13 Reasons Why: Kontrovers og Debat

Jay Ashers roman "Thirteen Reasons Why" (på dansk "Døde piger lyver ikke") og den senere Netflix-adaptation har uden tvivl sat gang i en global samtale om svære emner som mobning, seksuelle overgreb og selvmord. Men værket er også blevet mødt med massiv kritik og er blevet stemplet som kontroversiel af mange. Hvorfor har netop denne historie om Hannah Baker, der efterlader kassettebånd, der forklarer hendes grunde til at tage sit eget liv, skabt så meget røre?

Historien begynder med Hannah Bakers selvmord og opdagelsen af syv kassettebånd, der indeholder hendes stemme. På disse bånd gennemgår Hannah de tretten personer og hændelser, der ifølge hende førte til hendes beslutning. Hvert bånd har en side dedikeret til en specifik person. Fortællingen følger primært Clay Jensen, en klassekammerat der modtager båndene, og som lytter til Hannahs stemme, mens han besøger de steder, hun nævner, og konfronterer de personer, hun udpeger. Clay er unik, da Hannah på sit bånd gør det klart, at han ikke er en grund til hendes død, men snarere en person hun ønskede skulle forstå hvorfor.

Bogen, der oprindeligt udkom i 2011, var Jay Ashers første forsøg inden for ungdomslitteratur. Inspirationen kom fra et familiemedlem, der havde forsøgt selvmord, hvilket dybt påvirkede Asher. Han ønskede at skabe en historie, der handlede om, hvordan vi behandler hinanden, snarere end specifikt om mental sundhed – en bevidst beslutning, han har fremhævet. Bogen opnåede popularitet over tid, især drevet af mund-til-mund-metoden og forfatterens engagement, hvilket førte til en 10-års jubilæumsudgave i 2016 med ekstramateriale, herunder forfatterens oprindelige, upublicerede slutning.

Modtagelsen og Kritikken af Bogen

Fra starten har bogen vakt bekymring blandt kritikere vedrørende dens påvirkning på unge læsere, især i forhold til emnerne mobning og selvmord. Nogle skoler, som Festus High, har dog støttet brugen af bogen i undervisningen. Rektor Diana Allen udtalte, at "hvis vi ikke taler om det, gemmer vi os for det" og understregede ønsket om, at eleverne skulle have samtaler om bogen og vide, at der var rådgivere tilgængelige. Fortalere for at inkludere bogen i pensum har argumenteret for, at det kan forbedre elevernes læseforståelse og analytiske evner, samtidig med at de lærer at anvende bogens temaer i deres egne liv. Forfatteren selv har opfordret gymnasier til at bruge bogen til at starte samtaler om mobning.

Dog har den også mødt modstand. Bekymringen har primært kredset om, hvorvidt bogen potentielt kunne udløse negative følelser eller endda selvmordstanker hos sårbare unge læsere. Selvom intentionen var at øge bevidstheden, har måden, emnerne er skildret på, været genstand for intens debat.

Netflix-Serien: En Udvidelse og Nye Kontroverser

Netflix-serien, der debuterede i 2017, udvidede bogens historie betydeligt over flere sæsoner og introducerede nye plotlinjer og karakterudviklinger. Mens den første sæson dækkede bogens primære handling, dykkede de efterfølgende sæsoner ned i efterspillet af Hannahs død, retssagen mod skoledistriktet og de andre karakterers fortsatte kampe. Denne udvidelse medførte et væld af nye kontroverser.

En af de mest bemærkelsesværdige ændringer var fokus på Clay Jensen efter den første sæson. I serien ser Clay hallucinationer af Hannah, der taler til ham, en manifestation af hans skyld og sorg. Serien antyder også, at Clay har en historie med depression eller angst, da hans forældre tilbyder ham medicin, han tidligere har taget. Skuespilleren bag Clay, Dylan Minnette, har talt åbent om sin forbindelse til karakteren og den følelsesmæssige påvirkning, rollen havde på ham.

Serien blev kritiseret for sin grafiske skildring af vold og traumer. Scenen, hvor Hannah tager sit eget liv, var særligt omdiskuteret på grund af dens detaljerede og eksplicitte natur. Mange forældregrupper og sundhedsorganisationer frygtede, at en sådan skildring kunne virke som en manual eller glorificere selvmord for sårbare teenagere. Som følge af den massive kritik valgte Netflix to år efter seriens premiere at fjerne den grafiske selvmordsscene.

