Solomor i Danmark: Gratis behandling?

Ønsket om at få et barn er dybt forankret i mange menneskers liv, og for nogle kvinder opstår dette ønske, før de finder den rette partner. I Danmark er det heldigvis muligt at forfølge drømmen om at blive mor alene via fertilitetsbehandling – at blive det, man kalder en solomor. Men hvordan foregår det, hvem kan få hjælp, og ikke mindst, er det gratis?

Vejen til at blive solomor i Danmark involverer typisk fertilitetsbehandling med brug af donorsæd. Processen er reguleret af specifik lovgivning, der sikrer både kvindens og barnets rettigheder og trivsel. Selvom behandlingen kan virke uoverskuelig ved første øjekast, er systemet designet til at støtte enlige kvinder på lige fod med par i deres ønske om at stifte familie.

Lovgivning og hvem kan få hjælp

Fertilitetsbehandling i Danmark er omfattet af Lov om Assisteret reproduktion. Denne lov gælder for både offentlige og private klinikker og dækker al behandling, der involverer brug af æg eller sædceller. Derudover findes der særlige regler for adgang til behandling på de offentlige sygehuse.

Begrebet kunstig befrugtning, som er centralt her, omfatter både inseminationsbehandling (IUI) og in vitro fertilisation (IVF/ICSI). Disse metoder giver mulighed for graviditet, når den naturlige vej ikke er mulig eller ønsket i et traditionelt partnerskab.

Adgang til behandling for ufrivillig barnløshed tilbydes generelt alle, der ikke er fyldt 46 år. Enlige kvinder og lesbiske par har den samme ret til at modtage behandling som heteroseksuelle par. Dette ligestiller enlige kvinder i deres mulighed for at få hjælp til at blive mor.

Dog er der en væsentlig forskel på behandling i det offentlige og i det private. På de offentlige sygehuse kan der ifølge lovgivningen kun ydes hjælp med kunstig befrugtning til enlige kvinder, som ikke har børn, eller til par, som ikke har fælles børn. Den eneste undtagelse fra denne regel er oplægning af nedfrosne æg. Det betyder, at hvis du allerede har et barn, kan du som udgangspunkt ikke modtage *ny* fertilitetsbehandling på et offentligt hospital, medmindre det drejer sig om genanvendelse af tidligere nedfrosne æg.

Det er tilladt at modtage donation med både æg og sædceller, kendt som dobbeltdonation. Til gengæld er surrogatmoderskab, hvor en kvinde bærer og føder et barn for en anden, ikke tilladt i Danmark. Desuden er det ulovligt at foretage behandling, hvis de involverede personer er nært genetisk beslægtet.

Inden behandling påbegyndes, skal der normalt have været forsøgt graviditet i mindst 12 måneder, hvis man er under 30-35 år, og der ikke er åbenlyse årsager til, at graviditet ikke er opnået. I ældre aldersgrupper eller ved kendte årsager til nedsat fertilitet kan man henvises tidligere. Før behandlingen kan starte, skal der foretages forskellige undersøgelser og blodprøver, herunder screening for smitsomme sygdomme som HIV og Hepatitis. Lovgivningen stiller krav om, at der gives både mundtlig og skriftlig information om behandlingen, og at der underskrives et skriftligt samtykke, før behandlingen kan påbegyndes. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er udrednings- og behandlingsgaranti indenfor fertilitetsområdet, hvilket betyder, at ventetider kan forekomme.

Aldersgrænser for behandling

Alder spiller en væsentlig rolle for mulighederne for fertilitetsbehandling. I henhold til lovgivningen må barnløshedsbehandling ikke udføres i Danmark, efter kvinden er fyldt 46 år. Der er ingen nedre aldersgrænse fastsat i loven.

På de offentlige klinikker er reglerne dog strammere. Her tilbydes behandling kun, hvis kvinden er henvist, inden hun er fyldt 40 år, og der behandles ikke, efter kvinden er fyldt 41 år. Dette skyldes sandsynligvis en prioritering af ressourcer, hvor chancerne for succes er statistisk højere hos yngre kvinder.

Hos privatpraktiserende gynækologer eller private fertilitetsklinikker er reglerne mere fleksible. Her kan kvinder få foretaget fertilitetsbehandling uanset antal børn og helt op til den lovmæssige grænse på 45 år. Dette giver enlige kvinder, der eventuelt allerede har et barn eller er tæt på den øvre aldersgrænse for offentlig behandling, mulighed for stadig at forfølge deres ønske om at blive mor igen eller for første gang i privat regi.

