Tornerose: Budskab, Oprindelse og Versioner

Eventyret om Tornerose er en af de mest elskede og genfortalte historier i verden. Mange kender den fra Disneys tegnede klassiker, men historien har rødder, der strækker sig langt tilbage i tiden og findes i adskillige forskellige versioner, hver med sit eget særpræg og sine egne nuancer. Disse variationer kaster lys over historiens kernebudskaber og hvordan vores syn på børnelitteratur og moral har ændret sig gennem århundrederne.

Grimms eventyr, som den mest kendte litterære version ofte stammer fra, er på mange måder en genrebetegnelse i sig selv. De opfylder ofte de klassiske genrekrav til folkeeventyr: de er tidløse og universelle, følger en stram hjemme-ude-hjem-komposition og begynder typisk med den velkendte formel: ”Der var engang…”. Efterfølgende introduceres karaktererne, handlingen og konflikten tager form. I disse fortællinger finder man ofte en venligstillet helt, der møder modstand og skal igennem prøver – typisk tre – for at nå sit mål. En hjælper, ofte fra naturen, bistår helten på vejen mod den lykkelige, som regel romantiske, slutning.

Grimms fortællinger er befolket af stereotype arketyper: den onde mor eller stedmor, en ofte vag far, kongelige figurer, hekse, søskende med indbyrdes modsætninger og karakterer med tydelige forskelle baseret på rigdom, flid, renhed, skønhed, alder og meget mere. Dyr spiller også en vigtig rolle, enten som venner eller fjender, men de besidder altid evnen til at tale. Dramaet udspiller sig ikke sjældent i en stor, mystisk skov, et klassisk eventyrligt landskab.

Der er mange kristne motiver indlejret i Grimms eventyr. Et centralt budskab er, at det altid betaler sig at opføre sig ordentligt, og dovenskab fremstilles ofte som en synd. Dog findes der undtagelser, som i ”Den dovneste”, hvor dovenskab paradoksalt nok fører til frelse og arv. Eventyrene kan af datidens borgerskab have været anvendt som et redskab i børneopdragelsen, et middel til at indprente moralske værdier og samfundsnormer hos børn.

I ”Tornerose” er et af de mest fremtrædende temaer, at det kan være umuligt at undslippe sin egen skæbne. På trods af kongens og dronningens forsøg på at undgå forbandelsen, indhentes Tornerose af sin skæbne. Fortællingen er blevet fortolket på flere måder. Kongesønnens livgivende kys er udlagt som et symbol på naturen, der vågner til live om foråret efter vinterens lange søvn. En anden udbredt tolkning ser eventyret som et billede på et indvielsesritual, der markerer overgangen fra barn til voksen, en symbolsk død og genfødsel ind i et nyt livsstadie.

Fra Basile til Disney: En Udvikling gennem Tiden

Når vi taler om Tornerose, er det vigtigt at anerkende, at den historie de fleste kender i dag, især Disney-versionen, er en stærkt modificeret udgave af ældre, ofte langt mørkere, fortællinger. Forestillingen om ”den rigtige version” er kompleks, da mange eventyr stammer fra mundtligt overleverede historier, der naturligt ændrede sig over tid og sted.

Den ældste kendte litterære version af Tornerose stammer fra den italienske forfatter Giovanni Battista Basiles Pentamerone fra 1500-1600-tallet. Denne version, tituleret ”Sol, Måne og Talia” (Talia er navnet på prinsessen), er bestemt ikke egnet som moderne familieunderholdning. I denne fortælling falder prinsessen i søvn efter at have stukket sig på en hørskærv (ikke en spinderok) som følge af en spådom, ikke en forbandelse fra en ond fe. Hun lægges på en seng i et forladt slot. En konge på jagt finder slottet og prinsessen, og i stedet for et kærlighedskys voldtager han hende, mens hun sover dybt. Han forlader derefter slottet og glemmer alt om hende.

