Amagermanden: Historien om en livstidsdom

Marcel Lychau Hansen, bedre kendt i offentligheden som Amagermanden, er et navn, der uløseligt er knyttet til en af de mest uhyggelige og spektakulære kriminalsager i nyere dansk historie. Hans forbrydelser, der omfatter både mord og en række brutale voldtægter, sendte chokbølger gennem samfundet og efterlod en dyb følelse af usikkerhed, især i de områder hvor han opererede. Sagen mod Amagermanden kulminerede med idømmelsen af landets strengeste straf, en livstidsdom, og den står i dag som et markant eksempel på, hvordan fortidens ugerninger kan indhente en gerningsmand, selv efter mange år, takket være fremskridt inden for kriminalteknik og vedholden efterforskning.

Denne sag er særligt bemærkelsesværdig på grund af den centrale rolle, som DNA-spor spillede i opklaringen. I årevis levede ofrene og deres pårørende med uvished, mens en farlig forbryder færdedes frit. Politiet stod over for uopklarede sager, hvor spor eksisterede, men manglede den afgørende kobling til en person. Gennembruddet kom først mange år efter de første forbrydelser. Det var en nyere forbrydelse, en voldtægt begået i haveforeningen Stjernelund på Kongelundsvej på Amager, der blev katalysatoren for opklaringen af hele sagskomplekset.

Spor i fortiden: Hvordan DNA fældede Amagermanden

Ironisk nok var det en sjuskefejl begået af Amagermanden selv under denne voldtægt, der ledte politiet på sporet. Han efterlod biologiske spor på gerningsstedet, som kunne opsamles og analyseres. Den resulterende DNA-profil blev indtastet i politiets databaser og sammenlignet med DNA-spor fra andre uopklarede sager. Det var her, det chokerende match opstod. DNA'et fra den seneste voldtægt matchede spor, der var fundet på gerningssteder for flere års gamle, uopklarede voldtægter og endda drab. Dette øjeblik var afgørende. Det beviste, at den samme person stod bag en lang række alvorlige forbrydelser begået over en længere periode, og det pegede direkte på Marcel Lychau Hansen som gerningsmanden. Anholdelsen af ham for voldtægten i Stjernelund åbnede dermed pandoraæsken og afslørede omfanget af hans kriminelle aktiviteter. Det er nu ti år siden, at han blev endeligt dømt, men opklaringen startede med denne ene, afgørende fejl.

Forbrydelsernes omfang: Mord og voldtægter bag facaden

Efterforskningen, der fulgte anholdelsen, var omfattende og krævede en grundig gennemgang af gamle sager. Beviserne, herunder de afgørende DNA-spor, førte til en tiltale for flere alvorlige forbrydelser. Retssagen mod Amagermanden var en meget omtalt begivenhed, hvor offentligheden fik et indblik i de brutale detaljer omkring hans handlinger. Han blev til sidst fundet skyldig i en række voldtægter og to drab. Dommen var klar og utvetydig: livstid. Denne straf er i Danmark forbeholdt de mest alvorlige forbrydelser og afspejler samfundets fordømmelse af hans handlingers grovhed. En livstidsdom indebærer fængsel på ubestemt tid, selvom den dømte efter 12 års afsoning kan ansøge om prøveløsladelse. Det er dog en proces, der vurderes meget nøje, og kun sjældent imødekommes for personer dømt for så alvorlige og mangeartede forbrydelser som mord og serie-voldtægter. Han blev dømt for manddrab og voldtægter, specifikt to drab og syv voldtægter.

Livet bag tremmer: En isoleret tilværelse

Efter dommen blev Marcel Lychau Hansen anbragt til afsoning. Han sad i første omgang på Anstalten ved Herstedvester, en institution der har specialiseret sig i behandling og forvaring af landets farligste kriminelle, herunder seksualforbrydere og personer dømt for voldskriminalitet. Herstedvester er kendt for sine særlige sikkerhedsforanstaltninger og terapeutiske tilbud rettet mod denne indsattegruppe, der huser landets farligste mordere, pædofile og voldtægtsmænd. Imidlertid blev Amagermanden på et senere tidspunkt flyttet til Statsfængslet Østjylland. Dette fængsel er et af landets topsikrede anstalter og bruges ofte til indsatte, der vurderes at have en særlig høj flugtrisiko eller kræver et ekstremt højt sikkerhedsniveau. Det er her, Danmarks mest flugttruede fanger bliver placeret. Flytningen kan have været en administrativ beslutning baseret på en vurdering af hans profil og behov for sikkerhedsniveau.

Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved Amagermandens nuværende afsoning, baseret på de foreliggende oplysninger, er hans sociale isolation inden for fængslet. Han sidder på en særligt sikret afdeling i Statsfængslet Østjylland, hvor han deler afsnit med en lille gruppe andre indsatte, herunder den velkendte Hans Enrico Nati, Danmarks flugtkonge. Ifølge Nati, og bekræftet af den generelle situation, er Amagermanden fuldstændig frosset ud af fællesskabet blandt sine medfanger på afdelingen. Medfangerne nægter at have noget at gøre med ham. De undgår kontakt, deltager ikke i fælles aktiviteter med ham og har ekskluderet ham fra deres interne gruppedynamikker, som for eksempel en sultestrejke, flere af de andre fanger deltog i. Hans Enrico Nati udtaler direkte, at Amagermanden "aldrig har været en del af fællesskabet" og at han "ikke vil nedværdige mig til at være sammen med ham. Man må sætte en grænse".

