Hvad Koster Bogoversættelse?

Litterære oversættere spiller en helt afgørende rolle for det danske bogmarked og for landets læsere. Uden deres indsats ville vi gå glip af et utal af vigtige og berigende værker fra hele verden. På trods af dette, og på trods af at langt de fleste udgivne bøger er oversatte værker, er oversætternes faggruppe præget af ringe bevågenhed, lav løn og udfordrende arbejdsforhold. Dette står i skærende kontrast til den høje faglige kvalifikation, disse sprogbegavelser besidder, ofte med universitetsuddannelser og en næsten fuldkommen beherskelse af deres modersmål.

Et slående eksempel på den manglende anerkendelse ses i antallet af oversættere, der modtager statens livsvarige ydelse – kun fire blandt kunstnerne. Dette lave antal afspejler en generel underkendelse af faggruppens betydning og det hårde arbejde, der ligger bag en vellykket oversættelse. Spørgsmålet melder sig: Hvad koster det egentlig at få oversat en bog, og afspejler prisen det reelle arbejde og talent, der investeres?

Hvad koster oversættelsen af en bog?

Når man ser på de konkrete honorarer for litterær oversættelse i Danmark, tegner der sig et billede af en faggruppe under økonomisk pres. Honoraret for en oversættelse udbetales typisk pr. ark. Et ark defineres i denne sammenhæng som 16 sider à 2.000 enheder (karakterer inklusive mellemrum). Beløbet, som forlagene udbetaler pr. ark, ligger typisk mellem 1.900 og 2.200 kroner.

For at sætte dette i perspektiv kan vi se på en bog af gennemsnitlig længde. En bog på små 300 sider svarer til cirka 18-19 ark (300 sider / 16 sider/ark ≈ 18.75 ark). Med en arkpris på eksempelvis 2.000 kroner vil det samlede honorar for en sådan bog typisk ende på omkring 30.000 kroner (ca. 15 ark x 2.000 kr/ark = 30.000 kr, baseret på den angivne approximation for en 300-siders bog). Dette beløb er det samlede honorar, oversætteren modtager for hele arbejdet med at overføre bogens indhold, stemning og stil fra ét sprog til et andet.

En Løn Under Lavmålet

Den faste pris pr. ark tager sjældent højde for oversættelsens sværhedsgrad. Uanset om teksten er en ligetil roman eller en kompleks, stilistisk udfordrende bog, er honoraret det samme. For den samvittighedsfulde oversætter, der bruger den nødvendige tid på research, sproglige overvejelser og finpudsning for at sikre en høj kvalitet, er arbejdet ekstremt tidskrævende. Dette betyder, at den reelle timeløn for en litterær oversætter ofte ligger markant under den almindelige mindsteløn.

Problemet forstærkes af, at selv store forlag kan finde på at presse arkprisen yderligere ned, for eksempel med 100 kroner pr. ark. Ud over selve oversættelsen kan der også være behov for ekstern tekstredigering. Betalingen for denne opgave er ligeledes lav, typisk 4.000-5.000 kroner for en kriminalroman og lidt mere for en vanskeligere tekst. Dette er langt fra, hvad der burde betales for det specialistarbejde, det indebærer at redigere en oversættelse af høj kvalitet.

Forlagenes Argumenter og Realiteter

Forlagene forsvarer de lave honorarer med argumentet om, at de ikke har råd til at udgive så mange oversatte bøger, hvis oversætterne skal betales bedre. Dette argument møder dog modstand fra flere sider. For det første er det ikke alle udgivelser, der nødvendigvis er profitable eller strengt nødvendige for bogmarkedet. For det andet kan det ikke forsvares, at det altid er den samme faggruppe – oversætterne – der skal bære den økonomiske byrde og presses på deres løn.

Samtidig nyder fastansatte forlagsfolk, i modsætning til freelanceoversætterne, goder som feriepenge, løn under sygdom og indbetaling til pension. Der synes sjældent at være tale om, at disse grupper skulle holde igen på deres løn eller goder for at finansiere bedre vilkår for oversætterne. Situationen skaber en ubalance, hvor forlagenes økonomiske model tilsyneladende hviler på en systematisk underbetaling af en essentiel del af produktionskæden.

En Svag Faggruppe Udnyttes

Den primære årsag til, at forlagene år efter år kan slippe af sted med groft at underbetale de litterære oversættere, er, at oversætterne udgør en heterogen, lavt organiseret og dermed svag faggruppe. Manglen på en stærk, samlet front gør det svært for oversætterne at forhandle bedre vilkår kollektivt. Forlagene udnytter denne svaghed, hvilket er helt utilstedeligt og en skamplet på branchen.

En stærkere organisering, for eksempel i Dansk Oversætterforbund, kunne potentielt give oversætterne mere forhandlingskraft. Men realiteten er, at langtfra alle oversættere er organiserede, og der vil desværre ofte være en oversætter, der – af nød, frustration eller mangel på alternativer – er villig til at påtage sig opgaver under dårlige betingelser. Dette undergraver yderligere faggruppens position.

Indgreb i Teksten: Redigeringens Udfordringer

Ud over de økonomiske udfordringer oplever oversættere også problemer i redigeringsfasen. Desværre er der blandt visse forlæggere, der jager salgssucceser, opstået en tendens til at "normalisere" tekster, især hvis forfatteren ikke er et etableret, stort navn. Dette fører til, at forlagsredaktører foretager indgreb i oversættelsen, som oversætterne opfatter som ufølsomme "betonretninger".

