Kong Salomon: Tempel, Hustruer og Fald

Kong Salomon er en af de mest markante skikkelser i Det Gamle Testamente, kendt både for sin visdom, sine storslåede byggerier og de udfordringer, der prægede hans regeringstid. Som søn af Kong David arvede han tronen over Israel og indledte en periode, der på mange måder var præget af storhed, men også af svigt, der fik langtrækkende konsekvenser for riget.

Hans historie er tæt forbundet med opførelsen af det første permanente tempel i Jerusalem, et centralt helligsted for israelitterne. Men beretningen om Salomon handler også om personlige valg, der stred mod Guds befalinger, især hans mange ægteskaber og den afgudsdyrkelse, de medførte. Disse handlinger førte til guddommelig vrede og resulterede i, at riget efter hans død blev splittet. For at forstå Salomons betydning fuldt ud, må man dykke ned i både hans byggeprojekter, hans komplekse familieliv og de politiske og åndelige strømninger, der definerede hans æra.

Hvem var Kong Salomon?

Kong Salomon efterfulgte sin far, David, som Israels konge. Han var en central figur i Israels historie og spillede en afgørende rolle i konsolideringen af riget efter Davids tid. Udover sin berømmelse for visdom, som dog ikke er beskrevet i den foreliggende tekst, var Salomon en aktiv hersker, der stod bag betydelige byggeprojekter.

Teksten nævner specifikt, at Salomon byggede Millo og lukkede bruddet i muren i sin far Davids by. Dette indikerer en indsats for at befæste og udvikle Jerusalem, Davidsbyen. Han var også herre over dygtige mænd i sin tjeneste, herunder Jeroboam, som han satte over bærerne fra Josefs hus. Salomons regeringstid var altså præget af både interne anlægsprojekter og administration af rigets arbejdsstyrke.

Byggeriet af Salomons Tempel

Et af Salomons mest varige bidrag, ifølge Bibelen, var opførelsen af Templet i Jerusalem. Dette bygningsværk var ikke blot en fysisk struktur, men en videreførelse af Tabernaklets funktioner og motiver, det mobile helligsted, som israelitterne havde brugt under deres vandring i ørkenen. Templet blev opført efter anvisning fra Gud, hvilket understreger dets hellige status og centrale betydning for israelitternes gudsdyrkelse.

Inden for Templets mure fandtes flere hellige genstande og områder. I det allerhelligste, Templets inderste rum, stod pagtens ark. På låget af arken var der to keruber. Neden for hovedindgangen til Templet befandt sig brændofferaltret, som sammen med bordene til skuebrød og røgelsesaltret udgjorde de centrale elementer i tempeltjenesten. Disse elementer var afgørende for de ritualer og ofringer, der blev udført til ære for Gud.

Templets Historie Gennem Århundreder

Salomons Tempel havde en tumultarisk historie præget af ødelæggelse og genopbygning. Det første Tempel, opført af Salomon, blev ødelagt i 586 f.Kr. af babylonierne. Dette var en katastrofal begivenhed for israelitterne, der markerede begyndelsen på det babyloniske eksil.

Efter hjemkomsten fra eksilet blev Templet genopført. Denne genopbygning, kendt som Zerubbabels Tempel, fandt sted mellem 520-515 f.Kr. Dette Tempel var dog af mere beskeden karakter end Salomons oprindelige bygning.

Senere, i det 1. århundrede f.Kr., blev Templet ombygget og stærkt udvidet af Herodes 1. den Store. Herodes' Tempel var en imponerende struktur, der søgte at genskabe noget af den storslåethed, der var forbundet med Salomons Tempel. Desværre fik heller ikke dette Tempel lov at bestå. Det blev helt ødelagt af romerne i 70 e.Kr. under den Første Jødisk-Romerske Krig.

Placeringen og Senere Bygningsværker

Salomons Tempel, og de templer der fulgte efter, lå på den højtliggende tempelplads i Jerusalem. Denne plads omfatter også Morijas bjerg, et sted med stor bibelsk betydning.

Efter Templets ødelæggelse i 70 e.Kr. og den romerske tilstedeværelse, blev pladsen med tiden centrum for andre vigtige religiøse bygningsværker. På den samme tempelplads opførtes senere Klippemoskéen og al-Aqsa-moskéen. Disse to moskéer er i dag blandt islams vigtigste helligdomme, hvilket vidner om stedets fortsatte, men nu multireligiøse, betydning.

En del af muren omkring Herodes' Tempel står stadig den dag i dag. Denne mur er kendt som Grædemuren og er et centralt jødisk bedested, et levn fra Templets tid og et symbol på håbet om genopbygning.

