5 år ago
At begive sig ud på sygeplejerskeuddannelsen er en rejse fyldt med læring, både teoretisk og praktisk. En central del af denne rejse er adgangen til den nødvendige faglitteratur, som danner grundlaget for den viden, der skal tilegnes. Men udover de mange studietimer og praktikforløb, opstår der ofte spørgsmål omkring selve fagets natur – er sygeplejersken primært en praktiker, en teoretiker, eller noget helt tredje? Og hvad sker der, hvis rejsen viser sig at være svær, og man overvejer at falde fra?
Denne artikel udforsker disse aspekter af sygeplejerskeuddannelsen ved at samle information om studiebøgerne, diskussionen om sygeplejerskens faglige identitet som enten håndværker eller akademiker, omkostningerne forbundet med studiebøger, og statistikker omkring frafald på uddannelsen. Alt sammen baseret på den information, der er blevet stillet til rådighed.

Uundværlige Bøger til Sygeplejerskeuddannelsen
Studiet som sygeplejerske kræver en solid base af faglitteratur. Der findes et stort udvalg af fagbøger, som er specifikt designet til at dække pensum på sygeplejerskeuddannelsen. Disse bøger er ikke kun relevante for studerende, men også for færdiguddannede sygeplejersker, der ønsker at vedligeholde eller udvide deres faglige viden.
Mange af de nødvendige bøger kan findes samlet, og nogle platforme tilbyder adgang til et bredt spektrum af titler. For eksempel nævnes Studybox som en platform, hvor et medlemskab giver fuld adgang til alle de bøger, der indgår på sitet. Dette kan potentielt være en fordel for studerende, da det giver en samlet adgang til den nødvendige litteratur.
Udvalget dækker mange relevante emner inden for sygepleje og beslægtede områder. Selvom fokus er på sygeplejerskeuddannelsen, er mange af bøgerne også relevante for studerende på social- og sundhedsassistentuddannelsen, herunder specifikt Munksgaards serie af bøger til SOSU-uddannelserne. Dette indikerer, at der er et overlap i grundlæggende viden på tværs af sundhedsfaglige uddannelser på dette niveau.
Omkostninger til Studiebøger: En Væsentlig Faktor
Studiebøger kan udgøre en betragtelig udgift for studerende, og for sygeplejerske- og SOSU-studerende er dette ingen undtagelse. Med SU som primær indkomst kan det være en udfordring at få økonomien til at slå til, når der skal investeres i den nødvendige faglitteratur.

Heldigvis findes der muligheder for at reducere omkostningerne. Nogle udbydere sælger studiebøger til priser under indkøbspris, hvilket kan give studerende mulighed for at spare væsentligt på deres bogbudget – potentielt helt op til 90%. At finde disse besparelser kan være afgørende for mange studerendes økonomi og hjælpe dem med at blive godt klædt på til eksamen uden at vælte budgettet.
Sygeplejersken: En Debat om Identitet – Håndværker eller Akademiker?
Et fascinerende spørgsmål, der historisk set har været genstand for diskussion inden for sygeplejefaget, er, hvordan man bedst karakteriserer en sygeplejerske. Er sygeplejersken primært en håndværker med fokus på praktiske færdigheder, eller en akademiker med vægt på teori og videnskab?
Denne debat blev blandt andet rejst i forbindelse med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporterne fra sygeplejeskolerne i 1995. Skolerne blev bedt om at placere den færdiguddannede sygeplejerske på et kontinuum mellem håndværker og akademiker, både for datidens dimittender og fremtidens.
Resultaterne fra de 22 sygeplejeskolers rapporter viste et splittet billede. To skoler placerede sygeplejersken midt imellem de to yderpunkter på kontinuummet. 13 skoler så den fremtidige sygeplejerske bevæge sig mere mod akademiker-siden, mens én skole så en bevægelse mod håndværker-siden. Ni skoler valgte helt at undlade at bruge dette kontinuum og formulerede i stedet deres egne måder at karakterisere sygeplejersken på.
Men hvad betyder begreberne egentlig? Ifølge Nudansk Ordbog betegner en akademiker en person, der studerer eller har studeret ved et universitet eller en højere læreanstalt, ofte associeret med teoretisk og videnskabeligt arbejde uden nødvendigvis et praktisk sigte. En håndværker derimod er karakteriseret ved sine praktiske færdigheder og arbejder typisk med 'dødt' materiale, hvor den bagvedliggende viden ofte er overleveret.

