Adler-Olsen: Tyskland og Krimiernes Virkelighed

Jussi Adler-Olsen er uden tvivl en af Danmarks mest elskede og mest læste forfattere, og hans navn genkendes langt ud over landets grænser. Han har opnået det sjældne, et sandt internationalt gennembrud, noget mange danske forfattere drømmer om. Men vejen dertil har været præget af strategiske valg og et særligt forhold til et specifikt bogmarked.

For en dansk forfatter, der ønsker at erobre verden, peger Jussi Adler-Olsen på Tyskland som det absolut vigtigste springbræt. Glem i første omgang de store engelsksprogede markeder som USA og Storbritannien, lyder rådet fra forfatteren bag den populære serie om Afdeling Q. Årsagen er simpel, men afgørende for danske forfatteres chancer på den internationale scene.

Hvorfor Tyskland er Nøglen til Verden

På det tyske bogmarked adskiller man sig fra det anglosaksiske ved at blande tyske og udenlandske forfattere på bestsellerlisterne. I Nordamerika og England er adgangen derimod primært forbeholdt engelsksprogede forfattere. Dette skaber en situation, hvor en dansk forfatter med stor sandsynlighed vil drukne i mængden, hvis man forsøger at slå igennem direkte på disse markeder. Den konkurrence er simpelthen for overvældende, og den strukturelle favorisering af engelsksproget litteratur gør vejen frem utrolig svær.

Anderledes forholder det sig i Tyskland. Ifølge Jussi Adler-Olsen, åbner hele verden sig pludselig, hvis man som udenlandsk forfatter formår at blive nummer ét på de tyske bestsellerlister. Førstepladsen i Tyskland kan bruges strategisk som et springbræt til at få fodfæste i andre større lande. Det er en anerkendelse, der vægter tungt i den internationale forlagsverden.

Jussi Adler-Olsen taler af erfaring. Han har gentagne gange ligget som nummer ét på både Spiegels og Focus’ lister over de bedst sælgende bøger i Tyskland. Med over 16 millioner solgte bøger på verdensplan er det tydeligt, at hans succes rækker langt ud over Danmarks grænser. Hans kærlighed til Tyskland er gengældt af de tyske læsere, der har taget den danske spændingsforfatter til sig. Adler-Olsen storsælger i landet, og hans øjne lyser op, når han taler om sit forhold til Tyskland.

Mere end Bøger: En Kærlighed til Landet

For Jussi Adler-Olsen er forholdet til Tyskland dog mere end blot professionel succes. Han er også helt vild med landet af mange andre grunde. Han udtrykker undren over, at så mange danskere blot suser ned ad Autobahn på vej til Italien, og opfordrer til at tage de mindre landeveje for at opleve spændende og ukendte egne. Han er selv ofte i Bayern, hvor han investerer i en større virksomhed, og vælger bevidst de mindre veje for at udforske landet. Han mener, at man virkelig snyder sig selv, hvis man kun ser dette fantastiske land fra en motorvej.

Hans tyske rødder spiller også en rolle i hans liv. Mellemnavnet Adler stammer fra hans mors side, som er ud af tysk slægt fra Ditmarsken i Slesvig-Holsten. Han husker de fine tyske manerer, der herskede i familien på morens side, hvor man for eksempel tog særligt fint tøj på, når man skulle drikke aftenkaffe. Der blev holdt på formerne.

Entreen på det tyske marked beskriver Jussi Adler-Olsen som både veltilrettelagt og improviseret – med et strejf af held. En uges ophold i Lünen i Nordrhein-Westfalen, hvor han skulle skrive en novelle, der foregik i byen, gav ham unik adgang til vigtige steder. Han fik nøglerne til byen og kunne bevæge sig frit. En af de cirka 30 priser, han har modtaget, den tyske pris på krimifestivalen i Hellweg i 2014 (hvor han var foran blandt andre Ian Rankin), fik efter hans eget udsagn allerstørst betydning for hans internationale karriere.

På trods af sine mange rejser i Tyskland har Jussi Adler-Olsen dog en usædvanlig regel: Han undgår hovedstæder som Berlin. Hans codex dikterer, at storbymennesker generelt er for blaserte og har for mange tilbud, hvilket får dem til at vælge at blive hjemme frem for at deltage i arrangementer. Derfor har det betydet meget for ham at komme rundt i provinsen i Tyskland.

Skriveprocessen og Forbindelsen til Virkeligheden

Jussi Adler-Olsen tilhører den lille gruppe af forfattere, der har en særlig evne til at læse tendenserne i samfundet. Han udgav romanen Kvinden i buret parallelt med den virkelige, chokerende begivenhed om østrigske Natascha Kampusch, der i otte år blev holdt fanget. Han har skrevet om en person, der kører en bil ind i en stor menneskemængde, kort før lignende tragiske hændelser skete i Nice og Berlin. Selv i den næste Carl Mørck-krimi, der udkommer den 14. juni, er der hændelser, der ligger chokerende tæt på aktuelle begivenheder.

Har Jussi Adler-Olsen en særlig evne til at forudse virkeligheden? Han tror snarere, at han kan læse journalisternes arbejde korrekt og fortsætte der, hvor de stopper – typisk fordi de ikke kan skrive mere, da de skal holde sig til hundrede procents dokumentation. Han opererer i det rum, hvor dokumentationen slipper op.

Hvorfor han lige præcis skrev Kvinden i buret, har han vanskeligt ved at sige entydigt. Han forklarer, at han simpelthen synes, vi har set nogle forfærdelige skæbner de seneste årtier, og at vi i dag ved, at alt er muligt. Vi bliver gang på gang overrasket. Han holder sig blot til virkeligheden og den forståelse af, hvad mennesker er i stand til.

