke, smidighed, balance, koordination og reaktionsevne. For at konkurrere på højt niveau skal gymnasten mestre komplekse bevægelser, der ofte inkluderer sving, vendinger, saltoer, skruer og statiske holdninger.

De Otte Discipliner i Redskabsgymnastik

Idrætsgymnastikken er opdelt i otte overordnede discipliner, hvor mænd og kvinder konkurrerer på forskellige redskaber. Nogle redskaber bruges af begge køn, men øvelserne og måden, de udføres på, varierer betydeligt.

Her er en oversigt over disciplinerne:

• Barre – Mænd
• Forskudt barre – Kvinder
• Gulv – Mænd og kvinder
• Hest – Mænd og kvinder
• Bensving – Mænd
• Ringe – Mænd
• Reck – Mænd
• Bom – Kvinder

Lad os dykke ned i hver enkelt disciplin:

Barre (Mænd)

Denne disciplin er kun forbeholdt mandlige gymnaster. Den udføres på to parallelle stænger i samme højde. Gymnasten udfører en serie af svingelementer, vendinger, saltoer og statiske holdninger, der demonstrerer styrke og kropskontrol. Redskabet skal være F.I.G-godkendt til konkurrence og er typisk justerbart i højde (145-210 cm) og bredde (37-65 cm), med en standardlængde på omkring 350 cm.

Forskudt barre (Kvinder)

Kvindernes udgave af barredisciplinen bruger to parallelle stænger placeret i forskellig højde. Dette muliggør dynamiske sving og spring mellem barrerne. Gymnasten kan bruge en springtrampolin til den indledende bevægelse. Øvelserne omfatter avancerede sving, skruer og saltoer. Officielle F.I.G-mål foreskriver den nederste barre 165 cm over gulvet og den øverste 245 cm (med små tolerancer), hvilket giver en højdeforskel på 80 cm. Bredden mellem barrerne er 100-160 cm. Til træning bruges ofte justerbare modeller og skånsomme redskaber som flexibar rebounders.

Gulv (Mænd og Kvinder)

Gulvøvelser udføres på et kvadratisk gulv på 12 x 12 meter, omkranset af en hvid kant, som gymnasten ikke må træde uden for. Serien skal udføres inden for 70 sekunder. Gulvet har en let affjedring, der hjælper gymnasterne med at generere kraft til spring. Det er typisk konstrueret af spånplader med polystyrenkvadrater og dækket af en måtte. Mændenes serier fokuserer ofte på eksplosive spring og bensving, mens kvindernes inkorporerer mere ynde, feminine bevægelser og pivoter ud over avancerede spring.

Hest (Spring over hest - Mænd og Kvinder)

Denne disciplin involverer et kraftfuldt tilløb (typisk 25 meter), afsæt fra et springbræt og et spring over hesten, hvor gymnasten udfører svære elementer som saltoer og skruer i luften. Landingen på måtten (20 cm tyk) er afgørende; kun ét skridt i springretningen er tilladt. Den officielle hestehøjde er 1,25 meter, og overfladen, der slås an mod, er 95 cm bred og 120 cm lang. Træningsheste er ofte højdejusterbare.

Bensving (Mænd)

Udføres på en aflang hest med to håndtag monteret ovenpå. Gymnasten holder fast i håndtagene og udfører komplekse bensvingsøvelser rundt om og hen over hesten. Dette inkluderer sving med samlede eller åbne ben samt håndstandselementer. Disciplinen kræver ekstrem kropskontrol, styrke og smidighed og anses for at have en meget stejl læringskurve. Officielle mål er 115 cm i højden, 160 cm i længden, 35 cm i bredden, med 12 cm høje håndtag.

Ringe (Mænd)

En disciplin der kræver enorm overkropsstyrke. Gymnasten griber fat i to ringe, der hænger fra et højt stativ, og udfører en serie af sving, rotationer, håndstande og statiske holdninger. Evnen til at holde kroppen helt stille i vandrette eller lodrette positioner er essentiel. Serien afsluttes med et avanceret spring fra ringene til en sikker landing på måtten nedenunder.

Reck (Mænd)

Den sjette og sidste mændenes disciplin udføres på en enkelt vandret stang højt over gulvet. Gymnasten svinger rundt om stangen og udfører rotationer, både fastholdt og med slip, hvor elementer udføres i luften, før stangen gribes igen. Disciplinen kræver stor kropskontrol, styrke og smidighed til at svinge med forskellige kropspositioner. Serien afsluttes med et stort sving, et slip og komplekse rotationer i luften, efterfulgt af en solid landing. Recken er officielt placeret 2,8 meter over gulvet, med en stang på 2,4 meter i bredden og 2,8 cm i diameter.

Bom (Kvinder)

Også kendt som balancebom, denne disciplin kræver ekstraordinær balance, styrke og smidighed. Gymnasten udfører en serie af avancerede øvelser på en smal bom, der kun er 10 cm bred. Serien, der må vare maksimalt 1,5 minut, kan inkludere spring, overslag, håndstande og pivoter, ofte inspireret af andre gymnastikformer og ballet. Serien afsluttes med et spring langs bommen og et afsluttende spring fra bommen, typisk med saltoer og skruer, til en sikker landing. Officielle mål er 125 cm i højden, 500 cm i længden og 10 cm i bredden. Der findes lavere og blødere bomme til træning.

