4 år ago
Poul Arne Bundgaard, født den 27. oktober 1922 i Hellerup, var en skikkelse, der kom til at præge dansk teater og film i årtier. Han var ikke blot en alsidig skuespiller, men også en talentfuld sanger, hvis stemme nåede ud til et bredt publikum. Hans død den 3. juni 1998 i Gentofte markerede afslutningen på et rigt og produktivt liv i kunstens tjeneste, et liv der efterlod sig et utal af mindeværdige præstationer.

Bundgaards karriere begyndte formelt i 1947 med hans debut på Nørrebros Teater. Dette var starten på en lang og succesfuld teaterkarriere, der senere førte ham til landets fineste scene.
En Mand med Mange Talenter: Teater, Opera og Film
Poul Bundgaards talent rakte langt ud over teaterscenen. Fra 1958 til 1973 var han tilknyttet Det Kongelige Teater som operasanger. Dette vidner om en stemmepragt og et musikalsk talent, der måske ikke altid var lige kendt for det store publikum, der primært kendte ham fra filmlærredet. Men på nationalscenen beviste han sit værd som en seriøs og dygtig kunstner inden for operagenren. Fra 1969 udvidede han sit virke på Det Kongelige Teater og optrådte også som skuespiller, hvilket yderligere cementerede hans position som en alsidig performer.
Udover sin teater- og operakarriere var Poul Bundgaard utroligt aktiv i dansk film. Han medvirkede i hele 67 film i løbet af sin karriere, hvilket er et imponerende antal og et vidnesbyrd om hans popularitet og efterspørgsel. Disse film spændte bredt i genre og tone, fra komedier til dramaer, og gav Bundgaard mulighed for at vise forskellige facetter af sit skuespil. Han opnåede anerkendelse fra kritikerne for flere af sine roller og blev belønnet med priser for sit arbejde.
Han modtog blandt andet en Bodil for bedste birolle i filmen 'Slå først, Frede' fra 1965. Denne pris understregede hans evne til at levere stærke præstationer, selv i mindre roller. Senere modtog han endnu en Bodil for bedste birolle i filmen 'Hærværk' fra 1977, hvilket bekræftede hans fortsatte relevans og talent i dansk film.
Blandt hans mange filmroller kan nævnes 'Martha' (1967), 'Mig og Mafiaen' (1973), 'Onkel Joakims hemmelighed' (1967), og 'Sønnen fra Vingården' (1975). Hver af disse film bidrog til at forme billedet af Poul Bundgaard som en pålidelig og folkekær skuespiller, der kunne levere både humor og dybde.
Hele Danmarks Kjeld: Rollen i Olsen-banden
Uden tvivl var den rolle, der i størst grad mejslede Poul Bundgaard ind i danskernes bevidsthed og hjerter, rollen som tøffelhelten Kjeld Jensen i de populære Olsen-banden film. Fra den første film i 1968 til den sidste, som tragisk blev hans svanesang, inkarnerede Bundgaard den nervøse, bekymrede og dybt loyale Kjeld med en unik blanding af komik og patos.

Kjeld var gift med den dominerende og let fjerne Yvonne, spillet af Kirsten Walther. Forholdet mellem Kjeld og Yvonne var en central komisk drivkraft i filmene, hvor Yvonne med sine evindelige krav og bekymringer (primært om investeringer i 'spanske anparter' eller møbelkøb) styrede Kjeld med hård hånd. Sammen havde de sønnen Børge, en figur der ofte var til stede, men sjældent aktivt deltog i bandens kup.
Kjelds bidrag til Egon Olsens geniale, men ofte fejlslagne, planer var ofte af mere praktisk og passiv karakter. Han lagde hus til bandens planlægningsmøder, hvor Egon minutiøst gennemgik de indviklede kup. Kjeld var også den, der trofast bar bandens udstyr i sin uundværlige jordemodertaske – en rekvisit, der blev lige så ikonisk som Egon Olsens bowlerhat og cigar.
Selvom Kjeld primært blev fremstillet som den forsigtige og ængstelige i trioen, viste han indimellem en overraskende stålsat side. Når Egons grovheder eller nedladende kommentarer blev for meget, kunne selv den tøffelhelte Kjeld sige fra. I nogle film fik han endda sagt Egon og Benny et par sandheder, og i et mindeværdigt øjeblik stak han Egon en lussing, da denne overskred en grænse for uforskammethed. Disse øjeblikke understregede, at der under Kjelds nervøse ydre gemte sig en mand med følelser og grænser.
Sangeren bag Skuespilleren
Poul Bundgaards talent som sanger var ikke begrænset til operascenen. Han havde en stemme, der også egner sig glimrende til den lettere genre. Dette kunne opleves i forskellige sammenhænge, herunder på tv, hvor han blandt andet medvirkede i Emil Reesens 'Farinelli'.
Han indsang også en hel række plader med sange i den 'lette' genre, hvilket vidner om hans popularitet som sanger uden for operaens verden. Selv sent i karrieren viste han sit vokale talent. Så sent som i 1996 indsang han sangen 'Bella Notte' til en Walt Disney-CD, hvilket er et eksempel på hans alsidighed og vedvarende relevans som sanger. Han lagde ligeledes stemme til figuren Maurice, Belles opfindsomme far, i den danske version af Disney-klassikeren 'Skønheden og Udyret'.
Et Blik på Karrierehøjdepunkter
Poul Bundgaards karriere spændte over mange år og mange forskellige platforme. Her er et overblik over nogle af de vigtigste milepæle:
| År | Aktivitet | Noter |
|---|---|---|
| 1947 | Teaterdebut | Nørrebros Teater |
| 1958-1973 | Operasanger | Det Kongelige Teater |
| Fra 1969 | Skuespiller | Det Kongelige Teater |
| 1965 | Filmrolle | Slå først, Frede (Bodil for birolle) |
| 1968-1998 | Filmrolle | Kjeld i Olsen-banden filmene |
| 1977 | Filmrolle | Hærværk (Bodil for birolle) |
| 1996 | Sanger | Indsang 'Bella Notte' til Disney-CD |
| 1998 | Filmrolle | Sidste optræden som Kjeld (ufærdig) |
Familien: Kærligheden til Kirsten og Børnene
Bag den offentlige person gemte sig et dybt engageret familieliv. Poul Bundgaard var gift med den kongelige solodanserinde Kirsten Bundgaard. Deres ægteskab varede i 36 lykkelige år. Efter Pouls død har Kirsten Bundgaard fortalt åbent om deres forhold og det store savn efter sin mand.
Hendes beretninger tegner et billede af et ægteskab præget af dyb kærlighed og gensidig respekt. Kirsten Bundgaard har beskrevet Poul som utroligt sød og opmærksom. Han kyssede hende altid, uanset hvad, og fortalte hende op til 50 gange om dagen, at han elskede hende. Han skrev også små, søde kærlighedserklæringer til hende, som hun har gemt og stadig læser. Denne intime side af Poul Bundgaard viser en mand, der trods sit offentlige virke værdsatte og nærede sit familieliv.

