Din guide til fossiljagt i Danmark

Danmark gemmer på utallige spor fra fortiden, både over og under jorden. At gå på fossiljagt er en fascinerende hobby, der kan kombineres med en hyggelig ferie rundt om i landet. Overalt findes der steder, hvor du har mulighed for at finde fossiler og andre levn fra svundne tider. Husk på det gamle ordsprog, der siger, at enhver samler må tage med, hvad han kan bære i sin hat – en god rettesnor, når du begiver dig ud.

Vi har samlet en grundig guide til nogle af de bedste steder i Danmark, hvor du kan prøve lykken og forhåbentlig finde dit eget stykke historie.

Møns Klint og Geocenter Møns Klint

Møns Klint er ofte betragtet som det ultimative mål for en god fossiljagt i Danmark. Her er chancen for at finde fossiler næsten en fossilgaranti, især de berømte vættelys. Det er en god idé at afsætte en hel dag til besøget, så du både kan opleve Geocenter Møns Klint og udforske stranden nedenfor klinten.

Geocenter Møns Klint byder på en moderne og interaktiv udstilling, der er underholdende og lærerig for både børn og voksne. Her er masser at se og prøve, inklusive en 3D-biograf og et arbejdende værksted. Efter et besøg på centeret kan du tage en guidet tur ned til klinten for at få hjælp til at finde fossiler, eller du kan gå ned på egen hånd og lede blandt sten og sand.

Det er vigtigt at følge forholdsreglerne på stedet. Vær opmærksom på, at det ved stærk vind kan være umuligt at komme ned på stranden direkte ved Geocenteret. Hvis vejret driller, kan du i stedet køre lidt længere sydpå ad Busenevej, hvor du også finder strande med gode muligheder for at finde vættelys og andre fossiler. Herfra er der også mulighed for at gå de cirka 2,5 km langs vandet til selve Klinten.

Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe

I Faxe ligger et smukt kalkbrud, der har været i brug i hele 900 år. Lige ved kanten af bruddet finder du Geomuseum Faxe. Museet udstiller mange af de smukke fossiler, der er fundet i kalkbruddet, og giver et godt indblik i områdets geologiske historie.

Efter at have nydt udstillingen kan du selv gå på opdagelse i kalkbruddet. Du kan leje hammer og mejsel på museet og udforske området på egen hånd for at lede efter fossiler. Hvis du foretrækker det, er det også muligt at få en guide med på fossiljagten, som kan hjælpe dig med at finde de mest interessante fund.

Den hvide kalk i bruddet reflekterer sollyset kraftigt, så husk solcreme, solbriller og solhat på solrige dage. Ligesom ved Møns Klint er der her en fossilgaranti, da selve kalken består af et fossilt koralrev, hvilket betyder, at du næsten med sikkerhed vil finde noget.

Fossil- og Molermuseet på Nordmors

På øen Mors i Limfjorden ligger Fossil- og Molermuseet, som huser en imponerende samling af fossiler fundet på øen. Her kan du blandt andet se Danmarks største fossil, en forstenet træstamme på hele 9,5 meter. Museet udstiller også den velbevarede havskildpaddeunge Luffe og verdens største Ikait krystal.

Ved museet findes en stor molergrav, hvor du kan gå på jagt efter fossiler. Du kan udforske graven på egen hånd eller få assistance fra en af museets dygtige guider. Mors byder på mange kyststrækninger, hvor der er gode muligheder for fossilfund. Efter et besøg på museet kan du for eksempel fortsætte fossiljagten på stranden ved molerklinten Hanklit eller ved lagunen ved Ejerslev havn.

Fur Museum og Molergravene på Fur

Ligesom Mors er øen Fur kendt for sit moler, som er et sandt skatkammer af fossiler. Moleret på Fur er særligt rigt på smukke fossiler af dyr og planter. På Musset Fur Fossiler kan du se nogle af de flotteste eksemplarer, der er fundet i området.

