3 år ago
Kristian Leth er for mange kendt som en moderne multikunstner – musiker, forfatter og et velkendt ansigt i mediebilledet. Med en baggrund, der måske for nogle signalerer en vis distance til traditionelle trosbegreber, falder hans dybe og vedvarende optagethed af danskernes forhold til tro og åndelighed måske en smule uventet. Den 33-årige kunstner, der af nogle (men ikke ham selv) er blevet kaldt en hipster, dykker ned i de store spørgsmål om, hvad vi vælger at tro på, når alt andet svigter, og hvordan vi navigerer i et livet, der rummer mere end det rationelle.
Kristian Leths interesse centrerer sig om det grundlæggende menneskelige behov for at tro på noget, der er større end os selv. Et behov, han mener, at visse strømninger, som han betegner som »de nye fundamentalister i den ateistiske bevægelse«, slet ikke anerkender eller forstår dybden af.
Troen i et bredere perspektiv
For Kristian Leth er tro ikke forbeholdt dem, der definerer sig som religiøse i traditionel forstand. Han argumenterer for, at tro er et langt bredere begreb, der også omfatter dem, der ser sig selv som ateister.
Tro på livet som grundtro
»Man kan sagtens tale om tro som noget folk, der ellers ser sig selv som ateister, kan have. Selve det at tro på, at livet giver mening, er jo ifølge rationalisme arbitrært, ulogisk og har intet på sig. Men selve det at tro på, at livet vil give mening, opfatter jeg som en grundtro – selvom det godt kan være, at den er uformuleret i forhold til, hvad man tror på,« forklarer Kristian Leth. Han ser troen på livet som en fundamental indstilling, der ligger dybere end intellektuel stillingtagen.
Kritik af den snævre trosforståelse
Kristian Leth kritiserer den tendens, han oplever, hvor tro reduceres til en slags ideologi, man bevidst er for eller imod. Han mener, at den nordiske protestantisme, med sin sproglige orientering, har bidraget til denne intellektualisering af troen. Dette har fremelsket dygtige etikere, filosoffer og præster, der excellerer i tekst, men måske har gjort trosbegrebet for snævert.
»Der tror jeg bare, det er vigtigt at udvide trosbegrebet. For det er meget mere fundamentalt end som så. Det er netop ikke en intellektuel tilegnelse at tro. At tro er næsten noget, der foregår på et instinktivt plan. Derfor vil jeg vove at påstå, at man kan tale om tro som en grundlæggende tro på livet,« fastslår han.
Ateisme og videnskabens grænser
Kristian Leth har tidligere rettet en skarp kritik mod dem, han kalder »fundamentalister i den ateistiske bevægelse«. Han ser det som en falsk modsætning at sætte irrational, videnskabsfjendtlig religiøsitet op imod en ateisme, der udråber sig selv til et højere udviklingsstadie. Denne diskussion overser ifølge Leth, at størstedelen af danskerne opfatter sig som troende, men samtidig har et uproblematisk forhold til videnskab.
Han påpeger, at videnskaben, trods sin styrke som beskrivelsessprog for verden, har klare grænser, når det kommer til at forklare, hvad livet egentlig er. »Hvis man som ateist for eksempel tror på et ordnet univers, er det – videnskabeligt set – ikke noget, der er bevist, men et spørgsmål om tro. Intet i videnskaben udelukker én gud eller flere. Og rationalismen er ikke mere end en forklaring eller en model. En virkelig effektiv og brugbar model,« argumenterer han. At tro kun på fornuften rummer ifølge Leth lige så mange udfordringer som traditionel religiøsitet, fordi videnskaben ikke kan forklare bevidsthed, tanken eller kvantefysikkens paradokser.
Det tabte sprog for det indre liv
Til trods for danskernes udbredte ønske om at tro på noget større, mener Kristian Leth, at vi er ved at miste sproget for det indre, åndelighed og det sjælelige. Han ser en tendens til, at vi i stedet fordyber os i psykologien, som han dog ikke mener, er tilstrækkelig. Han placerer sig selv »mellem troen og tvivlen«.