Templets Varige Indflydelse

Beskrivelsen af Salomons Tempel i Bibelen har haft en dyb og varig indflydelse langt ud over jødedommen. Især i perioden fra 1500-tallet til 1800-tallet har man, baseret på de bibelske tekster, søgt at genskabe billedet af Salomons Tempel. Disse forsøg vidner om fascinationen af bygningens proportioner og indretning.

Fra middelalderen og frem blev Salomons Tempel det ideale forbillede for den kristne kirkebygning. Mange kirker er designet med elementer og proportioner, der er inspireret af, hvordan man forestillede sig Salomons Tempel. Også frimurerne har taget Templet som forbillede for deres loger. I frimurerlogerne er elementer fra Templet, såsom de to søjler foran indgangspartiet, Jakin og Boaz, væsentlige symboler.

Salomons Hustruer: Et Punktum for Trofasthed

Et kontroversielt aspekt af Salomons liv, og et der ifølge Bibelen førte til hans fald, var hans mange ægteskaber. Kong Salomo elskede mange udenlandske kvinder. Udover Faraos datter, som var hans første kongelige hustru, tog han kvinder af moabitiske, ammonitiske, edomitiske, sidoniske og hittitiske oprindelse. Om disse folk havde Herren specifikt sagt til israelitterne, at de ikke måtte indlade sig med dem, da det ville vende deres hjerte til deres guder. På trods af dette forbud elskede Salomo dem og holdt fast ved dem.

Antallet af Salomons hustruer var bemærkelsesværdigt højt. Han havde syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og yderligere tre hundrede medhustruer. Dette enorme hof af hustruer og medhustruer var ikke uden konsekvenser. Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer, som var af forskellig nationalitet og baggrund, vendt hans hjerte til andre guder. Dette betød, at han ikke længere var helhjertet med Herren sin Gud, på samme måde som hans far David havde været.

Salomon begyndte at følge andre guder. Teksten nævner specifikt Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud. Han gjorde dermed, hvad der var ondt i Herrens øjne, fordi han ikke var fuldt og helt med Herren, som David havde været.

Denne afgudsdyrkelse havde alvorlige følger. Salomon byggede på bjerget øst for Jerusalem, det vil sige overfor Tempelbjerget, offerhøje for disse fremmede guder. Han byggede en offerhøj for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes ækle gud. Han gjorde dette for alle sine udenlandske hustruer, som så tændte offerild og bragte slagtofre til deres egne guder. Dette var et direkte brud på pagten med Gud.

Guds Vrede og Rigets Deling

Herrens vrede blev tændt mod Salomo på grund af hans frafald. Gud havde to gange vist sig for Salomo og specifikt befalet ham ikke at følge andre guder. Men Salomo havde ikke holdt, hvad Herren havde befalet.

Som straf sagde Herren til Salomo, at han ville rive kongeriget fra ham. Dog ville dette ikke ske i Salomons levetid, af hensyn til hans far David. I stedet ville riget blive revet fra Salomons søn. Gud lovede dog ikke at rive hele riget fra Davids slægt; for sin tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by Gud havde udvalgt, ville Salomons søn få lov at beholde én stamme.

Modstandere Rejst af Gud

Som en konsekvens af Salomons ulydighed lod Gud modstandere fremstå mod ham. En af disse var Hadad, en edomit af kongeslægten i Edom. Hadad var flygtet til Egypten som ganske ung, da David havde slået Edom og udryddet alle mænd der. I Egypten blev Hadad modtaget af Farao, fik et hus, underhold og jord. Han vandt Faraos velvilje og giftede sig med Faraos svigerinde, søster til dronning Takpenes, med hvem han fik en søn. Da Hadad hørte, at David og hærføreren Joab var døde, bad han Farao om lov til at vende hjem til sit land, hvilket han til sidst fik.

En anden modstander, som Gud lod fremstå, var Rezon, Eljadas søn, som var flygtet fra sin herre, Sobas konge Hadad'ezer, da David slog dem. Rezon samlede mænd, blev anfører for en strejfskare, drog til Damaskus, bosatte sig der og gjorde sig til hersker i Damaskus. Han blev Israels modstander, så længe Salomo levede, og hans handlinger forvoldte ulykke for Israel, oveni den ulykke Hadad forvoldte. Rezon regerede over Aram og afskyede Israel.

Jeroboams Oprør og Rigets Fremtid

Den mest betydningsfulde trussel mod Salomons dynasti kom dog indefra, personificeret ved Jeroboam. Jeroboam var søn af Nebat, en efraimit fra Sereda, og hans mor var en enke ved navn Serua. Jeroboam var i Salomos tjeneste og blev anerkendt som en dygtig mand. Salomo satte ham endda over bærerne fra Josefs hus, en position der gav ham indflydelse.