Andre skildringer, der vakte vrede, inkluderede:

• Seksuel Vold: Scener, der viser voldtægt begået af Bryce Walker mod Jessica Davis og Hannah Baker, blev anset for at være unødvendigt grafiske og potentielt traumatiske for seere. Selvom skaberne argumenterede for, at emnet var vigtigt at belyse, mente kritikere, at seriens fokus ofte syntes at ligge mere på gerningsmanden (Bryce) end på ofrenes traumer og helingsproces.
• Overdrivelse af High School-problemer: Kritikere hævdede, at serien overdrev omfanget af stofmisbrug, mobning og jock-kultur på Liberty High til et urealistisk niveau, hvilket potentielt kunne forvrænge virkeligheden for unge seere.
• Skildring af specifikke hændelser: Scenen, hvor Tyler Down udsættes for et brutalt overgreb (sodomiseres med et kosteskaft), blev anset for at være ekstremt foruroligende og dårligt håndteret, ligesom Tylers senere forsøg på skoleskydning, der ifølge kritikere manglede dybdegående psykologisk indsigt.
• Bryce Walkers Straff: Mange seere var forargede over, at Bryce Walker, trods beviser for flere voldtægter, kun modtog en straf på 3 måneders prøvetid i serien. Dette blev set som en bagatellisering af seksuel vold og et slag i ansigtet på ofrene.
• Ani Achola's Karakter: Introduktionen af Ani i sæson 3, som dater Bryce, mens hun rådgiver Jessica om hendes traumer, blev af mange anset for at være en utroværdig og problematisk plotudvikling.

Justins Død: En Særlig Kontrovers

En af de mest debatterede beslutninger i seriens afsluttende sæson var skæbnen for karakteren Justin Foley. Justin, der startede som en antagonist og den første person nævnt på Hannahs bånd, gennemgik en betydelig udvikling og blev en af seriens mest populære karakterer med en stærk forløsningsbue. Han kæmpede med stofmisbrug, hjemløshed og traumatiske oplevelser, men arbejdede hårdt på at forbedre sit liv, blev adopteret af Clays familie og kom ind på college.

I sæson 4 afsløres det, at Justin har pådraget sig HIV, som hurtigt udvikler sig til AIDS, hvilket fører til hans død i seriens finale. Denne plotlinje udløste en bølge af kritik af flere årsager:

• Medicinsk Unøjagtighed: Kritikere påpegede, at seriens skildring af HIV/AIDS' hurtige progression var urealistisk. Med moderne medicin tager det typisk 8-10 år for HIV at udvikle sig til AIDS, og mange mennesker lever lange, sunde liv efter en HIV-diagnose. Seriens tidslinje for Justins sygdom passede ikke med denne virkelighed.
• Mistet Forløsningsmulighed: Mange seere og kritikere mente, at Justins død ødelagde den positive forløsningsbue, karakteren havde gennemgået. Det føltes som om, forfatterne valgte en tragisk slutning frem for at vise, at det er muligt at overvinde svære odds og leve et godt liv.
• Stigmatisering: Ved at lade Justin dø af en sygdom, der for mange unge i dag ikke er en dødsdom, blev serien beskyldt for at forstærke stigmatisering omkring HIV/AIDS og potentielt øge frygten for at blive testet.
• "Emotional Torture Porn": Justins død blev set som endnu et eksempel på seriens tendens til at bruge traumer og tragedier for at skabe følelsesmæssig effekt, frem for at udforske håb, heling og modstandsdygtighed.

Selvom nogle af seriens skabere og skuespilleren Brandon Flynn (der spillede Justin) forsvarede beslutningen som en del af sorgprocessen og en afspejling af livets unfairhed, mente mange, at det var en fejl, der underminerede seriens potentiale for at formidle et mere positivt budskab om overlevelse og forandring.

Spørgsmål og Svar

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål vedrørende bogen og serien:

Konklusion

"13 Reasons Why" har utvivlsomt startet vigtige samtaler om alvorlige problemer, som unge står over for. Både bogen og især tv-serien har dog også vist bagsiden af medaljen ved at tackle så følsomme emner: risikoen for at påføre seerne yderligere traumer, potentielt bidrage til stigmatisering, og at skildringen af lidelse kan overskygge budskaber om håb og heling. Mens nogle ser værket som et nødvendigt, omend ubehageligt, værktøj til at øge bevidstheden og fremme dialog, ser andre det som uansvarligt og potentielt skadeligt. Debatten understreger vigtigheden af åbenhed omkring mental sundhed, mobning og vold, men rejser også spørgsmål vedrørende måden, disse emner præsenteres for et ungt publikum.

Kunne du lide '13 Reasons Why: Kontrovers og Debat'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.