Rikke Hertz: En Livshistorie

Rikke Hertz er kendt for sin karriererådgivning, hvor hun hjælper mennesker med at navigere i professionel tvivl og finde nye veje. Men for nylig har Rikke Hertz også delt en dybt personlig historie, der kaster lys over hendes egen fortid og de usikkerheder, der er opstået omkring hendes adoption fra Sydkorea i 1970'erne. Denne artikel udforsker både hendes arbejde med at guide andre og hendes egen rejse mod at forstå sin oprindelse i lyset af nye, foruroligende oplysninger om adoptionspraksis.

Om Rikke Hertz' Karrierecoaching

I Rikke Hertz' karriererådgivning er udgangspunktet ofte tvivl. Klienter kan have mistet troen på deres muligheder for at komme videre i et job, eller de kan have helt urealistiske forventninger til, hvad der er muligt for dem. Der er næsten altid mange mulige veje at gå og et bredt udvalg af brancher at vælge imellem, hvilket kan virke overvældende.

Processen i coachingforløbet handler om at planlægge den specifikke rute sammen med klienten. Denne rute har til formål at bringe personen mod en større bevidsthed om egne evner, potentialer, muligheder og konkrete mål for fremtiden. Rikke Hertz' stil beskrives som direkte; hun taler ikke folk efter munden, men siger det, der skal siges, og det, klienten har brug for at høre. Dette gøres på en empatisk måde, der er konstruktiv og peger fremad, med fokus på at åbne op for nye muligheder. Filosofien er klar: man river ikke ned, men bygger op – og det gør man sammen.

Coachingen hos Rikke Hertz er ikke udelukkende baseret på, at klienten selv skal finde alle svarene gennem spørgsmål. Selvom hun stiller mange spørgsmål for at facilitere refleksion, er hun også parat til at give råd og inddrage egne eller andres relevante erfaringer i samtalen. Denne tilgang kombinerer elementer af coaching og mentoring.

På grund af den store interesse for individuel rådgivning har Rikke Hertz i mange år haft helt lukket ned for muligheden for at starte nye forløb. Hun udtrykker stor taknemmelighed og beærelse over den vedvarende interesse. Hun kontakter løbende de personer, der er skrevet op på hendes venteliste, og giver direkte besked, hvis der opstår mulighed for at tilbyde et forløb. Information om prisen for et forløb er ikke specificeret i den tilgængelige information.

Den Personlige Rejse: Adoptionen og Fortiden

Rikke Hertz er 52 år gammel. Hendes opfattelse af sin tidlige barndom har i årevis været formet af en specifik historie og et tidligt billede. Når hun ser det første billede af sig selv fra børnehjemmet i Korea, får hun kontakt med et billede af et "forpinte, bange, sårbare og utrygge lille menneske". Blikket på billedet beskrives som "helt tomt og hjerteskærende". Tidligere tolkede hun dette blik som udtryk for ulykke på grund af en baggrund, hvor hendes mor ikke ville have hende, og hun følte taknemmelighed over at være kommet til en "sød og kærlig familie i Danmark".

Den historie, hun altid har fået fortalt, lyder, at hun som spæd blev fundet ved en skraldespand, efterladt af sin biologiske mor, og derefter blev afleveret på et børnehjem, hvorfra hun senere blev adopteret til Danmark.

Usikkerheden Opløser Forestillingerne

De seneste år er virkeligheden omkring adoptioner i 1970'erne begyndt at blive "foldet ud", især i forbindelse med afsløringer om potentiel svindel. Disse afsløringer har haft en dybtgående effekt på Rikke Hertz' forståelse af sin egen tidlige barndom og har opløst alle hendes hidtidige forestillinger. Det "lille strå", hun havde at holde i – den kendte historie om hendes oprindelse – "bøjede".

I dag ved Rikke Hertz "slet ikke", om den historie, hun altid har troet på, passer. Hun "aner ikke", hvad der præcist skete i hendes første halvandet år. Den specifikke fortælling om at blive fundet ved en skraldespand og afleveret på et børnehjem passer "sandsynligvis ikke", da den historie "åbenbart [er] copy-pastet på tusindvis af falske adoptionspapirer". Dette sår fundamental tvivl om hendes historie. Hun ved ikke, om hun overhovedet har været på børnehjem, om hun har sit rigtige koreanske navn, eller om hun er blevet byttet med et andet barn i forbindelse med adoptionen. Som hun selv udtrykker det, er "alt oppe i luften".

