Mormonisme: Skikke, Sorg og Engle

Mormonsk tro og kultur indeholder mange unikke skikke og overbevisninger, der former medlemmernes liv fra fødsel til død. Fra dybt personlige overbevisninger om efterlivet til specifikke ritualer ved begravelser og diskussioner om personlig moral, giver et indblik i disse aspekter en dybere forståelse af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Denne artikel udforsker nogle af disse facetter baseret på tilgængelig information.

Kirkens lære forbyder strengt seksuel aktivitet før og uden for et monogamt, heteroseksuelt ægteskab. Denne lære stammer fra kirkens grundlægger Joseph Smith og er nedfældet i Mormons Bog. Begrebet "soaking" er opstået i onlinefora og refererer til en praksis, hvor seksuel aktivitet angiveligt foregår på en måde, der undgår fuld penetration. Nogle kilder nævner formålet er at omgå kirkens regler mod premarital sex. Termen menes at stamme fra udtrykket "dick soak" omkring 2009 og udviklede sig til "soaking" omkring 2011, før det blev mere udbredt omkring 2019.

Det er svært at vide præcist, hvor udbredt denne praksis er blandt unge mormoner, da emnet sex ofte er omgivet af hemmelighed og skam i kirken. Underrapportering på grund af social ønskværdighed er et kendt problem selv i anonyme undersøgelser af mange stigmatiserede seksuelle adfærdsmønstre. En amerikansk undersøgelse fra 2002 fandt, at mormonske teenagere i højere grad end nogen anden religiøs gruppe rapporterede, at deres forældre ville blive "ekstremt vrede", hvis de havde sex før ægteskabet (78%). På trods af forbuddet fandt en undersøgelse fra 1992 foretaget af sociologer fra kirkens universitet, at 60% af 1000 adspurgte mormonske teenagepiger rapporterede at have haft sex før ægteskabet. En mindre undersøgelse fra 1995 af 158 gifte mormonske kvinder fandt, at 32% rapporterede at have haft premarital sex. Dette understreger kompleksiteten i at håndtere seksualitet inden for kirkens strenge rammer.

Mormonske Begravelsespraksis og Sorg

Mormonernes begravelsespraksis og ritualer er dybt forankret i deres tro på et efterliv og familiens evige bånd. Selvom der ikke er en fastsat sorgperiode, finder begravelser typisk sted cirka en uge efter dødsfaldet.

Forberedelse af den afdøde

Hvis den afdøde havde modtaget sin tempelbegavelse (en hellig ceremoni i templet), vil de blive klædt i tempeltøj under hvidt tøj. Dette gøres af et indviet familiemedlem af samme køn. Tempeltøjet består af hvidt undertøj udstedt af Kirken. Det hvide tøj inkluderer for både mænd og kvinder langærmede toppe. Mænd bærer lange bukser, hvide sokker, hvide sko og et hvidt slips. Kvinder bærer gulvlange kjoler eller nederdele, hvide strømper og hvide sko. Personen må kun klædes af en person af samme køn, ideelt set et indviet familiemedlem. Hvis dette ikke er muligt, vil en biskop udpege et indviet medlem af menigheden til opgaven. Hvis lokale love kræver, at en bedemand klæder kroppen, skal den indviede person være til stede for at sikre, at tøjet bæres korrekt.

Mindesammenkomst/Fremvisning

Der afholdes normalt en offentlig mindesammenkomst eller fremvisning (også kaldet 'wake' eller 'viewing'). Dette finder ofte sted samme sted som selve begravelsen. Mange mormoner har en åben kiste ved fremvisningen. Efter at alle sørgende har haft mulighed for at vise deres respekt, lukkes kisten. Kun nære venner og familie forbliver derefter for at sørge og bede sammen, før begravelsesceremonien begynder. I nogle tilfælde deltager en biskop for at tilbyde trøst og vejledning.

Begravelsesceremonien

Selve begravelsesceremonien ledes af en biskop eller et andet medlem af Kirkens Generalautoritet. Ceremonien indeholder salmer, skriftlæsninger og mindetaler (eulogies). Der lægges vægt på bøn for den afdødes frelse og opnåelse af evigt liv, med fokus på forsoning, så sjælen kan opstige til Det Celestiale Rige ved Jesu genkomst. Begravelser holdes aldrig om søndagen. Mormoner tror, at søndagen, sabbatten, skal bruges til at fejre Gud, og en begravelse anses ikke for at være en passende form for fejring.

Begravelsen på kirkegården

Efter begravelsesceremonien begiver kisten og de fremmødte sig til kirkegården for jordfæstelsen. Deltagelsen ved gravstedsceremonien kan enten være åben for alle eller begrænset til en mindre gruppe af de nærmeste. Ceremonien ledes af en Melkisedekpræstedømmebærer, som indleder med en bøn og beder om Guds nærvær, mens han selv handler i Guds navn. Der siges en række velsignelser og bønner for både de efterladte og den afdøde. Disse ord er ment til at give afslutning og trøst til dem, der sorg over tabet.