Årsagen til denne totale isolation er klar i medfangernes øjne: hans forbrydelser. Selvom mange indsatte afsoner for alvorlig kriminalitet, trækker de en skarp grænse ved seksualforbrydelser, især mod kvinder. Hans Enrico Nati formulerede det råt for usødet ved at sige: "Manden har voldtaget syv kvinder og slået to ihjel. Ville du have socialt samvær med ham?" Denne holdning indikerer en form for internt hierarki eller moralsk kodeks blandt visse indsatte, hvor seksualforbrydere placeres nederst. Medfangerne anser ham som et andenrangsmenneske og mener, at han burde placeres et andet sted, hvor han ville være sammen med "ligeværdige", altså andre dømte for lignende forbrydelser, som for eksempel i Herstedvester eller på Sikringen. De fryser ham bevidst ud som en konsekvens af hans handlinger.

Fra Kriminalforsorgens side har fængselsinspektøren i Statsfængslet Østjylland, Jørgen Bang, udtalt sig generelt om situationen uden at kommentere specifikt på Marcel Lychau Hansen. Han bekræfter, at placering af indsatte besluttes centralt, men at man i fængslet holder ugentlige statusmøder, hvor de indsattes trivsel, herunder sociale forhold, drøftes. Målet er, at indsatte skal have mulighed for social kontakt, og hvis en indsat har svært ved at indgå i fællesskaber – enten fordi de ikke ønsker det, eller fordi andre ikke ønsker kontakt med dem – så kan man undersøge muligheder for omplacering til et mere passende miljø. Bang understreger, at det ikke er ønskeligt på sigt, at en indsat udelukkende har kontakt med personalet. Han tager dog afstand fra Hans Enrico Nati's offentlige udmeldinger om at fryse Amagermanden ud, da han finder det "afstandstagende" og "ikke menneskeværdigt" at opdele indsatte i "gode" og "andenrangsmennesker". Han mener, det er "lidt forkert" når man selv er i den situation, man er i, og at det er som om man siger, "der er nogle gode mennesker, det er os, og så findes der nogle andenrangsmennesker".

På trods af fængselsinspektørens bekymringer over den etiske side af sagen, forbliver virkeligheden for Amagermanden, at han afsoner sin livstidsdom i dyb isolation fra sine medfanger. Hans forbrydelser har ikke kun kostet ofre deres liv og tryghed, men har også resulteret i en social udstødelse selv inden for fængselsvæsenets mure. Han sidder isoleret på den særligt sikrede afdeling, hvor ingen fanger gider at være sammen med ham.

Ofrene og samfundets reaktion

Mens fokus ofte falder på gerningsmanden og efterforskningen, er det vigtigt at huske på ofrene for Amagermandens brutale handlinger. De to kvinder, der mistede livet, og de syv kvinder, der blev udsat for voldtægt, bærer ar på sjælen for livet. Sagskomplekset sendte chokbølger gennem det danske samfund, især på Amager, hvor mange af forbrydelserne fandt sted. Frygten spredte sig, mens en ukendt gerningsmand terroriserede området. Opklaringen af sagen var derfor en stor lettelse for mange, men den kunne aldrig slette de lidelser, ofrene og deres pårørende havde gennemgået.

Offentlighedens interesse for sagen har været enorm, både under efterforskningen, retssagen og i årene efter dommen. Sager som denne rejser vigtige spørgsmål om sikkerhed, retssystemet, straffens formål og de langvarige konsekvenser af kriminalitet for både ofre og samfund. Mediernes dækning og offentlighedens fascination – eller afsky – understreger, hvor dybt sådanne sager påvirker den kollektive bevidsthed. Amagermandens livstidsdom og hans nuværende situation i fængslet understreger den alvor, samfundet tillægger hans handlinger, og den langvarige konsekvens, sådanne forbrydelser har for både gerningsmand og samfund.

Ofte Stillede Spørgsmål om Amagermanden

Hvor mange har Amagermanden dræbt?

Marcel Lychau Hansen, kendt som Amagermanden, blev dømt for to drab. Ud over drabene blev han også dømt for syv voldtægter.

Hvad fældede Amagermanden?

Amagermanden blev fældet af DNA-spor. En sjuskefejl begået under en voldtægt i 2011 førte til, at politiet fik en DNA-profil, der matchede spor fra ældre, uopklarede sager, herunder drab og voldtægter begået mange år tidligere. DNA-beviset var afgørende for at knytte ham til forbrydelserne.

Er Amagermanden kommet ud af fængslet?

Nej, Marcel Lychau Hansen afsoner en livstidsdom for mord og voldtægter. En livstidsdom er Danmarks strengeste straf og betyder i princippet fængsel på ubestemt tid. Han sidder aktuelt i Statsfængslet Østjylland og er ikke løsladt.

Hvor afsoner Amagermanden sin straf?

Efter at have afsonet en periode på Anstalten ved Herstedvester, der er kendt for at huse landets farligste mordere, pædofile og voldtægtsmænd, blev Marcel Lychau Hansen flyttet til Statsfængslet Østjylland. Han sidder på en særligt sikret afdeling i dette topsikrede jyske fængsel, hvor Danmarks mest flugttruede fanger bliver placeret.

Hvordan er Amagermandens forhold til andre indsatte?

Ifølge rapporter fra medindsatte, herunder Hans Enrico Nati, er Marcel Lychau Hansen fuldstændig isoleret og frosset ud af fællesskabet blandt sine medfanger på den særligt sikrede afdeling. Hans forbrydelser, især voldtægterne, har angiveligt ført til, at de andre indsatte nægter at have social kontakt med ham. Han er ikke en del af fællesskabet, og medfangerne vil ikke snakke med ham.

Kunne du lide 'Amagermanden: Historien om en livstidsdom'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.