Disse ændringer foretages ofte mod oversætterens bedste overbevisning og ikke sjældent i modstrid med originaltekstens ordlyd eller intention. Redaktører tillader sig at stryge ord og hele sætninger i et forsøg på ikke at "skræmme" læserne med uortodokse eller usædvanlige vendinger. Dette underminerer oversætterens faglige integritet og ret til at forme teksten, selvom det er oversætteren, der i sidste ende står ansvarlig for oversættelsen og lægger navn til den. Enhver forfatter har krav på, at hans tekst tages alvorligt, og tilsvarende burde det være oversætterens ret at have det afgørende ord i forhold til ændringer i oversættelsen.

Kontraktuelle Udfordringer

Situationen forværres yderligere af de kontraktuelle vilkår. Tidligere fandtes der en standardkontrakt for oversættere, men denne blev opsagt af forlæggerne for en del år siden. Selvom mange forlag stadig anvender en version af den, trænger den til en grundig revision for at afspejle nutidens realiteter og sikre oversætternes rettigheder.

Et stort forlag har endda udarbejdet sin egen standardkontrakt, som er markant forringet. I denne nye kontrakt er der udtømmende beskrevet forlagets rettigheder, men praktisk talt intet om oversætterens rettigheder. Der er intet nævnt om, hvornår honoraret skal udbetales, intet om retten til at læse anden korrektur, og intet om i hvor stor udstrækning forlaget må foretage indgreb i oversættelsen. Endnu mere alvorligt er det, at alle sekundærrettigheder er strøget. Dette betyder, at oversætteren ikke længere får betaling, når oversættelsen bruges i bogklubudgaver, som billigbog, som lydbog, eller ved oplæsning i radio og tv. Til gengæld for disse tabte rettigheder tilbyder denne kontrakt en arkpris på 2.300 kroner – et beløb der på ingen måde kompenserer for de mistede indtægtsmuligheder og rettigheder.

En sådan kontrakt burde boykottes, men som nævnt tidligere, gør den manglende organisering det svært for oversætterne at stå sammen mod urimelige vilkår. Resultatet er, at mange fortsat accepterer betingelser, der er langt fra retfærdige.

Værdsættelsen af Oversættere

Dygtige oversættere er uvurderlige for dansk litteratur og kultur. De er brobyggere mellem sprog og kulturer, der gør det muligt for os at læse verdenslitteraturen på vores eget sprog. De kan ikke værdsættes højt nok for det arbejde, de udfører.

Spørgsmålet om anerkendelse og et anstændigt livsgrundlag for oversættere er presserende. I stedet for at overveje at om- eller nedlægge den livsvarige kunstnerydelse, bør politikerne overveje at tildele flere oversættere denne hædersgave. Det ville give dem et økonomisk fundament, som det under de nuværende honorarforhold er vanskeligt eller umuligt at skabe alene ved flid.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bogoversættelse

Hvad er den typiske betaling pr. ark for en bogoversættelse?
Baseret på de oplyste tal ligger den typiske betaling pr. ark (16 sider à 2.000 enheder) mellem 1.900 og 2.200 kroner.

Hvad kan en oversætter forvente at få for en bog på cirka 300 sider?
For en bog på cirka 300 sider, som svarer til omkring 15-19 ark, vil det samlede honorar typisk være omkring 30.000 kroner, baseret på en gennemsnitlig arkpris.

Hvorfor er oversætteres timeløn ofte lav?
Arbejdet med oversættelse er meget tidskrævende for den samvittighedsfulde oversætter, og da honoraret er fast pr. ark uanset sværhedsgrad, resulterer den tid, der investeres, i en timeløn, der ofte ligger under mindstelønnen.

Hvordan forsvarer forlagene de lave honorarer?
Forlagene argumenterer med, at de ikke har råd til at udgive så mange oversatte bøger, hvis de skulle betale oversætterne bedre. Dette argument møder dog kritik for at placere den økonomiske byrde ulige.

Hvorfor er litterære oversættere en svag faggruppe i forhandlinger?
De er en heterogen og lavt organiseret gruppe, hvilket gør det svært for dem at stå sammen og forhandle bedre kollektive aftaler med forlagene.

Må forlagene redigere i oversættelsen uden oversætterens accept?
Praksis viser, at forlagsredaktører ofte foretager indgreb og ændringer i oversættelsen, nogle gange mod oversætterens faglige overbevisning og i modstrid med originalteksten. Ifølge forfatteren af kildeteksten burde oversætteren have ret til at bestemme over ændringer.

Hvad skete der med standardkontrakten for oversættere?
Standardkontrakten blev opsagt af forlæggerne for en del år siden. Selvom mange forlag stadig bruger en version, trænger den til revision. Et stort forlag har indført en ny, væsentligt forringet standardkontrakt.

Får oversættere betaling for brug af deres oversættelse i f.eks. lydbøger eller billigbøger?
I den nye, forringede standardkontrakt fra et stort forlag er alle sekundærrettigheder strøget, hvilket betyder, at oversætteren ikke får yderligere betaling, når oversættelsen bruges i f.eks. bogklubudgaver, billigbøger, lydbøger eller ved oplæsning i radio/tv.

Tabel: Sammenligning af Kontraktvilkår

Den nuværende situation for litterære oversættere i Danmark er præget af lav løn, manglende anerkendelse og ugunstige kontraktvilkår. På trods af deres essentielle bidrag til kulturlivet og deres høje faglige niveau, kæmper de for at opnå et anstændigt økonomisk grundlag og for at få respekt for deres arbejde med teksten. Forbedring af disse vilkår kræver både øget organisering blandt oversætterne selv og en større villighed fra forlagenes side til at værdsætte og betale retfærdigt for det uvurderlige arbejde, som oversættelse er.

Kunne du lide 'Hvad Koster Bogoversættelse?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.