For at bevare sin originalitet læser Jussi Adler-Olsen helst ikke andres spændingsromaner. Han er bange for ubevidst at komme til at planke noget. Han har en forestilling om, at han er original, og han vil gøre alt for at holde fast i den.

Inspiration kommer ikke kun fra nyhedstelegrammer. En dårlig film kan være perfekt inspiration. Han oplever ofte, at en B-film bygger op til noget spændende, der falder totalt til jorden i en mislykket slutning. Så digter han sin egen slutning ud fra det potentiale, der var i filmens opbygning. Han anslår selv at have set omkring 15.000 film. Det interessante for ham er der, hvor en grænse bliver overskredet – det er her, de gode historier opstår.

I syvende bind i serien om Afdeling Q beskriver han noget, som islamiske terrorister potentielt kunne have læst. Man kan spørge, om personer med onde hensigter kunne lade sig inspirere af hans bøger. Han bilder sig dog ikke ind, at det er sandsynligt. Han mener, at de nok skal få ideerne selv, og at det er højst tvivlsomt, at nogen i Al-Qaeda skulle sidde og læse hans bøger for inspiration, selvom han er berømt.

Kvinden i buret – Handling og Uhygge

I Kvinden i buret møder læserne for første gang den uortodokse og desillusionerede vicekriminalkommisær Carl Mørck. Han er anerkendt som en af Københavns Politis skarpeste hjerner, men hans samarbejdsvanskeligheder har ført til, at han er blevet stuvet af vejen i kælderen under Politigården. Her sættes han i spidsen for den nyoprettede Afdeling Q, en afdeling dedikeret til sager under særlig bevågenhed. I realiteten er tanken, at han og hans nye makker, Assad, skal få tiden til at gå med at katalogisere en række uopklarede gamle sager.

Men hurtigt kommer Carl Mørck og Assad på sporet af en sag, der trækker tråde helt ind i toppen af dansk politik. Den fremadstormende unge folketingspolitiker Merete Lynggaard forsvandt sporløst fem år tidligere. Dengang blev sagen afskrevet som et selvmord. Men efterhånden som Carl Mørck og Assad graver sig dybere ned i materialet, begynder den frygtelige sandhed at aftegne sig. De er kommet på sporet af en hensynsløs morder, drevet af dybt had, som har lagt en helt afsindig plan. Klokken tikker, og det står hurtigt klart, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er for sent at redde Merete Lynggaard.

Kvinden i buret er kendt for sin intense spænding og mørke atmosfære, der har fanget læsere verden over og etableret tonen for den populære Afdeling Q-serie.

Arven fra Krimigenren

Jussi Adler-Olsen placerer sig i en stærk tradition inden for spændingslitteraturen. Han nævner John Grisham og Frederick Forsyth som eksempler på forfattere, der excellerer i at overskride grænser i deres fortællinger. Men starten på hele det litterære spændingsunivers, vi kender i dag, krediterer han det svenske forfatterpar Sjöwall og Wahlöö. De lærte os som læsere, at vi kan bekymre os om både ofre og gerningsmænd. De skabte de autentiske dialoger, som gør deres bøger så lette at læse, trods de tunge emner. Det er den tradition, som Jussi Adler-Olsen og mange andre krimiforfattere bygger videre på i dag.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er Kvinden i buret baseret på en virkelig historie?
Jussi Adler-Olsen har udtalt, at han holder sig til virkeligheden og læser samfundstendenser. Bogen blev udgivet parallelt med Natascha Kampusch-sagen, og han nævner, at vi har set forfærdelige skæbner, og at alt er muligt. Han siger dog ikke, at bogen er direkte baseret på en specifik sag, men snarere at den trækker på en forståelse af den virkelighed, hvor grusomme ting kan ske.

Hvorfor er det tyske marked så vigtigt for Jussi Adler-Olsen?
I Tyskland blandes tyske og udenlandske forfattere på bestsellerlisterne, i modsætning til engelsksprogede markeder, hvor danske forfattere lettere drukner. En topplacering i Tyskland fungerer som et afgørende springbræt til resten af verden.

Hvor får Jussi Adler-Olsen sin inspiration fra?
Inspiration kommer fra at læse journalisters arbejde og fortsætte, hvor de stopper, fra at observere virkeligheden og samfundstendenser, fra dårlige film (hvor han digter bedre slutninger), og fra at undersøge, hvor grænser overskrides.

Læser Jussi Adler-Olsen andre krimier?
Nej, han undgår at læse andre spændingsromaner for at undgå ubevidst at planke ideer og for at bevare sin egen originalitet.

Hvem ser Jussi Adler-Olsen som vigtige forgængere i krimigenren?
Han peger især på det svenske forfatterpar Sjöwall og Wahlöö som dem, der grundlagde det moderne spændingsunivers med fokus på både ofre og gerningsmænd samt autentiske dialoger. Han nævner også John Grisham og Frederick Forsyth.

Gennem sit strategiske fokus på Tyskland, sin dybe indsigt i samfundet og sin unikke måde at lade sig inspirere på, har Jussi Adler-Olsen formået at skabe en krimiserie, der ikke kun underholder, men også reflekterer over mørke sider af mennesket og samfundet. Hans evne til at fange tidsånden og omsætte den til medrivende fortællinger har cementeret hans position som en mester inden for genren.

Kunne du lide 'Adler-Olsen: Tyskland og Krimiernes Virkelighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.