Prinsesse Benedikte, Apanage og Kongehuset

Prinsesse Benedikte, en central figur i den danske kongefamilie, har for nylig rundet et markant hjørne og fyldt 80 år. Ofte beskrevet som 'den evige to’er' i skyggen af sine to søstre, Dronning Margrethe og Dronning Anne-Marie, er Prinsesse Benedikte nu flyttet hjem til Danmark. Hendes position i kongehuset og de økonomiske forhold omkring medlemmer af den kongelige familie er emner af stor offentlig interesse. Denne artikel dykker ned i de fakta, der omgiver Prinsesse Benediktes og Kongehusets finanser, titler og plads i Danmark.

Hvad er Apanage? En Introduktion

Begrebet apanage refererer til en årlig økonomisk ydelse, også kendt som årpenge, som udbetales til eller på vegne af fyrstelige personer i visse nationer. I Danmark er det regenten og det danske kongehus, der årligt modtager en statsydelse fra den danske regering.

Denne statsydelse er designet til at dække en række udgifter, som er forbundet med Kongehusets virke og opretholdelse. Disse omkostninger inkluderer blandt andet udgifter til personale, den nødvendige administration, vedligeholdelse af de bygninger, der står til rådighed for Kongehuset, afholdelse af royale arrangementer, sikkerhedsforanstaltninger og visse private omkostninger. Dette samlede beløb omtales ofte som et rammebeløb eller årpenge.

Grundlaget for udbetalingen af statsydelsen findes i den danske Grundlovs §§ 10 og 11. Systemet kendes også under betegnelsen Den Kongelige Civilliste eller blot civillisten.

Apanagens Størrelse og Fastlæggelse

Størrelsen på den årlige statsydelse til Kongehuset er ikke statisk; den fastlægges af Folketinget. Specifikt er bestemmelserne nedfældet i Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste fra 2024. Udover at fastsætte det økonomiske rammebeløb, angiver denne lov også, hvilke specifikke palæer og slotte der hører ind under den såkaldte civilliste.

De økonomiske rammer har ændret sig over tid. Ifølge Kongehusets årsberetning for 2024 modtog Kongehuset samlet set cirka 127 millioner kroner i statsydelse for året. De samlede omkostninger for samme år var dog på 133 millioner kroner. Inden for denne statsydelse var et rammebeløb på cirka 18 millioner kroner afsat som årpenge til udvalgte medlemmer af Kongehuset.

Apanage i Perspektiv: Tal fra 2015 og 2024

For at give et bedre indblik i apanagesystemet og de individuelle ydelser, kan vi se på tal fra forskellige år:

I 2015 modtog Kongehuset en statsydelse på 112 millioner kroner. Af dette beløb modtog den daværende Dronning Margrethe 78,4 millioner kroner i apanage.

Prinsesse Benedikte modtog i 2015 et beløb på 1,2 millioner kroner, hvilket svarede til 1,5% af Dronning Margrethes apanage.

Samtidig modtog den daværende Kronprins Frederik 19,3 millioner kroner i årpenge, mens Prins Joachim modtog 3,4 millioner kroner. Kronprinsesse Mary modtog på dette tidspunkt 1,93 millioner kroner, svarende til 10% af de årpenge, der tilfaldt Kronprins Frederik.

Frem til maj 2024 har apanagesystemet set visse justeringer, både i det samlede beløb og for de individuelle modtagere. Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget endda ved flertal at øge den samlede apanage fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt. Denne stigning blev begrundet med, at økonomien ikke havde afspejlet samfundsudviklingen siden 1972.

Pr. maj 2024 ser de individuelle årpengeordninger for de medlemmer, der modtager dem, således ud:

• Kong Frederik modtager cirka 15,4 millioner kroner årligt i rammebeløb fra den overordnede statsydelse.
• Dronning Mary har ikke en separat årpengeordning, men er inkluderet under Kongens årpenge.
• Dronning Margrethe modtager 12 millioner kroner årligt til dækning af hendes udgifter til personale og bolig.
• Prinsesse Benedikte modtager 1,4 millioner kroner årligt.
• Prins Joachim modtager 4 millioner kroner årligt.