Ni måneder senere føder den sovende prinsesse tvillinger, som hun ammer i søvne. Et af børnene sutter på hendes finger og trækker hørskærven ud, hvilket får hende til at vågne. Kongen vender senere tilbage, finder hende vågen med sine børn, og de forelsker sig. Problemet er, at kongen allerede er gift. Hans dronning opdager hans utroskab og forsøger i raseri at få tvillingerne slagtet og serveret for kongen, og prinsessen brændt på bålet. Denne mørke drejning med kannibalisme og mordforsøg er langt fra de versioner, vi kender i dag. I Basiles version ender det dog lykkeligt for prinsessen og kongen, da den onde dronning selv ender på bålet, og de gifter sig.

Brødrene Grimm indsamlede og nedskrev deres version i begyndelsen af 1800-tallet. De rensede historien for nogle af de mest voldsomme elementer, såsom voldtægten og kannibalisme-forsøget, og introducerede den onde fe og den 100-årige søvn, der brydes af en prins' kys. Selvom denne version er mildere end Basiles, indeholder den stadig elementer, der kan virke barske efter nutidens standarder, men den var mere spiselig for borgerskabet i 1800-tallet, der begyndte at se eventyr som passende for børn.

Da Disney fortolkede historien i midten af 1900-tallet, blev den yderligere sanitiseret. Den onde fe, Malavia (Maleficent på engelsk), bliver en central, dæmonisk skurk, prinsen er en klassisk helt, og historien er renset for enhver antydning af seksualitet eller ekstrem vold. Fokuset ligger på den romantiske kærlighed og kampen mellem god og ond i mere abstrakte termer. Dette viser, hvordan eventyr tilpasses kulturelle og pædagogiske normer over tid.

Hvem er den Onde Fe?

I den mest kendte version af Tornerose, især den fra Brødrene Grimm og Disney, spiller en ond fe en central rolle i at kaste forbandelsen over prinsessen. I Disneys version bærer hun navnet Malavia (Maleficent på engelsk). Hendes motiv er typisk at være forbigået eller ikke inviteret til prinsessens dåb, hvilket udløser hendes vrede og ønske om hævn i form af forbandelsen.

Det er værd at bemærke, at figuren Maleficent, som mange kender fra de nyere film med Angelina Jolie, er en videreudvikling og omfortolkning af den onde fe fra Disneys tegnefilm. Filmene "Maleficent" og "Maleficent: Mistress of Evil" dykker ned i hendes baggrund og motivationer og præsenterer en mere nuanceret (omend stadig mørk) karakter, der ikke kun er rendyrket ond. Disse film er dog moderne spin-offs, der bygger løst på eventyret og Disneys karakter, og Maleficent i denne form er ikke en del af de klassiske litterære eventyr af Basile eller Grimm. I de ældre versioner er den onde figur mere arketypisk ond eller, som i Basiles, en jaloux ægtefælle.

Hvorfor Faldt Tornerose i Søvn?

Årsagen til Torneroses lange søvn er konsekvensen af den forbandelse, som den onde fe (Malavia/Maleficent i Disney, en spådom i Basile) kaster over hende ved dåben. Ifølge forbandelsen skal prinsessen stikke sig på en spinderoks ten, når hun fylder 16 år (eller en anden alder afhængig af versionen), og dø. En af de gode feer (i Disney er der tre, der giver gode ønsker) formår at mildne forbandelsen, så døden erstattes af en dyb, langvarig søvn – typisk angivet til at vare 100 år.

Kongen og dronningen forsøger at forhindre dette ved at beordre alle spinderokke i riget ødelagt. På trods af dette sikkerhedsforanstaltning finder den unge prinsesse, ofte drevet af nysgerrighed, en gammel kvinde, der spinder på en skjult spinderok i et tårnværelse på slottet (eller et andet sted afsides). Hun stikker sig, som forudsagt, på tenen og falder øjeblikkeligt i en dyb søvn. I Grimms version falder hele slottet i søvn med hende, og en tornebusk vokser op omkring slottet og beskytter det, indtil den rette prins ankommer 100 år senere.

