Ulysses: Mere end blot en bog om Dublin

James Joyces kolossale roman, ”Ulysses”, udgivet i 1922, har længe haft ry for at være et af verdenslitteraturens mest udfordrende værker. For mange fremstår den som en litterær rodeotyr, der kaster de fleste læsere af sig, ofte allerede omkring tredje kapitel. Dette har givet den det spøgefulde, men sigende, tilnavn ”verdens mest ulæste roman”. Men hvad er det ved denne bog, der gør den så berygtet svær, og hvorfor bliver den alligevel betragtet som et absolut mesterværk og et af det tyvende århundredes vigtigste romanværker?

Romanen skabte stor skandale i sin samtid, blandt andet på grund af sit eksplicitte indhold, og var rent sprogligt revolutionerende. Joyces eksperimenterende stil og komplekse referencer stiller store krav til læseren. Men for dem, der tager udfordringen op, venter en forbløffende rejse gennem Dublin den 16. juni 1904, en dag der i dag fejres globalt som Bloomsday.

Hvad betyder titlen 'Ulysses'?

Den mest direkte betydning af titlen finder vi i oldtiden. Ulysses er det latinske navn for den græske helt Odysseus, hovedpersonen i Homers episke digt, ”Odysseen”. James Joyces roman er løseligt struktureret omkring Homers værk, hvilket betyder, at der er mange parallelle elementer og henvisninger, men ikke en direkte genfortælling. Joyces brug af ”løseligt” er nøglen her; romanen er ikke bare en moderne omskrivning af ”Odysseen”, men bruger den som et springbræt til at udforske det moderne liv, bevidstheden og Dublin i al sin kompleksitet.

Ligesom Odysseus flakker om i 20 år på vej hjem fra Troja, følger Joyce sin hovedperson, Leopold Bloom, på hans odyssé gennem Dublins gader – dog kun over et enkelt døgn. Romanens tre overordnede dele afspejler strukturen i ”Odysseen”:

• Telemakos: Handler om sønnen, der leder efter sin far (parallelt med Stephen Dedalus' søgen efter en åndelig faderskikkelse og Leopold Blooms manglende søn).
• Odysseus: Beskriver hovedpersonens (Leopold Blooms) rejse og oplevelser gennem dagen.
• Hjemkomst: Omhandler hjemkomsten og mødet med Penelope (parallelt med Leopold Blooms tilbagevenden til sin kone, Molly).

Disse paralleller er dog ofte subtile og kræver kendskab til Homers værk for at blive fuldt ud værdsat, hvilket bidrager til romanens ry for at være svær.

En dag i Dublin: Romanens handling

Handlingen i ”Ulysses” udspiller sig over kun én enkelt dag: den 16. juni 1904 i Dublin. Vi følger primært den jødiske annonceagent Leopold Bloom, fra han vågner om morgenen og laver morgenmad til sin kone, Molly Bloom, til han vender hjem sent om natten.

Blooms dag er fyldt med utallige dagligdagsoplevelser. Han går på arbejde, deltager i en begravelse for en bekendt, besøger et bordel, spiser frokost, flakker rundt i byen og observerer sine omgivelser. Romanen beskriver disse gøremål i minutiøs detalje, herunder toiletbesøg og sanselige indtryk som lugten af stegte nyrer til morgenmad.

Undervejs møder Bloom mange forskellige mennesker. Et særligt vigtigt møde er med den unge, intellektuelle kunstner Stephen Dedalus. Bloom fatter sympati for Stephen, dels på grund af hans intelligens, dels fordi Bloom mistede sin egen søn ved fødslen og i fantasien ser Stephen som en surrogatsøn.

Selvom handlingen lyder simpel – bare en almindelig mands dag i byen – er det måden, den fortælles på, der gør romanen unik og kompleks.

Romanens revolutionerende stil: Stream of Consciousness

James Joyce revolutionerede romanformen med ”Ulysses”, især gennem brugen af forskellige fortællersynsvinkler og en eksperimenterende stil. Det mest berømte eksempel er teknikken kendt som stream of consciousness (bevidsthedsstrømme). I stedet for en traditionel, lineær handling, dykker Joyce ned i karakterernes indre liv.

Hændelserne beskrives ofte gennem ufuldendte tanker, sanseindtryk, indre dialoger, monologer, drømme og fantasier. Dette forsøg på at gengive tankernes flydende, usammenhængende natur kulminerer i romanens berømte slutkapitel, der består af en 50 sider lang, ustoppelig tankestrøm fra Molly Bloom, uden tegnsætning eller logisk ordnede sætninger. Dette kapitel er et mesterstykke i at skildre det ufiltrerede indre liv og har haft enorm indflydelse på senere litteratur.

