Van Gogh: Døden, Stjernenatten & Mysteriet

Vincent van Gogh er en af kunsthistoriens mest ikoniske skikkelser, kendt for sine følelsesladede malerier og sit turbulente liv. Men selv 130 år efter hans død, svæver der stadig et mysterie over, hvordan den hollandske mester egentlig endte sine dage. Var det det selvmord, som den officielle historie fortæller, eller gemmer der sig en mørkere sandhed bagved?

Ifølge den gængse fortælling forlod Vincent van Gogh kroen Auberge Ravoux i Auvers-sur-Oise den 27. juli 1890. Han gik ud mod hvedemarkerne, malergrejet med sig. Da han vendte tilbage senere, var han såret af et skud i maven. To dage senere, den 29. juli, døde han i sin bror Theos arme. Dødsårsagen blev officielt fastslået som selvmord.

Kunsthistoriens mest berømte selvmord – eller var det?

Denne dramatiske afslutning på Van Goghs liv er blevet en central del af myten om det lidende geni, der brændte ud i sin passion for kunsten. Seniorkurator Dorthe Juul Rugaard fra kunstmuseet Arken kalder det intet mindre end "kunsthistoriens mest berømte selvmord". Myten om den misforståede kunstner, der ikke kunne rummes af verden, og som derfor tog sit eget liv, er blevet dyrket i årtier.

Men for nylig er der igen blevet sat spørgsmålstegn ved denne version af historien. En artikel i American Journal of Forensic Medicine and Pathology fra juli 2020 argumenterer for, at Van Gogh slet ikke begik selvmord, men blev slået ihjel. Forfatterne, heriblandt de kendte retsmedicinere Vincent di Maio og Michael Baden, fremlægger flere argumenter imod selvmordsteorien:

• Skudretningen passer angiveligt ikke med, at den højrehåndede Van Gogh skulle have skudt sig selv i maven.
• Der var ingen spor af krudtslam på Van Goghs tøj eller sår ifølge lægejournaler og politirapporter. Dette er usædvanligt, hvis pistolen var affyret tæt på kroppen, især i den periode med pulverammunition.

Forfatterne har udført skudtests med en lignende pistol og konkluderer, at der er behov for en "definitiv obduktion" for at fastslå sandheden. De mener, at Van Goghs jordiske rester og den dødbringende kugle bør granskes nærmere.

Teorier om vådeskud og dækning

Tankerne om, at Van Gogh ikke begik selvmord, er ikke helt nye. Allerede i 2011 udgav amerikanerne Stephen Naifeh og Gregory White Smith bogen "Van Gogh: The Life", hvor de fremførte en teori om, at Van Gogh blev ramt af et vådeskud. De mente, at en ung lokal dreng ved et uheld skød Van Gogh under leg med en pistol i markerne. Ifølge denne teori skulle Van Gogh efterfølgende have påtaget sig skylden for at beskytte drengene, som han i sin ensomhed var blevet venner med. Denne teori er siden blevet portrætteret i animationsfilmen "Loving Vincent".

Hvis Van Gogh blev dræbt, hvem var så gerningsmanden? Artiklen fra 2020 antyder, at lægen Paul-Ferdinand Gachet, der tilså Van Gogh efter skuddet, måske har forsøgt at dække over en kriminel handling. Mulige motiver nævnes, såsom misundelse fra lægen, der selv var amatørmaler, eller et løst rygte om en affære mellem Van Gogh og Gachets datter, Margureitte. Både lægen og hans søn profiterede efter Van Goghs død på hans værker og den berømmelse, der fulgte med hans posthume anerkendelse.

Forfatterne til artiklen rejser kritiske spørgsmål ved Gachets handlinger:

• Hvorfor sørgede Gachet ikke for at få Van Gogh flyttet til et nærliggende militærhospital, der potentielt kunne have reddet ham?
• Hvorfor tilkaldte han først Van Goghs bror Theo så sent?
• Hvorfor stemmer Gachets gengivelse af begivenhederne ikke overens med vidneudsagn fra kroejerens datter, Adeline Ravoux?

Retsmedicinerens skepsis: Tendentiøst arbejde?

Jørgen Lange Thomsen, professor emeritus i retsmedicin, er skeptisk over for de nye teorier. Han mener, at argumenterne imod selvmordet ikke holder vand.

