Yahya Hassan: Et Liv Mellem To Verdener

En novemberaften i 2013 blev digteren Yahya Hassan overfaldet på Københavns Hovedbanegård. Blot en måned forinden havde han brudt lydmuren med et debatinterview og en digtsamling, der hudflettede hykleriet i underklasseislam. Overfaldet gjorde det tydeligt, hvilken vrede hans ord havde vakt – ord som »Jeg pisser på Allah og hans sendebude!« Mens dele af indvandrermiljøet var i oprør, omfavnede den kreative klasse ham som en mønsterbryder. Hans liv var en konstant balancegang mellem to verdener, en kamp han aldrig helt vandt.

Et Liv Mellem To Verdener

Yahya Hassans korte, men intense karriere var præget af en splittelse mellem de to verdener, han følte, han måtte vælge side i. Nogle dage var han en del af den øvre middelklasses verden, andre dage identificerede han sig med underklassedanmark. Denne konflikt var synlig allerede i 2013, da han i retten pludselig intet kunne huske om overfaldet på Hovedbanegården, selvom han tidligere havde beskrevet det i et digt. Hans opførsel tydede på en indre kamp om loyalitet og tilhørsforhold.

Fra Trillegården til Rampelyset

Yahya Hassan blev født og voksede op i Trillegården i Aarhus, et boligområde præget af indvandrere og socialt udsatte. Walid Zaher, en palæstinenser der kom til Danmark i 1987 og kendte Yahya Hassans far, beskriver faderen som oprindeligt velintegreret – spillende klaver, festende med danskere. Men efter ægteskab og børn forandrede faderen sig, fik langt skæg, gik i dishdasha og kom i Grimhøjmoskeen. Ifølge Walid Zaher oplevede mange arabiske mænd et stort identitetstab i Danmark, hvor de mistede den autoritet og respekt, de havde i hjemlandet. Religionen blev for nogle en måde at genvinde noget af den tabte styrke. Yahya Hassans far så sønnen som en »vantro kujon« og frasagde sig ham i en video efter udgivelsen af den første digtsamling.

Yahya Hassans vej ud af dette miljø startede blandt andet på Rapakademiet i Trillegården, hvor han mødte Abu Malek. Selvom Yahya Hassan i starten var provokerende, opdagede Abu Malek hurtigt hans talent for rap. Yahya talte perfekt dansk uden accent og brugte et ordvalg, der skilte sig ud. Han blev en del af rapkollektivet Pimp-A-Lot under kunstnernavnet Natteravnen. Dette fællesskab kunne rumme både den side af Yahya, der bar kniv, og den side, der skrev digte. De store drenge i kollektivet blev vigtige for ham og bevarede kontakten indtil hans død.

Gennembruddet og Kontroverserne

I 2013 trådte Yahya Hassan ind på den nationale scene. Hans optræden i Deadline, hvor han reciterede sit digt og sluttede med at råbe »MIG JEG PISSER PÅ ALLAH OG PÅ HANS SENDEBUD OG PÅ HANS ALLE MULIG UDUELIG DISCIPLE«, udløste 27 dødstrusler. Han blev stemplet som islamkritiker og spurgt, om han var muslim, hvilket han polemisk afviste. PET blev herefter en konstant skygge i hans liv.

I København blev han feteret af kultureliten. Han solgte rekordmange bøger, skiftede læderjakken ud med jakkesæt og dyre sko, og brugte store summer på biler, ure og pelse. Han havde rockstjernestatus, måtte ryge overalt, og levede et vildt liv med fester og damer. Tidligere Gyldendal-direktør Johannes Riis beskriver ham som »høfligheden selv« i forlagets lokaler, hvor han forsøgte at skrive på sin næste digtsamling. Dog blev Yahya hurtigt rastløs og kedede sig, hvilket viste Johannes Riis, at der var sider af Yahya, som ikke kunne tilfredsstilles i dette miljø.

Yahya Hassan og Islam

På trods af sin udadreagerende kritik af islam var Yahya Hassan ifølge flere kilder meget optaget af religionen. Saer El-Jaichi, der mødte Yahya Hassan, mens han skrev ph.d. om islamisk filosofi, fortæller, at Yahya lyttede nysgerrigt og stillede spørgsmål om islamisk fritænkning. Saer El-Jaichi mener, at opfattelsen af Yahya som ren islamkritiker er »noget sludder«, og at Yahya var en reflekteret troende, der lyttede til koranrecitation i sine hørebøffer.

Filmfotografen Fabrice Ntihwanya, der hang ud med Yahya i Aarhus i samme periode, oplevede også en mere nuanceret side. Yahya elskede koranen og kaldte den »den bedste poesi«. Han optog endda sine egne koranrecitationer, som var en form for meditation for ham. Fabrice Ntihwanya beskriver en episode, hvor Yahya pludselig løb ind i en moské for at udføre den muslimske vask og bede fællesbønnen, hvilket Fabrice så som et ægte udtryk for hans tro, ikke en provokation.