Der er i øvrigt ingen aldersmæssig begrænsning vedrørende mandens alder, men dette er sjældent relevant, når der er tale om en solomor, der anvender donorsæd.

Vurdering af forældreegnethed

Et andet vigtigt aspekt af processen er vurderingen af forældreegnethed. Lovgivningen pålægger de læger, der forestår fertilitetsbehandlingen, at foretage en vurdering af kvindens eller parrets forældreegnethed. Dette gælder både i privat og offentligt regi.

Lægen er lovmæssigt forpligtet til at vurdere, om der kan være åbenlys eller begrundet tvivl om kvindens eller parrets omsorgsevne i forhold til det kommende barn. Vurderingen fokuserer på evnen til at drage omsorg og skabe et trygt miljø for barnet efter fødslen. Åbenlys eller begrundet tvivl kan opstå på grund af faktorer som misbrugsproblemer, alvorlige mentale faktorer eller andre forhold i hjemmet, der potentielt kunne føre til, at barnet skulle anbringes uden for hjemmet.

Hvis lægen vurderer, at der er åbenlys tvivl om forældreegnethed, skal lægen afvise at tilbyde behandling. Hvis lægen derimod vurderer, at der er begrundet, men ikke åbenlys tvivl, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke anmode om, at der iværksættes en formel forældreegnethedsvurdering. Denne vurdering varetages af jurister i Region Syddanmark. Regionens jurister indhenter med samtykke supplerende oplysninger fra relevante instanser som hospitaler, egen læge, sociale myndigheder og misbrugscentre. Hvis den enlige kvinde eller parret ikke giver samtykke til indhentning af disse oplysninger, kan behandlingen ikke påbegyndes. Efter vurderingen træffes der en afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning.

Det er vigtigt at understrege, at vurderingen af forældreegnethed ikke er baseret på socioøkonomiske faktorer. Der er ikke særlige krav til indkomst, uddannelse eller lignende for at blive godkendt til fertilitetsbehandling.

Helbred og livsstil

Generelt gælder det, at tilstande, der kan medføre en helbredsrisiko for moderen eller fostret under graviditet og fødsel, skal behandles og være under kontrol, inden kunstig befrugtning påbegyndes. I tilfælde af svær sygdom kan lægerne i sjældne tilfælde være nødt til at afslå at tilbyde fertilitetsbehandling af hensyn til moderens og barnets helbred.

Overvægt er en faktor, der kan påvirke chancen for at opnå graviditet negativt og desuden medføre øget risiko for komplikationer under både graviditet og fødsel. Et højt BMI (Body Mass Index) er forbundet med øget risiko for spontan abort, graviditetssukkersyge, svangerskabsforgiftning og fødselskomplikationer.

På de offentlige klinikker er der specifikke retningslinjer vedrørende BMI. Kvinder med et BMI over 35 tilbydes som udgangspunkt ikke behandling. Denne grænse lempes dog i visse tilfælde, f.eks. hvis kvinden er over 35 år eller har en lav ægreserve, hvor grænsen i stedet sættes til et BMI på 30. Private klinikker kan have andre retningslinjer for BMI, men generelt anbefales det at have et sundt BMI for at optimere chancerne for en succesfuld graviditet og en sund graviditet.

Hvad koster behandling i det offentlige?

Et af de mest centrale spørgsmål for mange enlige kvinder, der overvejer at blive solomor via fertilitetsbehandling, er omkostningerne. Behandling for ufrivillig barnløshed er som udgangspunkt gratis på offentlige sygehuse i Danmark for de kvinder, der opfylder kriterierne for adgang (primært ikke at have børn i forvejen).

Det er også værd at bemærke, at udredning og de første inseminationsforsøg (IUI) på private klinikker kan være gratis ved første barn/fælles barn, hvis man er henvist fra det offentlige. Dog vil der ofte være en vis egenbetaling forbundet med brugen af donorsæd, selv i disse tilfælde.

