ADHD og Politiet: En Ny Vej Frem?

Spørgsmålet om, hvorvidt personer med diagnoser som ADHD og autisme kan finde en plads i dansk politi, er et emne, der vinder frem i debatten. Traditioner og fasttømrede strukturer har længe dikteret, at visse helbredsmæssige forhold automatisk udelukker ansøgere til politiuddannelsen. Men i takt med en øget forståelse for neurodiversitet og et samfund, der i stigende grad omfavner forskellige måder at tænke på, rejser stemmer sig for at udfordre den nuværende praksis. Argumentet er klart: Politiet har brug for alle dygtige hjerner, uanset om de tænker 'typisk' eller 'atypisk'.

Denne opfordring til større rummelighed kommer blandt andet fra Michael, en erfaren efterforsker i Nordjyllands Politi, som selv har ADHD, og hans tidligere leder, udviklingskonsulent Jan Brun Sørensen. Michaels historie er et vidnesbyrd om, at politijobbet og en neurodivergent hjerne sagtens kan forenes, og at den nuværende tilgang potentielt udelukker værdifulde talenter, som kunne berige politistyrken.

Hvad Betyder Neurodivergens i en Politikontekst?

For at forstå diskussionen er det vigtigt at definere begrebet 'neurodivergens'. Dette ord er en paraplybetegnelse for de mange forskellige måder, en hjerne kan fungere på, som afviger fra det, der betragtes som 'typisk' eller 'normalt'. Diagnoser som ADHD, autisme, dysleksi (ordblindhed), OCD og Tourettes syndrom falder ind under det neurodivergente område. En neurotypisk hjerne fungerer derimod på den måde, som majoriteten af befolkningens hjerner gør.

Neurodiversitet refererer til den naturlige variation i hjerners funktion, der findes i en gruppe af mennesker – det kunne være en arbejdsplads, en vennegruppe eller hele befolkningen. At anerkende neurodiversitet handler om at forstå, at der findes et spektrum af kognitive funktioner, og at 'atypiske' hjerner ikke nødvendigvis er 'dårligere', men blot fungerer anderledes. I en organisation som politiet, der spejler samfundet, er det naturligt at forvente, at neurodivergente personer allerede er til stede, selvom de måske ikke har en formel diagnose eller er åbne omkring den.

Michaels Historie: At Tjene med ADHD

Michaels personlige rejse kaster lys over, hvordan det er at navigere i politiet med en neurodivergent hjerne. Han fik først sin ADHD-diagnose som 41-årig, efter hele 13 år i tjenesten. Diagnosen kom på et kritisk tidspunkt, hvor han var tæt på at brænde helt ud. Han beskriver sig selv som en 'Ferrari med cykelbremser', der tonsede afsted med fuld fart, tog alle stimuli ind og havde svært ved at sige nej til nye udfordringer. Hans tanker myldrede, og evnen til at geare ned var en konstant udfordring.

For både Michael og hans daværende leder, Jan Brun Sørensen, ville det have været en fordel at have haft viden om ADHD tidligere. Med den viden kunne de have ageret anderledes, og Michael kunne potentielt have undgået at nærme sig udbrændthed. Michael oplevede heldigvis bred accept fra sine kolleger og ledere, da han delte sin diagnose – mange var faktisk ikke overraskede, da hans rastløshed og tendens til at ville alle ting på én gang var synlig.

Diagnosen gav Michael mulighed for at søge viden om, hvordan han bedst kunne fungere med sin hjerne i en verden, der primært er indrettet til neurotypiske personer. Han lærte konkrete strategier, som for eksempel at bruge musik i ørene for at skærme sig mod sanseindtryk, når han skal skrive rapport på et travlt kontor. Han indså også, at visse opgaver, som for eksempel beredskabsarbejde, gav ham et kortvarigt 'dopaminfix', men i længden førte til udbrændthed. I stedet har han fundet stor arbejdsglæde og indre ro i efterforskningsarbejdet, hvor hans evne til at nørde i detaljer kommer til sin ret. Uden for arbejdet er fysisk træning og isbade blevet vigtige redskaber til at finde balance.

Michael er meget åben omkring sin diagnose, og hans motivation for at stå frem er at inspirere andre i politiet med lignende erfaringer til at 'komme ud af busken'. Han ved, at han ikke er alene, og håber på en kulturændring, hvor diagnoser ikke længere er et tabu, men noget man kan tale åbent om og modtage støtte til. Han mener, at politiet i 2025 bør afspejle samfundets stigende åbenhed omkring neurodivergens.