Argumentationen lyder, at da sygeplejeskoler hverken er universiteter eller højere læreranstalter i klassisk forstand, og da næsten halvdelen af uddannelsen foregår i praksis, kan sygeplejersken ved grunduddannelsens afslutning vanskeligt karakteriseres udelukkende som akademiker. Ligeledes kan sygeplejersken heller ikke karakteriseres som håndværker, da hun arbejder med levende, unikke mennesker i et subjekt-subjekt-forhold, hvilket kræver moralsk ansvarlighed, en dimension som ikke er til stede i håndværkerens forhold til sit materiale. Selvom et godt håndelag er nødvendigt, er det ikke tilstrækkeligt til at definere faget.
Problemet med at placere sygeplejersken på et kontinuum mellem håndværker og akademiker sammenlignes med at placere en blomme på en skala mellem et æble og en pære – begreberne kan simpelthen ikke gradbøjes på samme skala, da de ikke repræsenterer yderpunkter af samme fænomen. De er forskellige kategorier.
Selvom Evalueringsrapporten fra 1996 ikke selv besvarede spørgsmålet eller gav anbefalinger, erkendte den, at diskussionen havde været værdifuld på skolerne. Spørgsmålet er stadig relevant i det løbende arbejde med at definere sygeplejerskens kvalifikationer, da der fortsat er delte meninger om, hvordan fremtidens sygeplejerske skal karakteriseres.
Fremtidens sygeplejerskeuddannelse sigter mod at være studiebaseret, hvilket indebærer krav om fordybelse, selvstændighed og kritisk stillingtagen til viden. Samtidig skal uddannelsen opøve et godt håndelag og en praktisk moralsk kompetence. Konklusionen er, at det ikke handler om enten håndværkere eller akademikere, eller endda et både-og, men snarere et hverken-eller – sygeplejersken er sin egen faglighed, som indeholder elementer af både teoretisk indsigt, praktiske færdigheder og en unik moralsk dimension i mødet med patienten.
Frafald på Sygeplejerskeuddannelsen: Hvad Siger Tallene?
Desværre er frafald en realitet på mange uddannelser, herunder sygeplejerskeuddannelsen. Statistikker fra 2023 giver et indblik i omfanget af frafald på denne professionsbacheloruddannelse.

Et år efter studiestart er frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen højere end gennemsnittet for professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser. I 2023 var 18 pct. af de studerende, der startede i 2022, faldet fra efter et år. Til sammenligning var frafaldet 16 pct. for professionsbacheloruddannelser generelt og 15 pct. for akademiske bacheloruddannelser efter et år.
Ser man på et længere perspektiv, nemlig frafaldet seks år efter studiestart (for studerende startet i 2017), var 26 pct. af sygeplejestuderende faldet fra. Her er frafaldet faktisk lavere end gennemsnittet for professionsbacheloruddannelser (29 pct.) og akademiske bacheloruddannelser (32 pct.). Dette indikerer, at selvom flere falder fra tidligt, er den langsigtede fastholdelse relativt god.
Frafald og Gymnasiale Karakterer
Analysen af frafald baseret på gymnasiale karaktergennemsnit viser interessante mønstre. Generelt for korte og mellemlange videregående uddannelser falder studerende med lave gymnasiale karakterer (2-3,9) oftere fra i det første år (21 pct.) end studerende med høje karakterer (>7), hvor 15 pct. faldt fra.
På sygeplejerskeuddannelsen tegner der sig dog et lidt anderledes billede for det første studieår. Her er det både studerende med de laveste og de højeste gymnasiale karaktergennemsnit, der har en tendens til at falde fra i højere grad end gennemsnitsgruppen. Blandt studerende med karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt 19 pct. fra i det første år. For studerende med et gennemsnit på 10 eller højere var frafaldet 21 pct. i det første år. Gruppen med gennemsnit mellem 4 og 9,9 havde det laveste frafald i det første år, nemlig 16 pct.

