Glemte bøger: Bøder og vejen til hylden

Vi kender det alle. Den lille påmindelse om, at lånetiden på din bog snart udløber. Livet kommer i vejen, dagene flyver afsted, og pludselig dumper beskeden om en hjemkaldelse ind – du har glemt at aflevere, igen. Og med glemsomheden følger uundgåeligt den ærgerlige tur til kassen for at betale en bøde. Men vidste du, at prisen for denne forglemmelse varierer markant fra bibliotek til bibliotek på Sjælland? Og at København har lagt sig i front med gebyrer, der vækker opsigt blandt lånerne?

Denne artikel dykker ned i to centrale aspekter af bibliotekernes verden: dels den ofte frustrerende virkelighed med for sen aflevering og de dertilhørende gebyrer, især med fokus på forskellene i København, og dels den fascinerende proces, der ligger bagved, når en bog skal finde vej fra forfatterens hånd til bibliotekets hylder og eReolen.

Den dyre pris for glemsomhed på Københavns Biblioteker

Det kan føles urimeligt, når prisen for at aflevere en bog for sent er markant højere ét sted frem for et andet. Som låner på Københavns Bibliotek, Rikke Lindberg Pedersen, undrer sig over: ”Jeg kan ikke forstå, at det skal være dyrere et sted frem for et andet. Det er jo den samme gene, som bibliotekerne står med i forhold til bøger, der er for sent afleveret.” Hun påpeger, at de lånere, der venter på en bog, er lige så generet uanset bibliotekets placering, hvilket rejser spørgsmålet om berettigelsen af de store prisudsving.

Og udsving er der. På København Kommunes Biblioteker er bødetaksten markant højere efter 7 dages overskridelse af lånetiden. Faktisk er taksten dobbelt så høj sammenlignet med gennemsnittet på samtlige sjællandske biblioteker efter denne periode. Hvis den gennemsnitlige bøde efter 8 dage ligger på mellem 50-75 kr., skal du som låner på Københavns Hovedbibliotek hive hele 120 kr. op af lommen. Dette er en betydelig forskel, især når man sammenligner med en nabo som Frederiksberg, hvor bøden er lavere for den samme overskridelse.

Bibliotekernes forklaring på de højere takster i København er, at de tjener et formål ud over blot at indkræve penge. Ifølge Anne Poulsen, afdelingsleder hos Borgerbetjening på Københavns Hovedbibliotek, er taksternes størrelse med til at adfærdsregulere. Målet er at sikre, at materialerne hurtigt kommer hjem og er i cirkulation, så andre borgere også får mulighed for at låne dem. Dette perspektiv understreger bibliotekernes ønske om at optimere udnyttelsen af deres materialebestand til gavn for flest mulige lånere.

Gebyrstrukturen på bibliotekerne er reguleret af LOV OM BIBLIOTEKSVIRKSOMHED § 21. Loven fastsætter maksimale gebyrer, som kommunerne kan opkræve. For materialer lånt samtidig med samme lånetid og afleveret samlet, må gebyret højst være 20 kr. (10 kr. for børn under 14 år) for overskridelse på op til 7 dage. Overskrides lånetiden med mere end 7 dage, kan gebyret forhøjes til maksimalt 120 kr. (55 kr. for børn under 14 år). Ved overskridelse på mere end 30 dage kan gebyret maksimalt være 230 kr. (120 kr. for børn under 14 år). Københavns Biblioteker har valgt at lægge sig på lovens maksimum for de to højeste intervaller (>7 dage og >30 dage), hvorimod de tidligere havde flere mellemtrin. Dette er med til at forklare det store spring i gebyr efter 7 dage.

Men virker de høje takster efter hensigten? Ifølge Henriette Hye-Knudsen fra Københavns Kommune er der ikke lavet statistik over, om de højeste takster faktisk får flere materialer hjem i tide. Det er altså uvist, om den adfærdsregulerende effekt er dokumenterbar. Selvom de høje gebyrer kan virke afskrækkende, er det vigtigt at vide, at pengene ikke forsvinder ud i den blå luft. Anne Poulsen understreger, at pengene fra biblioteksbøder blandt andet går til at købe nye materialer for. ”De bliver i borgernes hænder,” siger hun, hvilket betyder, at bøderne indirekte bidrager til at opretholde og udvide bibliotekets tilbud.