Ledelsens Ansvar: At Rumme Alle Hjerner

Jan Brun Sørensen, Michaels tidligere leder og nu udviklingskonsulent, er en stærk fortaler for, at dansk politi skal blive bedre til at rumme forskellige personlighedstyper, herunder politifolk med diagnoser. Han understreger, at lederne har en afgørende rolle i at gå forrest og skabe et inkluderende miljø. Ofte kræver det kun ganske lidt at gøre en stor forskel for kolleger med 'atypiske hjerner'.

Han pointerer, at ledere skal være mere opmærksomme på signaler, der kan indikere, at en medarbejder er ved at brænde ud – det kan være stress, depression, men det kan også være tegn på neurodivergens, som personen måske ikke selv er klar over. For en leder er det ikke altid nok at sige: "Sig til, hvad du har brug for". En person med ADHD kan for eksempel have svært ved at sige fra og påtage sig for mange opgaver. Her kan lederen aktivt træde til og hjælpe med at styre opgaverne og forhindre overbelastning.

Jan Brun Sørensen mener, at der er en 'hylde til de fleste' i politiet på grund af de mange forskellige karrieremuligheder. Udfordringen ligger i at få matchet den enkelte med den rette hylde og give den nødvendige støtte. Han fremhæver, at en del af den fasttømrede kultur i politiet måske skal revideres for at skabe plads til forskellige behov. For eksempel traditionen med altid at have kontordøren åben for at signalere tilgængelighed – for nogle medarbejdere, neurodivergente eller ej, kan behovet for ro og koncentration kræve en lukket dør, uden at det skal opfattes negativt.

Nuværende Barrierer og Fremtidige Muligheder

Den mest markante barriere for neurodivergente personer, der ønsker at tjene i politiet, er det nuværende rekrutteringssystem. Dansk politi optager i dag ikke ansøgere til politi- og politikadetuddannelsen, hvis de har en diagnose som for eksempel ADHD eller autisme. Michael bestod optagelsesprøven, før han fik sin diagnose; havde han haft diagnosen på ansøgningstidspunktet, var han automatisk blevet sorteret fra. Denne praksis betyder, at politiet potentielt går glip af mange dygtige og kompetente talenter.

Frygten for at blive udelukket fører også til, at nogle personer, der mistænker, at de har en neurodivergent diagnose, vælger ikke at lade sig udrede, før de er blevet fastansat i politiet. Men uden en diagnose er det svært at få den nødvendige støtte, herunder medicin, som for Michael har været en stor hjælp til at håndtere tankemylder og forbedre koncentrationen.

Der er dog tegn på, at der er en bevidsthed omkring denne udfordring. Rigspolitiets Koncern HR er i øjeblikket i færd med at undersøge de helbredsmæssige adgangskrav – både fysiske og psykiske. Der er et håb om, at denne undersøgelse vil føre til ændringer på sigt, så diagnoser ikke længere er en automatisk udelukkelsesgrund, men at den enkelte ansøgers egnethed vurderes individuelt.

Konkrete Værktøjer til En Bedre Arbejdsdag

Erfaringer, blandt andet fra engelsk politi, viser, at mange af de udfordringer, neurodivergente personer møder i hverdagen, kan afhjælpes med enkle og ofte gratis tiltag. I England er 90 procent af de tiltag, der skal imødekomme neurodivergente medarbejderes behov, gratis. I Nordjyllands Politi arbejder Jan Brun Sørensen og hans team allerede med værktøjer, der kan gavne neurodivergente kolleger og i øvrigt alle medarbejdere, der har brug for bedre struktur eller mulighed for fordybelse.

Disse værktøjer fokuserer på at skabe struktur, overblik og mulighed for at minimere forstyrrelser:

Eksempler på Understøttende Tiltag:

• Diktafon og Transskribering: Brug af diktafon til at indtale noter eller rapporter, som en robot kan transskribere til tekst. Dette kan gøre rapportskrivning hurtigere og mindre mentalt drænende for nogle.
• Mindmapping: Software som Mindview, der hjælper med at visualisere processer og skabe overblik over komplekse sager.
• Microsoft Outlooks Opgavefunktion: Et værktøj til at sætte opgaver i system og overskue mange bolde i luften.
• Personlig Tilpasset Windows-profil: Justering af farvekontraster, baggrundsfarver, skriftstørrelse og andre skærmindstillinger for at minimere visuel overstimulering.
• Ro på Kontoret / Støjreducerende Høretelefoner: Mulighed for at arbejde i et roligt miljø eller bruge høretelefoner til at lukke forstyrrelser ude.
• Hjemmearbejde: Fleksibilitet til at arbejde hjemmefra, hvilket kan give mulighed for et mere kontrolleret og roligt arbejdsmiljø.