Hvorfor Tilbage til Aarhus?

Et centralt spørgsmål i Yahya Hassans liv er, hvorfor han valgte at vende tilbage til Aarhus, til det miljø han blev berømt for at kritisere, fremfor at blive i København og nyde succesen. Ifølge venner og bekendte er svaret komplekst og indeholder tre hovedforklaringer.

Tre Forklaringer

Den første forklaring er, at Yahya Hassan simpelthen ikke ville være en permanent del af kultureliten. Johannes Riis bemærker, at Yahya ikke fik rigtige venner i København og kedede sig i det rolige miljø. Yahya selv beskrev sine nye bekendtskaber i København negativt over for sine Aarhus-venner, kaldte forlaget og avisen for nogen, der udnyttede ham, og Martin Krasnik for en »zionist«. Vennerne i Aarhus støttede denne opfattelse og sagde, at folkene i København ikke var hans rigtige venner. Fabrice Ntihwanya mener, at Yahya gennemskuede, at interessen i København mest gjaldt hans historie, ikke hans person.

Den anden forklaring handler om Familiens ære i den arabiske kultur, som Yahya Hassan voksede op i. Familiens ry og rygte er ekstremt vigtigt. Ved at udlevere sin familie i den første digtsamling brød Yahya Hassan med en grundlæggende uskrevne lov. Dette havde store konsekvenser for hans familie – faderen flygtede til Tunesien, moderen isolerede sig, og broderen tog afstand. I et digt anerkendte Yahya selv, at han »LØB MED DERES ÆRE«. Ved at vende tilbage til Aarhus og forsøge at tage sig af sin familie, som den ældste søn traditionelt skal, forsonede han sig med sit bagland og dets kulturelle normer. Denne forsoning ses også i hans sidste digtsamling, hvor familien stort set ikke nævnes, hvilket tyder på, at han havde lært, at man ikke udleverer sin familie.

Den tredje forklaring ligger i forlængelse heraf og fokuserer på hans dybe kærlighed til sin mor. Mens han boede i København, talte de ofte i telefon, og han købte dyre gaver til hende. Han betalte hendes regninger, og hun vaskede hans tøj. Han drømte om at købe et hus til hele familien. Fabrice Ntihwanya husker, at Yahya altid ringede til sin mor, når han var ked af det, og at hans stemme da blev blød. I en af sine sidste medieoptrædener understregede Yahya Hassan, at det var vigtigt at få med, at han elskede sin familie, især sin mor og bror.

Nedturen og Det Tragiske Endeligt

Efter hjemkomsten til Aarhus tog Yahya Hassans liv en mørk drejning. Jakkesættet blev skiftet ud med mørkt tøj, elefanthue og knive. Hans videoer på sociale medier blev maniske, rystede, og præget af råben og arabiske skældsord. Hans liv lignede en deroute, præget af paranoia og overfald. Johannes Riis besøgte ham og blev vist en video af Yahya, der kørte vanvidskørsel, virkende »opstemt og tilfreds med sig selv«. Dette bekræftede Riis i, at de levede i vidt forskellige verdener.

Juridiske Problemer og Psykisk Sygdom

Situationen kulminerede den 20. marts 2016, da Yahya Hassan skød en ung mand i foden i Trillegården. Han blev idømt et år og ni måneders fængsel. I fængslet forsøgte han at genoptage kontakten til gamle venner og undskyldte for at »lege gangster«. Ved byretten i Aarhus den 18. oktober 2018 erkendte han sig skyldig i 42 forhold, herunder vold og trusler. Dommen lød på psykiatrisk behandling på ubestemt tid. Læger vurderede, at han formentlig var sindssyg under gerningstidspunkterne, og at forbrydelserne skete under massiv stofindtagelse. Undersøgelsen konkluderede, at Yahya Hassan havde et udpræget misbrug af hash og kokain og til tider var paranoid og psykotisk. Kampen med psykisk sygdom og misbrug blev en central del af hans sidste år.

De Sidste År

Efter løsladelsen fortsatte det turbulente liv. Han truede bander, viste sin pik til tilfældige kvinder, og stak en forbipasserende med en knust flaske. Hans sociale medieprofiler lukkede ned, og kontakten til mange gled ud. Han så primært kun sin mor, fætre og broren Abdullah. I august 2019 genopstod han kortvarigt på sociale medier, men i november kom et interview i Weekendavisen, hvor han var frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling efter at have forsøgt at stikke sin bror ned. Samtidig udkom hans anden digtsamling, YAHYA HASSAN 2, til gode anmeldelser, selvom hans optræden på Bogforum kort efter beskrives som sløv og medicineret.

Fabrice Ntihwanya var en af de sidste, der så Yahya Hassan i live, cirka 14 dage før han blev fundet død. De mødtes på en café og tilbragte en aften med venner, men Yahya virkede »rolig på en medicinsk måde« og »tung i det«. De aftalte at spille fodbold, men Fabrice hørte aldrig fra ham igen.