Romanen veksler konstant mellem disse indre verdener og ydre, detaljerede beskrivelser af Dublin. Hvert kapitel er desuden struktureret efter forskellige principper, inspireret af alt fra farver, kropslige organer og videnskaber til litterære stilarter. Denne polyfone struktur, hvor teksten konstant skifter form og tone, er en del af det, der gør læsningen så krævende, men også så rig.

Hvorfor er 'Ulysses' så svær - og så fascinerende?

Mange læsere opgiver ”Ulysses” på grund af dens tæthed og kompleksitet. James Joyce drillede efter sigende sine læsere med et væld af komplicerede henvisninger – til græsk mytologi, Biblen, katolicismen, forskellige videnskaber, andre litterære værker (som Dantes ”Guddommelige Komedie”) og lokal Dublin-historie og -kultur. Kapitel tre er et berygtet eksempel, proppet med så mange referencer, at det kan føles umuligt at følge med.

Men netop denne tæthed er også en del af romanens fascinerende dybde. Som litteraturkritikeren Olof Lagercrantz sagde: »Ulysses ligner en natlig stjernehimmel. Jo længere man stirrer op i den, desto flere stjerner træder frem.« Romanen er uendelig i den forstand, at hver gang man læser den, opdager man nye lag, nye spor og nye referencer. Det er en bog, man kan vende tilbage til igen og igen og stadig finde noget nyt.

Ud over de intellektuelle udfordringer rummer ”Ulysses” også forbløffende meget humor. Joyce parodierer forskellige litterære stilarter og gør grin med det borgerlige samfund og fastlåste roller. Der er scener, der er direkte morsomme, som når en nationalist får rollen som den enøjede kyklop fra ”Odysseen”.

Desuden besidder teksten en utrolig musikalsk kvalitet. Nogle passager er skrevet, så de lyder som det, de beskriver. Kristian Ditlev Jensen nævner som eksempel beskrivelsen af en øltønde, der ruller og knuses mod brosten – læst højt på engelsk lyder det præcis sådan.

Romanen bryder med den traditionelle romanform, hvor der er et klart handlingsforløb, og tilbyder i stedet et komplekst væv af tanker, sansninger, referencer og stemninger. Dette gør den til et forgangseksempel for modernismen og en kilde til inspiration for generationer af forfattere.

Danske oversættelser og noternes betydning

At oversætte ”Ulysses” er en monumental opgave, da den indeholder mange sproglige finurligheder, dialekter, slang og referencer, som selv indfødte engelsktalende kan have svært ved at forstå. Romanen er blevet kaldt ”nærmest uoversættelig”.

Den første danske oversættelse, af Mogens Boisen, udkom i 1949 og er siden blevet revideret. I 2014 kom en nyoversættelse af Karsten Sand Iversen, som fik stor ros for sin klangfulde og digterisk dristige stil.

Senest, i 2019, udgav Forlaget Vandkunsten en ny oversættelse af Bent Wiberg og Jens Feilberg. Denne udgave skiller sig markant ud ved at være forsynet med tusindvis af forklarende noter – omkring 3000 i alt. For mange læsere er et omfattende noteapparat helt essentielt for at navigere i Joyces komplekse værk. Noterne kan åbne teksten kolossalt og afsløre nuancer og referencer, der ellers ville gå tabt, herunder meget af romanens bidskhed og humor.

Selv med noter er det vigtigt at huske, at man ikke skal forvente at forstå alt. Romanen indeholder bevidst surrealistiske passager og elementer, der ikke umiddelbart giver mening. Målet er ikke at løse en rebus, men snarere at lade sig opsluge af tekstens strøm og rigdom. Mange anbefaler at pløje bogen igennem hurtigt første gang og derefter vende tilbage til specifikke passager.

Karaktererne i 'Ulysses'

Selvom romanen er opbygget med paralleller til antikkens helte, er hovedpersonerne i ”Ulysses” alt andet end heroiske i traditionel forstand. Som det står på bagsiden af en af de danske udgaver: »Leopold Bloom er ingen helt og især ingen romantisk helt […] Bloom er en tøffelhelt«.

• Leopold Bloom: Den centrale skikkelse, en almindelig jødisk annonceagent i Dublin. Han er på mange måder en outsider, både på grund af sin etniske baggrund og sine private særheder (voyeurisme, lyssky korrespondance). Vi følger hans tanker og oplevelser i detaljer gennem hele dagen. Han er den moderne Odysseus, der navigerer i byens 'hav'.
• Stephen Dedalus: En ung, intellektuel kunstner, som læsere kender fra Joyces tidligere roman, ”Portræt af Kunstneren som ungt Menneske”. Stephen er den moderne Telemakos, der søger en faderskikkelse efter sin mors død. Hans møde med Bloom er centralt i romanen.
• Molly Bloom: Leopolds kone, en sangerinde. Selvom hun fysisk kun optræder kortvarigt i romanen, er hendes tilstedeværelse konstant, og hendes berømte stream of consciousness monolog afslutter værket. Molly er den moderne Penelope, men i modsætning til Homers trofaste hustru har Molly en affære på den dag, romanen foregår. Hendes monolog afslører hendes tanker, erotiske fantasier og livshistorie på en rå og ufiltreret måde.

