Stoner: Romanen Der Vakte Verden

4 år ago

Rating: 4.21 (9964 votes)

De seneste år har en roman fra 1965 pludselig indtaget verdensscenen og fanget litteraturelskere, kritikere og endda Hollywood-stjerner. Bogen er John Williams’ Stoner, et lavmælt drama, der efter årtiers glemsel er blevet genopdaget og hyldet som et sandt mesterværk. Fra New York Times, der kaldte den »en perfekt roman«, over forfattere som Ian McEwan, der beskrev den som »et mindre mesterværk«, til skuespilleren Tom Hanks, der i Time Magazine anbefalede den som »en af de mest fascinerende ting, du nogensinde vil møde« – lovprisningerne har været overvældende. Mens bogen nu endelig udkommer på dansk i Jens Christian Grøndahls oversættelse fra Lindhardt og Ringhof, rejser to spørgsmål sig uundgåeligt: Hvorfor blev denne roman forglemt så længe, og hvordan er den pludselig blevet genopdaget?

Indholdsfortegnelse

Hvem var John Williams og Hvad Handler Stoner Om?

Historien om Stoner begynder i 1965, da professor i Engelsk ved University of Denver, John Williams (1922-1994), udgav sin anden roman. Williams, selv en forfatter der levede et relativt stille akademisk liv, skabte med Stoner et portræt af et liv, der på overfladen kan virke lige så afdæmpet som forfatterens eget.

Hvad handler Stoner om?
'Stoner' handler om en mand, der i slutningen af det 19. århundrede bliver født og vokser op på en gård i Missouri i USA. Som ung bliver han sendt på landbrugsskole, men dropper den planlagte levevej for i stedet at blive lærer på et mindre universitet i det amerikanske Midt-vesten.

Romanen handler om William Stoner, en mand født i slutningen af det 19. århundrede, der vokser op på en fattig gård i Missouri. Hans forældre, der lever et hårdt og slidsomt landbrugsliv, beslutter at sende ham på landbrugsskole i håb om, at han kan forbedre familiens lod. Men skæbnen griber ind, da William Stoner under et litteraturkursus på skolen læser en sonet af Shakespeare. Denne oplevelse åbner hans øjne for litteraturens verden og ændrer hans livsretning fundamentalt. Han vælger at opgive landbruget og i stedet satse på en karriere som lærer og akademiker på et mindre, men respekteret, universitet i det amerikanske Midtvesten.

Romanen følger William Stoners liv fra dette vendepunkt. Vi ser ham navigere i universitetsverdenen, indgå et ægteskab, der viser sig at være skuffende, opleve en flygtig, men intens affære med en studine, og se sin datter vokse op og træffe sine egne valg. Årene går, præget af akademiske stridigheder, personlige skuffelser og stille triumfer. Det er et liv uden store dramaer i traditionel forstand, men rigt på indre følelser og refleksioner over tilværelsen. Romanen skildrer et liv, der, ligesom de fleste menneskers liv, er en blanding af glæder, sorger, fortrydelser og øjeblikke af dyb mening, ofte fundet i litteraturen for William Stoners vedkommende. Bogen slutter, som livet gør, med hovedpersonens død. Det er et portræt af et helt almindeligt liv, levet med integritet og en dyb kærlighed til litteraturen, på trods af de mange forhindringer og skuffelser.

Den Oprindelige Modtagelse og Hvorfor den Blev Glemt

Da Stoner udkom i 1965, blev den mødt med pæn, men ikke overvældende, kritisk opmærksomhed. The New Yorker kaldte den »et mesterligt portræt«, hvilket bestemt var en anerkendelse fra et toneangivende tidsskrift. Men trods den fine omtale gjorde romanen absolut intet kommercielt væsen af sig. Salget var minimalt – mindre end 2.000 eksemplarer blev solgt i 1965.

Hvorfor floppede en roman, der i dag hyldes så universelt, dengang? Tiden var simpelthen ikke med John Williams, synes de fleste litteraturhistorikere og kritikere i dag at være enige om. Midt-60’erne var præget af beat-generationen, modkultur og sociale omvæltninger. Det var en tid med larm, oprør og eksperimenter, både i samfundet og i litteraturen.

