Erik Scavenius: Diplomat og Politiker

Erik Scavenius står som en central, men ofte kontroversiel figur i det 20. århundredes danske historie. Hans karriere spændte over diplomati og politik i en turbulent tid præget af verdenskrige og store nationale spørgsmål. Han er især kendt for sine roller som udenrigsminister og senere statsminister, hvor han i afgørende perioder formede Danmarks forhold til omverdenen, ikke mindst til Tyskland.

Scavenius' vej ind i politik og diplomati var ikke den mest lige. Han var en af syv sønner af godsejer Carl Sophus Scavenius til Klintholm på Møn. Selvom han senere blev stærkt tilknyttet Det Radikale Venstre, bevarede han altid en anerkendende holdning til faderens fætter, højremanden Jacob Brønnum Scavenius Estrup. Hans oprindelige ambition var en karriere i Søværnet. I 1891 mønstrede han som frivillig lærling på krydseren Ingolf og fortsatte som søkadetaspirant. Men i 1894 dumpede han ved optagelsesprøven til søofficersskolen. Dette nederlag, som han over 60 år senere stadig omtalte med bitterhed, skyldtes angiveligt en lav karakter i 'Forhold om bord', en bedømmelse givet af chefen uden nærmere begrundelse.

Vejen til Udenrigstjenesten

Efter den mislykkede drøm om en militær karriere stod den 17-årige Scavenius uden klar retning. Han valgte da at tage et studenterkursus, bestod artium og indskrev sig derefter på Københavns Universitet med det formål at kvalificere sig til diplomat. Han fuldførte studiet og blev cand.polit. i 1901. Samme år, den 1. april, begyndte han som volontør i Udenrigsministeriet. Hans evner og ambitioner blev hurtigt tydelige. Efter en udstationering på 10 uger som fungerende legationssekretær i Sankt Petersborg, blev han fastansat i ministeriet. Han gjorde herefter kortvarigt tjeneste ved legationerne i Stockholm, Berlin og Paris, hvilket gav ham værdifuld international erfaring. Fra 1906 var han ledende legationssekretær i Berlin under kammerherre Johan Hegermann-Lindencrone, hvis syn på det dansk-tyske forhold lå på linje med Scavenius' eget, og som han sympatiserede med.

Første Periode som Udenrigsminister (1909-1912)

Det kom som en overraskelse for mange, da Erik Scavenius i 1909 blev udnævnt til udenrigsminister i Carl Theodor Zahles første ministerium. Årsagen til udnævnelsen lå i hans politiske holdninger, som på flere punkter harmonerede med Det Radikale Venstres. Han var modstander af dansk militarisme og delte partiets syn på dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. En afgørende faktor var også hans stærke overbevisning om, at det Sønderjyske spørgsmål ikke måtte få lov at forgifte forholdet mellem Danmark og Tyskland. Zahle formåede at overbevise kongen om at acceptere Scavenius ved at stille krav om partitilhørsforhold til andre mulige kandidater. Erik Scavenius havde intet imod at melde sig ind i Det Radikale Venstre, et parti han forblev medlem af indtil 1932, hvor P. Munch overtog udenrigsministerposten.

Under 1. Verdenskrig: Neutralitetens Vogter (1913-1920)

Efter en kort periode som gesandt i Wien og Rom fra 1912, vendte Erik Scavenius tilbage som udenrigsminister i det andet ministerium Zahle, der sad fra 1913 til 1920. Denne periode faldt sammen med hele 1. Verdenskrig, og Scavenius spillede hovedrollen i Danmarks bestræbelser på at opretholde neutralitet. Hans primære opgave var at få de krigsførende magter til at respektere den danske neutralitetspolitik og dermed holde Danmark uden for krigen. Denne politik medførte dog beskyldninger om at hælde mod Tyskland og gjorde ham ilde lidt i visse nationale kredse, især efter Tysklands nederlag. Scavenius advarede mod at udnytte den gunstige situation efter krigen til at indlemme en stor tysk befolkningsgruppe i Danmark. I forbindelse med Genforeningen i 1920 holdt han derfor strengt på nationalitetsprincippet. Han mente, at Flensborg kun skulle være dansk, hvis et flertal af indbyggerne ønskede det, hvilket ikke skete.

Hans principfaste holdning i det sønderjyske spørgsmål efter krigen førte til en alvorlig politisk krise kendt som Påskekrisen. Efter pres fra nationalistiske kredse krævede kong Christian 10., at statsminister Zahle opløste Rigsdagen og udskrev nyvalg. Zahles vægring udløste hans afgang og førte til kongens handlinger, der udgjorde krisen. Scavenius var tingvalgt medlem af Landstinget fra 1918 til 1920 og igen fra 1925 til 1927.

Mellemkrigsårene og Tilbagetrækning

I mellemkrigstiden fortsatte Erik Scavenius sit engagement i det offentlige liv, omend uden for ministertaburetten i en periode. Fra 1922 til 1924 var han formand for Det Radikale Venstre. Han bestred også formandsposten for Politikens bestyrelse i en årrække. Fra 1924 til 1932 tjente han som gesandt i Stockholm. Derefter var han tilknyttet den danske delegation ved Folkeforbundet i Geneve, hvor han ledede delegationen i P. Munchs fravær. Erik Scavenius fratrådte sin stilling den 1. maj 1937, kort før sin 60-års fødselsdag, og var indstillet på at gå på pension efter en lang og begivenhedsrig karriere.