Vedrørende skudretningen påpeger han, at kuglen ramte det femte ribben og derfor kan have ændret retning inde i kroppen. Dette forklares af Van Goghs skudplacering.

Angående manglen på krudtslam forklarer Lange Thomsen, at hvis man holder pistolen helt ind til huden ved et selvmordsforsøg, vil krudtslammet lande inde i skudkanalen, altså inde i kroppen, i stedet for på tøjet. Han mener, det er sandsynligt, at Van Gogh trak sin bluse til side, hvilket er almindeligt ved selvmordsforsøg.

Jørgen Lange Thomsen kalder de nye teorier for "tendentiøst arbejde. På grænsen til det uhæderlige." Han stiller spørgsmålet, hvorfor respekterede retsmedicinere som Vincent di Maio ville risikere deres renommé med så spinkelt bevismateriale.

Penge, prestige og forfængelighed

Både Dorthe Juul Rugaard og Jørgen Lange Thomsen peger på, at der er mere på spil end blot kunsthistorisk akkuratesse. Vincent van Gogh er en kæmpeindustri, og der er store kommercielle interesser i hans historie.

Dorthe Juul Rugaard bemærker, at Van Gogh Museets butik vidner om, hvor stor en forretning han er i dag. Der er penge at tjene både for dem, der mener at have patent på sandheden om hans liv og død, og for dem, der ønsker at skrive historien om.

Jørgen Lange Thomsen citerer Thomas Kingos salme "Forfængelighed. Forfængelighed." som en mulig forklaring på forskernes motiver. Drømmen om at blive husket som dem, der opklarede mysteriet om Van Goghs død, kan være en stærk drivkraft – en jagt på udødeliggørelse.

For Dorthe Juul Rugaard er Van Gogh "kunsthistoriens største rockstjerne", på linje med Kurt Cobain og Janis Joplin, der døde tidligt og efterlod en arv af værker med et gigantisk efterliv. Denne status er netop forstærket af hans tragiske og dramatiske liv og død. Hun indrømmer, at hun på en måde håber, at mysteriet aldrig bliver opklaret, da selvmordet er en så integreret del af den myte, der har gjort Van Gogh til et globalt fænomen.

Vincent van Goghs liv i korthed

Vincent Willem van Gogh blev født i Holland i 1853. Efter en række forskellige jobs som kunsthandlerlærling, lærerassistent og prædikant, begyndte han at male i 1880'erne.

• Født: 30. marts 1853 i Zundert, Holland.
• Død: 29. juli 1890 i Auvers-sur-Oise, Frankrig (37 år gammel).
• Periode som aktiv maler: 1880-1890 (cirka 8 år).
• Antal værker: Anslået 900 malerier og 1.100 tegninger.
• Kendte episoder: Skar sit øre af i 1888 efter et skænderi med Paul Gauguin, hvorefter han blev indlagt på et sindssygehospital.

Han flyttede til Paris i 1886, hvor han mødte andre store malere. Senere flyttede han til Arles i Provence, hvor mange af hans mest berømte landskabsmalerier blev skabt. Hans sidste måneder tilbragte han i Auvers-sur-Oise under opsyn af lægen Gachet, hvor han malede nærmest manisk – 77 værker på 70 dage.

Van Goghs værker, med deres intense farver og udtryksfulde penselstrøg, skaber en direkte forbindelse til kunstneren. Som Dorthe Juul Rugaard siger: "De er som en kanal direkte ind i ham."

Stjernenatten: Et mesterværk født af uro

'Stjernenatten' (på engelsk 'The Starry Night') er uden tvivl et af Vincent van Goghs mest berømte og genkendelige malerier. Skabt i 1889, mens Van Gogh opholdt sig på et sanatorium i Saint-Rémy-de-Provence i Sydfrankrig efter sit psykiske sammenbrud.

Maleriet skildrer en dramatisk nattehimmel over en lille landsby. Himlen domineres af hvirvlende skyformationer, lysende stjerner og en intens blå farve, der står i kontrast til de mørke silhuetter af bygninger og et fremtrædende cypresstræ i forgrunden. En lysende gul måne bidrager til den mystiske atmosfære.

Van Gogh brugte korte, hurtige penselstrøg til at skabe en følelse af bevægelse og intensitet i himlen. Maleriet udstråler en blanding af mystik, ro og uendelighed, som mange ser som et spejlbillede af Van Goghs indre følelsesliv og hans fascination af naturen og nattehimlen.

