Marie Krøyer: Filmen og Livet Bag Kunsten

Skagensmalerne har længe fascineret med deres skildringer af det særlige nordiske lys, havet og det tilsyneladende sorgløse liv ved Jyllands nordligste spids. Men bag de idylliske malerier gemte sig ofte komplekse menneskelige dramaer. Et af de mest gribende er historien om Marie Krøyer, ægtefælle til den berømte maler P.S. Krøyer. Denne historie er omdrejningspunktet for Bille Augusts film 'Marie Krøyer', der markerer instruktørens tilbagevenden til den danske filmscene efter mange års internationale projekter.

Filmen 'Marie Krøyer' tager sit udgangspunkt i en periode, hvor P.S. Krøyers mentale tilstand forværres, og ægteparrets fælles drøm om et liv dedikeret til kunsten smuldrer. Hvad der engang var et passioneret kunstnerisk fællesskab, forvandles til frustration og sorg. Filmen skildrer Marie Krøyers kamp for at finde sin egen vej og identitet i et ægteskab præget af sygdom og ubalance. Da Marie søger et pusterum på en rejse til Sicilien sammen med datteren Vibeke, møder hun den svenske komponist Hugo Alfvén. Mødet udvikler sig til en stormende forelskelse, der tvinger Marie til at træffe skæbnesvangre valg og konfrontere de sociale normer for kvinder i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Bille Augusts Tilbagevenden til Dansk Film

Bille August er en instruktør med en imponerende international karriere, der tæller store filmatiseringer som 'Åndernes hus', 'Frøken Smillas fornemmelse for sne' og 'Les Misérables'. Hans tilbagevenden til Danmark med 'Marie Krøyer' vakte stor begejstring ved filmmarkedet i Berlin. Det er 25 år siden, han sidst instruerede en dansk film, nemlig 'Pelle Erobreren', der indbragte ham Den Gyldne Palme, en Golden Globe og en Oscar. Med 'Marie Krøyer' vender han ikke kun tilbage til Danmark, men også til en periode i dansk historie, der tidsmæssigt ligger tæt på 'Pelle Erobreren'. Instruktøren har været særligt optaget af at skildre, hvad der gemte sig bag den idylliske facade, som ofte ses på malerierne fra Skagen.

Filmen har Birgitte Hjort Sørensen og Søren Sætter-Lassen i hovedrollerne som Marie og P.S. Krøyer. Optagelserne fandt sted i november og har i vid udstrækning foregået i Skagen for at indfange det landskab og det specielle nordiske lys, der spillede så væsentlig en rolle i Skagensmalernes kunst. Manuskriptet er skrevet af Peter Asmussen, og filmen er produceret af Signe Leick Jensen og Karin Trolle for SF Film Production. Filmen blev positivt modtaget af internationale distributører ved Berlins filmmarked, hvilket lover godt for dens udbredelse.

Marie Krøyer: Mere end blot en muse

Marie Krøyer (født Triepcke) voksede op i København og vidste tidligt, at hun ønskede at blive maler. Vejen var dog vanskelig for kvinder på det tidspunkt, da de ikke havde adgang til Kunstakademiet. Marie modtog derfor privatundervisning og rejste senere til Paris for at videreudvikle sine færdigheder. Hun var en talentfuld kunstner, men hendes karriere blev overskygget af hendes ægteskab med den 16 år ældre og allerede anerkendte P.S. Krøyer. Selvom hun deltog i udstillinger, herunder Den fries første udstilling, kæmpede hun med stor selvkritik og følte, at hun ikke kunne forpligte sig fuldt ud til kunsten på grund af sin rolle som hustru og mor. Sammenligningen med hendes virtuose ægtefælle gjorde det formentlig ikke nemmere. Hun anså sig selv og sin generation af kvindelige malere som 'brecheføde' for fremtidige generationer.

Marie Krøyers kunstneriske virke aftog drastisk i takt med P.S. Krøyers tiltagende psykiske sygdom. Kun et lille antal af hendes malerier er bevaret, ofte på små lærreder. Et af hendes sidste kendte malerier er 'Markedsplads i en fransk by' fra 1898. Hendes talent som kunstner blev først for alvor genopdaget og anerkendt efter hendes død, ikke mindst takket være hendes datter Vibeke, der i 1985 sørgede for, at hendes mors værker blev vist frem. En udstilling i Københavns Kunstforening med 40 malerier og 20 tegninger, opsporet i Sverige, bekræftede hendes talent og urealiserede potentiale, som yderligere blev dokumenteret i Tonni Arnolds bog 'Kunsten i Marie Krøyers liv'. De fleste af Marie Krøyers bevarede værker findes i dag på Skagens Museum.

Udover maleriet var Marie Krøyer også dybt optaget af design og indretning, inspireret af den engelske Arts and Crafts Movement. Hun tegnede selv møbler til sine hjem i Skagen og København, hvoraf et møblement i dag er en del af Nationalmuseets samling. Hendes sans for skønhed kom også til udtryk i hendes store projekt: Alfvénsgården i Tällberg, Sverige, som hun tegnede og fik opført, og som regnes for hendes hovedværk.

Ægteskabsdramaet og Valget

Ægteskabet med P.S. Krøyer var i begyndelsen præget af kunstnerisk fællesskab og rejser, bl.a. en bryllupsrejse til Italien. Men Krøyers maniodepressive sygdom tærede hårdt på forholdet. I 1902, mens Krøyer var i Paris, rejste Marie alene til Sicilien, hvor hun mødte den svenske komponist Hugo Alfvén. Mødet udløste en voldsom forelskelse, og Marie bad Krøyer om skilsmisse. Krøyer foreslog i stedet, at Alfvén kom til Skagen, hvilket han gjorde i sommeren 1904. Året efter ventede Marie barn med Alfvén, og Krøyer måtte indvilge i skilsmisse. Marie flyttede til København og fødte datteren Margita i 1905. Hendes ældste datter, Vibeke (født 1895), tog faderens parti efter skilsmissen og vendte sig bort fra moderen.