Han kritiserer den måde, tro ofte gøres til noget, man beslutter sig for at høre til, og sammenlignes med fodboldklubber eller kulturelle begivenheder. Dette er en »meget brugsagtig og fejlagtig udlægning af, hvad tro er«, som om det er noget, man melder sig ind i.
Troen som det, der står tilbage
Kernepunktet for Kristian Leth er, at troen netop er det, man IKKE beslutter sig for. »Tro er er det, der står tilbage, når alt andet er sat over styr. Det er det, mennesket bliver konfronteret med, når det står over for sygdom, død eller liv.« Han argumenterer for, at man ikke kan debattere imod menneskets grundholdning til livet, en holdning der er svær at gribe i en tid, hvor vi har svært ved at tale om det åndelige. Ord som død og skæbnen er blevet »lidt corny«, hvilket ifølge Leth resulterer i et ringere sprog for de helt fundamentale indstillinger til livet.
Med reference til psykoanalytikeren Jung nævner Leth, at alt det, der virkelig betyder noget i livet, er uforståeligt. Det kvantificerbare, rationelle sprog rækker ikke til at beskrive kærlighed, mening med livet, eller en smuk sommerdag – ting der i en rationalistisk debat fremstår »essentielt værdiløse«.
Udforskningen af det åndelige og kritik af Folkekirken
Kristian Leth har aktivt udforsket disse temaer i sin reportageserie ’Den 2. Dimension’ på DR, hvor han søger efter åndelighed og mennesker, der dyrker den gennem meditation, ritualer eller tungetale. Han ser dette som en form for »destruktion af de trosmønstre, folkekirken har etableret«.
Han afviser ideen om, at sekularisering er det uundgåelige slutmål for menneskets rejse mod rationalitet – en tanke han anser for en illusion. Han er kritisk over for folkekirken, som han mener er blevet en institution, der i høj grad styres af staten. Ændringer i ritualer, som for eksempel indførelsen af homovielser (uafhængigt af om det er godt eller skidt), ser han som et alvorligt slag mod folkekirkens fundament. Han finder det paradoksalt, at troende nu må acceptere, at deres tro kan ændres fra politisk hold. Dette gør, at folk hverken kan eller vil bruge kirken til at få bekræftet deres tro.
Kristian Leth mener, at den største fejl fra ateisternes side er antagelsen om, at jo mere man forklarer tro og religion, jo mindre bliver længslen efter noget større. Han finder denne tanke bizar i lyset af, at denne bevidsthed og længsel har eksisteret i homo sapiens’ historie til alle tider og på alle kontinenter. Man kan simpelthen ikke »rationalisere sig ud af et sjæleligt anliggende«.
Han imødegår argumentet om, at religion handler om den nemme vej, fralæggelse af ansvar og søgen efter trøst. For ham handler religion netop om at tage ansvar.
Tro som fundament, ikke værktøj
På spørgsmålet om, hvorfor folk bruger spiritualitet, advarer Leth mod ordet ’bruge’, som han ser som et udtryk for utilitaristisk tænkning. Kernen i de store mysterier er netop at give slip på tanken om at skulle opnå et resultat. Spiritualitet tilbyder et sprog til at diskutere det alment menneskelige – livet og døden, smerten og kærligheden – og løfte os ud over kulturrelativisme og menneskerettigheder. Han beklager, at denne nye spiritualitet ofte nedladende udlægges som ’religions-shopping’ af dem, der ellers ikke har tilbudt folk et sprog for disse dybe emner. Manglen på et sådant sprog gør os ifølge Leth ulykkelige.
Han erkender, at religion og spiritualitet også kan repræsentere undertrykkende systemer, men mener, at en reduktionistisk tankegang, der sidestiller venstreorienteret politik med Gulag og religion med undertrykkelse, overser, at de fleste mennesker, i både politik og religion, befinder sig uden for ekstremerne og søger tryghed, kærlighed og mening.