På Fur må du færdes frit langs stranden, på stier og ved kystklinterne, inklusive i molergravene, når der ikke arbejdes. Langt de fleste fund, du gør, må du tage med hjem. Dog er sjældne fund som fugle og skildpadder betegnet som Danekræ og skal afleveres. Hvis du er i tvivl om et fund, kan du efter aftale få det bestemt på museet. Husk, at du ikke må grave i skranter, men du må gerne flække løse sten for at lede efter fossiler indeni.

NaturBornholm og Robbedale Grusgrav

På Bornholm kan du besøge NaturBornholm og tage en tidsrejse tilbage til dengang, hvor fossilerne stadig var levende organismer. NaturBornholm arrangerer mange guidede ture ud i Bornholms unikke natur, herunder ture med fokus på fossiljagt.

En populær tur er vandringen i Robbedale Grusgrav, hvor man kan lede efter dinosaur- og krokodilletænder, skildpaddeskjold og skæl fra fisk. Der arrangeres også ture til Arnager Havn og Risegård Vandfald ved kalkbruddet Skelbro, som er andre kendte steder på Bornholm for fossilfund.

Museum Sønderjylland og Gram Lergrav

Ved byen Gram i Sønderjylland ligger Gram Lergrav tæt på Museum Sønderjylland. Her foregår fossiljagten primært med mindre skruetrækkere og store spader, da leret er blødt at grave i, i modsætning til de hårde kalkaflejringer. Lergraven er et fremragende sted at finde fossiler af muslingeskaller og konkylier, som du gerne må beholde og tage med hjem.

Eventuelle knogler og tænder, du måtte finde, kan dog være Danekræ og skal i så fald afleveres til museet. Vær opmærksom på, at lergraven kan være meget mudret efter regn, så det anbefales at iføre sig passende tøj, da du må forvente at blive beskidt. På Museum Sønderjylland udstilles de mest interessante fund fra lergraven, herunder to store hvalskeletter og mange spændende knogler og kranier. Fossilerne herfra anslås at stamme fra et 10 millioner år gammelt hav.

Andre spændende fossiljagtsteder

Udover de større geocentre og museer findes der også mindre, men stadig interessante steder rundt om i landet, hvor fossiler gemmer sig, og som du kan udforske på egen hånd. Disse steder er kendt blandt fossiljægere for deres potentiale for spændende fund.

Dalbyover Kalkgrav

Mellem Randers og Hadsund, lige syd for Dalbyovre, ligger dette lille kalkbrud. Her er det muligt at finde mange forskellige typer af fossiler, med en særlig stor forekomst af runde søpindsvin. Du må samle mindre mængder fossiler til eget brug, og der er adgang til bruddet hele året rundt i dagtimerne. Følg altid anvisningerne på stedet, hold sikker afstand til arbejdende maskiner og lodrette skranter, og vær opmærksom på risikoen for, at store bunker med kalk kan skride sammen.

Arnager på Bornholm

Arnager er et lille fiskerleje på Sydbornholm nær Rønne. Kalken er synlig ved kysten, og på den lille strand kan du gå på jagt efter fossiler. De mest almindelige fund er muslingeskaller og konkylier gemt i kalken, men du kan også være heldig at finde planter og fiskeskæl. Fund af spor efter store dinosaurer betragtes som Danekræ. NaturBornholm arrangerer også ture til Arnager med fokus på fossiljagt.

Katbjerg Odde og Bramslev Bakker ved Mariager Fjord

Området omkring Mariager Fjord byder også på gode steder for fossiljagt. Kyststrækningen øst for Mariager samt Katbjerg Odde og Bramslev Bakker er kendte lokaliteter. Her kan du være heldig at finde søpindsvin i flere varianter. Hold også øje med Bryozofossilernes små, fine mønstre, der stammer fra mosdyr og kan ligne fiskeskæl, samt de små søjleformede, symmetriske fossiler fra søliljer.