Det er værd at bemærke, at Kronprins Christian også vil modtage årpenge i fremtiden. Han vil få udbetalt syv millioner kroner årligt, hvoraf fire millioner vil komme fra Kong Frederiks årpenge, og de resterende tre millioner fra staten. Kronprinsen vil dog først modtage disse årpenge, når han flytter i egen bolig og får sit eget personale. Kronprins Christian er det eneste af Kongens fire børn, der er tiltænkt en årpengeordning.

Sammenligning af Apanagebeløb (2015 vs. Maj 2024)

For at tydeliggøre udviklingen i apanagebeløbene for forskellige medlemmer af Kongehuset, kan vi opstille en sammenlignende tabel baseret på den tilgængelige information:

Det er vigtigt at bemærke, at tallene for Dronning Margrethe i 2015 og 2024 afspejler forskellige opgørelser (hendes samlede apanage vs. specifikt til personale/bolig), og tabellen er baseret strengt på de tal, der er angivet i kildeteksten.

Skat og Afgifter for Medlemmer af Kongehuset

Et særligt aspekt ved Kongehusets økonomi er spørgsmålet om skat og afgifter. Flere medlemmer af Kongehuset er undtaget fra visse former for beskatning og afgifter. Ifølge den tilgængelige information betaler Dronning Margrethe, prinsgemalen (afdøde Prins Henrik), Prinsesse Benedikte, Kronprins Frederik (nu Kong Frederik), Kronprinsesse Mary (nu Dronning Mary), Prins Joachim og Prinsesse Marie ikke registrerings- eller vægtafgift af motorkøretøjer, de erhverver. Ligeledes er de fritaget for indkomstskat og moms.

Dog er disse medlemmer af Kongehuset underlagt de almindelige regler, når det kommer til betaling af arve- og gaveafgift samt ejendomsskatter. Dette betyder, at visse former for formueoverførsel og ejerskab af fast ejendom beskattes på lige fod med andre borgere.

For Kronprins Christian gælder det, at de medlemmer af den kongelige familie, som modtager årpenge, ikke skal betale indkomstskat, registreringsafgift og grøn ejerafgift. Dette vil altså også gælde for Kronprins Christian, når han begynder at modtage sine årpenge.

Andre Modtagere af Årpenge

Udover de medlemmer af Kongehuset, der indgår i den primære linje, har også andre personer modtaget årpenge fra staten. Grevinde Alexandra, Prins Joachims tidligere hustru, modtog således årpenge på i alt 2,1 millioner kroner. Det kom dog frem den 23. juni 2017, at grevinde Alexandra som den første nogensinde valgte at frasige sig sin apanage. Denne beslutning trådte i kraft den 22. juli 2020, i forbindelse med at hendes yngste søn, Prins Felix, fyldte 18 år.

Grev Ingolf har ligeledes modtaget årpenge fra staten, i alt 1,5 millioner kroner. Det understreges, at hverken Grevinde Alexandra eller Grev Ingolf indgik i arvefølgen til den danske trone.

Titler og Prædikater i Kongehuset: Hvordan Tiltaler Man Prinsesse Benedikte?

Medlemmer af konge- og fyrstehuse har typisk titler og prædikater, der angiver deres relation til monarken eller tronen. Disse formaliteter er vigtige for den korrekte tiltale.

Anvendte Prædikater:

• Hans/Hendes Majestæt: Bruges om en dansk konge og hans dronning samt om en dansk regerende dronning.
• Hans Kongelige Højhed (H.K.H.) og Hendes Kongelige Højhed (H.K.H.): Benyttes om kronprinsen og kronprinsessen, monarkens øvrige børn og deres ægtefæller, tronfølgerens børn og deres ægtefæller (og videre i den ældste linje), samt om en regerende dronnings ægtefælle. Prinsesse Benedikte bærer prædikatet Hendes Kongelige Højhed.
• Hans/Hendes Højhed (H.H.): Anvendes om andre medlemmer af kongehuset.

