Hvem har været med i Sort høst og sorte kugler?

Sort høst - En film og dens historiske spor

6 år ago

Rating: 4.66 (3522 votes)

Fortællinger kommer til os i mange former – gennem ord på en side i en bog, via billeder på et lærred i en biograf eller skærmen derhjemme. Hver form har sin egen måde at fange os på, men ofte er der dybe forbindelser mellem dem. Film kan være baseret på bøger, og steder beskrevet i litteraturen kan danne ramme om film. I denne artikel ser vi nærmere på information relateret til den danske film Sort høst. Selvom vores fokus primært er på bøger og biblioteker, giver et kig på denne film os en mulighed for at udforske, hvordan en historie manifesterer sig over tid gennem dens visning og hvordan den er forankret i specifikke, historisk rige steder. De oplysninger, vi har til rådighed, tegner et billede af filmens tilgængelighed gennem årene og fremhæver et bemærkelsesværdigt sted, der lagde kulisse til dele af handlingen – et sted med sin helt egen, fascinerende historie.

Hvem har været med i Sort høst og sorte kugler?
Medvirkende:Marika LagercrantzLine Uldahl-Ege - hans koneSofie GråbølClata Uldahl-Ege - deres datterCecilie BraskFrederikke Uldahl-Ege - deres datterMette Maria AhrenkielCharlotte Uldahl-Ege - deres datterAnna EklundAnna Uldahl-Ege - deres datter

At udforske en films baggrund, dens levetid på forskellige platforme og de virkelige steder, der indgår i dens univers, er en form for detektivarbejde, der minder om at dykke ned i kilder på et bibliotek for at samle information om et emne, en forfatter eller en historisk periode. Lad os begynde med filmens vej til publikum.

Indholdsfortegnelse

"Sort høst" i Æteren: En Kronologi over Sendetider

En films levetid efter dens premiere er ofte defineret af, hvordan og hvor ofte den vises for publikum. For filmen Sort høst giver de tilgængelige data os et interessant indblik i dens sendehistorik på dansk tv. Vi ser en række datoer spændende over flere år og på forskellige kanaler, hvilket vidner om filmens fortsatte relevans eller popularitet hos tv-stationerne.

Fra de givne oplysninger kan vi se, at filmen blev vist gentagne gange på TV2 Charlie over en periode. Specifikke datoer inkluderer:

  • 1. august 2010
  • 27. juni 2010
  • 16. maj 2010
  • 11. april 2010
  • 17. januar 2010
  • 8. februar 2009

Disse datoer i 2009 og 2010 viser en koncentration af visninger på én specifik kanal, hvilket indikerer, at TV2 Charlie har haft filmen i sit programkatalog og fundet anledning til at vise den flere gange inden for relativt kort tid. At en film genudsendes så ofte, som det ser ud til her, kan skyldes flere faktorer – måske dens popularitet, dens egnethed til kanalens målgruppe, eller at den simpelthen er en del af et indkøbt filmpakke.

Udover visningerne på TV2 Charlie, er der også angivet en række tidligere sendetider på kanalen TV1000 Nordic:

  • 23. januar 2006
  • 11. januar 2006
  • 15. maj 2005
  • 24. januar 2005
  • 17. januar 2005

Disse datoer i 2005 og 2006 viser, at filmen også var tilgængelig for publikum gennem abonnementskanaler i en tidligere periode. Sammenligningen af sendetiderne på de to kanaler – TV1000 Nordic i midten af 00'erne og TV2 Charlie i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne – illustrerer, hvordan en films distributionsvej kan ændre sig over tid, og hvordan forskellige kanaler erhverver sig retten til at vise den. Denne kronologi over sendetider er i sig selv en lille historie om filmens rejse fra premiere (som vi ikke har information om her) til dens liv på tv-skærmene i de danske hjem, et forløb der minder om, hvordan en bog kan finde nye læsere gennem forskellige udgaver eller bibliotekers cirkulation.

Kulisse med Historie: Rosenfeldt Gods som Filmlocation

Udover hvornår en film er blevet vist, er det ofte fascinerende at vide, hvor den er blevet til. Filmens visuelle verden er skabt af de kulisser, den bruger, og når disse kulisser er virkelige steder med en rig historie, tilføjer det et ekstra lag til filmoplevelsen. For filmen Sort høst har vi fået information om, at dele af filmen er optaget på/ved Rosenfeldt Gods.

Rosenfeldt Gods er mere end bare en smuk baggrund; det er et sted med dybe historiske rødder, der strækker sig flere århundreder tilbage. At en film vælger at bruge et sådant sted som location, understreger ofte stedets atmosfære og karakter som en aktiv del af fortællingen, selv hvis det blot er en visuel ramme. Steder som Rosenfeldt Gods bærer på historier i deres mure og landskaber, historier der kan inspirere forfattere til romaner og filminstruktører til scener.