Ravjagt ved Vesterhavet

Selvom rav teknisk set er forstenet harpiks og ikke et traditionelt fossil af en organisme, er det millioner af år gammelt og betragtes ofte som en form for fossil. Langs hele Jyllands vestkyst er der gode chancer for at finde rav. De bedste betingelser for ravjagt er et par dage efter en storm, især med fralandsvind. Gå langs sandet og søg omhyggeligt mellem sten og opskyllet tang. Rav er lettere end sten og findes ofte i en bræmme øverst på stranden.

Hvad skal du gøre, hvis du finder et fossil? Danekræ

Når du går på fossiljagt, kan du være heldig at finde noget helt særligt. Nogle fund er så unikke, at de er omfattet af loven om Danekræ. Danekræ er jordfundne danske naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Dette kan være sjældne eller meget velbevarede fossiler, dyreskeletter fra istiderne, meteoritter eller usædvanlige mineraler og krystaller.

Fund, der erklæres for Danekræ, tilhører staten og skal afleveres til Statens Naturhistoriske Museum. Du kan også henvende dig til et af Danmarks øvrige statslige eller statsanerkendte naturhistoriske museer, hvis du finder en genstand, som du formoder er Danekræ.

Hvilke fund erklæres for Danekræ?

Mange samler fossiler til deres private samling. Men nogle fund er så enestående, at de bør bevares på et museum for offentligheden og videnskaben. Det er det nationale Danekræudvalg, der vurderer, om et fund skal erklæres for Danekræ. Generelt omfatter loven:

• Sjældne eller meget velbevarede fossiler (forstenede dyr og planter).
• Sjældne dyreskeletter eller dele heraf fra istiderne og tiden derefter.
• Alle meteoritter fundet eller faldet i Danmark.
• Krystaller af usædvanlig størrelse eller form.
• Mineraler og bjergarter med sjælden sammensætning eller forekomst.

Genstandene skal have dansk oprindelse eller være ført til landet uden menneskets hjælp (f.eks. af istidens gletsjere). Reglerne gælder ikke for truede nulevende planter og dyr.

Hvad gør finderen?

Hvis du gør et usædvanligt fund, som du mener, kan være Danekræ, er det vigtigt at behandle det med omhu. Undgå unødvendig afrensning og præparation. Hvis fundet kræver udgravning, f.eks. et helt skelet, skal dette overlades til fagfolk fra et museum.

Den videnskabelige værdi af et Danekræ er størst, hvis det præcise fundsted kendes. Dette gør det muligt for forskere at undersøge stedet nærmere. Findere af Danekræ modtager en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen afhænger af fundets videnskabelige og udstillingsmæssige værdi samt den omhu, finderen har udvist i behandlingen af genstanden.

Baggrund og betydning

Begrebet Danekræ blev indført i 1989 i forbindelse med en revision af Museumsloven for at sikre de mest betydningsfulde naturhistoriske fund for den danske offentlighed, parallelt med reglerne for danefæ (jordfundne, menneskeskabte genstande).

Loven om Danekræ er et godt eksempel på borgerdrevet videnskab, der styrker samarbejdet mellem amatørfossiljægere, forskere og museer i Danmark. Siden loven blev indført, er 784 stykker blevet erklæret Danekræ, primært fossile rester af forhistoriske dyr og planter, men også bjergarter og mineraler samt meteoritter.

De tre Danekræ-meteoritfund (Maribo, Ejby, Dueodde) er særligt vigtige, da de uden lovgivningen måske ikke var blevet bevaret til videnskabelige undersøgelser og udstilling. Selvom Danekræ-samlingen fysisk og juridisk er en del af Statens Naturhistoriske Museums samlinger, udlånes mange stykker til lokale museer rundt om i landet, ofte udstillet i nær tilknytning til fundstedet eller i forbindelse med særlige udstillinger.

Hvilke typer fossiler findes der?

Fossiler er rester, aftryk eller spor efter fortidens organismer. Fund, der kun er få tusinde år gamle, kaldes ofte subfossiler. Fossiler dokumenterer livets udvikling på Jorden gennem mere end 3,5 milliarder år, fra de tidligste organismer til nutidens store mangfoldighed.