Selvom det er mange år siden Poul Bundgaards død, bærer Kirsten Bundgaard stadig sorgen over tabet, men også en stor taknemmelighed for de mange vidunderlige år, de fik sammen. Parret fik tre børn. I dag glæder Kirsten Bundgaard sig over sine tre børn, syv børnebørn og to oldebørn, som er en stor kilde til glæde i hendes liv, selvom savnet efter Poul fortsat er til stede.
Spørgsmål og Svar om Poul Bundgaard
Mange danskere har et stærkt forhold til Poul Bundgaard, primært gennem hans rolle som Kjeld. Her besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål om hans liv og karriere.
Hvorfor døde Poul Bundgaard?
Poul Bundgaard døde af nyresvigt. Han var 75 år gammel på tidspunktet for sin død i 1998.
Hvornår døde Poul Bundgaard?
Han døde den 3. juni 1998.
Hvorfor var Poul Bundgaard ikke med i Matador?
Det er en interessant pointe, at selvom hans Olsen-banden kolleger Ove Sprogøe og Morten Grunwald medvirkede i 'Matador', var Poul Bundgaard ikke på rollelisten. Ifølge et værk om tv-serien, skrevet af Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen, kunne Poul Bundgaard faktisk godt have været en del af 'Matador'-holdet. Den præcise årsag til, at det ikke skete, er ikke specificeret, men det var altså ikke fordi, han var udelukket på forhånd, i modsætning til hvad man måske kunne antage for andre skuespillere.
Hvor mange børn havde Poul Bundgaard?
Poul og Kirsten Bundgaard fik tre børn sammen. De har også syv børnebørn og to oldebørn.

Hvornår debuterede Poul Bundgaard?
Han debuterede på teaterscenen i 1947 på Nørrebros Teater.
Hvad var Poul Bundgaards mest kendte rolle?
Hans uden tvivl mest kendte og folkekære rolle var som den nervøse, men elskelige Kjeld Jensen i Olsen-banden filmene.
Døden under Optagelserne
Poul Bundgaards død i 1998 indtraf under tragiske omstændigheder. Han døde midt under optagelserne til det, der skulle vise sig at blive den absolut sidste Olsen-banden film, 'Olsen-bandens sidste stik'. Hans pludselige bortgang som følge af nyresvigt tvang produktionsholdet til at finde en løsning for at færdiggøre filmen.
Rollen som Kjeld blev herefter overtaget af skuespilleren Tommy Kenter. For at fuldende illusionen og bevare Kjelds karakteristiske stemme, blev Kents dialog eftersynkroniseret med Kurt Ravns stemme. Dette var en nødvendig, men også vemodig løsning, der understregede tabet af Poul Bundgaard midt i skabelsen af hans sidste værk.
Arven efter en Folkekær Kunstner
Poul Bundgaard blev begravet på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte. Han var også frimurer.
Poul Bundgaards død efterlod et stort tomrum i dansk film- og teaterliv. Han huskes for sit brede talent, der spændte fra opera til folkekomedie, og for sin evne til at røre publikum, hvad enten det var gennem latter eller rørelse. Hans mest ikoniske rolle som Kjeld Jensen lever videre i generationer af danskere, der stadig ser og elsker Olsen-banden filmene. Men bag Kjeld gemte sig en mand med et rigt liv, en dyb kærlighed til sin familie og en imponerende karriere, der vidnede om et unikt kunstnerisk talent. Arven efter Poul Bundgaard er historien om en mand, der brugte sit liv på at underholde og berige det danske kulturliv, og hvis bidrag fortsat værdsættes højt.
Kunne du lide 'Poul Bundgaard: Livet, Rollen og Arven'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
