Nazgûl og den Hemmelige Kunstner

Verdenen skabt af J.R.R. Tolkien i Ringenes Herre er fyldt med utallige mysterier og fascinerende karakterer. Blandt de mest skrækindjagende figurer er de dystre Ringånder, kendt som Nazgûl. Deres hvisken og tilstedeværelse varsler fare og mørke. Men hvor mange var der egentlig af disse frygtelige tjenere, og hvilken forbindelse har en prominent dansk skikkelse til illustrationen af dette episke værk?

Hvem er Nazgûl, og hvor mange er der?

Nazgûl, også kendt som Ringånderne eller De Ni, er blandt Saurons mest frygtindgydende håndlangere i Midgård. Oprindeligt var de mægtige konger blandt menneskene, der blev forført af Saurons magt og modtog hver en af de ni magtringe. Disse ringe gav dem stor magt og et forlænget liv, men i sidste ende fordærvede de dem og forvandlede dem til udødelige spøgelser, bundet til Saurons vilje.

Som spøgelser er de usynlige for det blotte øje, medmindre man bærer Den Ene Ring, som tillader bæreren at se dem i deres spektrale form som blege skikkelser med brændende øjne, gråt hår og sølvhjelme. I Midgård optræder de typisk indhyllet i sorte kapper og sølvrustninger, hvilket giver dem et uhyggeligt udseende, der minder om Døden selv. De tjener som Saurons løjtnanter og annoncerer deres tilstedeværelse med skrækindjagende skrig.

Der er ni af disse mest forfærdelige tjenere af Sauron. De er kendt kollektivt som Nazgûl eller De Ni. Den mest bemærkelsesværdige af dem er Heksekongen af Angmar, der er anerkendt som den dødeligste kriger i Mordors styrker og lederen af Ringånderne.

I Peter Jacksons filmtrilogi, baseret på Tolkiens bøger, ser vi de ni Nazgûl optræde samlet i flere scener. En mindeværdig scene viser dem jage hobbitten Frodo og elveren Arwen frem mod Ford of Bruinen. Da heltene krydser floden, fremmaner Arwen vandet til at skabe en oversvømmelse, der fejer Ringånderne væk og får dem til at miste deres heste. Denne scene understreger deres magt, men også deres sårbarhed over for naturens kræfter og magisk modstand.

Forskellige kunstnere og producenter har gennem årene skabt fortolkninger af Nazgûl. For eksempel har Iron Studios produceret en detaljeret statue af en Nazgûl til hest, der fanger den uhyggelige essens af disse figurer, som de optræder i filmene – ridende på en mørk hest med røde øjne, klar til jagten på Den Ene Ring.

Dronningen og Drømmeverdenen i Midgård

Parallelt med de mørke fortællinger om Nazgûl findes der en lysere, men lige så fascinerende historie om en uventet forbindelse mellem Tolkiens verden og det danske kongehus. Allerede som barn viste Hendes Majestæt Dronning Margrethe II en stor interesse for at tegne. Denne kunstneriske åre lå til familien, inspireret af både hendes mormoder og en ældre slægtning, begge talentfulde kunstnere.

I starten af 1970'erne blev Dronning Margrethe dybt fascineret af J.R.R. Tolkiens episke trilogi, Ringenes Herre. Hendes begejstring førte til, at hun skabte en serie skitser baseret på bøgernes univers. I et bemærkelsesværdigt skridt sendte hun uopfordret disse skitser til forfatteren selv. For at bevare sin anonymitet anvendte hun pseudonymet Ingahild Grathmer.

Tolkien havde generelt en modvilje mod illustrationer af sit værk. Han mente, at læserne selv skulle skabe deres egne billeder og forestillinger om Midgård i deres fantasi. Alligevel gemte han tegningerne fra den ukendte kunstner. Ved hans død i 1973 fandt man to af Grathmers tuschskitser i hans frakkelomme, og resten dukkede op ved gennemgangen af hans dødsbo. Flere af skitserne bar endda Tolkiens varme anbefalinger. Da kunstneren bag pseudonymet blev afsløret, viste det sig altså at være Danmarks Dronning.

I 1977 genudgav Gyldendal Ringenes Herre på dansk, og forlaget valgte at inkludere Dronningens illustrationer. Disse illustrationer er kendetegnet ved deres flydende og drømmeagtige stil, ofte inspireret af jugendstilen. Dronningen valgte bevidst ikke at sætte ansigter på hovedpersonerne i sine tegninger, hvilket på sin vis respekterede Tolkiens ønske om at lade læserens fantasi udfylde detaljerne.

