Vikingerne: Barske krigere og fredelige bønder

Vikingerne – et navn der ofte fremmaner billeder af vilde krigere med skrækindjagende hornhjelme (selvom den del er en myte!) og blodige økser. Men virkeligheden var langt mere nuanceret. Selvom mange tog på farefulde togter for at plyndre og erobre, var størstedelen af vikingerne faktisk fredelige bønder, dygtige handelsfolk og innovative håndværkere, der lagde grundstenen til flere af nutidens byer. De kom fra det område, vi i dag kender som Skandinavien – Danmark, Norge og Sverige – og deres indflydelse strakte sig over store dele af verden.

Hvem var vikingerne egentlig?

Langt de fleste vikinger levede et simpelt liv i små landsbyer, typisk bestående af 6-7 gårde. Her passede de deres dyr og dyrkede jorden for at skaffe føde. Men vikingesamfundet rummede også mange andre roller. Der var dygtige håndværkere, der mestrede kunsten at bygge de imponerende skibe, der gjorde vikingernes rejser mulige, og som fremstillede våben, smykker og redskaber af høj kvalitet. Handel spillede også en central rolle, og vikingerne etablerede markedspladser, hvor varer fra nær og fjern blev udvekslet. Nogle af disse markedspladser voksede sig store og blev til de første byer i Skandinavien – byer som Roskilde, Odense og Aarhus har deres rødder i vikingetiden.

Livet på havet: Togter og de imponerende langskibe

Vikingernes rejser, kendt som togter, var en definerende del af deres æra. Formålet med disse rejser var ofte at skaffe rigdom og berømmelse, enten gennem handel, bosættelse eller plyndring og erobring. De tidligste togter var typisk små og baseret på overraskelsesangreb, som udnyttede vikingernes hurtighed og mobilitet. Med tiden blev togterne dog større og mere organiserede, hvilket krævede en imponerende logistik og søfartskundskab.

Centralt for vikingernes succes på havet var deres skibe. Vikingerne var mesterlige skibsbyggere, og deres krigsskibe, langskibene, var teknologiske vidundere for deres tid. Langskibene var udstyret med både sejl og årer, hvilket gjorde dem alsidige. Sejlet kunne lægges ned, så skibet kunne nærme sig kysten ubemærket, og den flade bund gjorde det muligt at sejle op ad lavvandede floder – en afgørende fordel ved angreb på byer inde i landet. De største af disse skibe kunne rumme op til 80 mand. Rester af fem vikingeskibe, der sank i Roskilde Fjord, kan i dag opleves på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og vidner om den utrolige håndværksmæssige kunnen.

Verdenen ifølge vikingerne: Fra England til Amerika

Vikingernes dygtighed som søfarende åbnede op for en verden af muligheder. De rejste vidt omkring og nåede destinationer, der spænder fra de Britiske Øer og Frankrig i vest til Rusland i øst. Nogle nåede endda helt til Island, Grønland og – ifølge nogle beretninger – Nordamerika (Vinland). England blev et særligt populært mål. I slutningen af 800-tallet havde danske vikinger erobret store dele af det nordøstlige England, et område der blev kendt som Danelagen, hvilket direkte oversættes til 'dansk lov'. Denne erobring efterlod et varigt spor, og flere engelske bynavne, som Grimsby og Derby, har skandinaviske rødder. Vikingernes tilstedeværelse i England kulminerede i 1016, hvor hele landet blev underlagt et vikingekongedømme.

Vikingernes tro: Asatroen og dens guder

Inden kristendommen blev den dominerende religion i Skandinavien, troede vikingerne på asatroen. Asatroen er en polyteistisk religion, hvilket betyder, at vikingerne troede på flere guder. De mest kendte guder er den enøjede overgud Odin, der var gud for krig, visdom og poesi, og hans søn Thor, tordenguden med sin mægtige hammer Mjølner. Andre vigtige guder inkluderede Tyr, guden for retfærdighed og krig, og gudinderne Frigg (Odins kone) og Freja (kærlighedens gudinde). Indflydelsen fra disse guder ses stadig i dagens Danmark, idet fire af vores ugedage er opkaldt efter nordiske guder: Tirsdag (Tyr), Onsdag (Odin), Torsdag (Thor) og Fredag (Frigg eller Freja).