Trods de højere gebyrer ser Københavns Kommunes Biblioteker ikke umiddelbart på at ændre taksterne. Og selvom det kan være irriterende at betale en højere bøde, lader det ikke til at skræmme lånerne væk. Rikke Lindberg Pedersen forklarer, at hun ikke ville tage til et andet bibliotek som f.eks. Frederiksberg for at undgå de højere bøder. For hende handler det om logistik og hurtigt frem og tilbage, hvilket tyder på, at bekvemmelighed vejer tungere end gebyrforskellene for mange lånere.

Gebyrer for for sen aflevering: København vs. Gennemsnit Sjælland

Bemærk: Gebyrer for børn under 14 år er lavere, jf. lovgivningen. Tabellen viser typiske takster baseret på den givne information.

Sådan finder din bog vej til bibliotekets hylder

Fra den potentielt dyre side af biblioteksbrug dykker vi nu ned i en anden spændende vinkel: hvordan en bog overhovedet havner på biblioteket. For forfattere, forlag og illustratorer er det en proces, der både byder på glæden ved at vide, at ens værk er tilgængeligt for alle, og en potentiel økonomisk gevinst i form af indkøb og de årlige bibliotekspenge.

Fysiske bøger: Vejen via DBC og lektørudtalelser

Processen for fysiske bøger starter typisk med Dansk Bogfortegnelse (DBC). Når en papirbog er udgivet, skal forlaget (eller forfatteren, hvis bogen er selvudgivet) sende to eksemplarer af bogen til DBC sammen med en udfyldt formular. DBC registrerer bogen med grundlæggende informationer som sideantal, ISBN-nummer og forfatter. Derefter vurderer DBC, om bogen er relevant og egnet til biblioteksudlån. Hvis bogen vurderes relevant, registreres den i bibliotekernes systemer med yderligere data, hvilket gør det muligt for bibliotekerne at indkøbe bogen.

Et helt centralt element i denne proces, som kan have stor indflydelse på antallet af eksemplarer, bibliotekerne indkøber, er lektørudtalelsen. Hvis DBC vurderer, at en indsendt bog er biblioteksrelevant, vurderer de dernæst, om bogen er egnet til at få en lektørudtalelse. En lektørudtalelse er en faglig vurdering af bogen, der fungerer som en anbefaling til bibliotekerne. Da der ikke er kapacitet til at vurdere alle bøger, der udgives, er det kun en procentdel, der udvælges til lektørudtalelse. Udvælgelsen baseres blandt andet på bogens anmeldelser, forfatterens tidligere udgivelser og bogens synlighed. Det anbefales kraftigt at læse op på, hvordan man optimerer chancen for at opnå en lektørudtalelse, da det kan betyde en væsentlig forskel for bogens udbredelse på bibliotekerne.

Når bibliotekerne beslutter sig for at indkøbe en fysisk bog, sker det via bogportalen, på samme måde som boghandlerne gør. Bibliotekerne køber altså bogen til boghandlerprisen, dog med den rabat, som forlaget/forfatteren har angivet til boghandlerne. Distributører som Dafolo og DBK opkræver typisk ikke leveringsgebyr, når de sender bøger til biblioteker eller boghandlere.

Digitale udgivelser: Vejen via Publizon og eReolen

For e-bøger og lydbøger foregår processen anderledes. Bibliotekernes digitale udlån sker via eReolen.dk. For at få en digital udgivelse tilgængelig her, skal man gå via Publizon.dk. Ved at oprette en konto på Publizon får man adgang til et kontrolpanel, hvorfra man kan uploade sin e-bog eller lydbog. Her kan man vælge at gøre udgivelsen tilgængelig for bibliotekerne (eReolen), for salg på online boghandlere og potentielt for streamingtjenester. Vær opmærksom på, at upload til Publizon automatisk gør bogen tilgængelig for online boghandlere. Til streamingtjenester kræves dog separate kontrakter.

