Protreptik: Kunsten at finde sig selv

I en verden fyldt med ydre stimuli og forventninger kan det være en udfordring at finde fodfæste og retning. Her træder et fascinerende og ældgammelt begreb frem: protreptik. Ordet stammer fra græsk, af verbet trépo, og betyder direkte 'at vende et menneske mod sig selv'. Det er en filosofisk praksis, der handler om at guide individet til selverkendelse og til at leve et liv i overensstemmelse med de dybeste værdier. For antikkens grækere var det ultimative mål for livet eudaimonía – en tilstand af forenet psykisk og fysisk lykkefølelse. Ifølge Aristoteles, især i hans værk Den nikomakhæiske etik, opnås denne tilstand bedst, når man handler godt for det godes egen skyld, ikke af pligt eller overvejelse, men af ren tilbøjelighed. Dette kræver udviklingen af en særlig hexis eller ethos – en karakter eller disposition.

Det filosofiske fundament for protreptikken findes i Platons og Aristoteles' dialektiske filosofi og argumentationslære. Dog adskiller protreptikken sig fra den rene argumentatoriske kappestrid, som man finder i Aristoteles' Topikken. I stedet for at fokusere på at vinde et argument, lægger protreptikken vægt på en stærk ethos, der handler om at hjælpe den anden person med at frigøre sig selv – med at blive herre i eget hus. Dette er kernen i den protreptiske bestræbelse: at bistå individet i at finde sin egen vej og handle ud fra sit inderste væsen.

Protreptikkens Historiske Rejse

Protreptikken er ikke blot en antikkens relikvie. Siden antikken og frem til midten af 1800-tallet har mange betydningsfulde filosoffer skrevet protreptikker. Disse værker var ofte anvisninger til, hvordan man kunne ære sig selv næst efter gud (homoiousios), som Platon opfordrede til i dialogen 'Lovene', ved at forme sit liv i det godes billede og i dyb respekt for fællesskabet. Protreptikkens mest betydningsfulde forvandling skete, da den blev en central del af den naturretslige diskurs fra barokken og frem. Man kan trække en lige linje fra den antikke protreptik til de amerikanske 'Founding Fathers'. Tænkere som Hugo Grotius, Thomas Hobbes, Spinoza, Samuel Pufendorf, John Locke, Leibniz og Rousseau kan alle betragtes som protreptikere. Rousseaus egne 'Bekendelser' kan endda ses som et protreptisk værk i sig selv.

Selv politiske ledere har flirtet med protreptikken. Frederik den Store af Preussen forsøgte i samarbejde med Voltaire at skrive en protreptik som et manifest mod Machiavellis principper, selvom dette samarbejde endte i uvenskab. Begrebet 'mentor', som er så udbredt i dag, har faktisk sine rødder i denne tradition. I 1699 udgav biskoppen François Fénelon, der var formynder for Ludvig XIV's barnebarn, en protreptik med titlen 'Ulysses' søn Telemachos' eventyr'. I denne bog optræder Mentor som en socialkritisk vismand. Bogen blev en enorm succes og den mest solgte i 1700-tallet, oversat til utallige sprog. Omkring 1750 var ordet 'mentor' et etableret substantiv på engelsk, direkte afledt af denne protreptiske figur.

Kernebegrebet Phronesis

Et centralt begreb i protreptikken er phronesis. Dette ord oversatte Cicero til 'prudentia' og 'sapientia', hvilket dækker over klogskab og visdom. I dag bliver phronesis desværre ofte misvisende identificeret med 'praktisk visdom' (engelsk: 'practical wisdom') i betydningen snuhed. Snuhed er hos Aristoteles derimod beskrevet som 'métis' – en erfaringsbaseret, strategisk klogskab. Phronesis er noget dybere. Det er det refleksive grundlag for handlinger, der udspringer af værdier. Gennem praksis i konkrete situationer lærer udøveren af phronesis disse værdier bedre at kende. Denne proces kaldes, som nævnt, hexis eller ethos hos Aristoteles, og den er i bedste fald en positiv læringsspiral, der aldrig stopper. Man kan derfor, som den danske filosof Ole Fogh Kirkeby gør, kalde phrónesis for en 'normativ begivenhedssans'. Phrónesis danner grundlaget for to andre kernebegreber i vestlig filosofi: 'praktisk fornuft' og 'dømmekraft', selvom sidstnævnte også har andre græske rødder og i den kantianske tradition primært associeres med æstetisk sans.

Ole Fogh Kirkebys Moderne Protreptik

Den danske filosof Ole Fogh Kirkeby (født 1947) har siden årtusindskiftet udforsket og videreudviklet det antikke koncept protreptik. Hans tilgang bygger på den indsigt, at 'ordene er klogere end begreberne'. Kirkeby har transformeret protreptikken til en moderne disciplin, der anvendes inden for ledelse og endda som en form for terapi. I denne forstand har Kirkebys protreptiske projekt paralleller til Carl Gustav Jungs arbejde, da målet er en dybere forståelse af selvet. Denne moderne fortolkning placerer sig i traditionen fra Herder og Humboldt og har et stærkt fokus på det aksiologiske (læren om værdier) og det etymologiske (læren om ords oprindelse).