Rosenfeldts Rødder: Fra Ryttergods til Herregård

For at forstå betydningen af Rosenfeldt som filmlocation, er det værd at se på godsets historie, som den er beskrevet i de tilgængelige oplysninger. Godset har gennemgået flere transformationer over tid, hvilket afspejles i dets arkitektur og funktion.

Vi lærer, at Rosenfeldt var en del af det vordingborgske ryttergods frem til 1774. Ryttergodser var store landejendomme, hvis indtægter gik til at underholde rytteri for kongen. Overgangen væk fra at være et ryttergods i 1774 markerer en vigtig ændring i godsets status og formål.

Efter denne periode begyndte opbygningen eller transformationen af godsets fysiske rammer. Den ottekantede avlsgård blev bygget i 1776. En avlsgård er den del af et gods, der rummer driftsbygninger til landbrug. Den ottekantede form tyder på en bevidst arkitektonisk stil, muligvis inspireret af tidens idealer for effektivitet eller æstetik på store landbrug.

Selve hovedbygningen, som man ofte tænker på som selve Herregården, blev opført senere, i årene 1868-1870. Dette indikerer, at godset undergik en større ombygning eller opførelse af en ny residens i slutningen af 1800-tallet. Perioden 1868-1870 ligger i den tid, der ofte kaldes historicismen i dansk arkitektur, hvor man lod sig inspirere af tidligere stilarter. Opførelsen af en ny hovedbygning på dette tidspunkt vidner om godsets fortsatte betydning og ejernes velstand.

Endelig får vi at vide, at Rosenfeldt startede som ladegård til Iselingen herregård. En ladegård var typisk en underordnet gård, der leverede ressourcer til en større herregård. Dette placerer Rosenfeldt i en historisk kontekst i forhold til andre godser i området og viser dets oprindelige funktion i et større godskompleks.

Denne historie – fra ladegård, over del af et ryttergods, til en herregård med markante byggerier i både 1700-tallet og 1800-tallet – giver Rosenfeldt Gods en dybde, der gør det til et ideelt sted at fortælle historier. Historiske romaner er ofte sat på steder som disse, hvor fortiden stadig er synlig i landskabet og bygningerne.

En Mindeværdig Scene på Godset

De tilgængelige oplysninger nævner specifikt én scene fra Sort høst, der blev optaget på eller ved Rosenfeldts hovedbygning. Det er scenen, hvor Ole Ernst kommer på besøg hos den døde onkel og tror, han skal arve. Denne beskrivelse, selvom kortfattet, placerer en central dramatisk begivenhed i filmen netop her på godset. Scener, der omhandler arv, død og familiehemmeligheder, passer ofte godt ind i rammerne af gamle, historiske ejendomme som en herregård, hvor fortidens generationer stadig synes at være til stede i væggene.

Hvor er sort høst optaget?
Den ottekantede avlsgård blev bygget i 1776. Hovedbygningen blev opført i årene 1868-1870. Rosenfeldt startede som ladegård til Iselingen herregård. Scenen, hvor Ole Ernst kommer på besøg hos den døde onkel og tror han skal arve i filmen "Sort høst", er optaget på/ved Rosenfeldts hovedbygning.

At vide, at denne specifikke, potentielt afgørende scene for filmens plot er knyttet til Rosenfeldts hovedbygning, understreger, hvordan virkelige steder kan blive uløseligt forbundet med fiktive begivenheder i vores bevidsthed. Det er et eksempel på, hvordan et fysisk sted bliver en del af fortællingens stof, en praksis der er lige så relevant for en romanforfatter, der beskriver et hus' betydning for sine karakterer, som for en filminstruktør, der vælger den perfekte location.

Rosenfeldt i Filmhistorien: Mere End Én Fortælling

Interessant nok er Sort høst ikke den eneste film, der har benyttet Rosenfeldt Gods som kulisse. De givne oplysninger nævner, at denne lokation også blev brugt i filmen "Baby paa eventyr" fra 1942. Dette faktum tilføjer endnu et lag til godsets historie – dets historie som filmlocation. At forskellige film, fra forskellige tidsperioder og sandsynligvis med meget forskellige genrer og temaer, har valgt at filme netop her, tyder på, at stedet besidder en særlig visuel eller atmosfærisk kvalitet, der appellerer til filmskabere. Det gør Rosenfeldt til en lille, men bemærkelsesværdig del af dansk filmhistorie.

