Indblik i Jørgen Leths erindringer

Jørgen Leth, en af Danmarks mest markante skikkelser inden for film og litteratur, har med udgivelsen af sine erindringer, betitlet »Det uperfekte menneske«, igen formået at skabe debat og sætte fokus på sit usædvanlige liv og sine personlige valg. Bogen er et dybt personligt og, ifølge forfatteren selv, ucensureret portræt af et liv styret af drifter, sanselighed og en konstant søgen efter frihed. Det er et værk, der ikke skygger for de kontroversielle sider af Leths liv, men tværtimod blotter dem med en ærlighed, der for mange kan virke både fascinerende og chokerende.

Bogen dykker ned i mange facetter af Leths tilværelse, fra hans barndom i Århus, som også danner grundlag for en dokumentarfilm, til hans mangeårige ophold i udlandet, især på Haiti. Men det er især hans beskrivelser af relationer, seksualitet og moral, der har fanget offentlighedens opmærksomhed. Leth er kendt for sin åbenhed, men i »Det uperfekte menneske« skrues der yderligere op for blusset, og intime detaljer deles uden forbehold.

Et liv styret af drifter og sanselighed

Gennem bogen understreger Jørgen Leth gentagne gange, at han altid har været styret af sine drifter og sin intense sanselighed. Dette tema løber som en rød tråd gennem hans beretninger om utallige kvindelige erobringer og ukonventionelle forhold. Hvor andre måske ville beskrive det som en overvældende liderlighed, formulerer Leth det som en fundamental del af sit væsen, en drivkraft der har formet hans liv og hans kunst.

Denne sanselighed har ført ham til mange steder og situationer. Han beskriver åbent, hvordan han gennem årene har besøgt bestemte barer i byer som Rio de Janeiro og Madrid. Disse steder har tilbudt muligheden for at købe sig til en elskerinde for en uge eller to uger ad gangen. Leth ser ikke dette som blot transaktioner, men beskriver dem som smukke forhold, hvor der opstod følelser mellem parterne. Han kalder sig selv en 'sugar daddy' i den kontekst, en mand der giver økonomisk støtte og får selskab og intimitet til gengæld. Dette står i skarp kontrast til gængse danske normer og værdier omkring relationer og seksualitet, en kontrast Leth selv er meget bevidst om og udforsker i bogen.

Kulturelle forskelle og kontroversielle forhold

Et centralt og meget omdiskuteret element i bogen er Leths beskrivelse af sine oplevelser med den erotiske kultur i Sydamerika og på Haiti. Han mener bestemt, at der hersker en helt anden erotisk kultur disse steder sammenlignet med Danmark. Dette argument bruger han blandt andet til at forklare og forsvare et af bogens mest opsigtsvækkende afsnit.

Dette afsnit handler om Leths forhold til sin haitianske koks datter. På det tidspunkt var den unge kvinde 17 år, og Leth var 58 år gammel. Leths beskrivelse af forholdet er direkte og for mange provokerende. Han skriver blandt andet: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret. Jeg kan have hende, som jeg vil. Hun klæder sig af her i the master bedroom, mens hendes mor er ved at gøre klar til aftensmåltidet.«

Disse linjer har naturligvis vakt stærk reaktion i Danmark, hvor en sådan relation, givet aldersforskellen, magtforholdet (Leth som den rige arbejdsgiver over for kokkens datter) og den unge kvindes alder, af mange ville blive opfattet som udnyttelse eller endda tæt på pædofili (børnelokkeri). Jørgen Leth afviser dog kategorisk betegnelsen 'børnelokker'. Han fastholder, at forholdet havde en sanselighed for begge parter, og at man skal forstå det i lyset af den anderledes erotiske kultur på Haiti, hvor tidlige erotiske erfaringer ifølge ham ikke er usædvanlige. Han vælger at være fuldstændig åben om disse ting i bogen, velvidende at det vil medføre kritik, men insisterer på, at det er den måde, han har levet sit liv.