En Livslang Kunstnerisk Rejse

Dronning Margrethes kunstneriske virke stoppede ikke med illustrationerne til Ringenes Herre. Hun har fortsat med at tegne og male gennem hele sit liv og arbejder i forskellige medier, herunder akvarel, oliekridt og akrylmaleri. Hendes stil spænder fra det naturalistiske til mere abstrakte udtryk.

Små skitseblokke har altid været en fast følgesvend på hendes rejser, hvilket vidner om en konstant trang til at indfange indtryk, motiver og idéer, hvad enten det er til malerier, broderier, kirketekstiler eller balletkostumer. Hendes inspiration henter hun fra vidt forskellige kilder: naturen omkring slottene, indtryk fra rejser (ikke mindst i Grønland og Norge), arkæologi, sagn, litteratur og ikke mindst hendes egen rige fantasi.

Akvarelmaleriet tog hun for alvor fat på i midten af 1970'erne. Udover de tidligere nævnte illustrationer til Ringenes Herre, skabte hun en serie på næsten 50 eventyrlige illustrationer i smukke pastelfarver til godnatlæsning for sine sønner – igen inspireret af den beundrede trilogi. Hun har også brugt akvarel til at fastholde indtryk fra sine mange rejser, et medie der er praktisk at have med sig.

Akrylmaleriet på lærred har også været et centralt medie, hvor hun har afprøvet forskellige stilarter gennem de seneste 30 år. Dette har resulteret i talrige maleriserier. Blandt de mere livsglade finder man serier som "Flaget" til spisesalonen på Kongeskibet Dannebrog, "Årstiderne" og "Sicilianske søjler", samt stilleben med sommerlige blomstervaser. Mere dramatiske og dystre motiver ses i serier som "Skyen" og rækken af "Stendysser og Hulsten". I de seneste 20 år har Dronningen ofte arbejdet i klare, stærke farver og et mindre naturalistisk formsprog, som det ses i serierne "Fra de yderste fjelde" med tomme, drømmeagtige landskaber, "Fra den yderste kyst" inspireret af færøske landskaber, og de senere, mere abstrakte serier af fantasifrugter ("Egensindige frugter") og knogle-lignende, deforme figurer i stærke farver ("Knokler"), der refererer til arkæologi.

Dronning Margrethes kunstneriske bidrag til Ringenes Herre er et unikt kapitel i både dansk kulturhistorie og Tolkiens reception. Det viser, hvordan et litterært mesterværk kan inspirere kunst på tværs af grænser og status.

Ofte Stillede Spørgsmål

Spørgsmål: Hvor mange Nazgûl er der i Ringenes Herre?

Svar: Der er ni Nazgûl, også kendt som Ringånderne eller De Ni.

Spørgsmål: Hvilket pseudonym brugte dronning Margrethe, da hun illustrerede Ringenes Herre?

Svar: Dronning Margrethe brugte pseudonymet Ingahild Grathmer.

Spørgsmål: Hvem var Nazgûl oprindeligt?

Svar: De var oprindeligt mægtige konger blandt menneskene, der blev fordærvet af de ni magtringe, de modtog fra Sauron.

Spørgsmål: Hvorfor beholdt Tolkien Dronning Margrethes skitser?

Svar: Selvom Tolkien generelt var imod illustrationer af sit værk, værdsatte han kvaliteten af Dronningens (Ingahild Grathmers) skitser og gemte dem. Nogle bar endda hans varme anbefalinger.

Spørgsmål: Hvornår blev Dronning Margrethes illustrationer udgivet med Ringenes Herre?

Svar: De blev udgivet i den danske genudgivelse af Ringenes Herre fra Gyldendal i 1977.

Spørgsmål: Hvilke andre typer kunst laver Dronning Margrethe?

Svar: Udover illustrationer maler hun i akvarel, oliekridt og akryl. Hun skaber malerier, broderier, kirketekstiler og designer kostumer til ballet. Hendes værker spænder over forskellige stilarter og motiver, fra landskaber og stilleben til mere abstrakte og fantasifulde serier.

Fortællingen om Nazgûl og historien om Dronning Margrethes hemmelige kunstneriske bidrag er blot to eksempler på den rigdom og de mange lag, der findes omkring Tolkiens udødelige værk. De vidner om, hvordan fantasy kan inspirere, skræmme og forbinde mennesker på tværs af generationer og samfundslag.

Kunne du lide 'Nazgûl og den Hemmelige Kunstner'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.