Grethe Bjørnvig: Skæbnen i Pagtens skygge

Historien om forholdet mellem den verdensberømte forfatter Karen Blixen og den unge digter Thorkild Bjørnvig er ofte blevet fortalt, ikke mindst i Bjørnvigs egen erindringsbog, Pagten. Men bag den fascinerende fortælling om et usædvanligt mentorforhold og en kunstnerisk alliance gemmer sig en langt mere smertelig virkelighed for de mennesker, der befandt sig i nærheden af denne intense relation. En af de mest centrale, men ofte oversete figurer i dette drama, er Thorkild Bjørnvigs første hustru, Grethe Bjørnvig.

Mens 'Pagten' primært fokuserer på dynamikken mellem Blixen og Bjørnvig, og Bjørnvig fremstiller sig selv som en næsten marionetagtig figur i Blixens spind, afslører nyere forskning, herunder Jørgen Stormgaards bøger, et mere nuanceret – og for Bjørnvigs vedkommende, mindre flatterende – billede. Stormgaard sætter navn og følelser på de 'bipersoner', der blev ofre for Bjørnvigs nølen og svigt, og Grethe Bjørnvigs historie er en af de mest hjerteskærende.

Hvem var Grethe Bjørnvig?

Grethe Bjørnvig (1922-1985) var gift med Thorkild Bjørnvig og mor til deres søn, Bo. Hun beskrives i kilderne som en veluddannet bibliotekar, en mild og loyal kvinde, der forsøgte at skabe et stabilt hjem for sin familie og give sin mand den arbejdsro, han behøvede for at skrive. Parret boede i et stråtækt bindingsværkshus i Nordsjælland, angiveligt i cykelafstand til Rungstedlund, hvor Karen Blixen residerede.

I Bille Augusts filmatisering af 'Pagten' fra 2021 portrætteres Grethe af Nanna Skaarup Voss, der med stor overbevisning formår at vække sympati og medynk for den hårdt prøvede kvinde. Filmen, ligesom Stormgaards research, understreger den kontrast, der eksisterede mellem det rolige familieliv, Grethe repræsenterede, og det dramatiske, intellektuelt intense univers, som Thorkild blev draget ind i på Rungstedlund.

Livet i skyggen af Pagten

Thorkild Bjørnvigs 'pagt' med Karen Blixen indebar et løfte om ubetinget lydighed og en hengivelse til kunsten, der tilsyneladende overskred de forpligtelser, han havde over for sin familie. Mens Blixen opfordrede ham til at søge 'ekstreme situationer' for at udvikle sig, og endda 'stifte bekendtskab med erotikken' (muligvis i form af en 'slangetæmmerske' elskerinde, som Blixen fantaserede om), fik dette katastrofale konsekvenser for Grethe.

Bjørnvig indledte en stormfuld affære med Benedicte Jensen, hustru til hans ven og mæcen Knud W. Jensen, stifteren af Louisiana. Denne affære, der i Bjørnvigs 'Pagten' er anonymiseret, men som Stormgaard sætter navn på, var en direkte udløber af den moralske 'frihed', som Blixen angiveligt opfordrede til. Men konsekvenserne ramte de involverede kvinder med voldsom kraft.

Affæren, svigtet og selvmordsforsøget

Da Grethe Bjørnvig opdagede sin mands affære med Benedicte, blev det for meget. Hun forsøgte at tage sit eget liv. Dette selvmordsforsøg blev, i en næsten utrolig drejning af skæbnen, afbrudt af ingen ringere end Benedicte Jensen selv. Forestil dig det øjeblik: den kvinde, der er årsag til din dybeste smerte, træder ind for at redde dit liv.

Thorkild Bjørnvig vendte efterfølgende tilbage til Grethe, men ifølge Stormgaard tilgav han hende aldrig for at have sat ham i en situation, hvor det blev 'umuligt for ham at forlade hende'. Dette er et rystende eksempel på Bjørnvigs selvoptagethed, hvor han ser sig selv som offer for Grethes handlinger, snarere end at anerkende sit eget ansvar for den situation, hans svigt havde skabt.

Benedicte Jensen forlod sin mand og levede i en årrække et kompliceret liv, hvor Thorkild Bjørnvig var en del. Hun begik senere selvmord i 1973. Grethes selvmordsforsøg og Benedictes tragiske skæbne understreger den destruktive kraft, der udgik fra dette kunstneriske drama, og hvordan de involverede kvinder bar en uforholdsmæssig stor byrde af konsekvenserne.

Grethes dagbøger: Sandheden kommer for en dag

Thorkild Bjørnvigs erindringsbog, 'Pagten' (1974), fremstiller begivenhederne, som de klæder ham bedst. Han lægger ikke skjul på sin ubeslutsomhed, men placerer i høj grad ansvaret for de skæbnesvangre forløb hos Karen Blixen og hendes angiveligt 'magiske evner' til at styre andre. Stormgaard og andre kritikere ser 'Pagten' mere som autofiktion, hvor virkeligheden bøjes for at tjene fortællerens behov for at fralægge sig skyld.