Interessant nok malede Van Gogh ikke 'Stjernenatten' direkte ud fra udsigten fra sit værelse eller atelier på sanatoriet. Han havde ikke frit udsyn til landskabet, og han måtte i starten ikke forlade området for at male. Derfor antages det i dag, at han komponerede maleriet ud fra fragmenter af sin hukommelse og fantasi. Dette forklarer, hvorfor landsbyens arkitektur og arrangement ikke stemmer helt overens med virkeligheden, selvom bjergkæderne og cypresser i regionen er realistiske elementer.

Hvad Van Gogh ønskede at udtrykke med maleriet, vides ikke med sikkerhed. Derfor findes der mange fortolkninger. Nogle ser de turbulente skyformationer som et symbol på hans urolige sindstilstand. Kontrasten mellem den turbulente himmel og det fredfyldte landskab kan også ses som et udtryk for hans indre uro. Månen symboliserer forandring og håb, mens cypresstræet ofte forbindes med livet efter døden, sorg eller udødelighed.

Det er vigtigt at bemærke, at enhver fortolkning forbliver spekulativ. Van Gogh var ikke nødvendigvis kendt for at udtrykke sine følelser direkte i sine malerier, og en direkte forbindelse mellem hans psyke og dette værk er diskuteret blandt kunsteksperter. Uanset den præcise betydning forbliver 'Stjernenatten' et mesterværk, der fortsat inspirerer og fascinerer.

Hvor kan man se Stjernenatten?

'Stjernenatten' er et af hovedattraktionerne på Museum of Modern Art (MoMA) i New York City. Maleriet har været en del af MoMAs samling siden 1941, efter at have været i privat eje i omkring 50 år efter Van Goghs død.

Van Gogh Museet i Amsterdam

Hvis man ønsker at dykke dybere ned i Vincent van Goghs liv og værker, er Van Gogh Museet i Amsterdam det rette sted. Museet huser verdens største samling af Van Goghs malerier og tegninger og er baseret på den samling, som Vincents nevø, Vincent Willem van Gogh, ejede.

• Beliggenhed: Amsterdam, Nederlandene.
• Åbnet: 1973 (hovedbygningen designet af Gerrit Rietveld).
• Udstillingsfløj: Færdiggjort i 1999 (arkitekt Kisho Kurokawa).
• Samling: Den største samling af Van Goghs værker i verden.
• Højdepunkter: 'Kartoffelspiserne', 'Soveværelse i Arles', og et af 'Solsikkerne'-malerierne med gul baggrund.
• Besøgstal: Over 1,4 millioner årligt (i 2005), hvilket gør det til et af landets mest besøgte museer.

Museets hovedudstilling viser faserne i Van Goghs liv, fra barndom til hans forskellige følelsesmæssige perioder og frem til hans død. Museet har desværre også været udsat for tyveri. I 2002 blev to af Van Goghs værker, 'Udsigt over havet ved Scheveningen' og 'Procession forladende den reformerte kirke i Nuenen', stjålet. Malerierne er til dato ikke blevet fundet.

Ofte Stillede Spørgsmål

Q: Hvornår døde Vincent van Gogh?
A: Vincent van Gogh døde den 29. juli 1890, 37 år gammel.

Q: Hvorfor menes det, at Van Gogh måske ikke begik selvmord?
A: Nye teorier peger på manglende krudtslam på tøj og sår samt en skudretning, der angiveligt ikke passer med et selvpåført skud fra en højrehåndet person. En teori om et vådeskud fra en ung dreng er også blevet foreslået.

Q: Hvor kan man se maleriet 'Stjernenatten'?
A: 'Stjernenatten' er udstillet på Museum of Modern Art (MoMA) i New York City.

Q: Hvor ligger Van Gogh Museet?
A: Van Gogh Museet ligger i Amsterdam, Nederlandene.

Q: Hvor mange malerier malede Van Gogh cirka?
A: Van Gogh malede anslået 900 malerier og 1.100 tegninger i løbet af cirka otte år.

Uanset om mysteriet om Van Goghs død nogensinde bliver endeligt opklaret, står hans kunst som et vidnesbyrd om et ekstraordinært liv. Hans værker, heriblandt den ikoniske 'Stjernenatten', fortsætter med at bevæge og inspirere mennesker verden over.

Kunne du lide 'Van Gogh: Døden, Stjernenatten & Mysteriet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.