Revenant: Indfødtes Syn på Filmen

Filmen “The Revenant” (2015), instrueret af Alejandro G. Iñárritu, har fascineret publikum verden over med sin barske skildring af overlevelse i den amerikanske vildmark. Filmen, der er løst baseret på historien om pelsjægeren Hugh Glass, indeholder markante indfødte karakterer og scener, der har affødt betydelig diskussion, især inden for de indfødte samfund i Nordamerika. Mens filmen af nogle er blevet hyldet for dens visuelle pragt og forsøg på at inkorporere indfødte perspektiver, har andre kritiseret dens fremstilling og de friheder, den tager med historien.

Nordamerikas indfødte befolkning er utrolig mangfoldig, bestående af hundredvis af stammer med unikke traditioner, sprog og synspunkter. Derfor findes der ikke én samlet “indfødt mening” om “The Revenant”. Dog har filmen vakt genklang på forskellige måder og rejst vigtige spørgsmål om repræsentation, historie og kulturel appropriation.

Filmisk Fremstilling af Indfødte i The Revenant

Ved første øjekast kan “The Revenant” ligne en traditionel western med dens skildring af et baghold udført af Arikara-krigere mod pelsjægerne. Imidlertid forsøger filmen, ifølge visse analyser, at undergrave eller i det mindste nuancere typiske western-troper. Den indleder filmen med en sekvens, der antyder en historie om indfødt død, ødelæggelse og tab af land, samt overlevelse. Hugh Glass’s fortid, hvor han angiveligt levede blandt Pawnee-stammen, giftede sig med en Pawnee-kvinde og fik en halv-Pawnee søn, Hawk, positionerer ham som en, der er blevet “hjemmehørende” eller “gået indfødt”. Denne forbindelse bruges til at skildre Glass’s lidelser som et mikrokosmos af de grusomheder, der blev påført indfødte gennem historien, omend gennem den problematiske trope med den ene overlevende (hvide) stammefrænde.

Filmen skildrer også Arikara-høvdingen Elk Dog, hvis angreb forklares som gengældelse for bortførelsen af hans datter, Powaqa, snarere end umotiveret vildskab. Dette er et forsøg på at give en motivation og stemme til en indfødt karakter, der bryder med stereotype skildringer. Powaqas egen historie, herunder hendes handlinger over for sin bortfører, vender kolonitidens fortællinger om fangenskab på hovedet. Disse elementer er blevet set som tegn på, at filmen forsøger at være en revisionistisk western, der udfordrer gængse opfattelser af den amerikanske grænse og dens historie.

På trods af disse forsøg på nuancering har filmen også mødt kritik for at fastholde stereotype elementer. Nogle kritiserer filmen for at indeholde “stock Indians” – generiske, navnløse indfødte karakterer, der dør voldeligt. Der er også en bekymring for, at indfødte kvinder i filmen falder for hvid, mandlig eksotisering eller fetichisering. Hawk, Glass’s søn, er af nogle blevet set som en “ædel vild” sidekick, hvis primære funktion er at bidrage til den hvide hovedpersons personlige udvikling – en form for “hvid frelser”-fortælling, hvor den indfødtes lidelser tjener den hvide helts rejse.

Historisk Nøjagtighed vs. Fiktion

En væsentlig kilde til debat omkring “The Revenant” er filmens påstand om at være “inspireret af” en sand historie. Mens Hugh Glass var en virkelig pelsjæger, der overlevede et grizzlybjørn-angreb og blev efterladt af sine ledsagere i 1823, tager filmen betydelige friheder med de historiske fakta. Dette er et punkt, der er vigtigt at understrege, da filmens skildring af indfødte og deres interaktioner med pelsjægerne delvist bygger på disse fiktionaliserede elementer.

Her er nogle centrale forskelle mellem filmens fortælling og den historiske beretning, baseret på den medfølgende tekst:

Disse afvigelser er vigtige, fordi filmens skildring af indfødte, især gennem karaktererne Hawk og Powaqa og konflikterne, er tæt knyttet til disse fiktionaliserede elementer. Kritikere bemærker, at filmen tager sig store friheder med historien, selvom den præsenterer sig som historisk inspireret.

Forbindelsen til Indfødt Litteratur

En central analyse i den medfølgende tekst argumenterer for, at Iñárritu med “The Revenant” forsøger at repræsentere temaer og former fra Nordamerikas indfødte litteratur snarere end blot at adaptere Punke's roman. Dette sker ved at inkorporere elementer, der afspejler indfødte forfatteres ønske om at korrigere den historiske dokumentation, genoprette forbindelse til stammeidentitet og skabe en platform til at fortælle deres historier på deres egen måde.

