SKAMs Verden og Dens Aftryk i Danmark

Skam, den prisvindende norske tv-serie produceret af NRK og skabt af Julie Andem, eksploderede i popularitet i hele Norden, herunder i Danmark. Serien gav seerne et usminket og realistisk indblik i gymnasielivet for en gruppe teenagere i Oslo. Gennem fire sæsoner fulgte vi deres kampe, glæder, usikkerheder og opdagelser relateret til kærlighed, venskab, seksualitet, mobning og skolen. Skam formåede at ramme en nerve hos unge (og voksne), der kunne genkende sig selv og deres egne oplevelser i seriens autentiske portrættering af ungdomslivet. Men hvad var det egentlig for et budskab, serien forsøgte at formidle, og hvilken indflydelse har den haft på for eksempel dansk sprogbrug?

Skam adskilte sig markant fra mange andre ungdomsserier ved sin ærlighed og sit format. Episoder blev udgivet løbende online som korte klip, ofte i realtid i løbet af ugen, suppleret med karakterernes fiktive profiler på sociale medier. Dette skabte en unik følelse af nærhed og autenticitet for seerne. Kernen i serien var dog den dybdegående udforskning af komplekse temaer, som unge står overfor.

Hvad er budskabet med Skam?

Selvom Skam behandlede en bred vifte af emner – fra kærlighedsdrama og seksuel identitet til psykisk sårbarhed og kulturel identitet – kan man argumentere for, at et centralt budskab løb som en rød tråd gennem alle sæsonerne. Dette budskab blev måske tydeligst formuleret i tredje sæson, hvor en seddel på Nooras dør bar teksten: "Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always." Denne simple, men kraftfulde sætning indkapsler seriens humanistiske tilgang: en opfordring til empati, tolerance og venlighed over for andre, fordi man sjældent kender til de usynlige kampe, de udkæmper. Skam viste gentagne gange, hvordan misforståelser, fordomme og mangel på kommunikation kunne føre til konflikter og smerte, mens åbenhed, forståelse og tilgivelse var vejen til at overkomme udfordringer og styrke relationer.

Udover empati fremhævede serien også vigtigheden af venskab og fællesskab. Den centrale pigegruppe, som formedes og udviklede sig gennem sæsonerne, var et anker for karaktererne, et sted hvor de kunne finde støtte, ærlighed og accept. Selv når de lavede fejl – som Sanas svigt i sæson 4 – viste serien, at ægte venskab kan rumme fejltrin og føre til tilgivelse og endnu stærkere bånd. Serien opfordrede også til ærlighed – både over for sig selv og andre. Karakterernes rejser mod selvaccept, især Isaks historie i sæson 3, understregede vigtigheden af at omfavne sin egen identitet og være tro mod sig selv, selv når det er svært.

Karakterernes Rejser og Seriens Temaer

Hver sæson af Skam fokuserede på en ny hovedperson, hvilket gav mulighed for at dykke ned i forskellige aspekter af ungdomslivet og samfundet:

Eva Kviig Mohn (Sæson 1)

Første sæson introducerede os for Eva, en ung pige, der navigerer i et nyt gymnasieliv efter et brud med sine gamle veninder. Hendes historie centrerede sig i høj grad om hendes turbulente forhold til kæresten Jonas, præget af jalousi, usikkerhed og løgne. En mindeværdig scene, der markerede et vendepunkt, var, da Jonas konfronterede hendes usikkerhed og opfordrede hende til at finde ud af, hvem hun selv var, før de kunne være sammen. Selvom sæsonen endte med deres brud, blev det skildret som en moden og nødvendig udvikling for Eva, der i stedet fandt et stærkt fællesskab i sin nye pigegruppe.

Noora Amalie Sætre (Sæson 2)

Nooras sæson tog fat på temaer som feminisme, sexisme og samtykke. Hendes oprindelige modstand mod den 'glatte' William udviklede sig uventet til en forelskelse, hvilket tvang hende til at konfrontere sine egne principper og fordomme. Sæsonen indeholdt også en stærk og vigtig historie om overgreb og håndtering af traumer, hvor Noora eksemplarisk navigerede i en svær situation med Williams bror, Nikolai. Hendes historie viste vigtigheden af at kende sine rettigheder, søge støtte og stå fast ved sandheden.

Isak Valtersen (Sæson 3)

Isaks sæson er bredt anerkendt for sin rørende og nuancerede skildring af en ung mands rejse med at acceptere sin homoseksualitet og springe ud. Hans spirende forhold til Even, en karismatisk, men også sårbar dreng med bipolar lidelse, udforskede kærlighedens kompleksitet, psykisk sygdom og vigtigheden af accept fra venner og familie. Scener som den intime undervandsscene i poolen eller Magnus' jordnære tale om mental sundhed og følelser står som højdepunkter, der understregede seriens evne til at behandle svære emner med både poesi og realisme.

Sana Bakkoush (Sæson 4)

Den sidste sæson fokuserede på Sana, en troende muslimsk pige, og hendes forsøg på at forene sin religiøse og kulturelle baggrund med det norske ungdomslivs festkultur. Sæsonen behandlede fordomme, racisme og identitet. Sanas egen fejl – at manipulere og lyve for at beskytte sine venner og sig selv mod fordomme – førte til en dybdegående udforskning af konsekvenserne af sine handlinger og vejen til tilgivelse. Hendes historie rundede serien af med at cementere budskabet om empati, forståelse og styrken i fællesskabet på tværs af forskelle.