Ægteskab, utroskab og utraditionelle arrangementer

Leths ærlighed strækker sig også til hans ægteskaber og forhold til sine eks-koner. Han beskriver sit forhold til sin eks-kone Ann Bierlich og et meget usædvanligt arrangement, de indgik i for at stimulere deres eget sexliv. Ifølge Leth besluttede Ann Bierlich at arbejde som escort-model. Hun fik taget »frække billeder« og placerede dem hos et escort-bureau, hvor hun blev præsenteret som »et godt tilbud blandt andre«. Leth beskriver dette som en »meget ophidsende leg«, der var nøjagtig så stimulerende for parrets eget sexliv, som de havde forestillet sig.

Leth fortryder ikke at have skrevet om denne episode i bogen. Han erkender dog, at hans eks-kone Ann Bierlich synes, der er »lige lovlig meget fokus på den del af hendes fortid«, selvom hun vedstår den. Leth har lovet hende ikke at tale mere offentligt om netop dette emne.

Denne form for åbenhed om intime og potentielt skadelige detaljer om andre mennesker, selvom de er en del af Leths egen historie, rejser etiske spørgsmål. Leth afslører, at ingen af de mange kvinder, han nævner i bogen, har set manuskriptet, før det blev trykt. For ham var det vigtigt at levere et »nøgent ucensureret værk«. Han har bevidst »kastet det ud«, som han siger, og er indstillet på at tage imod den reaktion, det måtte afføde.

Angst for indespærring og jagten på frihed

På trods af Leths tilsyneladende lethed ved at indlede forhold og score kvinder, beskriver han også en dyb indre konflikt: en angst for indespærring og en sværhed ved at blive i faste forhold. Han føler sig »låst og bundet« i sådanne situationer, og denne angst for at miste sin frihed har flere gange fået ham til at flygte ud i verden. Et konkret eksempel, han nævner, er situationen omkring fødslen af sin søn Kristian, hvor han forlod Danmark i lang tid. Dette er noget, han ikke altid er stolt over, men det illustrerer den stærke drivkraft, frihedstrangen, der har præget hans liv.

Denne adfærd har naturligvis ført til beskyldninger om egoisme. Leth erkender, at han »har hørt det nogle gange i sit liv«, og at det »helt berettiget«. Han har ofte haft »anfald af skyld«, men har alligevel haft svært ved at modstå sine drifter og mulighederne for nye forhold. Han erkender at have været troløs, men siger samtidigt, at han »ingen fortrydelse« har over den måde, han har levet sit liv på. Det er en ufiltreret accept af sig selv og sine valg, uanset de konsekvenser det måtte have haft for andre.

Svigt som far

Et område, hvor Leth dog udtrykker en form for fortrydelse eller i hvert fald en erkendelse af svigt, er i forhold til sine børn. Han indrømmer at have svigtet »en del gange« som far. Det mest markante eksempel, han nævner, er, at han ikke så sin datter i en lang periode, fra hun var fem år, til hun var 16 år. Det var datteren selv, der tog kontakt til ham igen. For dette er Leth hende »stor tak skyldig den dag i dag«. Denne erkendelse står i kontrast til hans manglende fortrydelse over for eksempel utroskab, hvilket understreger, at forældreskabets ansvar vejer tungere i Leths selvbillede end de mere flygtige relationer.

Livet på Haiti: Ro midt i kaos

I mange år har Jørgen Leth haft fast base på Haiti. Valget af Haiti som primært opholdssted forklarer han med ønsket om at finde »ro i sit indre kaos«. På Haiti lever han et »meget stille liv« i de perioder, hvor han koncentrerer sig om at skrive. Han lider også af tilbagevendende depressioner og »grå melankoli«, og for ham er Haiti et sted, hvor han kan finde et frirum, når han har det sådan. Dette maler et billede af Haiti, ikke kun som et sted for erotiske eventyr, men også som et tilflugtssted, et sted for kreativ fordybelse og håndtering af personlige dæmoner.

