Tragedien om Shellhuset og Operation Carthage

I den sidste, intense fase af Besættelsen stod den danske modstandsbevægelse over for en overhængende trussel. Gestapos hovedkvarter i København, beliggende i Shellhuset, rummede ikke blot besættelsesmagtens kommandocentral, men også et kritisk arkiv fyldt med oplysninger om modstandskampens medlemmer og aktiviteter. Efter en bølge af arrestationer i februar 1945, der truede med at 'rulle' modstandsbevægelsen op, blev det afgørende at eliminere denne fare. Modstandsbevægelsen rettede derfor en presserende opfordring til det britiske Royal Air Force (RAF) om hjælp til at tilintetgøre Shellhuset og dets arkiver. Denne opfordring resulterede i planlægningen af en farlig og yderst præcisionskrævende mission: Operation Carthage.

Shellhuset: Gestapos Nervecenter

Shellhuset, en bygning der i dag er erstattet af en nyere struktur på hjørnet af Kampmannsgade og Nyropsgade i København, blev i 1944 beslaglagt af de tyske myndigheder. De omdannede bygningen til hovedkvarter for Gestapo, det tyske hemmelige statspoliti, i Danmark. Udover at huse kontorer og kommandofaciliteter indrettede Gestapo en snes fængselsceller i tagetagen af bygningen. Shellhuset blev hurtigt synonymt med frygt og undertrykkelse i København, et sted hvor modstandsfolk og andre modstandere af regimet blev forhørt og fængslet.

Men for modstandsbevægelsen var den største trussel ikke blot bygningens funktion som fængsel, men især det omfattende arkivmateriale, Gestapo opbyggede der. Dette arkiv indeholdt detaljerede oplysninger om modstandsfolk, deres netværk og deres operationer. Med dette arkiv i hænde havde Gestapo et magtfuldt redskab til at optrevle og knuse modstandskampen. Efter en række alvorlige slag mod modstandsbevægelsen i begyndelsen af 1945, blev det klart, at Shellhuset og dets arkiv måtte fjernes for enhver pris, hvis modstanden skulle overleve den sidste fase af besættelsen.

Operation Carthage: Planen og Udførelsen

På dansk opfordring besluttede RAF's Bomber Command at gennemføre et præcisionsbombeangreb mod Shellhuset. Angrebet blev planlagt til at finde sted den 21. marts 1945 og fik kodenavnet Operation Carthage. Målet var klart: at ødelægge bygningen og især det frygtede arkiv. Operationen lignede i sin natur det vellykkede angreb på Gestapos jyske hovedkvarter på Aarhus Universitet i oktober 1944, som også havde til formål at destruere vitale arkiver.

Angrebet skulle udføres af lavtflyvende britiske Mosquito jagerbombefly, kendt for deres hastighed og evne til præcisionsbombning. Flyene ville angribe i bølger for at sikre maksimal effekt. Operationen involverede i alt 20 Mosquito-fly til selve bombningen samt 28 eskorterende Mustang jagerfly, der skulle beskytte bombeflyene mod tysk antiluftskyts.

Den 21. marts 1945 klokken 11.45 ankom den første bølge af Mosquito-fly over København. Planen var dristig og risikabel, da angrebet skulle ske i lav højde for at sikre præcision, hvilket gjorde flyene sårbare over for jordbaseret forsvar. Flyene fløj ind mod deres mål med Shellhuset i sigte.

Den Fatale Fejl: En Tragedie Udfolder Sig

Desværre tog Operation Carthage en tragisk og uventet drejning næsten øjeblikkeligt. Et lavtflyvende britisk Mosquito-fly fra den første angrebsbølge strejfede under sin indflyvning en lysmast på jernbaneterrænnet nær Ingerslevsgade. Sammenstødet beskadigede flyet alvorligt. Det tabte sin bombelast over ejendommen Søndre Boulevard 106 på Vesterbro, hvor bomberne forårsagede ødelæggelser, før flyet fortsatte ukontrolleret ind over Frederiksberg.

Flyet styrtede til sidst ned i Alleenberg-garagerne, som lå ved siden af Den Franske Skole, officielt kendt som Institut Jeanne d'Arc, på Frederiksberg Allé. Ved styrtet brød flyet i brand. Besætningen, bestående af wing commander Peter Andrew Kleboe og flying officer Reginald John Ward Hall, blev dræbt på stedet.

Røgsøjlen fra det brændende flyvrag ved Den Franske Skole skabte en skæbnesvanger forvirring. Flere af flyene i 2. og 3. angrebsbølge, der fulgte efter den første bølge, tog fejl af målet. De antog, at røgen markerede bombemålet og kastede derfor deres bomber mod Den Franske Skole og det omkringliggende kvarter på Frederiksberg i stedet for Shellhuset. Dette fejlplacerede bombardement havde katastrofale konsekvenser.

Ødelæggelse og Tab: Shellhuset og Den Franske Skole

På trods af den tragiske fejlbombning lykkedes det en del af flyene at ramme det tilsigtede mål. Shellhuset blev ramt af bomber og ødelagt. Det omfattende arkivmateriale, som var Gestapos rygrad, blev destrueret under angrebet. Denne ødelæggelse lammede Gestapos virksomhed under resten af besættelsen og fjernede den umiddelbare trussel mod modstandsbevægelsen.