Skams Sproglige Aftryk i Danmark

Skams enorme popularitet i Danmark havde en interessant bieffekt: den påvirkede danskernes sprogbrug. Mange danskere, især unge, begyndte at inkorporere norske ord og udtryk fra serien i deres eget sprog. En undersøgelse foretaget i 2017 belyste dette fænomen.

Undersøgelsen, der primært involverede SKAM-fans fra dedikerede Facebook-grupper samt en kontrolgruppe af ikke-fans, viste, at hele 82% af de dedikerede fans rapporterede at bruge udtryk fra SKAM i deres dagligdag, sammenlignet med kun 20% af ikke-fansene. Dette indikerer, at brugen af SKAM-sprog i høj grad var et fænomen inden for fankredse, et slags internt gruppesprog.

Hvilke SKAM-udtryk brugte danskerne?

De mest populære udtryk, som respondenterne angav at bruge, var:

• Serr (afkortning af "seriøst") - 47%
• Kødder du? ("joker du" eller "laver du fis med mig") - 40%
• Drittsekk ("røvhul") - 39%
• Drittkul ("skidecool") - 29%
• Ass ("altså") - 25%
• Dritt ("lort") - 19%
• Fy faen ("for helvede") - 11%
• Føkk ("fuck") - 11%
• Føkkboy ("fuckboy") - 12%

Listen indeholdt også ord som `jævlig`, `nei`, `liksom`, `hooke` ("kysse, berøre, have sex"), `vors` ("forfest"), `bra`, `greit` og `gøy`. Det var især enkeltord, bandeord, skældsord og afkortninger, der fandt vej til danskernes ordforråd. Mange af disse ord er uformelle og ekspressive, hvilket passer godt med seriens tone.

Hvorfor brugte danskerne SKAM-udtryk?

De hyppigste grunde, som respondenterne angav for at bruge udtrykkene, var:

• For sjov (43%)
• Det skaber fællesskab med andre SKAM-seere (27%)
• Det føles naturligt, fordi de har set serien så meget (15%)
• Det beriger og supplerer det danske sprog (13%)
• Det lyder cool eller har saft og kraft (13%)

Dette understreger igen, at SKAM-sproget primært fungerede som et internt, humoristisk fællesskabssprog blandt fans.

Hvorfor undgik nogle SKAM-udtryk?

For de 18% af fansene (og den større del af ikke-fansene), der ikke brugte udtrykkene, var årsagerne typisk:

• Det er ikke dansk/ikke nødvendigt (26%)
• Det er pinligt, mærkeligt eller kikset (19%)
• Ingen i omgangskredsen bruger det (11%)
• For voksne: Man er for gammel til det (9%)

Dette viser, at der for mange var en barriere forbundet med at bruge et andet sprog, selvom det var tæt på dansk, og at det føltes akavet uden for en specifik kontekst af med-fans.

Unge vs. Voksne SKAM-brugere

Undersøgelsen fandt visse forskelle mellem unge (10-19 år) og voksne (>19 år) SKAM-brugere:

Unge var altså lidt mere tilbøjelige til at bruge udtrykkene og brugte dem bredere i deres sociale interaktioner, mens voksne i højere grad begrænsede brugen til andre fans. Alder var en tydelig faktor for, at voksne undgik udtrykkene, da de ikke ville lyde som om, de forsøgte at være yngre.

Bliver SKAM-sproget en del af fremtidens dansk?

På trods af den udbredte brug blandt fans, tyder det på, at SKAM-sproget primært var et modefænomen. Brugen var koncentreret omkring fans og knyttet til serien, hvilket adskiller det fra, hvordan engelske ord integreres i dansk. Da serien sluttede, aftog hypen naturligt, og brugen af udtrykkene faldt sandsynligvis også. Dog er der argumenter for, at SKAM kan have haft en mere varig effekt på danskernes receptive sproglig forståelse af norsk. Efter at have set så meget norsk tv, er mange danskere, især unge, blevet mere fortrolige med norsk udtale og ordforråd. Dette kan potentielt forbedre den gensidige forståelse mellem dansk og norsk og måske endda påvirke danskernes holdninger til norsk sprog i en mere positiv retning, væk fra tidligere "fjeldabe-stereotyper". Fremtidige undersøgelser må vise, om denne forbedrede forståelse og de ændrede holdninger bliver et varigt aftryk fra Skam.

Ofte Stillede Spørgsmål om Skam

Er Skam norsk eller svensk?

Skam er en norsk tv-serie, produceret af NRK (Norsk rikskringkasting).

Hvad er budskabet med Skam?

Et centralt budskab er "Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always." Serien fokuserer på empati, tolerance, ærlighed, selvaccept og styrken i venskab og fællesskab.

Hvem ender Eva med i Skam?

I slutningen af sæson 1 slår Eva op med Jonas på en moden og gensidig måde. Serien fokuserer derefter mindre på hendes romantiske forhold og mere på hendes personlige udvikling og venskaber inden for pigegruppen.

Sammenfattende var Skam mere end bare en tv-serie. Den var et kulturelt fænomen, der formåede at engagere et stort publikum med sin ærlige skildring af ungdomslivets udfordringer og glæder. Gennem sine mindeværdige karakterer og deres rejser formidlede serien vigtige budskaber om empati, venskab og selvaccept. Samtidig satte den et unikt, omend sandsynligvis flygtigt, sprogligt aftryk på dansk sprogbrug og kan have bidraget til en øget forståelse og mere positive holdninger over for vores norske nabosprog.

Kunne du lide 'SKAMs Verden og Dens Aftryk i Danmark'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.