Ægteskabet med Hugo Alfvén lod vente på sig, da Alfvén frygtede, at det ville skade hans karriere at have 'stjålet' den store danske kunstners kone. De giftede sig først i 1912, på trods af at Marie hurtigt opdagede, at Alfvén var hende utro. Ægteskabet blev aldrig lykkeligt, præget af Alfvéns ustabile natur. Omkring 1928 ønskede Alfvén skilsmisse, hvilket Marie i første omgang modsatte sig. Forholdet blev dog så ulideligt, at en skilsmisseproces blev indledt og afsluttedes definitivt i 1936. Alfvénsgården tilfaldt datteren Margita.

De sidste år tilbragte Marie Krøyer i ensomhed i Stockholm. Hun opretholdt dog brevveksling med sine ungdomsvenner, Agnes og Harald Slott-Møller. En planlagt rejse til Italien, som de alle elskede, blev aldrig til noget. Marie rejste alene til Firenze og mindedes med sorg årene med Krøyer. Kun datteren Margita besøgte hende de sidste år. Marie Krøyer døde i 1940 og blev begravet på Leksand Kirkegård. Ved et ironisk sammentræf blev datteren Vibeke, da hun døde i 1985, begravet ved siden af sin mor.

P.S. Krøyer: Mesteren af Lyset

P.S. Krøyer er utvivlsomt en af de mest centrale skikkelser i det moderne gennembrud i dansk kunst. Han var en mester i at indfange lyset og atmosfæren, især i Skagen. Han var en fremragende portrætmaler, men blev især draget af naturen, lyset og miljøet i Skagen, da han besøgte stedet i 1882. Sammen med Marie flyttede han til Skagen, og deres tilstedeværelse bidrog til at give Skagensmalerne stor international bevågenhed. Krøyer skildrede både det sorgløse kunstnerliv og de stemningsfulde aftener ved havet.

Hans mest kendte værker omfatter skildringer af den stille 'blå time' på Skagen strand. Det mest ikoniske maleri er 'Sommeraften på Skagen Sønderstrand' fra 1893. Et andet berømt værk, der skildrer kunstnernes sociale liv, er 'Hip Hip Hurra!' fra 1888. Krøyer var også kendt for sine selvportrætter. Hans talent blev anerkendt internationalt gennem talrige udstillinger og priser, herunder Thorvaldsen Medaillen, Grand Prix ved Verdensudstillingerne i Paris i 1889 og 1900, samt La Legion d´Honneur. Krøyers værker er stadig eftertragtede på kunstmarkedet, og de sælges jævnligt på auktioner.

Sammenligning af Ægteskaber

Ofte Stillede Spørgsmål om Marie Krøyer og Filmen

Hvad handler filmen 'Marie Krøyer' om?
Filmen skildrer dramaet i ægteskabet mellem Marie Krøyer og den maniodepressive P.S. Krøyer. Den fokuserer på Marie Krøyers kamp for at finde sin identitet, hendes kunstneriske frustrationer og hendes forelskelse i den svenske komponist Hugo Alfvén, som fører til skilsmisse og et nyt, men også kompliceret, ægteskab.

Hvem spiller hovedrollerne i filmen?
Rollen som Marie Krøyer spilles af Birgitte Hjort Sørensen, mens P.S. Krøyer spilles af Søren Sætter-Lassen.

Hvornår foregår filmen?
Filmen tager sin begyndelse omkring 1900, på et tidspunkt hvor P.S. Krøyers sygdom forværres, og ægteskabet er under pres. Den dækker perioden frem til skilsmissen fra P.S. Krøyer og etableringen af forholdet til Hugo Alfvén.

Hvad er P.S. Krøyers mest kendte maleri?
P.S. Krøyer er kendt for mange værker, men hans mest ikoniske maleri er ofte anset for at være 'Sommeraften på Skagen Sønderstrand' fra 1893, der skildrer den særlige 'blå time'.

Hvorfor malede Marie Krøyer ikke så meget som P.S. Krøyer?
Marie Krøyer kæmpede med stor selvkritik og følte, at hendes talent var underlegent. Rollen som hustru og mor tog også tid fra maleriet. Desuden blev hendes kunstneriske ambitioner hæmmet af P.S. Krøyers psykiske sygdom.

Hvor kan man se Marie Krøyers værker?
De fleste af Marie Krøyers bevarede malerier og tegninger findes i dag i samlingen på Skagens Museum.

Hvorfor blev Marie Krøyer og Hugo Alfvén skilt?
Ægteskabet med Hugo Alfvén blev aldrig lykkeligt. Forholdet var præget af Alfvéns ustabilitet og utroskab, og Marie Krøyer havde svært ved at acceptere hans natur. Til sidst ønskede Alfvén skilsmisse, hvilket førte til den definitive skilsmisse i 1936.

Gennem filmen og historien om hendes liv får vi et dybere indblik i Marie Krøyer – ikke kun som den smukke kvinde portrætteret af sin mand, men som en kompleks personlighed, en kæmpende kunstner og en kvinde, der søgte kærligheden og sin egen plads i verden, ofte forud for sin tid.

Kunne du lide 'Marie Krøyer: Filmen og Livet Bag Kunsten'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.