Bøger og Tanker: Mødet mellem Verdener

I interviewet med professor i teoretisk højenergifysik, Holger Bech Nielsen, tegnes et billede af et menneske dybt forankret i universets mest abstrakte gåder. En mand, hvis sind konstant kredser om ligninger, strengteorier og rumtidsskum, ofte til gene for mere jordnære gøremål som at huske en aftale eller finde sine briller. Men selv i dette liv, der domineres af fysikkens høje energier, findes der spor af en anden form for energi og engagement: den der findes i bøger og tekster. Og i mødet med hans hustru, Klara Pavicic, der kommer fra en verden af litteratur og sprog, bliver kontrasten – og forbindelsen – mellem disse verdener tydelig.

Holger Bech Nielsens egen vej ind i videnskaben blev tidligt præget af læsning. Han beskriver, hvordan han allerede i mellemskolen fandt vej til biblioteket. Det var ikke et tilfældigt besøg, men snarere en målrettet handling drevet af en spirende nysgerrighed. Han 'hentede en favn bøger', et billede på en ung intellektuel sult efter viden, der rakte ud over skolens pensum. Blandt disse tidlige opdagelser var værker af Albert Einstein. Specifikt nævner han "The meaning of relativity" og "Der allgemeine Relativitätstheorie". Mens den sidstnævnte var "anderledes hård", beskriver han "The meaning of relativity" som en 'øjenåbner', der var skrevet på et niveau, han kunne forstå. Dette tidlige møde med kompleks videnskabelig litteratur, fundet på bibliotekets hylder, var med til at cementere hans fascination af fysikken og lagde grunden til hans livslange stræben efter at finde noget "rigtigt og sandt" i universets love. Bøgerne var for ham redskaber til at afdække sandheder.

Men Holger Bech Nielsens forbindelse til bøger er ikke udelukkende akademisk. Interviewet afslører også en mere personlig og nostalgisk side. Hans hustru, Klara Pavicic, fortæller, at hun på et tidspunkt forsøgte at rydde op i hans liv – en opgave, der tydeligvis bød på udfordringer givet hans flegmatiske natur og modvilje mod forandring. Blandt de genstande, hun bad ham smide ud, var hans 'Jan-bøger' og alle hans bamser. Holger nægtede at skille sig af med sine Jan-bøger. Jan-bøgerne er en kendt dansk børnebogsserie, og det faktum, at en verdenskendt fysiker har et sådant barndomsminde, han klynger sig til, viser, at bøger også kan repræsentere en forbindelse til fortiden, til barndommen og til personlige, følelsesmæssige bånd, der ikke nødvendigvis har noget med videnskab at gøre. Disse bøger var mere end bare papir; de var en del af hans historie, noget han ikke ønskede at give slip på, på trods af Klara's oprydningsforsøg.

På den anden side af spektret finder vi Klara Pavicic. Hendes akademiske baggrund er i 'sammenlignende litteratur' og fransk. En uddannelse i sammenlignende litteratur er en dybdegående udforskning af litterære værker på tværs af forskellige sprog, kulturer og perioder. Det handler om at analysere temaer, motiver, genrer, stil og historiske kontekster for at forstå, hvordan litteratur både afspejler og former menneskelige erfaringer og kulturelle værdier. Dette felt kræver en omfattende læsning af et bredt spektrum af bøger – fra klassiske værker til moderne litteratur – og en evne til at tænke analytisk og trække forbindelser. Klaras baggrund er således dybt forankret i tekstens verden, i sprogets nuancer og i de fortællinger, mennesker skaber for at give mening til verden. Hvor Holgers verden primært er struktureret af matematiske formler, er Klaras formet af ord, historier og narrative.

Klara Pavicic arbejdede også som freelancejournalist. Journalistik er en anden profession, der er uløseligt forbundet med tekst og formidling. Det handler om at indsamle information, vurdere kilder og strukturere viden i en form, der er tilgængelig for et publikum. Hendes journalistiske arbejde bragte hende i første omgang i kontakt med Holger Bech Nielsen, da hun skulle skrive om 100-året for Niels Bohrs fødsel. Dette møde er i sig selv symbolsk: en journalist med litterær baggrund, der forsøger at formidle fysikkens verden. Hun talte med nobelpristagere, men fandt, at hun havde brug for hjælp til at forstå 'fysikkens univers'. Her blev hun henvist til Holger, manden der levede og åndede for netop dette univers. Hendes behov for at afkode og formidle et komplekst emne førte hende til manden, der bedst kunne forklare det – selvom hans forklaringer for hende til tider var "for højtflyvende".

Klaras evne til at arbejde med tekst og narrative kommer også til udtryk i hendes rolle i at hjælpe journalisten med at indkredse Holger Bech Nielsen som person. Hun dikterede 18 håndskrevne sider om ham, en handling der viser hendes facilitet med sprog og hendes evne til at strukturere en historie, selvom det var en historie om et menneske, der var svært at fastholde. Dette samarbejde om at skabe en tekst – interviewet selv – understreger, hvordan tekster og sprog er essentielle redskaber til at forstå og formidle selv de mest undvigende aspekter af menneskelivet.