Måltid arrangeret af Kirkens kvinder

I mange mormonske samfund samles nære familiemedlemmer og venner i kirken efter begravelsen for at dele et måltid, der er tilberedt af kvindernes Hjælpeforening (Relief Society). Typisk serveres skinke eller kalkun med kartofler, salat og boller, efterfulgt af dessert. Dette fælles måltid giver de efterladte en mulighed for at reflektere over dagens begivenheder, dele minder og simpelthen være sammen i en svær tid. At miste nogen er aldrig let, men de overbevisninger, der deles inden for et religiøst fællesskab, kan hjælpe medlemmerne med at bearbejde de følelser, der følger med døden. At tage sig tid til at reflektere og udtrykke kærlighed til hinanden kan være en kilde til trøst i en tid, der føles tom og forvirrende.

Mormonernes tro på død og efterliv

Mormoner har specifikke overbevisninger om, hvad der sker, når en person dør. Mange, men ikke alle, tror, at sjælen forlader kroppen og dømmes til enten et åndeparadis eller et åndsfængsel. Hvis sjælen er god, stiger den op til et åndeparadis; hvis ikke, befinder den sig i et åndsfængsel. En sjæl i åndsfængslet forbliver dog ikke nødvendigvis der for evigt. Det menes, at når Jesus vender tilbage til Jorden, vil alle sjæle blive dømt igen og sendt til et af tre riger. Disse riger afspejler forskellige grader af herlighed og er baseret på den enkeltes retskaffenhed og tro i livet:

Mormonsk doktrin understreger betydningen af forfædre, og hvordan de har haft og fortsat vil have indflydelse på kommende generationer. Det er derfor almindeligt, at den afdøde både sørges og fejres længe efter, for eksempel på fødselsdage eller specifikke årsdage.

Englen Moroni: Profet og Himmelsk Budbringer

Moroni er en central figur i mormonsk tro. Han er kendt både som en profet fra oldtiden og som en engel, der viste sig for Joseph Smith.

Hvem var Moroni?

Ifølge Mormons Bog var Moroni en af de sidste nephitiske profeter og søn af profeten Mormon. Han afsluttede optegnelserne på guldpladerne, som ifølge troen indeholder beretningen om Guds handlinger med folkene i det gamle Amerika, og som Joseph Smith senere oversatte. Moroni nedgravede pladerne, og ifølge Joseph Smith viste Moroni sig senere for ham som en himmelsk budbringer.

Moronis fremtræden for Joseph Smith

Joseph Smith beskrev Moroni som en "lysets engel", der bar en løs kåbe af udsøgt hvidhed – hvidere end noget jordisk, han nogensinde havde set. Hans hænder og arme var bare lidt over håndleddet og var rene og hvide. Hans kåbe var usædvanligt hvid, og hele hans person var herlig ud over beskrivelse. Joseph Smiths søster, Katharine, beskrev englen som klædt i hvidt klæde af en hvidhed ud over noget, Joseph havde set i sit liv, med et bælte om taljen. Hun så hans hænder og håndled, og de var rene og hvide.

Teologisk Betydning

På grund af sin instrumentelle rolle i evangeliets genoprettelse identificeres Moroni ofte af Sidste Dages Hellige som englen nævnt i Åbenbaringen 14:6: "og jeg så en anden engel flyve midt på himlen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for enhver nation og stamme og tungemål og folk." Billedet af englen Moroni, der blæser i en trompet, bruges ofte som et uofficielt symbol for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Statuer af englen står på toppen af mange mormonske templer, hvor de fleste statuer vender mod øst. Moroni optræder også på forsiden af nogle udgaver af Mormons Bog.

Ofte Stillede Spørgsmål om Mormonsk Tro og Skikke

Hvad er 'soaking'?

'Soaking' er et begreb, der er opstået i onlinefora, og som beskriver en praksis, der angiveligt omgår kirkens strenge regler mod sex før ægteskabet ved at undgå fuld penetration. Praksissen er kontroversiel og dens udbredelse er svær at fastslå på grund af tabuet omkring sex i kirken.

Er der en fastsat sorgperiode i mormonismen?

Nej, der er ingen fastsat sorgperiode. Mormoner tror, at sorg er personlig, selvom ugen mellem dødsfaldet og begravelsen anerkendes som den sværeste tid. De efterladte støtter hinanden, beder, deler historier og finder trøst i troen.

Hvornår må mormonske begravelser ikke afholdes?

Mormonske begravelser holdes aldrig om søndagen, da denne dag er helliget fejring af Gud.

Hvad er tempeltøj?

Tempeltøj er helligt undertøj udstedt af Kirken til medlemmer, der har modtaget deres tempelbegavelse. Det bæres under almindeligt tøj som en påmindelse om pagter indgået i templet.

Hvem er englen Moroni?

Moroni var ifølge Mormons Bog en profet fra oldtiden. Han viste sig senere for Joseph Smith som en engel og viste ham, hvor guldpladerne var nedgravet. Han er en vigtig figur i genoprettelsen af evangeliet og symboliseres ofte af en trompetblæsende engel på templer og i kirkens symbolik.

Hvad sker der efter døden ifølge mormonismen?

Ifølge mange mormonske overbevisninger forlader sjælen kroppen og dømmes til enten et åndeparadis eller et åndsfængsel. Ved Jesu genkomst vil alle sjæle blive dømt igen og sendt til et af tre herligheds riger: Det Celestiale, Det Terrestriske eller Det Telestiale Rige, baseret på deres retskaffenhed.

Kunne du lide 'Mormonisme: Skikke, Sorg og Engle'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.