Kristian Leths personlige tro er, at der er en mening med tingene, og at tingene hænger sammen, hvilket indikerer en større struktur. Han kan dog ikke sætte mange ord på den og foretrækker at tale om det, han ved, og hvad der virker i hans eget liv.
Kristian Leths mangfoldige karriere
Sideløbende med sine overvejelser om tro og åndelighed har Kristian Leth en imponerende og alsidig karriere bag sig som musiker, forfatter og mediemand.
Musiker og producer
Som musiker er han medlem af bandet The William Blakes og har udgivet solo under eget navn og som Baron Criminel. Han har desuden produceret og skrevet for markante navne som Oh Land og Pernille Rosendahl og var medskaber af projektet Dragonborn.
Forfatter
Kristian Leth debuterede som forfatter med digtsamlingen Land og har siden udgivet flere digtsamlinger, romanen Mithos samt bogen Historien om det hele sammen med Eske Willerslev.
Radiovært og journalist
Han har en lang karriere bag sig som radiovært på DR og Radio24syv, hvor han har dækket alt fra musik og kultur til dybere emner som okkultisme og mystik i serien "Kristian Leths magiske cirkel" og spiritualitet i 'Den Anden Dimension'. Han har vundet priser for sit radioværk, herunder Prix Italia for en serie om Wagners Nibelungens Ring og Prix Radio for programmer om Glenn Gould. Senest har han dykket ned i Bibelen og Grundtvig i populære radioprogrammer.
Livet i USA og personlige baggrund
For fem år siden flyttede Kristian Leth til USA med sin kone og deres tre børn. Flytningen var drevet af eventyrlyst, og familien har nu fundet sig godt til rette i Brooklyn, New York, en by han beskriver som en samling af små landsbyer med konstant nye, eksotiske områder at udforske.
Han nævner Forfatterskolens rektor Niels Frank og musikeren David Bowie som personer, der har haft stor betydning for hans udvikling. Hans råd til andre, der ønsker at arbejde kreativt, er at undgå selvmedlidenhed, ikke lade sig slå ud af afslag, og vigtigst af alt – bare gå i gang med at skabe og huske en forretningsplan.
En dybere, vedvarende sorg i Kristian Leths liv stammer fra at være vokset op i et ødelagt hjem. Dette har ligget som en vægt på sjælen, noget han først i de senere år er begyndt at kunne håndtere og favne.
Et modigt skridt i hans unge liv var at blive gift som 22-årig og få et barn kort efter, givet hans egen tumultariske familiebaggrund. Han ser det som en redningsbøje og noget af det klogeste, han har gjort, og er stolt over at have opbygget et stabilt familieliv.
Han ser spor af sine forældre i sig selv: Fra faren, Jørgen Leth, evnen til at betragte og formidle verden (omend Kristian ønsker at forklare i dybden, ikke kun æstetisk), og fra moren en nøgternhed omkring familiens og kærlighedens betydning. Han er overbevist om, at hovedprojektet i hans liv er at være der for sine nærmeste, og han deler ikke illusionen om, at kunstnerisk arbejde udelukkende handler om sjælesøgen; det handler i høj grad også om at producere.
Ofte Stillede Spørgsmål
Er Kristian Leth religiøs?
Kristian Leth definerer sig ikke nødvendigvis som traditionelt religiøs, men er dybt optaget af tro og åndelighed. Han mener, at tro er et bredere begreb, der også omfatter ateister og en grundlæggende tro på livet og dets mening. Han befinder sig efter eget udsagn »mellem troen og tvivlen«.
Hvorfor bor Kristian Leth i USA?
Kristian Leth flyttede til USA, specifikt Brooklyn, New York, for fem år siden med sin familie af eventyrlyst. Han og hans kone havde længe haft en drøm om at bo i New York.
Er Kristian Leth søn af Jørgen Leth?
Ja, Kristian Leth er søn af den kendte forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth. Kristian ser spor af sin far i sin egen evne til at betragte og formidle verden.
Kunne du lide 'Kristian Leth om tro, liv og det usynlige'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.