Disse elementer inkluderer:

• Indfødte beretninger om post-kontakt historie: Filmens indledende montage og Glass’s drømme skildrer ødelæggelse, tab af land og vold, der reflekterer indfødte forfatteres fokus på arven fra pelsjagtens ekspansion, Manifest Destiny, indianerfjernelse og reservationspolitik.
• Genoprettelse af stammeidentitet gennem hellig ceremoni: Glass's vision om at bære en bisonkranie i en svedehytte og den impromptu begravelsesceremoni for Hawk ses som eksempler på genoprettelse af stammeværdier. Hikuc's brug af en svedehytte for at hjælpe Glass understreger også ceremoniens centralitet.
• Fusion af stammeformer med “mainstream” former: Filmen bruger drømme, visioner og gentagne ordsprog til at sløre grænsen mellem det fysiske og metafysiske. Dette sammenlignes med indfødte forfatteres brug af elementer som stream of consciousness og symbolsk lagdeling, der skaber en form for “Nordamerikansk Magisk Realisme”. Glass's drømme, især hans vision af Hawk i ruinerne af en spansk mission, afspejler en indfødt spiritualitet og en bevidsthed om tabte steder og fraværet af indfødt besiddelse.
• Komplekse økonomier af sprog, rum og tid: Gentagelsen af ordsprog om overlevelse og udholdenhed (på Pawnee og engelsk) af Glass, Hawk og Glass's kone eksemplificerer den kommunale natur af indfødt historiefortælling og ordets generative kraft.
• Post-apokalyptiske perspektiver: På trods af billeder af ødelæggelse (ild, død, forfald), viser filmen også overlevelse og tilpasning, hvilket afspejler indfødte forfatteres syn på, at den destruktive fase af apokalypsen allerede er sket, og at overlevelse i sig selv er et mirakel.

Denne analyse antyder, at filmen, især gennem Glass’s bevidsthed og ubevidste minder, forsøger at formidle disse dybere indfødte tematikker, selvom Glass er en hvid karakter.

Indfødte Stemmer om The Revenant

På trods af filmens potentielle forsøg på at inkorporere indfødte perspektiver, var modtagelsen blandt det indfødte samfund i Nordamerika generelt blandet og ofte kritisk.

Nogle kommentatorer, som forskeren Leo Killsback (Cheyenne) og billedkunstneren Alex Jacobs (Mohawk), har antydet, at filmens skildring af vildmarkens barskhed, uanset intentionen, understreger vigtigheden af fællesskabsbånd – familie, stamme eller andet – for overlevelse. Denne idé om fællesskabets betydning, selv i ekstreme situationer, kan resonere med indfødte værdier.

Imidlertid var flertallet af reaktionerne, herunder fra komikeren Ryan McMahon (Anishinaabe/Métis) og forfatteren Sherman Alexie (Spokane-Coeur d’Alene), mere skeptiske eller direkte kritiske. De peger på vedvarende uligheder i indfødt repræsentation på skærmen, bag kameraet og især i beslutningsprocesserne i Hollywood. Leonardo DiCaprios takketale ved Golden Globe, hvor han nævnte indfødte mennesker, blev af nogle set som bevis på disse uligheder – en anerkendelse, der føltes utilstrækkelig i lyset af manglen på reel indfødt indflydelse på filmen.

Kritikken fra indfødte kunstnere og kulturelle kommentatorer afspejler ofte mainstream filmkritikeres synspunkter, der ser “The Revenant” som en Hollywood-western, der stadig indeholder stereotype elementer: angribende “ignoble savages”, navnløse indfødte, der dør voldeligt, og indfødte kvinder, der objektiviseres. Selv Hawk som karakter kritiseres for at være en “noble savage” sidekick, der ofrer sig for den hvide hovedpersons vækst – en “hvid frelser”-fortælling.

Nogle ser filmens positive skildringer som “happy accidents” – tilfældigheder, der antyder dybere bekymringer uden fuldt ud at forstå eller repræsentere dem. Andre afviser dem som “hollow platitudes” – tomme floskler, der maskerer de underliggende problemer med repræsentation og historieforvanskning.