Den virkelighed, som Bjørnvig enten fortiede eller fordrejede i 'Pagten', blev imidlertid bevaret i Grethes egne optegnelser. Grethe Bjørnvig førte dagbøger, hvor hun dokumenterede sin oplevelse af ægteskabet, affæren og sin mands opførsel. Disse dagbøger blev afgørende for at afsløre den sande historie. Efter Thorkild Bjørnvigs død overlod hans søn Bo Grethes dagbøger til sin far.

Mødet med Grethes perspektiv rystede Thorkild Bjørnvig dybt. Han havde ellers planer om at fortsætte sine erindringer ud over 'Pagten', men tabte lysten fuldstændigt efter at have læst Grethes dagbøger. Han citeres for at have sagt:

»Hun gennemskuede mig uden skånsel og formulerede sig så præcist, at ethvert håb om at give en anden udlægning af, hvad der var sket dengang, på forhånd var dømt til at mislykkes.«

Dette citat, gengivet af Stormgaard, bekræfter Grethes skarpe blik for sin mands karakter og handlinger og understreger, hvor effektivt hendes skrifter dekonstruerede hans selvbillede. Hendes dagbøger er dermed ikke blot personlige optegnelser, men vigtige historiske dokumenter, der giver en stemme til en af de personer, hvis liv blev så voldsomt påvirket af dramaet omkring 'Pagten'.

Skilsmissen og Grethes videre liv

På trods af Grethes selvmordsforsøg og Thorkilds midlertidige tilbagevenden til familien, holdt ægteskabet ikke i længden. Grethe og Thorkild Bjørnvig blev skilt i 1969. Thorkild havde på det tidspunkt mødt sin anden hustru, Birgit. Skilsmissen markerede den formelle afslutning på Grethes liv som Thorkild Bjørnvigs hustru, men hendes oplevelser i årene forinden havde utvivlsomt sat dybe spor.

Efter skilsmissen levede Grethe Bjørnvig sit eget liv. Hun døde i 1985. Selvom kilderne fokuserer mest på hendes lidelser i relation til Thorkild og Blixen, var hun en selvstændig person med en profession som bibliotekar. Hendes dagbøger vidner om en kvinde med stor indsigt og evne til at formulere sig præcist, selv under ekstreme følelsesmæssige omstændigheder.

Spørgsmål og Svar om Grethe Bjørnvig

Hvem var Grethe Bjørnvig?

Grethe Bjørnvig var Thorkild Bjørnvigs første hustru og mor til deres søn, Bo. Hun var bibliotekar af profession.

Hvordan blev hun påvirket af forholdet mellem Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen?

Hun blev dybt påvirket af sin mands affære med Benedicte Jensen, som angiveligt var en konsekvens af Thorkilds relation til Blixen og hendes opfordringer til at søge 'ekstreme situationer'.

Hvad skete der, da hun opdagede affæren?

Hun forsøgte at begå selvmord, men blev reddet af Benedicte Jensen.

Hvilken betydning har Grethe Bjørnvigs dagbøger?

Hendes dagbøger giver hendes egen version af begivenhederne og afslørede, hvordan hun 'gennemskuede' sin mand og hans opførsel, hvilket modsiger Thorkilds fremstilling i 'Pagten'. Dagbøgerne fik Thorkild til at opgive at skrive yderligere erindringer.

Hvornår blev Grethe og Thorkild Bjørnvig skilt?

De blev skilt i 1969.

Hvornår døde Grethe Bjørnvig?

Grethe Bjørnvig døde i 1985.

Et tragisk efterspil

Historien om Grethe Bjørnvig er en påmindelse om den ofte skjulte menneskelige pris, der betales i kølvandet på store kunstneriske egoer og dramatiske relationer. Mens 'Pagten' er en fascinerende beretning set fra Thorkild Bjørnvigs perspektiv, afslører nyere kilder som Stormgaards bøger og Grethes egne dagbøger den smerte og det svigt, som de omkringstående oplevede. Grethe Bjørnvigs liv, præget af loyalitet, lidelse og til sidst en form for oprejsning gennem hendes dagbøgers vidnesbyrd, står som et stærkt, men tragisk modbillede til den 'vilde historie', som dramaet mellem Blixen, Bjørnvig og Benedicte er blevet kaldt.

Thorkild Bjørnvigs egen reaktion på dagbøgerne, hvor han følte sig dømt på forhånd af Grethes præcise formuleringer, understreger, at selvom han i 'Pagten' forsøgte at fralægge sig ansvar og fremstille sig som et offer for Blixens magt, var der en person, Grethe, der så lige igennem ham og efterlod et uudsletteligt vidnesbyrd om sin virkelighed. Hendes historie er en essentiel del af 'Pagten'-fortællingen, der fortjener at blive husket og forstået.

Kunne du lide 'Grethe Bjørnvig: Skæbnen i Pagtens skygge'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.