Det er dog vigtigt at forstå, at selvom selve behandlingen på offentlige sygehuse er gratis, skal man selv betale for medicinen til behandlingen. Fertilitetsmedicin er en væsentlig udgift i behandlingsforløbet. Betaling for medicin til fertilitetsbehandling følger samme regler som for al anden medicin i Danmark. Ufrivillig barnløshed godkendes som en kronisk sygdom, hvilket betyder, at man automatisk får et medicintilskud ved indløsning af sin recept. Dette tilskud medfører, at egenudgiften til medicin højst kan blive et bestemt beløb inden for en 12-måneders periode. I 2022 var dette maksimale beløb 4.320 kr., men dette beløb reguleres årligt.

Derudover kan man, hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark, inden undersøgelse og behandling for barnløshed påbegyndes, opnå yderligere tilskud til fertilitetsmedicinen. Tilskuddet fra Sygeforsikringen Danmark ydes til den person, recepterne er udskrevet til, hvilket typisk er kvinden.

Antal forsøg i offentligt regi

Antallet af forsøg med fertilitetsbehandling i det offentlige system er ikke ubegrænset, men følger visse retningslinjer, som dog altid er genstand for en individuel vurdering. De fleste offentlige fertilitetsklinikker tilbyder typisk mellem 3 og 6 inseminationsforsøg (IUI). Hvad angår reagensglasbefrugtning (IVF), tilbydes der som hovedregel 3 IVF-forsøg på de offentlige klinikker.

Det er vigtigt at forstå, hvad der tæller som et forsøg. Hvis en behandling afbrydes, før man når frem til ægoplægning – for eksempel på grund af dårlig reaktion på hormonbehandlingen, at æggene ikke bliver befrugtet, eller at de befrugtede æg udvikler sig dårligt – vil et sådant forsøg oftest ikke blive regnet som et fuldt behandlingsforsøg i det samlede regnskab. Dog vil man sjældent tilbyde mere end 5 behandlingsopstarter med IVF, selvom de ikke alle resulterer i ægoplægning.

Man har ikke i det offentlige regi et ubetinget krav på et bestemt antal forsøg. Der foretages altid en løbende individuel vurdering af behandlingsforløbet. I nogle tilfælde kan lægen vælge at tilbyde færre forsøg end de typisk angivne, hvis chancerne for succes vurderes at være meget små eller "håbløse" baseret på den individuelle situation og de hidtidige resultater.

Oplægning af nedfrosne æg (fryseforsøg) indgår ikke i regnskabet over det maksimale antal IVF-forsøg, da det ikke tæller som en ny behandlingsopstart. Nedfrosne æg må opbevares i op til 5 år. Opbevaringsperioden kan dog undtagelsesvist forlænges, hvis den ene part (i et par) lider af en alvorlig sygdom.

At blive solomor: Hvem og hvorfor?

Som nævnt har det siden 2007 været tilladt for læger at yde fertilitetsbehandling til enlige kvinder, der ønsker at blive solomor. En solomor er en single kvinde, der bevidst har valgt at få et barn alene uden en partner. Den mest almindelige vej for solomødre er at opnå graviditet via fertilitetsbehandling ved brug af donorsæd.

Statistikker viser, at omkring 15% af alle kvinder i fertilitetsbehandling i Danmark er singler. Omkring 12% af alle børn, der fødes efter fertilitetsbehandling, har en solomor. Dette understreger, at det er en anerkendt og relativt hyppig familieform i Danmark.

Nogle enlige kvinder opnår graviditet efter insemination (IUI) med donorsæd, hvilket er en mindre invasiv behandling. Andre single kvinder har nedsat frugtbarhed af andre årsager og har derfor brug for reagensglasbefrugtning (IVF) med donorsæd for at opnå graviditet.

En omfattende dansk undersøgelse blandt single kvinder i fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen har belyst baggrunden for dette valg. Langt hovedparten af kvinderne i undersøgelsen (91%) angav, at de helst ville have fået barn på den traditionelle måde sammen med en mand. Dette indikerer, at valget om at blive solomor ofte er en pragmatisk beslutning truffet under særlige omstændigheder, snarere end et førstevalg.

To ud af tre kvinder i undersøgelsen havde tidligere været i et parforhold, hvor de ønskede sig et barn med partneren. En del af disse partnere havde dog allerede børn og ønskede ikke flere. Den gennemsnitlige alder for kvinderne, da de påbegyndte fertilitetsbehandling, var 36 år. En overvældende majoritet (83%) angav, at en hovedårsag til at handle nu var frygten for snart at være for gamle til at få børn og den manglende tid til at finde en (ny) partner at få børn med. Dette understreger det biologiske ur som en stærk motivationsfaktor.

