Uffe Ellemann-Jensen: Livets Melodi og Arv

Historien om Uffe Ellemann-Jensen er fortællingen om et liv fyldt med begivenheder, der spændte vidt – fra den tidlige barndom på Fyn over en karriere præget af både journalistik og politik til et sidste, mindeværdigt farvel. Hans liv har påvirket mange, og interessen for hans person og virke er fortsat stor, selv efter hans død. For nylig fik offentligheden et unikt indblik i hans tanker i programmet 'Det sidste ord', hvor han reflekterede over sit livs rejse.

Det Sidste Ord og Sangens Betydning

TV 2's program 'Det sidste ord' med Mikael Bertelsen som interviewer gav et intimt portræt af Uffe Ellemann-Jensen, optaget med den aftale, at det først måtte sendes efter hans bortgang. Programmet levede op til sin titel og gav hovedpersonen det sidste ord på en helt særlig måde. Efter interviewet blev Uffe Ellemann-Jensen efterladt alene i studiet, hvor han i stilhed kiggede ind i kameraet. Mange seere forventede måske, at programmet sluttede her, men så skete der noget rørende.

Han brød stilheden med ordene: "Tak fordi I ville høre på mig nok engang." Og herefter fulgte et uforglemmeligt øjeblik. Uffe Ellemann-Jensen begyndte at synge Louis Armstrongs ikoniske sang, 'What a wonderful world'. Sangen blev hans sidste offentlige ord, et smukt og bevægende farvel fra en af Danmarks mest markante politiske skikkelser. Han sang linjerne:

• I see trees of green, red roses too,
• I see them bloom, for me and You.
• And I think to myself what a wonderful world.

Valget af netop denne sang var ikke tilfældigt. Blot tre uger før sin død havde han i et interview i P1's Genstart talt om at finde trøst i denne sang. Han forklarede, at sangen gav ham håb og muliggjorde et tilbageblik på hans eget liv med følelsen af, at det havde været "et vidunderligt liv". Han følte, at han "knagme ikke mere tilgode", og at livet og menneskeheden næppe toppede med en selv – en tanke han fandt "meget rart at vide".

Et Liv Formet af Baggrund og Erfaringer

Barndom og Opvækst

Uffe Ellemann-Jensen kom til verden den 1. november 1941 på sine morforældres gård i Haarby på Fyn. Han blev døbt i Haarby Kirke. Hans mor, Edith Ellemann Jensen, var 25 år ved fødslen, og hans far, Jens Peter Jensen, var blot 19. Forældrene var blevet gift kort før hans fødsel. Hans mor opgav sin sygeplejerskeuddannelse, og hans far opgav en realeksamen efter hans fødsel.

De første få år af Uffe Ellemann-Jensens liv bød på flere flytninger. Efter at have boet hos morforældrene flyttede familien til Haarby, derefter til landsbyen Saltofte nær Assens, og i 1944 flyttede de til Odense. Hans lillesøster, Bodil, blev født i november 1943.

I december 1944 flyttede familien til København, da faren fik ansættelse som rejsesekretær i De Samvirkende Danske Husmandforeninger. De boede først kortvarigt i Rødovre, før de i midten af 1945 slog sig ned på Østerbro i en lejlighed i passagen mellem Willemoesgade og Classensgade. Her delte Uffe værelse med sin søster. I København kom familien i Frihavnskirken, hvor Uffe og hans søster blev præsenteret for, hvad han senere beskrev som "god, åben og frisk grundtvigianisme", selvom de som børn ikke altid var begejstrede for kirkebesøgene.

Hans far, Jens Peter Jensen, havde en karriere inden for både journalistik og politik. Han var tilknyttet en række aviser og var senere chefredaktør for Dagbladet Børsen og Fyns Tidende. Han var også medlem af Folketinget for Venstre i perioder fra 1964 til 1990. Denne baggrund prægede tydeligt Uffes opvækst. Allerede som barn indsendte han "småhistorier og tegninger" til Fyns Venstreblads børneside, og han lavede børnereportager for Socialdemokratiets børneavis, Miniavisen. I skolen fortsatte hans interesse for skrivning; på Niels Ebbesens Vejs Skole startede han skolebladet Krudt-Uglen i 1954, og på Birkerød Statsskole blev han redaktør for skolebladet Birkebavnen i 1958.