Denne nye usikkerhed betyder, at hun pludselig ikke længere ser sig selv som "den heldige lille pige, der blev reddet". I stedet står hun over for den potentielt foruroligende mulighed, at hun kan være et "produkt af en menneskehandel". Tanken om dette er svær, og hun er lettet over, at hendes danske forældre, der døde for en del år siden, ikke oplever denne situation. De adopterede med de bedste intentioner, men kan uvidende have været involveret i noget dybt problematisk, "en slags menneskehælere uden at vide det".

Det er en udfordring for Rikke Hertz at føle sine egne følelser i denne situation, fordi hun mangler et solidt grundlag af viden at basere dem på. Den primære følelse, hun kan identificere, er en følelse af fortabthed. Hun reflekterer over, at den lille pige på billedet er den eneste, der faktisk "ved det", men hun kan ikke huske det. Og da den lille pige kunne have fortalt sin historie, var der "ingen, der ville høre den".

Det Bredere Perspektiv: Adoptioner fra Sydkorea

Rikke Hertz' personlige historie udspiller sig inden for en bredere kontekst af internationale adoptioner fra Sydkorea. Siden slutningen af 1960'erne er omkring 9.000 børn blevet adopteret af danske forældre fra Sydkorea. På verdensplan er omkring 200.000 børn adopteret ud af Sydkorea, og yderligere 200.000 er adopteret internt i landet.

Omfanget af svindel og overtrædelser af menneskerettigheder inden for den sydkoreanske adoptionsbranche i fortiden er kommet i fokus. I 2022 besluttede Sandhedskommissionen i Sydkorea at iværksætte en officiel undersøgelse af disse forhold. Denne undersøgelse er baseret på en række sager, herunder 332 sager specifikt fra Danmark. En konklusion fra Sandhedskommissionen ventes i løbet af næste år.

Også i Danmark tages der skridt. Folketinget har i efteråret øremærket 12,6 millioner kroner til at iværksætte en historisk undersøgelse på området. Organisationen DKRG (Den Koreanske Rødder Gruppe) kæmper for, at denne danske undersøgelse ikke kun bliver historisk, men også juridisk og uvildig. En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen, der blev offentliggjort i starten af året, vurderede, at der "tyder på systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea i 70’erne og 80’erne inden for adoptionsområdet".

Reflektioner og Søgen efter Svar

Da medierne begyndte at rapportere om "regulært og bevidst fusk" med adoptioner, og det viste sig at involvere mennesker, Rikke Hertz kendte eller havde mødt via KoreaKlubben (en klub for adoptivforældre og deres børn), begyndte hun at "kunne huske ting", som hun ellers havde glemt eller fortrængt.

For eksempel fortalte hendes mor, Ellis, at Rikke kaldte på én, lige da hun kom til Danmark, og at hun sad med sine ting ude ved hoveddøren. Rikke undrer sig i dag over, om det kan have været hendes biologiske mor, hun kaldte på. Hun kom til Danmark med smitsom leverbetændelse. Dette rejser spørgsmålet, om hun mon kan være blevet taget fra sine biologiske forældre, mens hun lå på hospitalet. Hun nævner, at der findes sager, hvor børn er blevet "løjet døde" i forbindelse med adoptioner.

Som clairvoyant har Rikke Hertz naturligvis forsøgt at bruge sine evner til at få adgang til information i sig selv, der kunne forklare tingene, men hun "kan intet se eller mærke". Hun har også aktivt søgt efter svar gennem mere konventionelle metoder som at søge i arkiver og forsøge med DNA-profiler. Men i hendes tilfælde er der "ingen spor". Denne totale mangel på information finder hun "mærkeligt". Hun spekulerer på, om det kan skyldes, at "de [måske] troede, at [hun] var død" i Korea.

Hendes følelse omkring sin barndom er fundamentalt forandret. Før, selv med en smertefuld start, "var der i det mindste en historie" – historien om at være adopteret af Ellis og Carsten og være "heldig". Nu er der i stedet "et stort hul", en uvished om de mest grundlæggende fakta om hendes tidligste liv.