Kritikeren Luke Horton forklarede på litteratur-sitet wheelercentre.com, at »Uanset hvor smukt en roman er skrevet om livet og et skuffende ægteskab hos en fattig Missouri-bondesøn, der kaster sin kærlighed på klassisk litteratur, så ville den aldrig være et hit i midt-60’erne, hvor beat-generationen og modkulturen fandt sit momentum.« Han tilføjede, at »På trods af sin lovende titel (det er protagonistens efternavn, ikke en reference til stoffer), kunne Stoner ikke være mere ude at takt med datidens ånd.« Romanens rolige tone, dens fokus på et indadvendt, akademisk liv og dens mangel på sensationelt drama passede simpelthen ikke ind i det litterære landskab og den kulturelle zeitgeist i 1965.

De fleste bøger, uanset deres kvalitet, bliver med tiden forglemt. Den amerikanske forfatterinde Claire Cameron påpegede i et essay på litteratursitet themillions.com sidste år, at der i 1965 blev udgivet hele 54.378 bøger. Mange af disse havde kun få læsere, nogle blev anset for geniale, mange blev overset, og de fleste er i dag glemt. Cameron argumenterer overbevisende for, at det virkeligt bemærkelsesværdige ved Stoner ikke er, at den blev glemt i mange år, men derimod det modsatte: »At den faktisk er blevet husket, selv om så få har læst den.« Dette faktum vidner om en særlig kvalitet i romanen, der gjorde, at den overlevede i en form for dvale.

En Skjult Skat: Genopdagelsen og Vejen til Kultstatus

Trods det beskedne oprindelige salg og den hurtige glemsel havde Stoner det held at blive læst af de 'rigtige' mennesker. En af de første var den legendariske amerikanske kritiker Irving Howe, der allerede året efter udgivelsen, i 1966, kaldte romanen »seriøs, smuk og bevægende« i et essay i The New Republic. Men lige lidt hjalp det på salget, for paradoksalt nok var Stoner allerede da 'out of print' – den blev ikke længere trykt.

Bogen forblev utilgængelig frem til 1973. Dette år modtog John Williams en National Book Award for sin tredje roman, Augustus. Denne anerkendelse gav fornyet opmærksomhed til hans tidligere værker, og Stoner blev samme år genudgivet i England. Her blev den anmeldt af den agtede litterat C.P. Snow i The Financial Times, som undrende spurgte: »Hvorfor er denne bog ikke berømt?«

I årtierne der fulgte, levede Stoner sit helt eget liv. Den opnåede en form for kultstatus blandt studerende og litteraturinteresserede, der lånte slidte, kaffeplettede kopier med æselører til hinanden. Akademikere og forfattere hviskede og tiskede om John Williams som en ægte 'writer’s writer' – en forfatter, hvis værk måske ikke var bredt kendt, men dybt beundret af dem, der selv arbejdede med litteratur. De anbefalede den til hinanden som en skjult skat, man burde unde sig selv at læse.

Efterhånden som de slidte paperbacks faldt fra hinanden, og mængden af lovprisninger steg inden for de indviede kredse, voksede også den generelle efterspørgsel på Stoner. Dette førte til genudgivelser i 2003 i England og 2006 i USA, i starten i små klassikerserier. Men timingen var nu pludselig en anden. I starten af 2000-tallet opstod der en fornyet interesse for arketypen 'den anonyme amerikanske mand med den grå flannelshabit', en figur der kendes fra midten af det forrige århundrede. Denne interesse blev blandt andet fostret af populære kulturelle værker som tv-serien Mad Men og Sam Mendes’ filmatisering af Richard Yates’ roman Revolutionary Road – en anden overset roman, der også blev genoptrykt og fandt et nyt publikum. I dette klima af fornyet fascination af en svunden tidsperiodes stille eksistenser, begyndte den Stoner-feber, der raser nu, så småt at brede sig.

Det Globale Fænomen og Den Moderne Hype

Det store europæiske gennembrud for Stoner startede for alvor, da den irske forfatter Colum McCann, kendt for romanen Lad Verden Falde, kaldte Stoner for »en af det seneste århundredes store forglemte romaner«. McCann fortalte, at han havde foræret mindst 50 eksemplarer væk til venner de seneste par år, hvilket understreger, hvordan anbefalinger fra indflydelsesrige læsere har spillet en afgørende rolle i romanens genopstandelse.

