En Flænge i Himlen: Hvem dør?

John Green er en forfatter, der har formået at fange utallige unge læseres hjerter verden over med sine dybtfølte og tankevækkende romaner. Blandt hans mest succesfulde værker finder vi den uforglemmelige historie om Hazel Grace Lancaster og Augustus Waters, fortalt i bogen, der på dansk bærer titlen 'En Flænge i Himlen'. Denne bog, og den efterfølgende filmatisering, har berørt millioner med sin ærlighed om livets skrøbelighed, kærlighedens styrke og den ubarmhjertige virkelighed, som alvorlig sygdom medfører, især for unge mennesker, der lige er begyndt at leve. Historien er kendt for sin rørende, men også utroligt triste afslutning, der efterlader et varigt indtryk på læseren.

En af de mest presserende spørgsmål, mange læsere sidder tilbage med, eller måske frygter at få besvaret, er: Hvem er det, der dør i denne gribende fortælling? For dem, der endnu ikke har læst bogen eller set filmen, indebærer svaret en stor spoiler. Men for dem, der søger klarhed over bogens klimaks, eller dem der ønsker at dykke dybere ned i de temaer, døden bringer op, er her svaret: Det er den charmerende og livsglade Augustus Waters, populært kaldet Gus, der til sidst bukker under for sin kræftsygdom.

Historien om Hazel og Gus

'En Flænge i Himlen' introducerer os for Hazel Grace Lancaster, en 16-årig pige, der har levet med kræft i flere år. Hendes sygdom har sat dybe spor, ikke kun fysisk, men også mentalt. Hun beskriver sig selv som en 'håndgranat', der frygter at eksplodere og såre alle omkring sig, især sine forældre. Hendes liv er præget af hospitalsbesøg, medicin og en dyb følelse af isolation. Hendes mor, bekymret for Hazels isolation og mulige depression, opfordrer hende til at deltage i en støttegruppe for unge med kræft.

Det er i denne støttegruppe, Hazels liv tager en uventet drejning. Hun møder Augustus Waters, en ung mand, der også har kæmpet mod kræft, men som på det tidspunkt er erklæret rask, dog efter at have mistet et ben til sygdommen. Gus er fuld af liv, karisma og en smittende optimisme, på trods af de strabadser han har gennemgået. Han har en skarp humor og en foragt for konventionelle tanker, hvilket øjeblikkeligt fanger Hazels opmærksomhed. Deres møde er starten på et intenst og dybfølt forhold, der udfordrer forestillingen om, hvad et 'normalt' teenageliv er.

Deres fælles forståelse for hinandens situation, deres intellektuelle nysgerrighed og deres evne til at finde humor selv i de mørkeste stunder, knytter dem tæt sammen. De deler alt, fra deres yndlingsbøger til deres dybeste frygt for fremtiden. Hazels yndlingsbog, 'An Imperial Affliction', spiller en central rolle i deres historie. Bogen, der handler om en kræftsyg pige og ender brat midt i en sætning, symboliserer for Hazel den uafsluttede natur af liv med sygdom. Deres fælles ønske om at møde forfatteren bag bogen, den mystiske og utilgængelige Peter Van Houten, fører dem på en uforglemmelig rejse til Amsterdam, en rejse der både bringer dem tættere sammen og konfronterer dem med barske realiteter.

Den Uundgåelige Tragedie: Augustus' Skæbne

Selvom Gus ved deres første møde er erklæret rask, afsløres det senere i bogen, at hans kræft er vendt tilbage, og denne gang er den aggressiv og uhelbredelig. Denne erkendelse rammer dem begge hårdt, især fordi den vender op og ned på deres roller. Nu er det Gus, den tidligere 'overlever', der står over for en snarlig død, mens Hazel, hvis sygdom altid har været en konstant trussel, pludselig befinder sig i rollen som den efterladte.

Gus's helbred forværres hurtigt. Den charmerende, selvsikre unge mand bliver svagere, mere sårbar og afhængig af Hazels hjælp. Disse scener er utroligt rørende beskrevet, og de viser en anden side af deres kærlighed – en kærlighed der står ved hinandens side selv i de mest nedværdigende og smertefulde øjeblikke. Deres forhold bliver et vidnesbyrd om, at ægte forbindelse handler om at dele både de store øjeblikke og de stille, svære stunder.

Gus's død er bogens kulmination og det øjeblik, der giver historien dens dybe tragiske vægt. Hans bortgang er ikke glorificeret; den er rå og hjerteskærende realistisk. Hans begravelse og Hazels efterfølgende sorg er skildret med en ægthed, der rammer læseren dybt. Selvom vi ved fra starten, at historien handler om kræftsyge unge, er Gus's død stadig et knusende slag, netop fordi vi som læsere er kommet til at holde så meget af ham og hans forhold til Hazel.

Et Chokerende Alternativ: Trolley-Problemet

Interessant nok afslørede John Green i et interview, at han oprindeligt havde overvejet en radikalt anderledes og temmelig chokerende slutning på 'En Flænge i Himlen'. I et af hans tidlige udkast ville bogen slutte med, at Peter Van Houten, den excentriske forfatter, bandt en af karaktererne fast til togskinnerne. Formålet med denne bizarre handling var at udforske det filosofiske dilemma kendt som trolley-problemet.

Trolley-problemet er et klassisk etisk tankeeksperiment. Forestil dig, at et løbsk tog er på vej mod fem mennesker, der er bundet til skinnerne. Du står ved et sporskifte og har mulighed for at ændre togets retning, så det i stedet kører ned ad et andet spor, hvor kun én person er bundet fast. Dilemmaet er: Skal du gribe ind og aktivt forårsage én persons død for at redde fem, eller skal du lade naturen gå sin gang og lade de fem mennesker dø, uden at du selv har forårsaget nogens nogens død direkte? Det er et dybtgående spørgsmål om moral, ansvar og konsekvensetik.