En rejsendes blik: Hvordan så andre på vikingerne?

Hvordan opfattede folk uden for Skandinavien egentlig vikingerne? En af de få samtidige beskrivelser kommer fra den arabiske rejsende Ibn Al Fadlan, der mødte en gruppe vikinger ved floden Volga i det nuværende Rusland. Hans beretning er ikke just flatterende. Han beskrev vikingerne som et mærkeligt, ulækkert og frækt folk. De bar altid knive og økser og havde tatoveringer af træer og figurer, der dækkede dem fra halsen til fingerspidserne. Mest opsigtsvækkende var hans beskrivelse af deres hygiejne-ritual: Når de vaskede sig, lod de et fad med vand gå rundt, hvor den ene efter den anden redte hår, spyttede og pudsede næse i det samme vand. En beskrivelse der står i skarp kontrast til mange moderne opfattelser, men som giver et fascinerende – omend måske farvet – indblik i, hvordan andre kulturer så på nordboerne.

Vikingetidens tidslinje: Start og slutning

Vikingetiden strækker sig over en periode på cirka 250 år, fra slutningen af 8. århundrede til midten af 11. århundrede. Den traditionelle startdato for vikingetiden er året 793, hvor en gruppe nordiske krigere angreb og plyndrede klosteret på øen Lindisfarne ud for Englands kyst. Dette brutale angreb sendte chokbølger gennem Europa og markerede begyndelsen på en æra med frygt for 'normannerne' – mændene fra nord. Vikingetidens afslutning er ligeledes ofte markeret af et slag. Året 1066, specifikt slaget ved Stamford Bridge, hvor den norske vikingekonge Harald Hårderåde led nederlag til den engelske konge, ses som afslutningen på vikingernes store togter. Flere faktorer bidrog til vikingetidens ophør, herunder den gradvise kristning af de nordiske folk, som ændrede samfundsstrukturen og mindskede incitamentet til at plyndre kristne naboer. Selvom meget stadig er ukendt om vikingerne på grund af få skriftlige kilder, fortsætter arkæologiske fund af skatte, borge og bopladser med at kaste nyt lys over deres liv og tid.

De mest kendte og 'barske' vikinger: Dansk vs. Norsk dominans?

Når man taler om vikinger, dukker visse navne op igen og igen i sagaer og historiske beretninger. Nogle var kendte for deres politiske bedrifter, andre for deres krigskunst og erobringer. Blandt de mest mægtige figurer finder vi:

Harald Blåtand

Vikingekongen Harald Blåtand er en central figur i nordisk historie. Han er især kendt for at samle Danmark og for at indføre kristendommen i både Danmark og Norge. Hans regeringstid var også præget af store byggeprojekter, herunder opførelsen af de imponerende ringborge – store, cirkulære forsvarsværker – rundt om i Danmark, som vidner om hans magt og organisatoriske evner.

Rollo af Normandiet

En anden yderst kendt vikingehøvding er Rollo, der i 911 fik tildelt et område i Frankrig af den frankiske konge Karl den Enfoldige til gengæld for at beskytte riget mod andre vikingeangreb. Dette område blev senere kendt som Normandiet ('normannernes land'), og Rollo blev stamfader til en mægtig slægt, der senere erobrede England. Historikere er dog stadig uenige om, hvorvidt Rollo oprindeligt var dansk eller norsk – et spørgsmål der stadig skaber debat.

Harald Hårderåde

Den norske konge Harald Hårderåde var en af vikingetidens sidste store krigerkonger. I 1000-tallet formåede han at drive danskerne ud af dele af Norge og var tæt på at erobre Danmark. Hans død i slaget ved Stamford Bridge i 1066 regnes ofte som afslutningen på vikingetiden.

Men hvem var egentlig de 'barskeste' – de danske eller de norske vikinger? Dette spørgsmål har optaget både historikere og almindelige mennesker. Lad os se på, hvad forskningen antyder:

Søfart og opdagelsesrejser

Når det kommer til frygtløshed på havet og de mest vovede opdagelsesrejser, peger meget på nordmændene. Det var især norske vikinger, der krydsede det åbne Atlanterhav og bosatte sig på Island, Grønland og Færøerne. At navigere på disse farvande uden moderne instrumenter, kun ved hjælp af solen og stjernerne, var en utrolig bedrift og vidner om en exceptionel søfartskundskab og mod.