Ligesom visse huse eller landskaber optræder gentagne gange i litteraturen som inspiration eller ramme for forskellige forfatteres værker, lader det til, at Rosenfeldt Gods har fungeret som en muse for danske filmskabere over en lang periode. Dette understreger igen, hvordan steder kan have et "fortællende potentiale", der rækker ud over deres primære funktion.

Steder, Historie og Fortællinger i Samspil

De oplysninger, vi har om Sort høsts sendetider og optagelsessted, viser tydeligt, hvordan en films liv er knyttet til både tid og rum. Filmens rejse gennem tv-kanalerne over et årti er en historie om distribution og tilgængelighed, mens dens forankring i et historisk sted som Rosenfeldt Gods er en historie om, hvordan virkeligheden – med sin egen dybe fortid – kan forme og berige fiktionen. Denne sammenhæng mellem steder, historie og de fortællinger, vi skaber om dem, er et centralt tema, der også gennemsyrer litteraturens verden.

Når en forfatter skriver en historisk roman, bruger vedkommende ofte research om virkelige steder og begivenheder til at bygge sin fiktive verden. Ligeledes kan kendskab til de steder, hvor en film er optaget, eller den historiske periode, den skildrer, fordybe vores forståelse og værdsættelse af værket. Rosenfeldt Gods' historie – fra ryttergods til Herregård med bygninger fra forskellige århundreder – er i sig selv en fortælling, der kunne udforskes i bøger om dansk historie, arkitektur eller godsdrift. At denne historie flettes sammen med en fiktiv fortælling i filmen Sort høst, viser blot de mange måder, hvorpå fortid og fiktion kan mødes.

Denne type information – data om sendetider, fakta om historiske bygninger og deres brug i film – er præcis den slags viden, man ofte finder og samler på biblioteker og i arkiver. At studere en films baggrund er en form for forskning, der kan føre os ned ad mange stier, herunder dem der ender i bøger om lokalhistorie, arkitekturhistorie eller dansk film. Så selvom Sort høst er en film, giver et kig på de tilgængelige data os et glimrende eksempel på, hvordan alle former for fortællinger og den viden, der omgiver dem, er forbundet.

Ofte Stillede Spørgsmål om "Sort høst" og Rosenfeldt

Baseret på de specifikke oplysninger, vi har fået, kan vi besvare nogle nøglespørgsmål:

Q: Hvem var med i Sort høst og sorte kugler ifølge den givne information?

P: Den givne information nævner specifikt skuespilleren Ole Ernst i forbindelse med en scene optaget på Rosenfeldt Gods, hvor han besøger sin afdøde onkel. Yderligere medvirkende i filmen "Sort høst" er ikke nævnt i den tilgængelige data.

Q: Hvor blev filmen Sort høst optaget?

P: Dele af filmen Sort høst blev optaget på/ved Rosenfeldt Gods nær Vordingborg. Specifikt blev scenen med Ole Ernst, hvor han besøger sin afdøde onkel, filmet ved godsets hovedbygning.

Q: Hvilken historie har Rosenfeldt Gods?

P: Rosenfeldt Gods var en del af det vordingborgske ryttergods indtil 1774. Den ottekantede avlsgård blev bygget i 1776, og hovedbygningen blev opført i årene 1868-1870. Godset startede oprindeligt som ladegård til Iselingen Herregård.

Q: Blev andre film optaget på Rosenfeldt Gods?

P: Ja, udover Sort høst blev også filmen "Baby paa eventyr" fra 1942 optaget på Rosenfeldt Gods ifølge de tilgængelige oplysninger.

Q: Hvornår blev Sort høst vist på TV?

P: De tilgængelige oplysninger viser, at filmen Sort høst blev vist flere gange på TV2 Charlie i årene 2009 og 2010, samt på kanalen TV1000 Nordic i årene 2005 og 2006. De specifikke datoer er listet tidligere i artiklen.

Afsluttende Betragtninger

Vores lille dyk ned i de tilgængelige fakta om filmen Sort høst har vist, hvordan selv begrænset information kan åbne op for interessante perspektiver. Fra filmens rejse gennem tv-skærmene over et årti til dens forbindelse til det historisk betydningsfulde Rosenfeldt Gods, ser vi, hvordan fortællinger forankres i tid og rum. Denne type information er guld værd for filmhistorikere, lokalhistorikere og alle, der interesserer sig for samspillet mellem kunst, historie og geografi – emner der i høj grad lever og formidles gennem bøger og de institutioner, der huser dem. At udforske de steder, hvor historier er blevet fortalt eller udspillet sig, uanset om det er på en filmskærm eller i siderne af en bog, beriger vores forståelse af både værket og verden omkring os.

Kunne du lide 'Sort høst - En film og dens historiske spor'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.

Go up