Dybere Læsninger og Analytiske Værktøjer

Eventyr som Tornerose har en tung symbolik, der har inviteret til dybere tolkninger, herunder psykoanalytisk læsning af tænkere som Jung og Freud. Fra et psykoanalytisk perspektiv kan eventyret ses som en fortælling om ubevidste drifter, udviklingsstadier og overgangen fra barndom til voksenliv, herunder opvågningen af seksualitet (symboliseret ved kysset og den lange søvn som en form for dvale før voksenlivets udfoldelse).

Torneroses stik på tenen kan tolkes som et symbol på menstruationens begyndelse eller den seksuelle opvågnen, der fører til en periode af dvale (barndommens afslutning), før hun vækkes til voksenlivet og parforholdet. Den lange søvn kan også ses som en nødvendig periode af indre modning. Det vilde tjørnekrat omkring slottet kan symbolisere de vanskeligheder og farer, der skal overvindes for at nå frem til det ubevidste eller det modne selv.

Når man analyserer eventyr, kan man med fordel benytte analytiske modeller. Den såkaldte aktantmodel, udviklet af A.J. Greimas, kan bruges til at få overblik over de forskellige personer (aktanter) og den rolle, de indtager i handlingen (subjekt, objekt, giver, modtager, hjælper, modstander). I Tornerose kunne prinsessen være subjektet, hendes mål (objektet) er at leve lykkeligt/vågne. Prinsessen har hjælpere (de gode feer, prinsen) og modstandere (den onde fe, forbandelsen). Til at overskue handlingens forløb kan man benytte berettermodellen, der er en klassisk struktur for dramatisk historiefortælling, og som næsten altid passer på eventyr med dens faser som anslag, præsentation, optrapning, klimaks, afrunding og udtoning. Disse værktøjer hjælper med at afdække eventyrets opbygning og de underliggende dynamikker.

Ofte Stillede Spørgsmål om Tornerose

• Hvad er budskabet i Tornerose?
  Eventyrets budskaber er flerlagede. Det mest fremtrædende tema er skæbnen og dens uundgåelighed. Det kan også tolkes som en fortælling om overgangen fra barndom til voksenliv, symboliseret ved den lange søvn og opvågningen. Andre læsninger ser det som et symbol på naturens cyklus, specielt foråret, eller som en psykoanalytisk udforskning af modning og seksualitetens opvågnen.
• Er Maleficent med i Tornerose?
  Karakteren Maleficent er den onde fe i Disneys tegnefilmversion af Tornerose (hvor hun på dansk hedder Malavia). Hun er også hovedperson i moderne film-spin-offs. Hun er ikke en del af de ældste litterære versioner af eventyret, som Basiles eller Grimms, hvor den onde fe/figur kan have andre navne eller blot beskrives som 'en ond fe'.
• Hvad fik Tornerose til at sove?
  Tornerose falder i søvn, fordi hun stikker sin finger på tenen af en spinderok. Dette sker som opfyldelse af en forbandelse, der blev kastet over hende ved hendes dåb af en ond fe. Forbandelsen lød oprindeligt på døden, men blev mildnet til en 100-årig søvn af en god fe.
• Hvad hedder filmen Tornerose på engelsk?
  Disneys tegnefilm og eventyret generelt hedder 'Sleeping Beauty' på engelsk.
• Findes der forskellige versioner af Tornerose?
  Ja, der findes mange forskellige versioner af Tornerose. De mest kendte litterære versioner er af Giovanni Battista Basile (den ældste og mørkeste), Brødrene Grimm (en mere udbredt, men stadig barsk version) og Disneys stærkt bearbejdede og børnevenlige tegnefilm. Disse forskellige versioner varierer markant i detaljer omkring årsagen til søvnen, opvågningen, og skurkenes skæbne.

Tornerose forbliver et fascinerende eventyr, ikke kun for sin magi og romantik, men også for de dybere lag og historiske variationer, der afspejler menneskets frygt, håb og syn på livets store overgange gennem tiden.

Kunne du lide 'Tornerose: Budskab, Oprindelse og Versioner'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.