Erobring af Normandiet

Erobringen af Normandiet under Rollo var en stor bedrift på det europæiske kontinent. Som nævnt er Rollos nationalitet dog usikker, og hans hær bestod sandsynligvis af krigere fra forskellige skandinaviske områder. Det er derfor svært at give æren for denne erobring til enten danskerne eller nordmændene alene.

Erobring af England

England var et af vikingernes mest lukrative og vigtigste mål. I 800-tallet erobrede vikingerne store dele af landet (Danelagen), og i 1016 lykkedes det at erobre hele England. Forskningen tyder på, at det primært var danske vikinger, der stod bag disse store erobringer. Slagene i England var kendt for at være yderst blodige og omfattende, og beretninger beskriver vikingernes nådesløse kampstil. Erobrinngen af et så avanceret og militært stærkt samfund som England var en af vikingernes største militære triumfer.

Interne magtkampe

Danske og norske vikinger kæmpede også indbyrdes om magten i Skandinavien. Gennem store dele af 900-tallet lader det til, at danskerne havde overtaget. Danske konger formåede at erobre og kontrollere dele af det sydlige Norge, og der er indikationer på, at hele Norge kortvarigt var under dansk herredømme under Harald Blåtand. Selvom den norske konge Harald Hårderåde i 1000-tallet vendte magtbalancen og næsten erobrede Danmark, endte danske konger med at have mere varig kontrol over norske områder end omvendt.

Baseret på erobringerne af England og dominansen i de interne skandinaviske magtkampe, kan man argumentere for, at de danske vikinger var de mest 'barske' i form af organiseret militær magt og erobring af større riger. Dog skal nordmændenes utrolige bedrifter som opdagelsesrejsende og bosættere over Atlanterhavet bestemt ikke undervurderes. Begge folkefærd satte et dybt præg på historien.

Ofte stillede spørgsmål om vikingerne

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om vikingerne:

Var alle vikinger vilde krigere?
Nej, langt fra. Selvom vikingetiden er kendt for sine togter, var størstedelen af vikingebefolkningen fredelige bønder, fiskere, håndværkere og handelsfolk.

Havde vikingerne horn på deres hjelme?
Nej, dette er en moderne myte. Arkæologiske fund og samtidige afbildninger viser ikke hjelme med horn. Vikingernes hjelme var typisk enkle og koniske eller rundede, ofte med næsebeskyttere.

Hvorfor rejste vikingerne ud på togter?
Motivationen var ofte en blanding af at søge rigdom og berømmelse, at finde nyt land at bosætte sig på, at undslippe overbefolkning derhjemme, eller at opnå politisk magt.

Hvad var et vikingeskib?
Vikingeskibe var utroligt velkonstruerede fartøjer, der var hurtige og alsidige. Langskibe blev brugt til krig og togter, mens bredere handelsskibe (kaldet knarrer) blev brugt til transport af varer. De var kendetegnet ved deres klinkbyggede konstruktion og ofte dragehoveder i stævnen.

Hvad troede vikingerne på før kristendommen?
De troede på asatroen, en religion med mange guder, herunder Odin, Thor, Tyr og Freja. De troede på et liv efter døden, enten i Valhal (for faldne krigere) eller Helheim.

Hvornår startede og sluttede vikingetiden?
Vikingetiden regnes typisk fra angrebet på Lindisfarne i 793 e.Kr. til slaget ved Stamford Bridge i 1066 e.Kr.

Var danske eller norske vikinger mest 'barske'?
Det er svært at give et endegyldigt svar, da 'barskhed' kan måles på forskellige måder. Norske vikinger var pionerer inden for opdagelsesrejser over Atlanterhavet, mens danske vikinger sandsynligvis stod bag de største organiserede erobringer af riger som England og havde overtaget i interne stridigheder i Skandinavien.

Vikingernes arv lever videre i dag, både i historiebøgerne, i stednavne og i vores fascination af denne utrolige periode i nordens historie. Nye arkæologiske fund fortsætter med at udvide vores viden og nuancere billedet af disse komplekse og fascinerende mennesker.

Kunne du lide 'Vikingerne: Barske krigere og fredelige bønder'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.