Jul Jorden Rundt: Historie & Skikke

Julen er for mange en af årets absolutte højdepunkter, en tid præget af både dybfølt tradition og moderne festivitas. Det er en periode, hvor familier samles, venskaber bekræftes, og hvor der er en tydelig søgen tilbage i tiden, tilbage til barndommens minder og til samfundsformer, der måske ikke længere eksisterer. Samtidig er det en højtid, der for mange er præget af intensitet og endda stress, en tydelig kontrast til budskabet om fred på jorden. Julens ansigt er mangefacetteret, en blanding af den gamle lysfest, den kristne højtid og den moderne kommercielt anlagte forbrugerfest.

Allerede i det sene efterår begynder forretningernes juleudstillinger at signalere, at julen nærmer sig. Kommercialiseringen er en uundgåelig del af den moderne jul. Fra sidste halvdel af november fyldes kalenderen også med julefrokoster på de fleste arbejdspladser. Disse arrangementer, hvor der spises og drikkes rigeligt, fungerer ofte som en form for afreagering. Afstanden mellem kolleger suspenderes, og urørlighedszonerne mindskes, før familierne trækker sig tilbage og lukker sig om sig selv i selve juleperioden.

Julens Rødder og Nostalgiens Rolle

Selvom det kristne budskab om Jesu fødsel er kernen for mange, er julen også blevet en central højtid for dem, der ikke primært ser julen som en religiøs fest. For dem er julen i høj grad en familiefest. Ikke kun kernefamilien, men også fjernere slægtninge huskes, og venskaber plejes. Denne sociale dimension er afgørende for mange og bidrager til julens betydning som en tid for fællesskab og gensidig bekræftelse.

En meget stærk komponent i julen er nostalgien. Barndommens jul tjener ofte som et idealbillede for, hvordan julen skal fejres. Gamle salmer og sange tages frem, den gamle julepynt findes frem fra gemmerne, og mange foretrækker det bløde skær fra stearinlys frem for elektriske pærer. Salmerne og sangene, der ofte synges, maler billeder af det gamle landbrugssamfund med hyrder på marken og nisser på loftet, ofte akkompagneret af traditionelle egnsretter. Johan Krohns 'Peters Jul' fremstiller et patriarkalsk samfund, der opleves som trygt og godt, et symbol på den jul, mange længes tilbage til.

Denne længsel efter det velkendte og uforanderlige udtrykkes også tydeligt i Peter Fabers kendte julesang 'Sikken voldsom trængsel og alarm', hvor det karakteristisk lyder: "Rør dog ikke ved min gamle jul". Sangen, der menes skrevet omkring 1847 eller 1848, men først udgivet i 1877, understreger julens stærke bånd til tradition og fortid. Disse stærke traditioner for familieliv og fællesskab kan dog også have store omkostninger for dem, der ikke kan være sammen med deres nærmeste, for skilsmissefamilier og for de ensomme, der netop i denne tid kan føle sig uden for fællesskabet. Også afvigelser fra familiens etablerede traditioner kan undertiden føre til konflikter.

På trods af stress, kommercialisering og de udfordringer, nogle oplever, forbliver julen for de fleste et af årets højdepunkter. Det er en tid, der gennemleves med en unik blanding af fred og intensitet, og som giver den enkelte særlige muligheder for at komme tættere på både sig selv og sine nærmeste.

Jul Jorden Rundt: En Verden af Skikke

Mens julens kerneelementer som familie, gaver og festmåltider går igen mange steder, er der en utrolig rigdom af forskellige juletraditioner verden over. Klima, kultur og historie former måden, hvorpå denne højtid fejres. Fra sydens sommerjul til nordens mørke, fra religiøse optog til alfefester, julen viser sig i et utal af former.

I England pynter man hjemmene med kristtjørn, papirkæder og den obligatoriske mistelten. Man bager fyldte postejer ('mince pies'), julekage ('Christmas cake') og julebudding ('Christmas pudding') ofte med små sølvvedhæng ('charms') indbagt. Børn synger julesange ('Christmas carols') fra hus til hus. Den 24. december, 'Christmas Eve', hænger børnene strømper op til 'Father Christmas' ('Santa Claus'). 'Christmas Day', den 25. december, er hoveddagen med julemiddag af stegt kalkun eller gås, postej og budding. Juletræet tændes denne dag, og gaverne åbnes. Den 26. december, 'Boxing Day', er en stor forlystelsesdag, og julen afsluttes den 6. januar ('The Epiphany'), hvor pynten tages ned.