Angrebet på Shellhuset var dog ikke uden tab. Under bombardementet blev cirka 100 tyskere, primært Gestapo-personale, dræbt. Desværre omkom også otte danske modstandsfolk, som var fængslet i bygningen. Trods de farlige omstændigheder lykkedes det 18 modstandsfolk at undslippe under angrebet, heriblandt den kendte modstandsmand Mogens Fog.

Tragedien på Frederiksberg var imidlertid langt mere omfattende i antallet af civile ofre. Den Franske Skole blev ramt af fire bomber og udbrændte totalt. Beboelsesejendomme på Maglekildevej bag skolen blev ødelagt, og ejendomme på Henrik Ibsens Vej og Amicisvej samt Frederiksberg Gymnasium blev også ramt af bomber. Det mest hjerteskærende var tabet af menneskeliv. Hele 104 mennesker omkom som følge af fejlbombningen på Frederiksberg. Af disse var 86 børn fra skolen, og 18 var voksne, herunder personale og beboere fra de omkringliggende ejendomme. De børn og det personale, der overlevede angrebet på Institut Jeanne d'Arc, blev senere overflyttet til skolens søsterskole, Institut Sankt Joseph, på Østerbro.

Ud over tabene på jorden mistede RAF også fly og mandskab. Besætningen på det første fly, der ramte lysmasten og styrtede ned, omkom. Et af de 28 eskorterende Mustang jagerfly blev desuden ramt af tysk antiluftskyts og styrtede ned i Fælledparken.

Operation Carthage står tilbage som et komplekst kapitel i Besættelsens historie – en militær succes, der opnåede sit primære mål om at lamme Gestapo og beskytte modstandsbevægelsen, men som samtidig medførte en dybt tragisk civil katastrofe på grund af en ulykkelig kæde af omstændigheder.

En måned efter angrebet på Shellhuset udførte RAF et tilsvarende angreb på Gestapos hovedkvarter i Odense, beliggende på Husmandsskolen, hvilket understreger betydningen af at eliminere disse centre for tysk kontrol og undertrykkelse.

Ofte Stillede Spørgsmål om Shellhuset og Angrebet

Her besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende angrebet på Shellhuset i 1945:

Hvad skete der med Shellhuset?
Shellhuset, som under Besættelsen fungerede som Gestapos hovedkvarter og arkiv, blev den 21. marts 1945 bombet af det britiske Royal Air Force (RAF) under Operation Carthage på opfordring fra den danske modstandsbevægelse. Bygningen blev ødelagt, og Gestapos arkiver blev destrueret, hvilket lammede deres virksomhed. Efter krigen blev en ny bygning opført på samme sted eller i nærheden som erstatning for den bombede.

Hvor mange døde i Shellhuset?
Under RAF's angreb på Shellhuset omkom cirka 100 tyskere, primært Gestapo-personale. Desuden blev otte danske modstandsfolk, der var fængslet i bygningen, dræbt. I alt omkom omkring 108 personer i selve Shellhuset.

Hvor mange døde ved Den Franske Skole?
Desværre førte en fejl under angrebet til, at bomber fejlagtigt ramte Den Franske Skole (Institut Jeanne d'Arc) på Frederiksberg. Her omkom 104 mennesker, heraf 86 børn fra skolen og 18 voksne, som var personale eller boede i de omkringliggende ejendomme, der også blev ramt.

Hvem havde hovedkvarter i Shellhuset under 2. verdenskrig?
Under den tyske besættelse af Danmark, fra 1944 og frem til angrebet i marts 1945, havde Gestapo sit hovedkvarter i Shellhuset i København. Bygningen blev brugt til administration, forhør og som fængsel for modstandsfolk.

Hvor lå Shellhuset?
Det Shellhus, der blev bombet i 1945, lå i København og fungerede som Gestapos danske hovedkvarter. I dag ligger der en nyere bygning, opført i 1951 af Vilhelm Lauritzen, på hjørnet af Kampmannsgade og Nyropsgade, som erstattede den bombede bygning. Den præcise placering af den oprindelige bygning er dermed der, hvor den nuværende Shellhus-bygning står eller i umiddelbar nærhed heraf.

Hvorfor bombede RAF Shellhuset?
Royal Air Force (RAF) bombede Shellhuset den 21. marts 1945 efter en direkte opfordring fra den danske modstandsbevægelse. Hovedformålet var at ødelægge Gestapos hovedkvarter og især deres omfattende arkiver, der indeholdt oplysninger om modstandsfolk og truede med at lamme modstandskampen i Danmark.

Hvad var Operation Carthage?
Operation Carthage var kodenavnet for det britiske Royal Air Force's præcisionsbombeangreb mod Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København den 21. marts 1945. Målet var at destruere bygningen og dens arkiver, men operationen blev tragisk kendt for fejlbombningen af Den Franske Skole.

Kunne du lide 'Tragedien om Shellhuset og Operation Carthage'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.