Receptionen af et ucensureret værk

Med »Det uperfekte menneske« har Jørgen Leth bevidst valgt at præsentere sig selv og sit liv uden filter. Han har undladt at lade de involverede parter, udover i et enkelt tilfælde med et løfte til eks-konen om ikke at tale mere om et specifikt emne, læse bogen før udgivelsen. Dette understreger hans ønske om at levere et »nøgent ucensureret værk«, selvom det betyder, at han nu må »tage modtagelsen som den nu kommer«. Bogen er et udtryk for en kompromisløs tilgang til kunsten og til selvbiografien, hvor sandheden, som forfatteren opfatter den, står over hensynet til andres følelser eller offentlighedens forventninger om moral og anstændighed.

Bogen er ikke kun en samling af kontroversielle anekdoter; den er også et velskrevet portræt af et komplekst menneske. Leths fortælleteknik og sprog behersker han suverænt, og selv de mest chokerende passager er formuleret med en litterær kvalitet, der fastholder læseren. Værket giver et unikt indblik i en kunstners sind, hans motivationer, hans fejl og hans kompromisløse jagt på et liv levet på egne præmisser, uanset prisen. Det er et vidnesbyrd om et liv i konstant bevægelse, både geografisk og følelsesmæssigt, et liv der har formet sig efter drifter og en dyb længsel efter frihed, selv når denne jagt førte til svigtet af dem, der stod ham nærmest.

Jørgen Leths erindringer udforsker temaer som seksualitet, moral, magtforhold og kulturelle forskelle med en sjælden åbenhed. Han tør berøre emner, der for mange ville være tabu, og han gør det med en sanselighed og en direkte facon, der er karakteristisk for hans virke. Bogen er et fascinerende, men også udfordrende læs, der tvinger læseren til at reflektere over egne normer og værdier, og over forholdet mellem kunstneren, værket og det levede liv.

Den kultur, Leth beskriver i Sydamerika og på Haiti, står i skærende kontrast til den danske, og denne kontrast bruger han aktivt til at sætte sit eget liv i perspektiv. Bogen er et modigt, men også kontroversielt værk, der uden tvivl vil fortsætte med at blive diskuteret og analyseret i lang tid fremover. Den giver et ufiltreret billede af et menneske, der trods sine fejl og mangler – eller måske netop på grund af dem – har skabt et bemærkelsesværdigt liv og et bemærkelsesværdigt kunstnerisk virke.

Ofte Stillede Spørgsmål om bogen:

Hvad er »Det uperfekte menneske«?
»Det uperfekte menneske« er Jørgen Leths erindringsbog, hvor han åbent og ærligt beskriver sit liv, sine forhold, sin seksualitet og sine personlige oplevelser, herunder kontroversielle episoder.

Hvorfor vakte bogen opsigt?
Bogen vakte opsigt på grund af Leths meget åbne beskrivelser af intime og kontroversielle emner, især forholdet til sin haitianske koks 17-årige datter og hans syn på køb af seksuelle ydelser i udlandet.

Hvordan beskriver Leth sit forhold til kokkens datter?
Leth beskriver forholdet som noget, han »tager, når han vil« og ser det som sin »ret«. Han forsvarer det med henvisning til den anderledes erotiske kultur på Haiti og hævder, at der var sanselighed for begge parter, samtidig med at han afviser at være børnelokker.

Hvad mener Leth om sin rolle som far?
Leth erkender at have svigtet sine børn flere gange, især ved ikke at have kontakt med sin datter i en lang periode af hendes barndom. Han udtrykker taknemmelighed for, at hun senere selv tog kontakt.

Hvorfor bor Jørgen Leth på Haiti?
Leth bor på Haiti for at finde ro fra sit »indre kaos« og for at have et sted, hvor han kan koncentrere sig om at skrive. Han bruger også Haiti som et tilflugtssted, når han lider af depressioner og melankoli.

Kunne du lide 'Indblik i Jørgen Leths erindringer'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.