Døden og Begravelsen

Den 29. april 2020 blev Yahya Hassan fundet død i sin lejlighed i Trillegården af sin mor. Kort efter delte moderen en video på Facebook, hvor Yahya sidder ved siden af imamen Abu Khaled, sin mors onkel, og citerer den muslimske trosbekendelse. I videoen udtaler Yahya Hassan: »Jeg bevidner, at der ikke findes nogen Gud ud over Allah... Jeg er født muslim, vil dø muslim, men man er måske ikke, som folk er flest. Slut, prut, finale.« Abu Khaled, der stod for begravelsen, var kortfattet og sagde, at han kom, fordi moren ringede, og at han troede, Yahya angrede og var begyndt at bede fast.

Begravelsen var muslimsk begravelse og traditionel. Der var deltagere fra begge de verdener, Yahya Hassan havde balanceret imellem: repræsentanter fra kultureliten, grædende familie, kriminelle og folk, der tidligere havde truet ham. Det var en afslutning, der afspejlede hans komplekse og splittede liv.

Yahya Hassans Økonomiske Succes

Udover sit litterære talent var Yahya Hassan en enorm kommerciel succes. Hans første digtsamling, 'Yahya Hassan' (2013), er trykt i 126.000 eksemplarer, hvilket gør den til den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien. Den blev også solgt til udgivelse i flere andre lande. Den anden digtsamling, 'Yahya Hassan 2' (2019), er trykt i 35.000 eksemplarer. Med en pris på 200 kroner per bog, udgør det samlede antal trykte bøger 161.000, hvilket potentielt repræsenterer en omsætning på 32.200.000 kroner.

Kilder i branchen skønner, at Yahya Hassan kan have modtaget omkring 25 kroner per solgt bog. Dette ville have gjort ham til flerdobbelt digter-millionær med en indtjening på omkring 4.025.000 kroner på bogsalg alene.

Efter hans død steg salget af begge digtsamlinger markant, hvilket understreger den vedvarende interesse for hans forfatterskab og person.

Spørgsmål og Svar

Hvad fejlede Yahya Hassan?

Yahya Hassan kæmpede med psykisk sygdom og et udpræget misbrug af hash og kokain. Han var til tider paranoid og psykotisk, og hans forbrydelser blev begået under massiv stofindtagelse. Retten dømte ham til psykiatrisk behandling på ubestemt tid baseret på lægelige vurderinger af hans mentale tilstand.

Hvorfor vendte Yahya Hassan tilbage til Aarhus?

Der er tre hovedforklaringer: Han ønskede ikke at blive en permanent del af den københavnske kulturelite, som han følte ikke accepterede ham fuldt ud. Han følte et træk mod at forsone sig med sit bagland og den arabiske kultur, herunder ved at respektere normen om ikke at udlevere familien. Endelig var hans dybe kærlighed til sin mor en stærk faktor; han ønskede at være tæt på hende og tage sig af familien.

Var Yahya Hassan muslim?

Offentligt tog Yahya Hassan afstand fra islam og erklærede, at han ikke kunne bruge Allah til noget. Dog mener flere, der kendte ham, at han inderst inde var en reflekteret troende. Han lyttede til koranrecitation, kaldte koranen for den bedste poesi, og udførte muslimske bønner. I en af sine sidste videoer erklærede han: »Jeg er født muslim, vil dø muslim«.

Hvor meget tjente Yahya Hassan på sine bøger?

Baseret på antallet af trykte eksemplarer (161.000 i alt for begge bøger) og en brancheestimering på 25 kroner per solgt bog, skønnes Yahya Hassans indtjening på bogsalg at have været omkring 4.025.000 kroner.

Et Eftermæle i Konflikt

Yahya Hassans liv var en konstant bevægelse mellem to verdener, som han aldrig fuldt ud fandt sin plads i. Den ene ville kendes ved ham, den anden ville ikke længere kendes ved ham, som han selv skrev. Han var digteren, der chokerede og begejstrede, sønnen i konflikt med sin far, men dybt knyttet til sin mor, islamkritikeren, der lyttede til koranen, mønsterbryderen, der vendte tilbage til udgangspunktet. Hans eftermæle er lige så komplekst og konfliktfyldt som hans korte, intense liv.

Om sin plads i verden skrev Yahya Hassan:

FREMMEDE BLEV BEKENDTE
OG BEKENDTE BLEV FREMMEDE FOR MIG
MENS FREMMEDE VILLE KENDE MIG
VILLE BEKENDTE IKKE LÆNGERE KENDES VED MIG
MIN SKYGGE FORLOD MIG
OG EN SKIKKELSE NEDFÆLDEDE SIG OVER MIG
(Pøblen, YAHYA HASSAN 2)

Kunne du lide 'Yahya Hassan: Et Liv Mellem To Verdener'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.