Interessant nok ønskede de fleste (86%) af kvinderne at finde en partner i fremtiden, og halvdelen af dem håbede, at en kommende partner ville få mulighed for at opnå forældreansvar over for barnet. Dette indikerer, at valget om at blive solomor ikke nødvendigvis er et fravalg af et parforhold, men et fravalg af at lade et barns ankomst afhænge af, hvornår den rette partner dukker op.

Beslutningsprocessen i forhold til at vælge at blive solomor er ofte meget grundig og langvarig. Mange af kvinderne forbereder sig minutiøst og sørger på forhånd for at have et stærkt netværk og gode muligheder for hjælp og støtte fra familie og venner, både under graviditeten og efter fødslen. Kvinderne tænker også ofte over barnets behov for mandlige rollemodeller og sørger for, at barnet vil have nære relationer til andre voksne mænd i deres liv – for eksempel kvindens bror, far eller en nær ven. Dette viser en stor bevidsthed om de potentielle udfordringer og et ønske om at skabe de bedst mulige rammer for barnet.

Valg af sæddonor

Når man som solomor skal have fertilitetsbehandling med donorsæd, står man over for et vigtigt valg vedrørende donortypen. I Danmark har kvinder mulighed for at vælge mellem anonym, åben eller kendt sæddonation.

Ved anonym donation kendes sæddonors identitet ikke, hverken af moderen eller barnet. Kvinden modtager typisk kun basisinformation om donor, såsom øjenfarve, hårfarve, højde, vægt og hudfarve. Det er dog ofte muligt at vælge en "udvidet donorprofil", hvor man kan få yderligere oplysninger om donor, f.eks. om hans barndom, familieforhold, uddannelse eller erhverv, men stadig uden at få oplyst hans identitet.

Ved åben donation er donors identitet ikke kendt af moderen på donationstidspunktet. Til gengæld har barnet, når det fylder 18 år, mulighed for at kontakte fertilitetsklinikken eller sædbanken og få oplyst donors identitet. Dette giver barnet mulighed for at opsøge donor, hvis det har et ønske om det.

Ved kendt donation vælger kvinden en mand, hun i forvejen kender – f.eks. en ven – til at være sæddonor. I dette tilfælde er donorens identitet naturligvis kendt fra starten, og der laves en aftale om, hvilken rolle donor skal have i barnets liv (hvis nogen).

Valget af donortype er en dybt personlig beslutning, der involverer overvejelser om barnets fremtidige behov og mulighed for at kende sit genetiske ophav.

Børn af solomødre: Hvad viser forskningen?

Et naturligt spørgsmål, der opstår i forbindelse med solomødre, er, hvordan det påvirker børnene at vokse op i en familie med kun én forælder, der er blevet til via donorsæd. Der findes endnu ingen omfattende danske undersøgelser, der specifikt følger børn af solomødre over længere tid. I England har det dog længe været tilladt for læger at fertilitetsbehandle single kvinder, og her er der gennemført flere studier, der sammenligner solomødre og deres børn med traditionelle to-forældre familier og familier, hvor børnene er blevet til via donorsæd i et parforhold.

Sammenfattende viser disse internationale undersøgelser, at der ikke er forskelle i kvaliteten af forældreskabet mellem solomødre og familier med to forældre. Studierne finder typisk, at solomødre er lige så kompetente og kærlige forældre som mødre i to-forældre familier. Nogle studier har endda påvist en lavere forekomst af mor-barn konflikter i solomor familierne sammenlignet med familier med to forældre, hvilket kan skyldes den bevidste og velovervejede beslutning om at stifte familie alene.

Et andet vigtigt aspekt er, hvordan og hvornår børnene får fortalt om deres tilblivelseshistorie. De fleste børn født af solomødre får relativt tidligt i livet fortalt, hvordan de er kommet til verden, herunder at der er brugt donorsæd. Flere studier har påvist, at det kan have negative konsekvenser for barnet ikke at kende sin tilblivelseshistorie og måske først ved en tilfældighed sent i livet at få kendskab til, hvordan man blev til. Manglende viden kan skabe usikkerhed og identitetsspørgsmål.