Hvad Gør Frafaldne Studerende?
Data fra perioden 2014-2018 viser, at størstedelen af studerende, der afbryder deres uddannelse på korte og mellemlange videregående uddannelser, starter på en ny uddannelse. 75 pct. af dem, der afbrød, startede på en ny uddannelse. 59 pct. startede efterfølgende på en videregående uddannelse.
Specifikt for studerende, der afbrød sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2014-2018, startede 54 pct. (2.301 personer) på en ny videregående uddannelse. Blandt disse startede flest på en professionsbacheloruddannelse, hvor pædagoguddannelsen var et hyppigt valg. En betydelig del startede også på en akademisk uddannelse. Derudover startede 23 pct. (984 personer) på en erhvervsuddannelse, primært kontoruddannelsen. 22 pct. (948 personer) var ikke optaget på en ny uddannelse.
Sammenligning af Frafaldsrater (2023 data)
| Uddannelse | Frafald efter 1 år | Frafald efter 6 år (start 2017) |
|---|---|---|
| Sygeplejerskeuddannelsen | 18% | 26% |
| Professionsbachelor (Gennemsnit) | 16% | 29% |
| Akademisk Bachelor (Gennemsnit) | 15% | 32% |
Tabellen illustrerer, at sygeplejerskeuddannelsen har en højere tidlig frafaldsrate sammenlignet med gennemsnittet for andre uddannelser på samme niveau, men en lavere frafaldsrate på længere sigt.
Ofte Stillede Spørgsmål
- Hvilke bøger skal man bruge på sygeplejerskeuddannelsen?
- Der kræves en bred vifte af fagbøger, der dækker pensum. Mange af disse findes samlet på platforme som Studybox, hvor medlemskab giver adgang. Der findes også specifikke serier, f.eks. fra Munksgaard, der er relevante.
- Hvad koster studiebøger til sygeplejerskeuddannelsen?
- Prisen kan variere, men det er muligt at finde studiebøger til sygeplejerske- og SOSU-uddannelser til priser under indkøbspris, med potentiale for besparelser på op til 90%.
- Er en sygeplejerske en akademiker?
- Debatten fra 1995 viste, at sygeplejersken ikke entydigt kan placeres som hverken håndværker eller akademiker. Faget kombinerer teoretisk viden, praktiske færdigheder og en unik moralsk dimension i arbejdet med levende mennesker. Den fremtidige uddannelse sigter mod at være studiebaseret med krav om fordybelse, men også at opøve håndelag og moralsk kompetence.
- Hvor mange falder fra sygeplejerskeuddannelsen?
- I 2023 faldt 18 pct. af studerende fra inden for det første år. Efter seks år var 26 pct. af studerende frafaldne. Frafaldet er højere end gennemsnittet for andre uddannelser i det første år, men lavere over en seksårig periode.
- Hvad gør studerende, der falder fra sygeplejerskeuddannelsen?
- Størstedelen (75% i perioden 2014-2018) starter på en ny uddannelse, ofte en anden videregående uddannelse (f.eks. pædagog eller en akademisk uddannelse) eller en erhvervsuddannelse (f.eks. kontor). En mindre del starter ikke på en ny uddannelse.
Sygeplejerskeuddannelsen er kompleks, rig på faglighed og stiller krav til både hoved og hænder. Valget af litteratur er fundamentalt, og den løbende diskussion om fagets identitet understreger dets flerdimensionelle karakter. Selvom frafald eksisterer, viser tallene også, at mange finder deres vej, enten ved at fuldføre uddannelsen eller ved at finde en ny retning.
Kunne du lide 'Bøger, Faglighed og Frafald på Sygepleje'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