I Finland starter julefejringen tidligt med 'Lillajulafton' aftenen før første søndag i advent, en miniature-jul med lille træ og julemad. Første søndag i advent tændes det første lys, og 'julstjärnan' hænges i vinduet. Julafton, den 24. december, markeres af 'julefreden', der blæses ud i Åbo. Risengrød spises om formiddagen, træet pyntes, og mange besøger kirkegården. Julemiddagen er ofte smörgåsbord eller kalkun. 'Joulupukki' (julemanden) kommer med gaverne, og der danses om træet. Julen varer til 'Tjugondag Knut' den 13. januar, hvor træet 'plyndres' og bæres ud.

I Frankrig opstilles julekrybben i begyndelsen af december, og figurerne rykkes gradvist nærmere. Julenatten mellem den 24. og 25. december går mange til midnatsmesse. Efter messen åbnes gaver fra 'Père Noel', som er lagt i eller omkring de sko, der er sat frem foran træet. En let middag, 'reveillon', spises før eller efter messen. 'Le Jour de Noel' den 25. december byder på et stort julemåltid med østers, laks og kalkun. Den 6. januar, 'Le Jour des Rois' (Helligtrekongersdag), spises en kage med en skjult bønne; den der får bønnen krones til konge eller dronning, og der er en særlig drikkeleg.

På Færøerne pyntes der med julestjerner og laves dekorationer som et stort lys omkranset af gran. Der bages traditionelle kager som klejner og pebernødder. Jolaaftan, den 24. december, pyntes juletræet, og der spises julemiddag, enten 'dansk' eller færøsk mad som fisk eller fårekød, samt risengrød. Gaverne bringes af julenissen/julemanden, og der danses og synges om træet. Joladagur (25. dec) er en helligdag med kirke. Annar joladagur (26. dec) er en stor festdag med besøg, koldt bord og offentlig dans, der indleder den gamle dansetid. Julen afsluttes med offentlige danseaftener på Trettandi (6. jan) og Tjugundahalgi (13. jan).

I Grønland synger børnene julen ind den 1. december ved at gå fra hus til hus og synge salmer mod godter. Den 24. december synger børn og unge igen julen ind foran husene med papirlamper. Julegudstjenester er vigtige, nogle steder med en særlig børnegudstjeneste. Den 25. december spises middag med risengrød og grønlandsk proviant som lam og sæl. Mellem jul og nytår arrangeres juletræsfester med julemanden, der deler slikposer ud. Nytårsaften bages bittesmå rugbrød for at holde sulten fra døren.

I Holland er 'Sint Nicolaasavond' den 5. december vigtig. Her afleverer 'Zwarte Piet' (Sorte Per), Sinterklaas' medhjælper, gaver i en kurv uden for døren, ofte med små vers. Børn sætter sko i vinduet med gulerødder til Sinterklaas' hest og får slik og smågaver til gengæld. Den 24. december, 'Kerstavond', går mange i kirke, katolikker til midnatsmesse, efterfulgt af et let måltid med julebrød bagt af mandeldej. Den 25. december, '1e Kerstdag', spises julemiddag med kalkun, kanin eller ribbenssteg.

På Island bages mange småkager, og julestjerner hænges i vinduet. Den 23. december, 'Thorláksmessa', spises ofte 'kæst skata' (gravad rokke). Den 24. december, 'Adfangadagskvöld', spises lammesteg, gås eller flæskesteg og risengrød. 'Jólasveinarnir' (julenisserne, oprindeligt 13 drillenisser) kommer med gaverne. Mange går til midnatsgudstjeneste. Den 25. december, 'Jóladagur', er en stor familiedag med koldt, røget lammekød ('hangikjöt'). Den 6. januar, 'Þrettándinn' (Trettende nat), 'brændes julen af', ofte ved at brænde juletræet udenfor, og der holdes 'alfefest' med bål, sang og udklædning.

I Norge pyntes der med julestjerner og bages småkager som 'smultringe' og 'pepperkaker'. Juleøllen kommer i handlen. Den 24. december går mange til børnegudstjeneste, og lys sættes på gravene. Julemiddagen kan variere fra ribbenssteg til torsk eller 'kveite' (lutfisk) og risengrød. Juletræet tændes, og 'julenissen' kommer med gaverne. Juletræsfester starter den 27. december, og børn går 'julebuk' frem til 'Trettenhelga' den 6. januar, hvor træet tændes for sidste gang.