Jeroboam gjorde oprør mod kongen. Baggrunden for dette oprør var delvist forbundet med Salomons byggeprojekter, specifikt byggeriet af Millo og lukningen af bruddet i muren i Davids by, som Jeroboam var involveret i eller havde ansvar for. Men det var en profetisk handling, der forudsagde rigets deling og motiverede Jeroboam.

Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han profeten Akija fra Shilo på vejen. Akija var klædt i en ny kappe. De var alene. Akija greb sin nye kappe, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam, at han skulle tage ti stykker. Dette var en symbolsk handling, der repræsenterede Guds budskab. Akija sagde, at Herren, Israels Gud, ville rive kongeriget fra Salomo og give de ti stammer til Jeroboam.

Årsagen til denne splittelse blev igen understreget: det skete, fordi de (israelitterne under Salomo) svigtede Gud og tilbad Astarte, sidoniernes gud, Kemosh, Moabs gud, og Milkom, ammonitternes gud. De vandrede ikke ad Guds veje, gjorde ikke, hvad der var ret i Guds øjne, og holdt ikke Guds love og retsregler, som Davids far havde gjort.

Akija specificerede dog også, at Gud ikke ville tage hele kongedømmet fra Salomo. Han ville lade Salomo være fyrste, så længe han levede, af hensyn til sin tjener David, som Gud havde udvalgt. Men kongeriget ville blive taget fra Salomons søn, og Jeroboam ville få de ti stammer. Salomons søn ville kun få én stamme, for at Davids slægt altid skulle have en 'lampe' (en efterkommer på tronen) for Guds ansigt i Jerusalem, den by Gud havde udvalgt til at sætte sit navn på.

Akija gav også et løfte til Jeroboam: Hvis han adlød alt, hvad Gud befalede, vandrede ad Guds veje, gjorde, hvad der var ret, og holdt Guds love og befalinger, som David gjorde, så ville Gud være med ham og bygge ham et hus, der stod fast, ligesom det Gud byggede for David. Han ville give Jeroboam Israel. Men Davids slægt ville blive ydmyget på grund af Salomons handlinger, dog ikke for evigt.

Da Salomo hørte om dette, søgte han en lejlighed til at slå Jeroboam ihjel. Men Jeroboam flygtede til Egypten, til Egyptens konge Shishak, og blev der, indtil Salomos død.

Salomons Død

Teksten afsluttes med en kort note om Salomons død, idet den nævner, at Jeroboam blev i Egypten, indtil Salomo døde. Selve omstændighederne ved Salomons død er ikke beskrevet i dette tekststykke, men hans død markerede et vendepunkt, idet Jeroboam herefter kunne vende tilbage fra sit eksil i Egypten, klar til at opfylde profetien om rigets deling under Salomons efterfølger.

Ofte Stillede Spørgsmål om Kong Salomon

Hvem var Kong Salomon?

Kong Salomon var søn af Kong David og efterfulgte ham som konge over Israel. Han er kendt som bygherren bag det første Tempel i Jerusalem og for at have haft et meget stort antal hustruer og medhustruer.

Hvor lå Salomons Tempel?

Salomons Tempel lå på den højtliggende tempelplads i Jerusalem, som også omfatter Morijas bjerg. I dag ligger Klippemoskéen og al-Aqsa-moskéen på samme plads, og Grædemuren er en del af den mur, der omgav Herodes' ombyggede Tempel.

Hvor mange hustruer havde Kong Salomon?

Ifølge teksten havde Kong Salomon syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og tre hundrede medhustruer.

Hvorfor blev Gud vred på Salomon?

Gud blev vred på Salomon, fordi hans mange udenlandske hustruer vendte hans hjerte til at følge andre guder, såsom Astarte, Kemosh og Milkom. Salomon var ikke helhjertet med Gud og overholdt ikke Guds befalinger og love.

Hvem var Salomons fjender?

Teksten nævner, at Gud lod modstandere fremstå mod Salomon: Hadad fra Edom og Rezon fra Aram/Damaskus. Derudover gjorde Jeroboam, en af Salomons egne mænd, oprør mod ham.

Hvad skete der med kongeriget efter Salomon?

På grund af Salomons ulydighed forudsagde profeten Akija, at Gud ville rive størstedelen af kongeriget (ti stammer) fra Salomons søn og give dem til Jeroboam, mens kun én stamme ville blive tilbage hos Salomons søn for Davids skyld og for Jerusalems skyld.

Kunne du lide 'Kong Salomon: Tempel, Hustruer og Fald'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.