Ser du månen, Daniel: Virkelighedens drama

Historien om den danske fotograf Daniel Rye, der blev holdt som gidsel af terrorgruppen Islamisk Stat i Syrien, er kendt af mange. Den er blevet fortalt i Puk Damsgaards anmelderroste bog og senere filmatiseret. Men hvor tæt er filmen på virkeligheden, og hvordan påvirkede de virkelige hændelser dem, der var involveret i produktionen? Og ikke mindst, hvordan har Daniel Rye det i dag, efter at have overlevet et ubegribeligt mareridt?

De virkelige hændelser, der udspillede sig for kun omkring seks år siden (fra filmens perspektiv), kastede en alvorlig skygge over produktionen af 'Ser du månen, Daniel'. Skuespillerne var dybt bevidste om, at de portrætterede virkelige mennesker, der havde gennemlevet et utroligt trauma. Sofie Torp, der spiller Daniels søster Anita Rye, fortæller, at følelsen af ansvar var stor. Under en frokostpause blev de mindet om, at 'der jo rent faktisk er nogen, der har været igennem det her'. Denne erkendelse gav holdet en enorm respekt for stoffet. Det var ikke blot en fiktiv historie; Anita er en virkelig person, som Sofie Torp endda er venner med på Facebook. Dette faktum gjorde det 'helt vildt mærkeligt at forholde sig til'.

Mødet med den virkelige Anita Rye: En nøgle til forståelse

For Sofie Torp var det afgørende at møde den virkelige Anita Rye, inden optagelserne til filmen gik i gang. Hun ønskede at høre Anitas historie ansigt til ansigt for at få en dybere forståelse af hændelsesforløbet og for at danne sig et indtryk af, hvem Anita er som person. I starten var Anita Rye tøvende over for et møde, men det lykkedes alligevel at arrangere et besøg hos hende i Odense.

Sofie Torp beskriver mødet med svedige håndflader: 'Jeg gik med svedige håndflader op og bankede på hendes hoveddør.' Tanken om, hvor underligt det måtte være for Anita, at en skuespiller skulle portrættere noget så sindssygt, hun havde været igennem, var overvældende. Hvad nu hvis Anita ikke mente, at Sofie var den rette til at spille hende?

Heldigvis forløb mødet positivt. Sofie Torp fornemmede, at Anita Rye gradvist sænkede skuldrene. Mødet viste sig at være en uvurderlig investering for Sofie Torp. 'Det var en nøgle for mig at møde Anita,' forklarer hun. Som eksempel nævner hun en scene, hvor familien ser et billede af Daniel, udmattet og ved siden af et henrettet gidsel. Mens andre karakterer måske ville græde, fornemmede Sofie, at den virkelige Anita blev chokeret – og derefter gik i gang med at finde pengene til løsesummen. Denne observation formede Sofies portrættering af karakteren som en handlekraftig og pragmatisk person, der løser opgaver i stedet for at lade følelserne tage over.

Sofie Torp spurgte den virkelige Anita, om Daniel ville være kommet hjem uden hendes indsats. Den virkelige Anita er enormt ydmyg og svarede, at man ikke kan gøre det op på den måde. Hun ville sandsynligvis ikke selv tage æren for Daniels frigivelse, og Sofie Torp mener, at Anita nok ikke har fået tilstrækkelig anerkendelse for sin afgørende rolle. Men for Sofie Torp er det klart: 'Hvis ikke det var for Anita, tror jeg ikke, han var kommet hjem.'

Sagen om Daniel Rye: Fanget af Islamisk Stat

De virkelige begivenheder, der ligger til grund for historien, udspiller sig i 2013. Daniel Rye, en ung fotograf, rejste til Syrien for at dokumentere civilbefolkningens barske liv under krigen. Kort efter sin ankomst blev han taget som gidsel af terrorgruppen Islamisk Stat.

Islamisk Stat stillede et krav om en enorm løsesum på 15 millioner kroner for Daniels frigivelse. En næsten uoverkommelig sum for en almindelig dansk familie. Det var her, Daniels familie, og især hans søster Anita, trådte i karakter. De iværksatte en desperat og omfattende pengeindsamling, som i høj grad skete igennem det danske gymnastikmiljø, som Daniel havde en stærk tilknytning til.

Daniel Rye tilbragte 398 dage i fangenskab, udsat for tortur og psykisk pres. I juni 2014, efter at familien mirakuløst havde formået at indsamle de mange millioner, blev Daniel Rye løsladt og genforenet med sin familie. En utrolig historie om mod, fællesskab og en families urokkelige kamp for at få deres kære hjem.