Disse enkle justeringer viser, at det ikke behøver at være kompliceret eller dyrt at skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø. Det handler om at anerkende individuelle behov og tilbyde fleksible løsninger.

Tabellen: Kontrasten Mellem Før og Nu/Fremtid

For at opsummere nogle af de centrale punkter i diskussionen om neurodivergens i politiet, kan vi se på kontrasten mellem den traditionelle tilgang og den ønskede fremtid:

Denne tabel illustrerer, at der er et ønske om et paradigmeskift – fra udelukkelse baseret på diagnose til inklusion baseret på kompetencer og behov.

Ofte Stillede Spørgsmål om Neurodivergens i Politiet

Kan jeg søge ind til politiet, hvis jeg har en diagnose som ADHD eller autisme?

Ifølge den nuværende praksis i dansk politi udelukkes ansøgere med disse diagnoser automatisk fra politi- og politikadetuddannelsen. Dog er Rigspolitiets Koncern HR i gang med at undersøge de helbredsmæssige adgangskrav, hvilket potentielt kan føre til ændringer på sigt.

Hvad betyder 'neurodivergent'?

Neurodivergent er en paraplybetegnelse for hjerner, der fungerer på en måde, der afviger fra det 'typiske'. Det inkluderer diagnoser som ADHD, autisme, dysleksi, OCD m.fl.

Hvordan kan politiet støtte medarbejdere, der er neurodivergente?

Enkle tiltag kan gøre en stor forskel. Det kan være brug af diktafon til rapportskrivning, strukturværktøjer som Outlooks opgavefunktion eller mindmapping, tilpassede skærmindstillinger, mulighed for ro til koncentration (f.eks. lukkede døre eller høretelefoner) og fleksibilitet, herunder hjemmearbejde. Ledelsens opmærksomhed og villighed til at tilpasse arbejdsgange er også afgørende.

Hvorfor bør politiet inkludere neurodivergente personer?

Fortalere argumenterer for, at politiet har brug for alle dygtige hjerner for at afspejle samfundet og løse komplekse opgaver. Neurodivergente personer kan besidde særlige kvalifikationer og perspektiver, som kan være værdifulde i politiarbejdet. Desuden er det i tråd med en bredere samfundsmæssig udvikling mod større åbenhed og inklusion af personer med diagnoser.

Er der allerede neurodivergente personer i politiet?

Ja, det antages, at der allerede er neurodivergente personer ansat i politiet, selvom de måske ikke har en formel diagnose eller er åbne omkring den. Nogle får først diagnosen sent i deres karriere, som Michael. Da politiarbejde med dets fokus på regler, struktur og adrenalin kan tiltrække neurodivergente personer, forventes antallet at stige i takt med øget diagnosticering i samfundet.

Konklusion: Et Skridt Mod Et Mere Mangfoldigt Politi

Debatten om neurodivergens i dansk politi er et vigtigt skridt mod en mere inkluderende og potentielt stærkere organisation. Michaels historie viser, at det er muligt at trives og bidrage væsentligt i politiet, selv med en diagnose som ADHD. Jan Brun Sørensens engagement understreger ledelsens centrale rolle i at skabe et rummeligt miljø og implementere enkle, effektive støttetiltag.

Den nuværende praksis med automatisk udelukkelse af ansøgere med diagnoser risikerer at fratage politiet værdifulde talenter. Håbet er, at Rigspolitiets igangværende undersøgelse af adgangskravene vil føre til en mere nuanceret og individuel vurdering af ansøgernes egnethed. Ved at omfavne neurodiversitet – og anerkende, at forskellige hjerner kan bidrage på forskellige måder – kan dansk politi ikke kun blive mere retfærdigt og afspejle samfundet bedre, men også styrke sig selv ved at udnytte det fulde potentiale i alle sine medarbejdere. Vejen mod et mere åbent og inkluderende politi er måske længere forude, men diskussionen er i gang, og det er et lovende tegn.

Kunne du lide 'ADHD og Politiet: En Ny Vej Frem?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.