5 måneder ago
Det Gamle Testamente udgør en fundamental og uundværlig del af den kristne bibel. Som den første hoveddel af Bibelen bærer det en enorm historisk, kulturel og religiøs vægt. Men dets betydning strækker sig endnu bredere, da Det Gamle Testamente ikke kun er en kristen tekst; det udgør tillige Tanakh, den hellige bibel inden for jødedommen. Denne fælles arv understreger tekstens dybe rødder og dens status som kanonisk for både kristne og jøder, hvilket gør den til et fascinerende studieobjekt for enhver interesseret i religion, historie eller litteratur.

Hvad Indeholder Det Gamle Testamente?
Det Gamle Testamente er langt fra en ensartet bog. Tværtimod består det af en omfangsrig samling af skrifter, der spænder vidt i både form og indhold. Man finder her en rigdom af forskellige genrer, som giver et unikt indblik i oldtidens forestillingsverdener, samfund og tænkning. Blandt de mange typer af tekster finder man:
- Myter og Legender: Fortællinger om verdens skabelse, menneskehedens tidlige historie og forfædres bedrifter, der forsøger at forklare grundlæggende spørgsmål om eksistensen og forholdet mellem Gud og mennesker.
- Historiske Beretninger: Skildringer af Israels folks historie, fra udvandringen fra Egypten, erobringen af landet, kongetiden, eksil og hjemvenden. Disse tekster blander ofte historiske begivenheder med teologisk fortolkning.
- Poesi: Lyriske tekster som Salmernes Bog, der udtrykker dybe følelser, lovprisning, klage og eftertanke. Også kærlighedsdigte og visdomspoesi findes her.
- Filosofi og Visdomstekster: Skrifter som Prædikerens Bog og Ordsprogenes Bog, der reflekterer over livets mening, moral, retfærdighed og menneskelig erfaring.
- Profetier: Budskaber fra profeter, der taler på Guds vegne, ofte med advarsler, formaninger, kritik af uretfærdighed eller løfter om fremtidig frelse og genoprettelse.
Denne mangfoldighed afspejler, at Det Gamle Testamente er vokset frem over en lang periode og i forskellige kulturelle og historiske kontekster. Skrifterne er oprindeligt forfattet på hebræisk, det gamle Israels sprog, dog med enkelte passager, især i Daniels Bog og Ezras Bog, skrevet på aramæisk, et beslægtet sprog, der blev udbredt i Mellemøsten i antikken.
Struktur og Inddeling i den Jødiske Tradition
I den jødiske tradition, hvor teksten kendes som Tanakh, inddeles skrifterne typisk i tre hovedafsnit. Denne inddeling afspejler både teksternes indhold, deres alder og deres autoritet:
- Loven (Torah): Dette er den mest fundamentale del og består af de fem mosebøger (Første til Femte Mosebog). Torahen indeholder skabelsesberetningen, historien om patriarkerne, udvandringen fra Egypten, modtagelsen af Loven på Sinaibjerget og vandringen i ørkenen. Den er kernen i jødisk lov og lære.
- Profeterne (Nevi'im): Denne sektion omfatter både de tidlige profeter (historiske bøger som Josva, Dommerne, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne, der fortsætter Israels historie efter Torahen) og de senere profeter (bøger med de store profeter som Esajas, Jeremias og Ezekiel samt de tolv mindre profeter). Disse skrifter fokuserer på Guds forhold til Israel, profeternes budskaber og Israels skæbne.
- Skrifterne (Kethuvim): Denne sidste og mest forskelligartede sektion indeholder en bred vifte af tekster, herunder poetiske skrifter (Salmerne, Ordsprogene, Job), Festrullerne (fem mindre bøger læst ved specifikke højtider: Højsangen, Ruth, Klagesangene, Prædikeren, Ester) samt historiske og profetiske tekster (Daniel, Ezra, Nehemias, Krønikebøgerne).
Denne tredeling er afgørende for forståelsen af Tanakhs struktur og den måde, den læses og fortolkes på inden for jødedommen.
Overgangen til Kristent Skrift
For Jesus og de første kristne var den hebræiske bibel – altså det, vi i dag kalder Det Gamle Testamente eller Tanakh – den primære og autoritative helligtekst. Jesus citerede fra den, og de tidligste kristne forstod deres tro og Jesu liv og gerning i lyset af dens profetier og fortællinger.
Over de første århundreder efter Jesu død opstod der imidlertid en ny samling af skrifter inden for den kristne bevægelse. Disse skrifter – evangelierne, apostlenes gerninger, brevene og Åbenbaringsbogen – dokumenterede Jesu liv og lære samt de første kristne samfunds udvikling og tro. Gradvist fik disse tekster også status som hellige og kanoniske, hvilket førte til dannelsen af Det Nye Testamente. I kristendommen betragtes Det Nye Testamente ofte som en opfyldelse eller en videreudvikling af Det Gamle Testamente, og i den teologiske forståelse kan Det Nye Testamente siges at 'gå forud' for Det Gamle Testamente, idet det giver nøglen til at tolke de ældre skrifter i et kristent lys.