I dag bor Daniel Rye i Odense. Han lever af at holde foredrag om sine oplevelser i Syrien og deler sin historie med andre. På trods af frigivelsen er eftervirkningerne stadig til stede; han betaler stadig af på en milliongæld fra den løsesum, der sikrede hans frihed.

Hvordan har Daniel Rye det i dag?

Daniel Rye er i dag 34 år gammel og lever et liv markant anderledes end de fleste. Han har tre sønner og bor lidt uden for Aarhus. Han holder foredrag om sine oplevelser, og i efteråret udgav han sin egen bog om fangenskabet.

Hans tid som gidsel har naturligvis sat dybe spor. I et Radio 4-program kaldet 'Det sidste måltid' reflekterede han over sit liv. Under programmet blev en sætning fra en nekrolog, han var med til at sammenfatte, læst op: 'Daniel Rye efterlader sig sin kæreste Signe og deres tre drenge.' Dette fik ham til at bryde fuldstændig sammen i gråd. Han forklarede gennem tårerne, at synet af sine tre børn, som nu eksisterer, var det sidste, han så for sig, inden han forsøgte at tage sit eget liv under fangenskabet. Tanken om en fremtid med børnene var en drivkraft, selv i de mørkeste øjeblikke.

Forholdet til kæresten Signe har haft sine bump. De gik fra hinanden efter hans frigivelse, men fandt sammen igen og stiftede familie. De har bygget et hjem og et liv op sammen – alt det, han drømte om, da han troede, livet var slut i en fangekælder i Syrien.

Daniel Rye har også reflekteret over situationen for andre gidsler, blandt andet i forbindelse med gidseltagninger i Gazastriben. Han husker de blandede følelser, når medgidsler blev frigivet. Det var hjerteskærende at se dem tage hjem, mens man selv sad tilbage i uvished. Friheden kom tæt på, men var uden for rækkevidde, hvilket gjorde ham mere paranoid og bange. Når gruppen af gidsler svinder ind, kan håbet svinde, men det viser også, at der er en vej ud.

Uvisheden var det sværeste. Han spekulerede konstant over sin placering i 'ligningen' – var han en af dem, der stod først eller sidst for til frigivelse? I perioder, hvor han fik at vide, han snart skulle dø, fandt han en form for ro i afklaringen. Uvisheden er ekstremt ubehagelig – det værste er at gå rundt uden et svar.

Daniel Rye har også konfronteret en af sine tidligere fangevogtere, Alexanda Kotey, i USA. Kotey, der er idømt livstid for tortur og drab på amerikanske statsborgere (heriblandt James Foley, som Rye også var fanget sammen med), undskyldte over for Daniel Rye. Daniel fandt undskyldningen utilstrækkelig og dybt provokerende: 'Det svarer til at se et menneske blive kørt over af et tog, og så gå hen og tilbyde et plaster. Du kan ikke bare sige undskyld. Han har været med til at myrde mine venner og torturere mig og de andre.'

På trods af de frygtelige oplevelser og de vedvarende konsekvenser virker Daniel Rye, ifølge Sofie Torp, i dag som et 'afbalanceret menneske, der har det godt'. Han ser optimistisk på sine børns fremtid i en verden, der – klimaforandringer fraregnet – stille og roligt bliver bedre, og hvor der er mere plads til at have en anderledes historie.

Hvorfor hedder bogen og filmen 'Ser du månen, Daniel'?

'Ser du månen, Daniel' er titlen på Puk Damsgaards bog, som filmen er baseret på. Selve sætningen har en dyb, symbolsk betydning. Den refererer til et øjeblik, hvor en af Daniels kære derhjemme – hans mor eller søster – kigger op på månen og tænker eller siger: 'Ser du månen, Daniel?'. Tanken er, at de deler det samme himmellegeme, og at det kan skabe en forbindelse over den store afstand og det mørke, der adskiller dem.

Det er interessant at bemærke, at scenen, som titlen stammer fra, ikke er med i filmen på den måde, man måske ville forvente. Ved en forpremiere spurgte en publikummer, hvorfor scenen manglede. Skuespilleren Christiane Gjellerup Koch, der spiller Daniels mor i filmen, forklarede, at de forsøgte at filme scenen på forskellige måder. Først med stearinlys, hvor hun sagde ordene, men 'det blev for patetisk'. Derefter forsøgte de, hvor hun kiggede op på månen og mumlede ordene, men 'det føltes også bare patetisk'. I den endelige film sidder hun i stedet på sengen på Daniels værelse, kigger på hans opslagstavle og græder. Selvom den direkte scene med månen manglede, er følelsen af savn og forbindelsen til Daniel stadig central.