Anvendte Titler:

• En mandlig regent og dennes ægtefælle har titel af henholdsvis konge og dronning.
• En kvindelig regent og dennes ægtefælle har titel af dronning og prinsgemal.
• Titlen kronprins bruges om en mandlig tronfølger, der ikke kan overhales i arvefølgen. Prins Knud var eksempelvis tronfølger, men ikke kronprins, før 1953.
• Kronprinsens hustru fører titel af kronprinsesse.
• Alle øvrige familiemedlemmer – kronprinsens børn, kronprinsens yngre søskende med ægtefæller og børn – har titel af prins/prinsesse. Også en kvindelig tronfølger kaldes i Danmark prinsesse.

Siden den 30. april 2008 bærer efterkommere af det danske regentpar yderligere titlen greve/komtesse af Monpezat. Det er vigtigt at bemærke, at dette er en adelig titel, ikke en fyrstelig titel, men den indikerer slægtskab med Prins Henrik og Dronning Margrethe.

Præpositioner i Henhold til Tronfølgen: 'Til Danmark' vs. 'Af Danmark'

Brugen af præpositionerne 'til' og 'af' i titlerne prins/prinsesse har en specifik betydning relateret til arveberettigelse til den danske trone:

• Personer, der er arveberettigede til den danske trone (efterkommere af Christian 10., som ikke har mistet deres arveret), og som opretholder en kongelig titel, er prinser/prinsesser til Danmark. Prins Joachim er således prins til Danmark, ligesom Prinsesse Benedikte er prinsesse til Danmark.
• Personer, som ikke er arveberettigede (tilgifte familiemedlemmer og eventuelt fjernere familie), er prinser/prinsesser af Danmark. Kronprinsesse Mary var således kronprinsesse af Danmark, før hun blev dronning af Danmark. Prins Henrik var ligeledes prins af Danmark.

Monarken kalder sig traditionelt konge til Danmark (f.eks. Frederik 9.), selvom 'konge af Danmark' også er udbredt og ikke ukorrekt. Dronning Margrethe valgte titlen 'Danmarks dronning', hvilket minder om middelalderens 'Rex Daniae'.

Oversigt over Medlemmer af Kongehuset med Prædikat og Titel

Baseret på den tilgængelige information kan vi liste de nævnte medlemmer af Kongehuset med deres fulde titler og prædikater:

• Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Danmarks dronning
• Hans Majestæt Kong Frederik 10., Konge af Danmark, greve af Monpezat
• Hendes Majestæt Dronning Mary, Dronning af Danmark, grevinde af Monpezat
• Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian, kronprins til Danmark, greve af Monpezat
• Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella, prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat
• Hans Kongelige Højhed Prins Vincent, prins til Danmark, greve af Monpezat
• Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Josephine, prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat
• Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, prins til Danmark, greve af Monpezat
• Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, prinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat
• Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, prinsesse til Danmark
• Hans Excellence Nikolai, greve af Monpezat (tidligere Hans Højhed Prins Nikolai, greve af Monpezat - formelt ikke i Kongehuset fra 2023)
• Hans Excellence Felix, greve af Monpezat (tidligere Hans Højhed Prins Felix, greve af Monpezat - formelt ikke i Kongehuset fra 2023)
• Hans Excellence Henrik, greve af Monpezat (tidligere Hans Højhed Prins Henrik, greve af Monpezat - formelt ikke i Kongehuset fra 2023)
• Hendes Excellence Athena, komtesse af Monpezat (tidligere Hendes Højhed Prinsesse Athena, komtesse af Monpezat - formelt ikke i Kongehuset fra 2023)

Afdøde medlemmer nævnt i teksten:

• Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, prins af Danmark (afgået ved døden 13. februar 2018)
• Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth, prinsesse til Danmark (død 19. juni 2018)

Bemærk, at Prinsesse Benediktes børn med Prins Richard, prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, ikke indgår i det danske kongehus. De bærer titlen Hans/Hendes Højhed Prins/Prinsesse til Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Endelig nævnes den græske kongefamilie, som nedstammer fra den danske Prins Vilhelm (Georg I af Grækenland). På grund af historiske forhold fik familien lov til at beholde deres danske kongelige titler. De indgår principielt i den danske kongefamilie, men ikke i den danske tronfølge. Dronning Anne-Marie frasagde sig sin danske arveret og prinsessetitel (til Danmark) ved ægteskab i 1964, selvom hendes børn gennem faderen er prinser/prinsesser af Danmark, hvilket principielt også gælder for parret selv. De nævnes med titlerne:

• Hendes Majestæt Anne-Marie, førhen Hellenernes Dronning
• Hans Majestæt Konstantin II, førhen Hellenernes Konge

Deres børn bærer titlen Hans/Hendes Kongelige Højhed Prins/Prinsesse af Grækenland og Danmark.