Skolegangen begyndte på Rosenvangsskolen på Østerbro i august 1948. Faren blev redaktionssekretær ved Børsen i 1950, hvilket medførte en bedre økonomi og en flytning til en større lejlighed på Danas Plads på Frederiksberg. Her fik Uffe sit eget værelse. Han skiftede skole til Niels Ebbesens Vejs Skole på Frederiksberg i oktober 1951. I 1954 fik han en lillebror, Peter.

I april 1956 flyttede familien til Holte. Uffe forsøgte at komme ind på Holte Gymnasium, men dumpede optagelsesprøven i tysk. Han fortsatte derfor på Niels Ebbesensvejens Skole, indtil han i sommeren 1957 begyndte på gymnasiet på Birkerød Statsskole, hvor han valgte den matematiske gren. Han blev matematisk student i juni 1960.

Militær og Studier

Efter gymnasiet påbegyndte Uffe Ellemann-Jensen sin værnepligt i september 1960 ved Kronens Artilleriregiment på Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland. Efter at have gennemført Sergentskolen i Ringsted blev han sergent ved regimentet. Han havde derefter et kontor- og kurerjob i NATO-delkommandoen COMLANDENMARK under Den Kolde Krig. I vinteren 1961-62 tog han på løjtnantskole, hvor han fik sit karakteristiske overskæg. Han blev efterfølgende premierløjtnant af reserven ved Kronens Artilleriregiment.

sideløbende med sin militære karriere påbegyndte han i 1962 studier i økonomi ved Københavns Universitet. Mens han studerede, arbejdede han deltid ved forsvarsstaben fra 1962 til 1964. Han blev også ansat i det, der senere blev Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor hans opgave var at indsamle og systematisere oplysninger om Østeuropa, Cuba og Kina. Dette job gav ham adgang til en bolig på Kastellet for kun 90 DKK om måneden. Fra 1964 til 1967 var han sekretær for Kødindustriens Fabrikantforening. Han afsluttede sine studier i 1969 og blev cand.polit.

Familieliv og Bolig

Ægteskaber og Børn

Uffe Ellemann-Jensen var gift to gange. Sin første kone, Hanne Jonsen, mødte han i maj 1958. De forlovede sig i 1960, flyttede sammen i Søllerød den 1. november 1963 og blev gift den 23. november samme år. Med Hanne fik han to børn: Claus, født i 1966, og Karen, født i 1969. Ægteskabet med Hanne blev opløst i 1971.

Han mødte sin anden kone, journalisten Alice Vestergaard, da han arbejdede som TV-vært på DR og skulle sende live fra Gladsaxe Rådhus. Alice blev sendt med ham, da han var ny i livedækning. De indledte et forhold i marts 1970 og flyttede sammen nytårsaften samme år i Kokkedal. Uffe Ellemann-Jensen og Alice Vestergaard blev gift den 19. juni 1971 på Gladsaxe Rådhus. Ved brylluppet adopterede Uffe Alices datter fra et tidligere ægteskab med Per Wiking, Helene, der var født i 1967. I 1973 fik Uffe og Alice en fælles søn, Jakob Ellemann-Jensen, som senere selv blev en fremtrædende politiker og formand for Venstre fra 2019 til 2023.