Disse karakterer er skildret med en utrolig psykologisk dybde, især gennem deres indre monologer, der giver læseren et intimt indblik i deres bevidsthed.

James Joyces liv og andre værker

James Joyce (1882-1941) blev født i Dublin, men tilbragte det meste af sit voksne liv i eksil i Paris, Trieste og Zürich. Han forlod Irland i 1904 sammen med sin kommende kone, Nora Barnacle. Hans brud med den katolske kirke og den irske stat, samt hans værkers kontroversielle indhold, gjorde det svært for ham at blive udgivet i hjemlandet. Irland var underlagt England indtil 1921 og havde en stærk katolsk censur.

På trods af sit eksil handler langt de fleste af Joyces værker om det Irland, han forlod, og de værdier, han forkastede. Han skildrer Dublin og dets indbyggere med en næsten manisk detaljerigdom.

Udover ”Ulysses” er Joyce kendt for flere andre vigtige værker:

• Dubliners (Dublinfolk, 1914): En novellesamling bestående af femten noveller, der skildrer livet i Dublin. Joyce kaldte den et »kapitel af Irlands moralske historie«. Novellerne er mere tilgængelige end hans senere romaner og indeholder mesterværker som slutnovellen ”De Døde”, der er blevet filmatiseret.
• A Portrait of the Artist as a Young Man (Portræt af Kunstneren som ungt Menneske, 1916): En delvist selvbiografisk roman, der følger Stephen Dedalus' opvækst og opgør med religion, familie og nationalisme for at blive en selvbevidst kunstner. Stilistisk er den et skridt på vejen mod ”Ulysses”.
• Finnegans Wake (1939): Joyces sidste store værk, der anses for at være endnu mere sprogligt eksperimenterende og udfordrende end ”Ulysses”. Det er en drømmeagtig tekst fyldt med ordspil på mange sprog.

Joyces indflydelse på moderne litteratur kan ikke overvurderes. Han var en pioner inden for modernismen og stream of consciousness-teknikken, og hans værker har inspireret utallige forfattere verden over, herunder danske Tom Kristensen i ”Hærværk” og den irsk-franske absurdist Samuel Beckett.

Spørgsmål og svar om 'Ulysses'

Her besvares nogle almindelige spørgsmål om Joyces berømte roman:

Hvad betyder Ulysses?
Ulysses er det latinske navn for den græske helt Odysseus, hovedpersonen i Homers ”Odysseen”. Joyces roman bruger ”Odysseen” som en løs struktur og parallel til handlingen, der foregår over én dag i Dublin.

Hvor foregår Ulysses?
Hele romanens handling udspiller sig i Dublin, Irland, på én enkelt dag: den 16. juni 1904. Byen Dublin er så detaljeret beskrevet, at romanen fungerer som et topografisk kort over byen på den tid.

Hvad hedder hovedpersonen i Ulysses?
Hovedpersonen i romanen er den jødiske annonceagent Leopold Bloom. Vi følger hans tanker og oplevelser i detaljer gennem dagen den 16. juni 1904.

Hvorfor er Ulysses svær at læse?
Romanen er svær på grund af dens eksperimenterende stil (stream of consciousness), hyppige skift i fortællersynsvinkel og stil, og et utal af komplicerede referencer til litteratur, mytologi, religion, videnskab og lokal Dublin-kultur, som Joyce bevidst brugte til at udfordre læseren.

Er Ulysses umulig at læse?
Nej, den er svær, men ikke umulig. Mange læsere finder stor fornøjelse og udbytte ved læsningen, især med hjælp fra noter. Man behøver ikke forstå alt for at værdsætte romanens sproglige skønhed, humor og dybde. Nogle anbefaler at læse den flere gange eller i brudstykker.

Hvorfor er Ulysses et mesterværk?
Den betragtes som et mesterværk, fordi den revolutionerede romanformen, især med brugen af stream of consciousness, udvidede romanbegrebet markant, og gav et hidtil uset dybt indblik i menneskets bevidsthed. Dens komplekse struktur, sproglige virtuositet, humor og dybde sikrer dens plads som et af det 20. århundredes vigtigste litterære værker.

Selvom ”Ulysses” kræver tålmodighed og indsats, belønner den læseren rigeligt med en unik litterær oplevelse, der fortsat udforskes og diskuteres mere end 100 år efter dens udgivelse.

Kunne du lide 'Ulysses: Mere end blot en bog om Dublin'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.