Spørgsmål og Svar om Prinsesse Benedikte og Kongehuset

Er Prinsesse Benedikte dansk statsborger?

Den tilgængelige tekst bruger ikke specifikt ordet 'statsborger'. Teksten angiver dog, at Prinsesse Benedikte er 'prinsesse til Danmark' og 'Søster til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II'. Dette placerer hende som en central, arveberettiget (før 1953) og nu tætstående del af den danske kongelige familie, som modtager apanage fra den danske stat. Hendes position og titel indikerer stærkt en dansk nationalitet, men ordet 'statsborger' optræder ikke i kildeteksten.

Hvor bor Prinsesse Benedikte nu?

Teksten nævner, at Prinsesse Benedikte 'er flyttet hjem'. Dette indikerer, at hun er flyttet tilbage til Danmark efter at have boet i udlandet (historisk set med sin afdøde mand i Tyskland), men teksten specificerer ikke en præcis bopæl i Danmark.

Hvor meget tjener Prinsesse Benedikte?

Prinsesse Benedikte modtager en årlig apanage (årpenge) fra den danske stat. Ifølge informationen fra maj 2024 modtager hun 1,4 millioner kroner årligt. Til sammenligning modtog hun 1,2 millioner kroner i 2015.

Hvordan tiltaler man Prinsesse Benedikte?

Prinsesse Benedikte bærer prædikatet Hendes Kongelige Højhed (H.K.H.) og titlen prinsesse til Danmark. Den korrekte tiltale er derfor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Hvem modtager apanage/årpenge i Danmark pr. maj 2024?

Ifølge den tilgængelige information modtager følgende medlemmer af Kongehuset årpenge pr. maj 2024: Kong Frederik (15,4 mio. kr.), Dronning Margrethe (12 mio. kr. til personale/bolig), Prinsesse Benedikte (1,4 mio. kr.) og Prins Joachim (4 mio. kr.). Kronprins Christian vil også modtage årpenge (7 mio. kr.), men først når han flytter i egen bolig.

Betaler medlemmer af Kongehuset skat?

Visse medlemmer af Kongehuset (Kong Frederik, Dronning Mary, Dronning Margrethe, Prinsesse Benedikte, Prins Joachim, Prinsesse Marie) er fritaget for indkomstskat, registreringsafgift, vægtafgift og moms. De betaler dog arve- og gaveafgift samt ejendomsskatter på lige fod med andre borgere.

Hvad er forskellen på prins/prinsesse 'til' og 'af' Danmark?

Titlen prins/prinsesse 'til Danmark' bruges om personer, der er arveberettigede til tronen og opretholder en kongelig titel (f.eks. Prins Joachim, Prinsesse Benedikte). Titlen prins/prinsesse 'af Danmark' bruges om tilgifte familiemedlemmer eller fjernere slægt, der ikke er arveberettigede (f.eks. Dronning Mary før hun blev dronning, Prins Henrik).

Konklusion

Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag og hendes tilbagekomst til Danmark sætter fokus på hendes rolle og vilkår i Kongehuset. Gennem apanagesystemet sikres Kongehusets økonomiske grundlag til at varetage dets repræsentative og officielle opgaver, som fastlagt i Grundloven og specifikke love som Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste. Apanagen, herunder Prinsesse Benediktes årpenge, afspejler medlemmernes position og funktion inden for den kongelige familie. Samtidig er reglerne for titler og prædikater med til at definere den formelle struktur og relationer i Kongehuset. Forståelsen af disse aspekter giver et dybere indblik i den institution, som Prinsesse Benedikte er en integreret del af.

Kunne du lide 'Prinsesse Benedikte, Apanage og Kongehuset'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.