At John Green overvejede at inkorporere dette dilemma i en ungdomsroman, endda på så drastisk vis som at binde en karakter fast, understreger hans ønske om at udforske komplekse filosofiske ideer i sine bøger. Han er kendt for at væve store spørgsmål om livet, døden og meningen med det hele ind i sine historier om unge mennesker. Dog valgte han i sidste ende at kassere denne idé.

Man kan kun spekulere på, hvorfor han valgte den mere følelsesmæssigt fokuserede og realistiske (omend tragiske) slutning, vi kender i dag. Sandsynligvis indså han, at Van Houtens handling ville have virket malplaceret og overskygget den dybt personlige og rørende historie om Hazel og Gus's kamp mod sygdom og deres kærlighed. Trolley-problemet er fascinerende i sig selv, men en slutning, der fokuserede på dette, ville have taget fokus væk fra de følelsesmæssige kerne af bogen – oplevelsen af at leve og elske, når tiden er knap.

John Greens Inspiration og Bogens Gennemslagskraft

'En Flænge i Himlen' er ikke baseret på en enkelt, specifik sand historie, men inspireret af John Greens egne oplevelser og møder med unge kræftpatienter. Han arbejdede som hospitalspræst i en periode og mødte mange modige unge mennesker, der, trods deres alvorlige sygdomme, stræbte efter at leve et så normalt ungdomsliv som muligt. Deres humor, deres sårbarhed og deres utrolige livsmod gjorde et dybt indtryk på ham og lagde grunden til historien om Hazel og Gus.

Bogen blev en øjeblikkelig succes, da den udkom i 2012. Den tilbragte uger på bestsellerlisterne og modtog stor anerkendelse fra både kritikere og læsere. Time Magazine kårede den til årets bedste fiktionsbog i 2012, hvilket understreger dens litterære kvalitet og kulturelle betydning. Bogens evne til at behandle et tungt emne som kræft og død med ærlighed, humor og varme ramte en nerve hos læsere i alle aldre.

Titlen 'En Flænge i Himlen' er den danske oversættelse af den originale engelske titel, 'The Fault in Our Stars'. Titlen er en reference til et citat fra Shakespeares 'Julius Cæsar', hvor Cassius siger: "The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are underlings." Grønt vender dette citat på hovedet og antyder, at skæbnen, den 'flænge' i himlen, altså sygdommen og den tidlige død, faktisk ligger uden for karakterernes kontrol; den *er* i deres stjerner, ikke i dem selv.

Bogen vs. Filmen

I 2014 blev 'En Flænge i Himlen' filmatiseret med Shailene Woodley i rollen som Hazel Grace Lancaster og Ansel Elgort som Augustus Waters. Filmen var også en stor succes og introducerede historien for et endnu bredere publikum. Generelt er filmen tro mod bogens handling og ånd, men som med alle adaptationer er der forskelle. Bogen giver naturligvis en dybere indsigt i Hazels indre tanker og følelser, fortalt fra hendes synspunkt, mens filmen er mere afhængig af dialog og visuelle udtryk.

Her er en kort sammenligning af nogle aspekter:

Begge versioner formår at formidle historiens kerne og den intense kærlighed mellem Hazel og Gus, samt den sorg, der følger med Gus's sygdom og død. Valget mellem at læse bogen eller se filmen (eller begge dele) afhænger af personlig præference, men mange vil argumentere for, at bogen giver en rigere og mere nuanceret oplevelse af karakterernes indre liv og de temaer, Green udforsker.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om 'En Flænge i Himlen':

Hvem dør i 'En Flænge i Himlen'?

Det er Augustus Waters, Hazels kæreste, der dør af sin kræftsygdom.

Hvem skrev bogen?

'En Flænge i Himlen' er skrevet af den amerikanske forfatter John Green.

Er bogen baseret på virkelige hændelser?

Handlingen i bogen er fiktion, men John Green blev inspireret til at skrive den efter at have arbejdet med og lært unge kræftpatienter at kende. Karakterernes oplevelser og følelser er baseret på disse virkelige møder.

Hvad hedder bogen på engelsk?

Den originale engelske titel er 'The Fault in Our Stars'.

Hvorfor overvejede John Green en anden slutning?

Han overvejede oprindeligt en slutning, der involverede Van Houten og trolley-problemet, for at udforske filosofiske ideer, men valgte i sidste ende en slutning, der var mere tro mod karakterernes følelsesmæssige rejse.

Hvad handler bogen overordnet om?

Bogen handler om to kræftsyge teenagere, Hazel og Gus, der mødes i en støttegruppe og forelsker sig. Den skildrer deres forhold, deres kamp mod sygdommen og deres forsøg på at leve et meningsfuldt liv på trods af en usikker fremtid.

En Varig Fortælling

'En Flænge i Himlen' er mere end bare en trist historie om sygdom og død. Det er en hyldest til livet, til kærligheden og til modet, det kræver at møde sin skæbne med værdighed. Selvom Gus's død er uundgåelig og hjerteskærende, handler bogen lige så meget om den tid, Hazel og Gus havde sammen – tiden fyldt med latter, kærlighed, intellektuelle samtaler og en dyb, gensidig forståelse. Den minder os om, at selv i et kort liv kan der findes uendelighed, som Gus selv udtrykker det. Bogen efterlader læseren med en følelse af sorg, ja, men også med en dyb værdsættelse af øjeblikket og de forbindelser, vi skaber. Det er en historie, der bliver hos dig længe efter, sidste side er vendt.

Kunne du lide 'En Flænge i Himlen: Hvem dør?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.