Scoring og Konkurrenceformer

I konkurrencer bedømmes gymnasterne af dommere, der giver point baseret på sværhedsgraden af øvelserne og udførelsen. Ifølge de nyeste regler kan den højeste score, man kan få i en disciplin, være op til 20 point. Fejl, som f.eks. at træde uden for gulvets kant, falde fra et redskab eller en usikker landing, medfører pointfradrag.

Konkurrencer afholdes både individuelt og for hold. Hold kan repræsentere en forening eller et land. Individuelle gymnaster konkurrerer også på alle niveauer, herunder ved de store internationale mesterskaber.

Redskabsgymnastik vs. Idrætsgymnastik: Hvad er Forskellen?

Som nævnt tidligere dækker begreberne redskabsgymnastik og idrætsgymnastik i bund og grund over den samme sportsgren. Idrætsgymnastik er det officielle udtryk, der anvendes i konkurrencesammenhænge af organisationer som F.I.G. og GymDanmark. Redskabsgymnastik er et mere udbredt og folkeligt udtryk, der ofte bruges, når man taler om gymnastik udført på redskaber generelt, herunder i breddegymnastik eller i skolens idrætstimer. Så hvis du vil bruge det mest præcise udtryk i en konkurrencesammenhæng, er idrætsgymnastik det korrekte valg.

Redskabsgymnastik i Danmark

I Danmark er det primært GymDanmark (tidligere Danmarks Gymnastik Forbund) der organiserer og afvikler konkurrencer i idrætsgymnastik på forskellige niveauer. Konkurrencestrukturen omfatter Danmarksmesterskaberne, Forbundsmesterskaberne, Regionsmesterskaberne, Trinmesterskaberne, Kvalifikationsmesterskaberne og Invitationsmesterskaberne. GymDanmark holder løbende deres hjemmeside opdateret med information om kommende stævner og resultater fra tidligere konkurrencer.

Hvem kan Gå til Redskabsgymnastik?

Selvom redskabsgymnastik er kendt for at have en stejl læringskurve og kræve mange timers dedikeret træning, er det en sportsgren for alle aldre og niveauer. De fleste foreninger tilbyder hold for både børn og voksne, samt for begyndere og øvede. Mange steder anvendes særligt børne- eller begyndervenligt udstyr, som lavere bomme eller skumredskaber, for at gøre træningen mere tilgængelig og sikker i starten. Det vigtigste er interessen og lysten til at lære og udvikle sig.

Beklædning og Udstyr

Den typiske beklædning i redskabsgymnastik er en gymnastikdragt eller trikot. Kvinder og piger bærer ofte en gymnastikdragt i forskellige udformninger (med eller uden ærmer/ben). Mænd og drenge bærer typisk en trikot med bukser eller shorts. Derudover anvendes ofte specielt tilbehør, især på redskaberne, for at forbedre grebet og beskytte hænder og håndled. Dette kan omfatte reckhandsker, ringhandsker, barre- og ringstropper samt håndledsstøtter og svedbånd. Brugen af sådant udstyr introduceres typisk af træneren, og det kan variere fra forening til forening, om udstyret stilles til rådighed eller skal anskaffes selv.

Idrætsgymnastik ved De Olympiske Lege

Gymnastik har været en del af De Olympiske Lege siden de moderne leges start i Athen i 1896 (dengang kun for mænd). Kvinderne kom først med på OL-programmet i 1928. Idrætsgymnastik er i dag en af tre gymnastikdiscipliner ved sommer-OL (sammen med rytmisk gymnastik og trampolin). Danmark har en beskeden medaljehistorik i idrætsgymnastik ved OL med i alt fire medaljer (1 guld, 2 sølv, 1 bronze) i perioden 1896-2016. Lande som USA, Rusland, Kina og Japan er ofte dominerende. En af de mest kendte gymnaster i nyere tid er amerikanske Simone Biles, der har vundet adskillige OL- og VM-medaljer, herunder fem medaljer (fire af guld) ved OL i Rio i 2016.

Danmark var valgt som værtsnation for VM i idrætsgymnastik i Royal Arena i København i 2021, men arrangementet blev desværre aflyst på grund af Covid19-pandemien.

Traditionelt Træningsudstyr

Udover de specifikke konkurrenceredskaber findes der også en række mere traditionelle redskaber, der ofte bruges i træningssammenhænge, især i skoler og foreninger. Disse inkluderer gymnastikbukke, gymnastikheste (ofte simplere end konkurrenceudgaven), gymnastikbænke, plinte og især ribber. Ribber er monteret på væggen og bruges til en bred vifte af styrke- og smidighedsøvelser for gymnaster på alle niveauer. Der findes også et stort udvalg af skumredskaber som skumplinte, ruller og kiler, der er designet til at være mere skånsomme og begyndervenlige, opdelt i serier som 'Skoleserien' og 'Pro-serien' med forskel i materialekvalitet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Redskabsgymnastik

Her besvarer vi nogle hyppige spørgsmål om sporten:

Redskabsgymnastik er en krævende, men også utrolig givende sportsgren, der udvikler både fysiske og mentale færdigheder. Uanset om man drømmer om OL eller blot ønsker at forbedre sin kropskontrol og styrke, er der plads til alle i gymnastiksalen.

Kunne du lide 'Redskabsgymnastik: Historie, Discipliner & Mere'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.