På trods af smerten ved de nye afsløringer er Rikke Hertz lykkelig for, at hun får denne nye viden på et godt tidspunkt i sit liv, hvor hun generelt har det godt, og ikke tidligere, hvor hun har haft det "rigtig skidt", og hendes selvværd har været i bund. Når hun hører om detaljerne i "dobbelt bogføring og snyd med små børn", bliver hun dybt vred. Hun ser det tydeligt som "løgn, tyveri og menneskehandel". Hun nævner eksempler på mødre, der blev narret med falske oplysninger om risiko for for tidlig fødsel, lokket til klinikker i Seoul, hvor de fødte, og bagefter blev bildt ind, at deres barn var dødt. Hun stiller det retoriske spørgsmål: "Hvem gør det?"

Sammenligning: Fortid vs. Nuværende Usikkerhed

Ofte Stillede Spørgsmål om Rikke Hertz

Hvem er Rikke Hertz?
Rikke Hertz er en 52-årig person kendt for sin karriererådgivning og for offentligt at have delt sin dybt personlige og nu usikre historie omkring sin adoption fra Sydkorea i 1970'erne.

Hvad handler Rikke Hertz' karriererådgivning om?
Hendes rådgivning tager udgangspunkt i klienters tvivl omkring deres professionelle liv. Hun hjælper med at planlægge en rute mod større bevidsthed om evner og muligheder. Hendes stil er direkte, men empatisk, og hun giver både spørgsmål og råd baseret på erfaring for at bygge klienten op og pege fremad.

Hvad koster et forløb hos Rikke Hertz?
Den tilgængelige information, som denne artikel bygger på, angiver desværre ikke prisen for et forløb hos Rikke Hertz. Det nævnes dog, at der er venteliste til individuelle forløb.

Hvorfor er Rikke Hertz usikker på sin tidlige barndom?
Usikkerheden skyldes nye oplysninger og igangværende undersøgelser omkring potentiel svindel med adoptionspapirer og ulovlig praksis i Sydkorea i 1970'erne. Dette sår alvorlig tvivl om sandheden af den historie, hun altid har fået fortalt om sin oprindelse, herunder om hun overhovedet har været på børnehjem, og hvordan hun reelt blev adskilt fra sin biologiske familie.

Hvad er Sandhedskommissionen i Sydkorea, og hvad undersøger den?
Sandhedskommissionen (Truth and Reconciliation Commission) i Sydkorea er en instans, der siden 2022 undersøger omfanget af svindel, ulovligheder og overtrædelser af menneskerettigheder inden for landets adoptionsbranche. Dette inkluderer en gennemgang af sager vedrørende adoptioner til udlandet, herunder de mange sager fra Danmark.

Hvor mange koreanske børn er adopteret til Danmark?
Siden slutningen af 1960'erne er omkring 9.000 børn blevet adopteret fra Sydkorea af danske forældre. Sydkorea er et af de lande, hvorfra flest børn er adopteret til Danmark.

Har Rikke Hertz fundet svar på sin oprindelse?
Ifølge den tilgængelige information har Rikke Hertz endnu ikke fundet konkrete svar, der kan bekræfte eller afkræfte detaljer om hendes tidligste liv. Hendes forsøg via clairvoyance, arkiver og DNA-profiler har indtil videre ikke givet entydige spor, hvilket hun finder mærkeligt.

Afslutning

Rikke Hertz' historie er et stærkt vidnesbyrd om, hvordan fortiden kan være mere kompleks og usikker, end man nogensinde har troet. Hendes personlige rejse for at afdække sandheden om sin egen oprindelse, parallelt med hendes professionelle arbejde med at hjælpe andre med at finde klarhed og vej i deres karriere, understreger vigtigheden af både personlig indsigt og en vedholdende søgen efter sandhed, selv når den er smertefuld og afslører dybe uretfærdigheder. Hendes erfaring kaster lys over de bredere, alvorlige problematikker omkring internationale adoptioner og den potentielle lidelse og de ubesvarede spørgsmål, der kan ligge bag selv de historier, der i årtier er blevet opfattet som lykkelige og afsluttede.

Kunne du lide 'Rikke Hertz: En Livshistorie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.