Man skelner mellem to hovedtyper af fossiler: kropsfossiler og sporfossiler. Kropsfossiler er faktiske dele af en organisme, f.eks. skaller, knogler, tænder eller aftryk af fjer og blade. Sporfossiler er derimod spor efter fortidsdyrenes aktiviteter, som f.eks. en orms gravning i havbunden eller fodspor fra en dinosaur.

Normalt bevares kun en meget lille del af levende organismer som fossiler. En vigtig forudsætning for fossilbevaring er, at organismen indeholder hårde eller modstandsdygtige bestanddele. Bløddele som muskler og hud bevares kun under helt exceptionelle omstændigheder. Bevaringsmulighederne afhænger også af det hårde vævs kemiske sammensætning.

De mest almindelige hårde væv i dyr er calciumcarbonat (kalk), som findes som calcit eller aragonit. Calcit er mere modstandsdygtigt end aragonit. Snegle, de fleste muslinger og blæksprutter har skeletter af aragonit, og deres fossiler findes derfor ofte som ydre aftryk eller indre udfyldninger (stenkerner), da selve skallerne er opløst. Andre skeletmaterialer som kisel (i havsvampe) er letopløselige, mens calciumfosfat (i knogler og tænder) er meget modstandsdygtigt. Planter er opbygget af cellulose og lignin og bevares oftere end dyrs bløde væv.

En anden afgørende faktor for fossilbevaring er hurtig begravelse efter døden. Hvis ikke organismen hurtigt dækkes til, vil biologiske og fysiske processer typisk opløse eller sprede selv de mest holdbare skeletdele inden for få år.

Når fossiler er begravet, udsættes de for kemiske og fysiske påvirkninger. Porer i skaller og knogler fyldes ofte med mineraler som kalkspat, kisel eller jernsulfid. Denne proces, kaldet permineralisering eller forstening, gør fossilerne tungere og stærkere. Næsten alt fossilt træ og de fleste fossile knogler er forstenede. Andre fossilationsprocesser inkluderer omkrystallisering af aragonit til calcit og omdannelse af organisk materiale til kul. Nogle gange erstattes de oprindelige dele fuldstændigt af et andet mineral, hvilket kan resultere i meget smukke fossiler. En usædvanlig form for bevaring, især af insekter, findes i rav, som er hærdet harpiks fra fortidens træer.

De fossiler, vi finder, repræsenterer kun en lille og skæv del af fortidens dyre- og planteverden. Organismer uden hårde skeletter bevares sjældent. Organismer, der lever i eller nær vand, har langt større chance for at blive bevaret end landlevende. Større knogler og større dyr er generelt mere holdbare end små. Selv i havaflejringer er fossiler meget ujævnt fordelt.

Visse geologiske forekomster består dog primært af fossile rester. Tørv og kullag består næsten udelukkende af omdannede planterester, og olie og naturgas er også omdannelsesprodukter af fortidige organismer. Kalk består også af fossiler, selvom mange er så små eller nedbrudte, at de ikke kan ses med det blotte øje.

Studiet af fossiler kaldes palæontologi. På trods af de ujævnt fordelte fund har palæontologer beskrevet hundredtusindvis af fossile arter og kortlagt hovedtrækkene i livets udvikling på Jorden. Exceptionelt velbevarede fundsteder har givet særlig vigtig viden. Fossiler bruges også til at inddele jordlagene og placere dem i den geologiske tidsskala (biostratigrafi), hvilket er vigtigt i f.eks. olieefterforskning. Desuden indgår fossilundersøgelser i palæoøkologi, som beskriver fortidens økologiske og klimatiske forhold, herunder istider og mellemistider.

Med denne guide er du godt rustet til at tage på din egen fossiljagt i Danmark. Uanset om du finder et simpelt vættelys eller måske noget, der ender som Danekræ, er oplevelsen af at holde et stykke af Jordens historie i hånden helt unik.

Kunne du lide 'Din guide til fossiljagt i Danmark'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.