Kort efter McCanns udtalelser blev romanen købt til oversættelse i en lang række lande, herunder Spanien, Frankrig og Tyskland, og siden fulgte resten af Europa. Overalt blev Stoner lanceret via en alternativ markedsføringsstrategi. I stedet for traditionel annoncering fokuserede man på sociale medier og 'word-of-mouth'. På de fine smudsomslag blev ordet »klassiker« ofte udskiftet med den mere fængslende formulering »den bedste roman, du aldrig har læst«. Denne strategi ramte plet og skabte en følelse af at være med i opdagelsen af en skjult perle.

Hvad handler Stoner om?
'Stoner' handler om en mand, der i slutningen af det 19. århundrede bliver født og vokser op på en gård i Missouri i USA. Som ung bliver han sendt på landbrugsskole, men dropper den planlagte levevej for i stedet at blive lærer på et mindre universitet i det amerikanske Midt-vesten.

Det, der angiveligt gjorde Stoner umoderne i 1965 – dens fokus på et almindeligt liv, dens stille tone, dens mangel på eksternt drama – syntes nu pludselig at være 'cool' og relevant. I Europa har Stoner haft mest succes i Holland og England. I Holland lykkedes det romanen at vippe Dan Browns Inferno af førstepladsen på bestsellerlisten sommeren for et par år siden. I England vandt romanen i 2013 den prestigefyldte pris Waterstones’ Book of the Year, uddelt af den store britiske boghandlerkæde, hvilket cementerede dens status som en af årets vigtigste udgivelser.

Eventyret om Stoner er i sandhed en veritabel succeshistorie om en roman, der nægtede at blive glemt. Men som med al hype er der en naturlig cyklus. I USA, hvor feberen startede, er stemningen så småt ved at falde. Drew Smith skrev i vinter i Dailybeast.com: »Omtrent hver eneste måned kan vi læse en ny artikel, der genopdager John Williams’ ’forglemte’ klassiker, Stoner. Vær så venlig at stoppe!« Han medgiver, at han selv holder af romanen og læste den, længe inden den blev supercool, men er nu mæt af mediernes konstante begejstring.

Smiths opfordring til de amerikanske kulturjournalister lyder: »Hvorfor ikke skrive om Thomas Williams, den anden forsømte National Book Award-vinder med det samme efternavn? Nu, hvor alle, der læser seriøs litteratur, er blevet tændt på den roman, hvorfor så ikke droppe artiklen om Stoner og introducere verden for en forfatter, der i virkeligheden er blevet forsømt.« Smiths pointe understreger, at selvom Stoners genopdagelse er glædelig, er der utallige andre oversete værker derude, der venter på deres tur i rampelyset.

Spørgsmål og Svar om Stoner

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om John Williams' roman Stoner:

Hvem er forfatteren til Stoner?
Forfatteren er John Williams (1922-1994), en amerikansk forfatter og professor i engelsk litteratur ved University of Denver.

Hvornår blev Stoner oprindeligt udgivet?
Romanen blev oprindeligt udgivet i 1965.

Hvad handler bogen Stoner om?
Bogen handler om William Stoner, en mand født på en fattig gård i Missouri i slutningen af 1800-tallet, der bliver professor i litteratur. Den skildrer hans liv, karriere, ægteskab, en affære og hans indre verden frem til hans død.

Hvorfor blev Stoner ikke populær ved udgivelsen?
Kritikere mener, at romanens stille, indadvendte natur var ude af takt med den mere larmende beat-generation og modkultur, der dominerede i midten af 1960'erne.

Hvordan blev Stoner genopdaget og populær igen?
Romanen overlevede i et lille kultmiljø af forfattere, akademikere og studerende ('writer's writer'). Genudgivelser i starten af 2000-tallet, anbefalinger fra indflydelsesrige forfattere som Colum McCann og en succesfuld alternativ markedsføring via sociale medier bidrog til dens eksplosive popularitet i Europa.

Hvor har Stoner haft størst succes for nylig?
Udover USA har romanen haft særlig stor succes i Europa, især i Holland, hvor den toppede bestsellerlister, og i England, hvor den vandt Waterstones’ Book of the Year i 2013.

Stoner af John Williams er mere end bare en roman; det er en historie om litteraturens overlevelseskraft og om, hvordan en stille fortælling om et almindeligt liv kan røre dybt, uanset hvornår den er skrevet, hvis blot den finder sine læsere. Med den danske udgivelse får endnu flere mulighed for at opdage dette genopdagete mesterværk.

Kunne du lide 'Stoner: Romanen Der Vakte Verden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.

Go up