Hussalg i Hellerup

Efter Uffe Ellemann-Jensens død blev hans rækkehus i Hellerup solgt. Køberne var den 51-årige erhvervsmand Morten Hummelmose og hans 52-årige kone, Nanna. Morten Hummelmose beskrives som en erhvervskomet og en af Danmarks rigeste mænd. Gennem sit selskab Frececo ApS ejer han en række selskaber. Frececo ApS havde i 2021 en indtjening på over 4,1 milliarder kroner og en egenkapital på næsten 9,5 milliarder kroner. Hummelmose har primært tjent sine penge gennem investeringer i kapitalfonden EQT og har blandt andet investeret i cykeltøjsfirmaet Pas Normal Studios og padelkæden Racket Club. Det 349 kvadratmeter store rækkehus blev overtaget af Nanna og Morten Hummelmose den 1. april. Uffe Ellemann-Jensens 85-årige enke, Alice Vestergaard, har investeret en del af fortjenesten fra salget i en lejlighed ved havnen i Hellerup til en pris af 20,7 millioner kroner.

Politikeren og de Mange Næser

I dansk politik er begrebet en "næse" en populær betegnelse for kritik rettet mod en politiker. Ordet stammer sandsynligvis fra gammeldansk 'nesæ', der betyder "skam" eller "vanære". En næse gives oftest af et byråd, Folketingets Ombudsmand eller af Folketingets udvalg. Også Rigsrevisionen, et flertal i Folketinget og Statsrevisorerne kan udtrykke kritik på denne måde.

At få en næse "får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser". Dette står i kontrast til et mistillidsvotum, som et folketingsflertal kan udtrykke for at tvinge en minister til at gå af. Uffe Ellemann-Jensen er indehaver af rekorden for flest tildelte næser i dansk politik. Han modtog hele 80 næser i løbet af sin karriere. Hovedparten af disse næser skyldtes den såkaldte fodnotepolitik i 1980'erne, hvor han som udenrigsminister var pålagt at repræsentere synspunkter i NATO, som han personligt ikke delte. I mange tilfælde mente Folketinget, at han ikke havde efterlevet den vedtagne politik, hvilket resulterede i kritik i form af næser.

Tabel: Milepæle i Uffe Ellemanns Liv

Ofte Stillede Spørgsmål om Uffe Ellemann-Jensen

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål baseret på den givne information:

• Hvilken sang sang Uffe Ellemann i 'Det sidste ord'?
  Han sang Louis Armstrongs kendte nummer 'What a wonderful world'.
• Hvorfor valgte Uffe Ellemann netop den sang?
  Han forklarede i et tidligere interview, at sangen gav ham håb og trøst, og at den passede til hans følelse af at have haft et vidunderligt liv.
• Hvem købte Uffe Ellemann-Jensens hus i Hellerup?
  Huset blev købt af erhvervsmanden Morten Hummelmose og hans kone Nanna.
• Hvor mange næser fik Uffe Ellemann-Jensen?
  Han modtog 80 næser i sin politiske karriere, hvilket er rekord i Danmark.
• Hvorfor fik Uffe Ellemann så mange næser?
  Langt de fleste skyldtes fodnotepolitikken, hvor han som udenrigsminister måtte repræsentere synspunkter i NATO, som Folketinget havde vedtaget, men som han ikke personligt delte, og hvor Folketinget mente, han ikke fulgte den vedtagne politik.
• Hvornår og hvordan døde Uffe Ellemann-Jensen?
  Han døde den 19. juni 2022 på Rigshospitalet. Han sov stille ind omgivet af sin familie og til lyden af Tivolis fyrværkeri.

Farvel til en Folkekær Skikkelse

Uffe Ellemann-Jensen sov stille ind den 19. juni 2022 på Rigshospitalet. Han var omgivet af sin familie i sine sidste timer, og ifølge hans søn, Jakob Ellemann-Jensen, skete det til lyden af Tivolis fyrværkeri. Hans bortgang markerede afslutningen på et rigt og begivenhedsrigt liv, der strakte sig over otte årtier og bød på et utal af oplevelser, udfordringer og succeser både i det private og i det offentlige rum. Hans historie, fra den fynske barndom til de bonede gulve i international politik og det private farvel med en sang om en vidunderlig verden, vidner om en mand, der levede sit liv fuldt ud og efterlod et varigt indtryk på Danmark.

Kunne du lide 'Uffe Ellemann-Jensen: Livets Melodi og Arv'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.