Med hensyn til eReolen kan man sætte et flueben ved tilgængelighed for bibliotekerne, når man opretter udgivelsen på Publizon. Et godt råd er dog at vente med at gøre den digitale version tilgængelig for bibliotekerne via Publizon, indtil DBC har modtaget den fysiske bog. Dette skyldes, at DBC potentielt kan vurdere udgivelsen baseret på den digitale version, hvor man ikke har mulighed for at vedlægge supplerende materiale eller et følgebrev. Ved at lade DBC vurdere den fysiske bog først øges chancen for at opnå en lektørudtalelse, som er så afgørende for indkøbet af den fysiske version.

Bibliotekspenge: Den årlige anerkendelse

En anden stor fordel ved at have sine bøger på bibliotekerne er muligheden for at modtage bibliotekspenge. Bibliotekspenge er en kultur-støtteordning administreret af Slots- og Kulturstyrelsen, der årligt udbetaler et beløb til forfattere, oversættere og illustratorer. Beløbet beregnes ud fra de fysiske bøger, der står på bibliotekerne, samt udlån af e-bøger via eReolen året før. Ordningen anerkender altså forfatternes bidrag til den danske kulturarv og sikrer en form for kompensation for den gratis tilgængelighed via bibliotekerne.

Udbetalingen sker typisk i april eller maj hvert år. Beregningsformlen er kompleks, men antallet af bøger og antallet af sider i bøgerne spiller en stor rolle for beløbets størrelse. En meget attraktiv side af bibliotekspengene er, at de akkumulerer. For hver ny bog, man udgiver, lægges bibliotekspengene for denne bog oven i de tidligere udgivelsers bidrag. Udgiver man jævnligt, kan dette med tiden blive til en betragtelig sum, der udbetales hvert år, så længe ordningen eksisterer, og bøgerne er tilgængelige på bibliotekerne.

Det er dog vigtigt at bemærke, at det er forfatterens, oversætterens eller illustratorens eget ansvar at tilmelde sig ordningen for bibliotekspenge. Man bliver altså ikke automatisk en del af ordningen, blot fordi ens bog er på biblioteket. Tilmelding er en nødvendig handling for at kunne modtage den årlige udbetaling.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvorfor er gebyrerne for sen aflevering forskellige på Sjælland?
  Kommunerne fastsætter selv gebyrerne inden for de maksimale rammer fastsat af lovgivningen. Københavns Kommune har valgt at lægge sig på lovens maksimum for overskridelser over 7 dage, hvilket resulterer i højere gebyrer sammenlignet med mange andre kommuner, der har valgt lavere takster.
• Hvor går pengene fra biblioteksbøder hen?
  Pengene fra biblioteksbøder går typisk tilbage til bibliotekets drift og indkøb af nye materialer. Formålet er, at pengene skal bidrage til at opretholde og forbedre bibliotekets tilbud til borgerne.
• Garanterer en lektørudtalelse, at min bog bliver købt af bibliotekerne?
  En lektørudtalelse er en kraftig anbefaling, der øger chancen markant for, at bibliotekerne indkøber din bog, og ofte i et større antal eksemplarer. Den er dog ikke en garanti for indkøb, da den endelige beslutning ligger hos de enkelte biblioteker baseret på deres behov og budgetter.
• Hvad er bibliotekspenge?
  Bibliotekspenge er en årlig kultur-støtteordning til danske forfattere, oversættere og illustratorer, baseret på hvor mange fysiske eksemplarer af deres værker der findes på folkebibliotekerne og hvor meget deres e-bøger/lydbøger udlånes via eReolen. Det er en anerkendelse og kompensation for værnernes tilgængelighed på bibliotekerne.
• Skal jeg selv gøre noget for at få bibliotekspenge?
  Ja, det er dit eget ansvar som forfatter/oversætter/illustrator at tilmelde dig ordningen for bibliotekspenge hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Bibliotekernes verden er kompleks, fra de gebyrer vi betaler, når vi glemmer at aflevere, til de processer der sikrer, at nye bøger finder vej til hylderne og de digitale platforme. Forståelsen af disse mekanismer kan både hjælpe os som lånere til at undgå unødige udgifter og give indsigt i, hvordan bibliotekerne fungerer som en vital del af vores kulturelle infrastruktur, der konstant arbejder for at gøre litteratur og viden tilgængelig for alle.

Kunne du lide 'Glemte bøger: Bøder og vejen til hylden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bibliotek.