Under 2. Verdenskrig: Samarbejdspolitikken

Pensionisttilværelsen blev dog kort. Efter Danmarks besættelse i april 1940, opstod der i juli samme år stor uvilje mod, at udenrigsminister P. Munch fortsat sad i regeringen. Kong Christian 10. nægtede kategorisk at acceptere en rekonstrueret regering under Thorvald Stauning, hvis P. Munch var en del af den, og bad Stauning genoverveje Erik Scavenius. Resultatet blev, at P. Munch trådte tilbage og pegede på Scavenius som sin afløser. Dermed vendte Erik Scavenius tilbage som udenrigsminister i juli 1940 og blev igen hovedpersonen i kontakten med den tyske besættelsesmagt.

Scavenius' politik under besættelsen, kendt som samarbejdspolitikken, byggede på den overbevisning, at Danmark bedst muligt ville klare sig igennem situationen ved at være imødekommende over for, eller endda foregribe, tyske ønsker. Hans ræsonnement var, at den danske regering på grund af magtforholdene før eller siden alligevel ville blive tvunget til at give efter på visse områder. Tre måneder efter besættelsen, i forbindelse med Danmarks indtrædelse i samlingsregeringen, udsendte Erik Scavenius en kontroversiel erklæring om Hitlertyskland, hvor han udtalte: "Ved de store tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en Nyordning i politisk og økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt Samarbejde med Stortyskland." Scavenius mente, at denne strategi lykkedes i den forstand, at besættelsen forløb relativt mere fredeligt i Danmark sammenlignet med andre tyskbesatte områder. Hans politik mødte dog intern modstand, og han måtte flere gange true med sin afgang for at få gennemført sin linje.

Statsminister og August 1943

Efter statsminister Staunings død i foråret 1942 overtog Vilhelm Buhl posten. Men allerede i november samme år måtte Buhl gå af som følge af den såkaldte Telegramkrisen. Krisen opstod, fordi kong Christian 10. havde besvaret en fødselsdagshilsen fra Hitler på en måde, som Hitler anså for direkte uforskammet. Dette førte til hjemkaldelsen af den tyske gesandt og indsættelsen af en nazistisk rigsbefuldmægtiget, Werner Best, med tætte forbindelser til den tyske ledelse. Det lykkedes Werner Best at få Hitler til at acceptere en ny dansk regering under ledelse af Erik Scavenius, der nu blev både stats- og udenrigsminister.

Scavenius' regering sad i en periode, hvor befolkningens skepsis over for Tyskland og utilfredshed med samarbejdspolitikken voksede markant. Denne udvikling kulminerede i uroligheder i de store byer i august 1943. Som reaktion herpå stillede besættelsesmagten den danske regering et ultimatum. Regeringen afslog ultimatummet den 29. august 1943. Den tyske militære ledelse erklærede herefter undtagelsestilstand. Erik Scavenius deponerede regeringens afskedsbegæring hos kongen, hvilket betød, at regeringen ophørte med at fungere. Danmark overgik herefter til det såkaldte departementschefstyre, som varede indtil krigens afslutning i maj 1945.

Sammenligning af Ministerperioder

Erik Scavenius' politiske karriere var præget af hans ministerperioder under de to verdenskrige, hvor han spillede vidt forskellige roller, men altid med Danmarks forhold til Tyskland i centrum.

Ofte Stillede Spørgsmål om Erik Scavenius

Her er svar på nogle typiske spørgsmål om Erik Scavenius baseret på den tilgængelige information:

Hvorfor blev Erik Scavenius udenrigsminister i 1909?

Han blev udnævnt af statsminister Carl Theodor Zahle. Årsagerne var hans modstand mod militarisme, hans sympati for Det Radikale Venstres forsvarspolitik, og hans stærke fokus på at undgå, at det sønderjyske spørgsmål skadede forholdet til Tyskland. Zahle fik kongens accept ved at fremhæve partitilhørsforhold hos andre kandidater, hvilket fik Scavenius til at melde sig ind i Det Radikale Venstre.

Hvad var hans vigtigste rolle under 1. verdenskrig?

Som udenrigsminister under hele krigen (1913-1920) var hans hovedrolle at sikre, at de krigsførende magter accepterede Danmarks neutralitet, og at landet blev holdt uden for krigen.

Hvad indebar samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig?

Det var en politik, hvor Danmark forsøgte at få det bedst mulige ud af besættelsessituationen ved at være imødekommende over for tyske ønsker, som regeringen alligevel forventede at skulle efterkomme på grund af magtforholdene. Målet var at afbøde besættelsens konsekvenser for Danmark.

Hvorfor trådte Scavenius' regering tilbage i august 1943?

Regeringen faldt som følge af stigende uro i befolkningen og en tysk reaktion herpå. Besættelsesmagten stillede et ultimatum, som den danske regering afslog den 29. august 1943. Herefter erklærede tyskerne undtagelsestilstand, og Scavenius deponerede regeringens afskedsbegæring hos kongen, hvilket førte til dens ophør.

Erik Scavenius' liv og politiske virke var uløseligt forbundet med Danmarks position i en farlig verden. Hans handlinger og beslutninger, især under de to verdenskrige, har været genstand for intens debat og fortolkning, men der er ingen tvivl om, at han var en nøglefigur i dansk historie i første halvdel af det 20. århundrede.

Kunne du lide 'Erik Scavenius: Diplomat og Politiker'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.