Dog anerkendes det også, at filmen, især gennem Glass’s taknemmelighed over for “fremmede venlighed” som Hikucs, afviger fra den klassiske frontier-fortællings etos om selvstændighed og individualisme, hvilket kan ses som en positiv afvigelse.

Overlevelse, Identitet og Spiritualitet

Temaerne overlevelse og identitet er centrale i både filmen og indfødt litteratur. Glass’s utrolige overlevelse efter grizzly-angrebet og hans rejse er filmens drivkraft. Men filmen forsøger at knytte denne overlevelse til en genoprettelse af stammeidentitet og værdier, som han angiveligt tilegnede sig via sin forbindelse til Pawnee.

Glass’s drømme og visioner, der ofte indeholder billeder af hans (fiktive) Pawnee-kone og søn samt indfødte ceremonier, skildrer en åndelig rejse, der parallelt med hans fysiske overlevelse. Disse scener, der blander virkelighed og metafysik, er filmens mest eksplicitte forsøg på at inkorporere indfødt spiritualitet, der ofte er stærkt knyttet til landskabet og stedets betydning i indfødte kulturer.

Forbindelsen mellem Glass og Hikuc, en anden overlevende Pawnee, understreger ideen om fællesskab og gensidig hjælp. Hikucs ord om, at hævnen er i Skaberens hænder, giver Glass en alternativ vej til sin egen hævnlyst, hvilket fører til filmens klimaks, hvor Glass overlader Fitzgeralds skæbne til naturen (og Elk Dog), snarere end selv at dræbe ham. Denne handling tolkes som en tilpasning af Hikucs budskab.

Dog er Glass’s rejse primært en ensom, hvid mands rejse, hvilket for nogle undergraver forsøget på at skildre “fælles identitet” – et vigtigt tema i indfødt litteratur, der udforsker fragmentering, decentrering og den komplekse, ofte smertelige, multietniske udvidelse af fællesskabsidentiteter som følge af tvang og adskillelse.

Spørgsmål og Svar om The Revenant og Indfødte

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål baseret på informationen i den medfølgende tekst:

• Var The Revenant baseret på en sand historie? Ja, filmen er “inspireret af” historien om den virkelige pelsjæger Hugh Glass, hans grizzly-angreb og overlevelse. Men filmens plot, især hans familie og hævnmotiv, er fiktionaliseret.
• Var Hugh Glass en virkelig person, og blev han overfaldet af en grizzlybjørn? Ja, Hugh Glass var en virkelig pelsjæger, og han blev alvorligt såret af en grizzlybjørn i 1823 og efterladt af sine ledsagere.
• Havde Hugh Glass en indfødt kone og søn? Ifølge den medfølgende tekst findes der ingen beviser for, at Hugh Glass havde en indfødt kone eller en halv-indfødt søn ved navn Hawk. Dette er en central fiktionalisering i filmen.
• Hvad tænkte Nordamerikas indfødte om The Revenant? Synspunkterne var blandede. Nogle anerkendte filmens skildring af vildmarkens barskhed og vigtigheden af fællesskab. Mange kritiserede dog filmens fremstilling af indfødte karakterer som stereotyper, dens historiske unøjagtigheder og den manglende indfødte repræsentation bag kameraet.

Konklusion

“The Revenant” er en kompleks film, der har forsøgt at inkorporere elementer af Nordamerikas indfødte historie, kultur og litteratur. Analysen i den medfølgende tekst argumenterer for, at filmen, især gennem Glass’s drømme, proverbs og den nuancerede skildring af Elk Dog, bevidst trækker på temaer, der er centrale for indfødte forfattere: historie, overlevelse, identitet og spiritualitet.

Imidlertid var modtagelsen inden for de indfødte samfund i Nordamerika langt fra entydig. Mens nogle værdsatte visse aspekter eller fandt uventet resonans, var der udbredt kritik af den overordnede repræsentation, fastholdelsen af stereotyper og filmens historiske unøjagtigheder, især da disse unøjagtigheder direkte tjener den hvide hovedpersons fortælling.

Filmen illustrerer de udfordringer, der opstår, når Hollywood forsøger at skildre indfødte kulturer og historier, især når de kreative nøglepositioner ikke er besat af indfødte personer. Selvom Iñárritus intention måske var at ære indfødte litteratur og perspektiver, viser reaktionerne, at vejen til autentisk og respektfuld repræsentation stadig er lang, og at den bedste måde at fortælle indfødte historier på er at lade indfødte stemmer selv føre ordet.

Kunne du lide 'Revenant: Indfødtes Syn på Filmen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.