I Spanien laves julekrybben og pyntes juletræet den 23. december. 'Noche Buena' den 24. december samles familien foran krybben, synger 'villancicos', tænder træet og spiser middag med lam, gås eller kalkun og risengrød, før mange går til midnatsmesse. 'Navidad' den 25. december er en stor familiedag med lignende mad. Den 28. december, 'Los Inocentes', er en dag for løjer og narrestreger. Hovedgavegivningsdagen er først den 6. januar, 'Dia de los Reyes Magos' (Helligtrekongersdag). Aftenen før er der Helligtrekongers-optog, og børnene sætter nypudsede sko frem til kongernes gaver. Der spises også en stor kringle med en skjult porcelænsfigur.

I Sverige tændes det første lys i 'adventsstaken' og 'adventsstjärnan' hænges i vinduet første søndag i advent. Den 13. december fejres Lucia med optog og servering af kaffe og 'lussekatter'. 'Julafton' den 24. december starter ofte med en julefrokost med sild og koldt bord, efterfulgt af middag med skinke, lutfisk og risengrød. 'Jultomten' kommer med gaverne, ofte med vers. Der danses og synges om træet. Julen afsluttes den 13. januar, 'Tjugondag Knut', hvor træet 'plyndres'.

I Tyskland stiller børnene blankpudsede sko uden for døren den 5. december, som 'Nikolaus' fylder med godter. Den 6. december klæder voksne sig ud som Nikolaus og 'Knecht Ruprecht' og giver gaver mod et digt eller en sang. 'Heiligabend' den 24. december pyntes træet og krybben. Efter let mad tændes træet, 'Stille Nacht' spilles, og gaverne deles ud, ofte fra 'Christkind'. Mange går i kirke, katolikker til midnatsmessen 'Mette'. 'Weihnacht' den 25. december er til en stor middag med gås, hare, flæskesteg eller karpe. Den 6. januar, 'Dreikönigsfest', klæder drenge sig ud som de hellige tre konger, synger ved dørene og skriver CMB på døren for en skilling.

I USA pynter mange husfacaderne med et væld af elektriske julelys. 'Christmas carolling' er populært, hvor unge synger julesange uden for venners huse. Der bages frugtkager og honningkager, og drikkes æggepunch. 'Christmas Eve' den 24. december er aftenen, hvor 'Santa Claus' kommer ned gennem skorstenen for at fylde julestrømperne ved pejsen. Mange går i kirke kl. 23. 'Christmas Day' den 25. december er dagen, hvor gaverne åbnes om morgenen, og senere spises julemiddag, ofte kalkun med tranebærkompot, gås eller bagt skinke, samt græskarpostej og 'mince pie'.

Andre steder i verden er julen formet af lokale forhold. På den sydlige halvkugle, som i Argentina og Sydafrika, fejres julen i sommervarmen, ofte udendørs. I Sydafrika besøger man venner og giver 'julekasser' med mad og drikke. I Italien bringes gaverne af heksen Strega Befana på en kost. I Ukraine kommer julemanden 'Fader Frost' med 'Snefnugpigen'. I Syrien får børn gaver på en lille kamel.

Ofte Stillede Spørgsmål om Julen

Hvorfor er julen stressende for mange?
Dagene og ugerne op til jul er blandt årets travleste. Forberedelser med gaver, madlavning og sociale arrangementer som julefrokoster skaber et pres, der kan føles som stress i kontrast til budskabet om fred.

Hvilken rolle spiller nostalgi i julen?
Nostalgi er central for mange. Barndommens jul ses som et mønster, og man søger tilbage til gamle sange, pynt og skikke for at genskabe den trygge følelse af fortiden.

Er julen kun for kristne?
Nej, teksten angiver, at julen også er en vigtig højtid for mange, der ikke ser det kristne budskab som centralt. Den fungerer som en vigtig familiefest og en lejlighed til at styrke bånd til både nær og fjern slægt samt venner.

Hvad er 'julefrokost' i Danmark?
Julefrokoster er sociale arrangementer, ofte på arbejdspladser, i november/december. De er kendt for rigelig mad og drikke og en mere afslappet omgangstone mellem kolleger før selve julehøjtiden.

Hvilke unikke juletraditioner findes i andre lande?
Der er stor variation. Eksempler inkluderer at brænde juletræet af på Island, Helligtrekongerskagen med en bønne i Frankrig, Sorte Per der bringer gaver i Holland, eller Helligtrekongers-optoget i Spanien.

Afsluttende Betragtninger

Julen er altså langt mere end blot én ting. Den er en global mosaik af traditioner, der blander religiøse rødder, kulturelle skikke, personlig nostalgi og moderne kommercielle aspekter. Uanset hvordan eller hvor den fejres, formår julen at samle mennesker og skabe en særlig atmosfære af både intensitet og fred – en højtid, der giver unikke muligheder for at forbinde med sig selv og dem, man holder af.

Kunne du lide 'Jul Jorden Rundt: Historie & Skikke'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.