Omvendt har andre undersøgelser blandt børn født efter sæddonation, der er blevet fortalt om deres tilblivelse, inden de blev voksne, vist, at dette ofte har en positiv betydning. Børnene føler sig typisk elskede og ønskede, netop fordi deres mor har truffet et aktivt og bevidst valg om at få dem, selv uden en partner.

Der er også forskning, der har undersøgt, hvordan børn af solomødre opfatter donoren. I nogle studier, der har interviewet 7-13-årige børn født efter brug af donorsæd (både anonym og åben donation), har det vist sig, at de børn, der havde en mere sikker tilknytning til deres mor, generelt havde en mere positiv opfattelse af donoren. Omkring halvdelen af børnene i disse studier opfattede donoren som en fremmed, hvilket er en naturlig opfattelse, da de ikke kender ham. Andre børn betragtede donoren som deres biologiske far, på trods af at han ikke har en social rolle i deres liv, mens nogle var ambivalente i forhold til, hvordan de opfattede donoren.

Overordnet set tyder forskningen på, at det at vokse op med en solomor ikke i sig selv er en ulempe for barnets trivsel eller udvikling, så længe barnet vokser op i et trygt og kærligt miljø, og at åbenhed omkring tilblivelseshistorien er vigtig for barnet.

Sammenligning: Offentlig vs. Privat behandling

Valget mellem offentlig og privat fertilitetsbehandling afhænger af flere faktorer, herunder alder, om man har børn i forvejen, økonomi og ønsket om fleksibilitet. Her er en kort sammenligning baseret på de oplysninger, vi har gennemgået:

Ofte Stillede Spørgsmål om Solomor og Fertilitetsbehandling

Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål baseret på informationen ovenfor:

• Er det gratis at blive solomor via fertilitetsbehandling?
  Selve behandlingen er gratis på offentlige sygehuse, hvis du opfylder kriterierne (primært ingen børn i forvejen). Dog skal du selv betale for medicinen, selvom der ydes et betydeligt offentligt tilskud, og du kan få yderligere tilskud via Sygeforsikringen Danmark. På private klinikker er behandlingen som udgangspunkt ikke gratis, medmindre det er initial udredning eller IUI ved 1. barn henvist fra det offentlige.
• Hvem kan få hjælp til at blive solomor?
  Enlige kvinder under 46 år kan generelt få hjælp. På offentlige sygehuse skal du være henvist før 40 og behandlet før 41, og du må ikke have børn i forvejen (undtagen frosne æg). Private klinikker kan behandle op til 45 år uanset tidligere børn.
• Hvor gammel må jeg være for at få behandling?
  Den øvre lovmæssige grænse for fertilitetsbehandling i Danmark er 45 år (behandlingen må ikke udføres efter fyldte 46). På offentlige sygehuse er grænsen dog reelt lavere: henvist før 40, behandlet før 41.
• Hvor mange forsøg får jeg i det offentlige?
  Der er ingen garanti for et bestemt antal forsøg. Typisk tilbydes 3-6 IUI-forsøg og 3 IVF-forsøg på offentlige klinikker. Antallet afgøres dog altid ud fra en individuel, løbende vurdering af chancerne for succes. Forsøg der afbrydes tidligt tæller ofte ikke som et fuldt forsøg.
• Skal jeg vurderes for forældreegnethed?
  Ja, en vurdering af forældreegnethed er obligatorisk for alle, der modtager fertilitetsbehandling, både i offentligt og privat regi. Vurderingen foretages af lægen og i visse tilfælde af jurister, og fokuserer på din evne til at drage omsorg for et barn.
• Hvilke krav er der til mit helbred og min livsstil?
  Generelt skal alvorlige helbredstilstande behandles inden start. Overvægt med et højt BMI kan begrænse adgangen, især på offentlige sygehuse, hvor der er specifikke BMI-grænser (typisk over 35, i visse tilfælde 30).
• Kan jeg selv vælge donortypen?
  Ja, du har mulighed for at vælge mellem anonym, åben eller kendt donorsæd. Valget afhænger af dine personlige præferencer og overvejelser for barnets fremtid.

Vejen til at blive solomor er en personlig og ofte velovervejet rejse, der heldigvis understøttes af det danske sundhedssystem. Selvom der er regler og krav, der skal opfyldes, er målet at give enlige kvinder mulighed for at opfylde deres drøm om at skabe en familie.

Kunne du lide 'Solomor i Danmark: Gratis behandling?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.