Fortolkningens og Oversættelsens Rolle
Det Gamle Testamentes lange historie og dets betydning for to store verdensreligioner har uundgåeligt ført til forskellige måder at fortolke teksten på. Især inden for kristendommen har der siden reformationen været en stærk tradition for teologisk at bearbejde oversættelser af Det Gamle Testamente. Målet har ofte været at fremhæve passager i de hebræiske og aramæiske tekster, som kunne tolkes som profetier eller forudsigelser om Kristus.
Dette ses tydeligt i Luthers bibeloversættelse til tysk, som lagde grunden for mange senere oversættelser. Også i nyere tid, som for eksempel i den danske bibeloversættelse fra 1992, kan man finde eksempler på, at oversættelsesvalg er blevet foretaget med et ønske om at skabe en større overensstemmelse eller harmoni mellem Det Nye Testamente og den hebræiske bibel. Selvom moderne bibelvidenskab stræber efter videnskabeligt forsvarlige og filologisk nøjagtige oversættelser, vidner disse eksempler om, hvordan teologiske perspektiver kan påvirke, hvordan en helligtekst præsenteres for læseren.
Forståelsen af Det Gamle Testamente afhænger derfor ikke kun af at læse teksten i dens oprindelige kontekst, men også af at være opmærksom på den lange historie af fortolkning og oversættelse, der har formet dens reception gennem århundrederne.
Omfang: Antal Skrifter
Antallet af skrifter i Det Gamle Testamente kan variere lidt afhængigt af den religiøse tradition. I den protestantiske tradition, som er den mest udbredte i Danmark, anerkendes 39 skrifter som kanoniske. Disse 39 bøger udgør den samling, der typisk findes i protestantiske bibeludgaver. Katolske og ortodokse kirker inkluderer yderligere skrifter, kendt som de deuterokanoniske bøger eller apokryferne, som ikke er en del af den hebræiske Tanakh eller den protestantiske kanon.
| Tradition | Antal Skrifter i GT (ca.) | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Jødedom (Tanakh) | 24 | Samme indhold som protestantisk GT, men anderledes opdelt (f.eks. Samuelsbøgerne som én bog). |
| Protestantisme | 39 | Baseret på den hebræiske kanon. |
| Katolicisme | 46 | Inkluderer deuterokanoniske bøger. |
| Ortodoks Kristendom | Flere | Varierer, ofte inkludering af flere tekster end katolicismen. |
Den protestantiske kanon med de 39 skrifter er den, der oftest refereres til i en dansk kontekst.

Ofte Stillede Spørgsmål om Det Gamle Testamente
Læsere, der møder Det Gamle Testamente, har ofte spørgsmål om dets rolle og indhold. Her besvares nogle af de mest almindelige:
Hvilken rolle spiller Det Gamle Testamente for kristne?
Det Gamle Testamente er den første og grundlæggende del af den kristne bibel. Kristne ser det som baggrunden for Det Nye Testamente, der indeholder forudsigelser og temaer, som opfyldes i Jesus Kristus. Det indeholder vigtige læresætninger om Gud, menneskeheden, synd og frelse, og det beskriver Guds pagt med sit folk. Selvom Det Nye Testamente er centralt, forstås det bedst i lyset af Det Gamle Testamente.
Er Det Gamle Testamente det samme som den jødiske bibel (Tanakh)?
Ja, indholdsmæssigt er Det Gamle Testamente i den protestantiske kanon identisk med den jødiske Tanakh. Forskellen ligger primært i opdelingen af bøgerne og rækkefølgen. Derudover tolkes teksterne forskelligt inden for jødedom og kristendom, da hver religion læser dem gennem deres egne traditioner og dogmer.
Hvorfor er der forskelle i oversættelser af Det Gamle Testamente?
Forskelle i oversættelser kan skyldes flere faktorer, herunder lingvistiske valg (hvordan man bedst gengiver et gammelt sprogs nuancer), tekstkritiske overvejelser (hvilket grundtekst-manuskript man baserer oversættelsen på) og teologiske prioriteter (ønsket om at fremhæve bestemte temaer eller skabe overensstemmelse med Det Nye Testamente). Som nævnt har den teologiske bearbejdning haft en betydelig rolle i historien bag bibeloversættelser.
En Bog af Varig Betydning
Det Gamle Testamente er mere end en samling gamle tekster; det er en levende bog, der fortsat studeres, fortolkes og inspirerer millioner af mennesker verden over. Dens fortællinger, love, profetier og visdom har formet religion, etik, lovgivning og kunst i århundreder. At dykke ned i Det Gamle Testamente er en rejse ind i menneskehedens åndelige og kulturelle fortid og en mulighed for at forstå de fundamenter, som store dele af vores civilisation hviler på.
Kunne du lide 'Det Gamle Testamente: Bibelens Fundament'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.