I deres fælles liv ser vi yderligere eksempler på, hvordan tekster og information spiller en rolle, ofte formidlet eller initieret af Klara i et forsøg på at bygge bro mellem Holgers indre, fysik-dominerede verden og den ydre verden. Hun fik ham til at lytte til P1 radio for at orientere sig om 'vejret og verden udenfor'. Radioen er en form for auditiv tekst, en kilde til information, som Klara brugte for at forsøge at integrere Holger mere i dagligdagen. Holgers reaktion – at han lyttede, fordi hun sagde det, men uden nødvendigvis at absorbere informationen aktivt – viser igen kløften mellem hans fokus og de mere almindelige måder at interagere med information på.

Holgers notesblok er et andet centralt tekstobjekt i interviewet. Den er "spækket med bittesmå bogstaver, der flagrer op og ned ad siderne og minder om kyrilliske og kinesiske tegn." Denne notesblok er hans personlige lager af tanker og ligninger, en form for tekst der er så intim og personlig, at den er næsten ulæselig for andre. Den indeholder koden til hans indre verden, og han opbevarer den tæt på sig for ikke at glemme den – en ironisk handling for en mand, der har svært ved at huske meget andet. Notesblokken er et fysisk symbol på hans mentale univers, en tekst han konstant skriver på, men som forbliver lukket for de fleste andre.

Man kan se en fascinerende parallel mellem Holgers tilgang til fysik og Klaras tilgang til litteratur og journalistik. Begge handler om at afkode og forstå komplekse systemer – universets love for Holger, menneskets erfaringer og udtryk for Klara. Begge bruger "tekster" – ligninger og formler for Holger, litterære værker og journalistiske beretninger for Klara – som midler til at opnå denne forståelse og formidle den. Selvom deres værktøjer og emneområder er vidt forskellige, deler de en grundlæggende intellektuel nysgerrighed og en dedikation til at arbejde med komplekse former for information.

Interviewet giver os ikke en dybdegående analyse af danske biblioteker eller et bredt vue over litteraturhistorien, men det giver os et intimt indblik i, hvordan bøger, læsning og forskellige former for tekster har spillet en rolle i livene for to bemærkelsesværdige personer med vidt forskellige baggrunde. Fra den unge fysikers opdagelse af universets hemmeligheder gennem Einsteins bøger til litteraturvidenskabskvinden, der bruger sin forståelse for narrative til at indkredse sin mand, og barndommens elskede Jan-bøger, der trodser oprydning, viser interviewet, at tekster er mere end blot information; de er veje til viden, broer mellem mennesker og ankere til personlig historie. De er en integreret del af den menneskelige erfaring, selv for dem, hvis sind primært befinder sig i rumtidsskummet.

Sammenligning af forhold til tekst og læsning

Ofte Stillede Spørgsmål Baseret på Interviewet

Læste Holger Bech Nielsen kun fysikbøger?
Interviewet nævner specifikt, at han i sin ungdom læste Einstein fra biblioteket. Derudover fremgår det, at han ejede og beholdt sine 'Jan-bøger' fra barndommen, hvilket indikerer, at hans læsning ikke udelukkende var begrænset til videnskab, selvom det videnskabelige klart dominerede.

Hvad indebærer Klara Pavicic's uddannelse i sammenlignende litteratur?
Baseret på navnet på feltet er det en akademisk disciplin, der studerer litteratur på tværs af forskellige kulturelle og sproglige traditioner for at analysere ligheder, forskelle og forbindelser mellem dem. Interviewet giver ikke yderligere specifikke detaljer om hendes studier udover titlen.

Hvorfor ville Klara Pavicic af med Holgers Jan-bøger og bamser?
Interviewet nævner, at Klara forsøgte at "rydde op i hans liv", og at dette inkluderede at bede ham smide Jan-bøgerne og bamserne ud. Den præcise årsag til hendes ønske fremgår ikke af teksten, men det kan tolkes som et forsøg på at bringe mere orden eller en anden form for struktur ind i hans liv og ejendele, som hun opfattede som rodede.

Besøgte Holger Bech Nielsen biblioteker ofte?
Interviewet nævner specifikt, at han gik på biblioteket i sin mellemskoleperiode for at hente bøger, herunder Einsteins værker. Det fremgår ikke, om han fortsatte med at bruge biblioteker regelmæssigt senere i livet, eller om hans tidlige besøg var en afgørende, men måske mere begrænset, periode i hans læsehistorie.

Skrev Klara Pavicic om bøger eller litteratur som journalist?
Interviewet nævner, at Klara Pavicic var freelancejournalist, og at hun i den forbindelse skulle skrive om 100-året for Niels Bohrs fødsel, hvilket førte til hendes møde med Holger. Teksten specificerer ikke, om hun også dækkede litterære emner i sit journalistiske arbejde, selvom hendes baggrund i litteraturvidenskab gør det sandsynligt.

Interviewet med Holger Bech Nielsen, og glimtene af hans liv med Klara Pavicic, viser, at selvom fysikken fylder det meste for ham, er bøger og tekster til stede i deres liv på forskellige måder – som kilder til tidlig inspiration, som kære barndomsminder, som grundlag for akademisk viden og som redskaber til at forstå og formidle verden og hinanden. Det er en påmindelse om tekstens mange former og funktioner i det menneskelige liv.

Kunne du lide 'Bøger og Tanker: Mødet mellem Verdener'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.