Gidselforhandling og pressens tavshed

Filmen 'Ser du månen, Daniel' skildrer også arbejdet med at få Daniel frigivet, herunder gidselforhandlingen. Søren Bisgaard Vase, analysechef i det private sikkerhedsfirma Guardian, der stod for forhandlingen i virkeligheden, har givet indsigt i processen. På det tidspunkt, hvor Daniel Rye blev taget til fange, var Islamisk Stat endnu ikke kendt som en systematisk kidnapper af vesterlændinge for at finansiere deres aktiviteter. Dette gjorde 'fact finding' ekstremt svært. Forhandlingen skete ofte via mellemmænd, og det var et 'kæmpe arbejde' at krydstjekke informationer.

En helt afgørende faktor i kampen for at få Daniel fri var, at pressen undlod at skrive om sagen. Kidnapperne ønskede at blive set som hellige krigere, ikke som gemene kriminelle. Offentlig opmærksomhed kunne have kompliceret eller ligefrem forhindret forhandlingen. Det lykkedes 'nærmest på mirakuløs vis' for Guardian at holde sagen ude af medierne, selvom både B.T. og TV 2 fik nys om den.

Ifølge Søren Bisgaard Vase skyldtes dette flere ting. Dels en tidligere uheldig pressesag om danske søfolk i Somalia, som havde vist konsekvenserne af for megen åbenhed. Dels at 'vigtige personer i dansk medieliv' kunne se værdien af at holde sagen hemmelig. Det handlede om at 'ringe rundt og tigge, bede, true og alt muligt andet'. Selvom sagen var en 'dårligst bevarede hemmelighed i Jylland', hvor alle gymnastikforeninger kendte til den, stod der intet i avisen. Dette var 'unikt og heldigt', især i en tid, hvor information hurtigt spredes online.

Skuespillernes forskellige tilgange

Udover Sofie Torps møde med Anita Rye, er det interessant at se på Christiane Gjellerup Kochs tilgang til rollen som Daniels mor, Susanne. I modsætning til Sofie Torp valgte Christiane Gjellerup Koch ikke at møde den virkelige Susanne. Hun læste bogen og manuskriptet igen og igen for at lære karakterens psykologiske sider at kende, 'ligesom at lære en cykelrute at kende'.

Christiane Gjellerup Koch følte ikke, hun 'havde rigtigt brug for Susanne', fordi et møde kunne risikere at 'forurene' den følelse og forståelse, hun allerede havde opbygget af karakteren. Det handlede for hende om, hvad hun som skuespiller ville gøre i situationen, snarere end en direkte imitation af den virkelige person. Disse forskellige tilgange understreger kompleksiteten i at portrættere virkelige mennesker på film.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er 'Ser du månen, Daniel' baseret på en virkelig historie?
Ja, filmen og bogen er baseret på den virkelige historie om den danske fotograf Daniel Rye, der blev taget som gidsel af Islamisk Stat i Syrien i 2013 og holdt fanget i 398 dage.

Hvordan blev Daniel Rye frigivet?
Daniel Rye blev frigivet efter, at hans familie, med stor hjælp fra hans søster Anita og det danske gymnastikmiljø, formåede at indsamle en stor løsesum på 15 millioner kroner, som Islamisk Stat havde krævet.

Hvorfor hedder bogen og filmen 'Ser du månen, Daniel'?
Titlen refererer til en symbolsk sætning, hvor en af Daniels kære derhjemme tænker på ham ved at kigge på månen og håbe, at han kan se den samme. Det er et udtryk for savn og ønsket om forbindelse over afstand.

Hvordan har Daniel Rye det i dag?
Daniel Rye er i dag 34 år, bor med sin kæreste Signe og deres tre sønner. Han holder foredrag om sine oplevelser og har udgivet en bog. På trods af de traumatiske oplevelser virker han til at være et afbalanceret menneske.

Hvilken rolle spillede Daniels søster Anita?
Daniels søster Anita Rye spillede en helt central rolle i at organisere og drive den pengeindsamling, der gjorde det muligt at betale løsesummen. Hendes handlekraft og initiativ var afgørende for Daniels frigivelse.

Historien om Daniel Rye er et vidnesbyrd om menneskelig modstandskraft, familiesammenhold og de ekstreme konsekvenser af konflikt og terror. Bogen og filmen giver et indblik i et mareridt, men også i den styrke, der kan findes i håb og handling.

Kunne du lide 'Ser du månen, Daniel: Virkelighedens drama'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.