Kirkebys fokus på ordets etymologi er central. Det er muligt at rekonstruere grundlaget for de indoeuropæiske sprog ved at 'vende sproglovene' om, hvilket giver adgang til rødderne for langt de fleste ord. Disse rødder har et lydbillede, der ikke nødvendigvis har en direkte auditiv eller ikonisk værdi, men adgangen til kognaterne – de rod-beslægtede ord – er en guldgrube for forståelsen af erfaringens, følelsens og tankens netværk og dets basis i praksis. Dette manifesterer sig ofte gennem plastiske metaforer.

Tag for eksempel roden *pri-. Den ligger til grund for begreber som 'frihed', 'fred', 'færdne', og navnet på Odins hustru, 'Frigg'. På keltisk og tysk betyder roden 'beskyttet af sine egne'. Denne sidste betydningsdimension afslører et ansvarsbetonet frihedsbegreb, hvor frihed er forbundet med det fællesskab, man beskytter og beskyttes af.

Et andet eksempel er ordet 'ordentlig', et ord som mange ledere og mennesker generelt gerne vil associeres med. Ordet stammer fra roden ar, som giver kognater som 'armour' (rustning), 'art' (kunst) og 'harmoni'. Men ligesom de fleste ord, går også 'ordentlig' tilbage til en praksis – i dette tilfælde, snedkerarbejde. Roden findes i græske kognater som harmos, der betyder 'hængsel', og i ordet 'arthritis', 'leddegigt'. Den refererer til kunsten at tilpasse en dør, så den svinger ubesværet op og i. Dette er et fundamentalt billede på at være herre i eget hus – en bevidsthedstilstand, der netop er protreptikkens mål. Denne tilstand opnås, når et menneske forstår, hvorfor det bruger de ord, det vælger, og hvilke værdier det herigennem virkeliggør.

Ord, Værdier og Selverkendelse

Ifølge Kirkeby er den protreptiske samtale afgørende, fordi den muliggør en fælles analyse af et ords relation til de forestillinger, metaforer og værdier, det henviser til. Ordet 'generøsitet' refererer etymologisk til det at blive til (som i 'genese', 'genealogi', 'gener'). I Ciceros brug af ordet betød det at vise, gennem sine handlinger, at man er af ædel byrd. Ordets rette synonym på dansk er derfor 'ædelmod'. Generøsitet henviser altså både til det gode og det retfærdige. Men ethvert menneske udformer denne reference specifikt i sit eget liv gennem sin forpligtethed og konsekvens. Ved at reflektere over sit forhold til sådanne værdier, afslører et menneske over for sig selv, hvem det er, og konfronterer dermed sine muligheder for, hvem det kan blive.

Værdier er i sig selv anonyme og potentielt tilgængelige for enhver. Men det er i måden, vi virkeliggør dem på i vores handlinger, at vi viser langt mere om, hvem vi er, end gennem den biografiske information, som i form af endeløse selvfortællinger blot underordner os det uvedkommende almene, som vi fejlagtigt opfatter som individualitet. Protreptikken tager dermed afstand fra psykologisk terminologi, både i hverdagsforståelse og som professionelt sprog.

Auto-onomatopoiesis og Ordets Magt

Kirkebys dybe fokus på ordene skal forstås ud fra en erkendelsesteoretisk forudsætning, som han kalder auto-onomatopoiesis. Dette begreb, som Epikur kort forudskikkede, afspejler, at mennesket bruger sproget til at artikulere sin relation til verden, en relation som formes af interaktion. Verden påvirker os gennem smerte og glæde, og stemmen transformerer denne erfarede påvirkningssammenhæng til særlige koder. Dette understøttes sprogvidenskabeligt af, at verbet var tidligere end substantivet. Det er også værd at bemærke, at et spædbarns lydrepertoire er langt rigere end det, der indgår i noget sprog. Et givet sprog betyder altså, idet det gør den mentale virkelighed manifest og social, en indskrænkning af vores udtryksmuligheder. Dog er intet ord tilfældigt. Hvert ord gives gennem kroppens interaktion med verden. Kirkeby argumenterer dermed for, at Saussure tog fundamentalt fejl i sin opfattelse af sprogets arbitrære natur.

Gennem studiet af vores egen idiolekt – vores personlige sprogbrug – kan vi pejle os ind på, hvem vi måske er, ligesom vores handlinger ubarmhjertigt peger i samme retning, hvis vi tør erkende deres etiske og moralske betydning. Gennem menneskehedens udvikling formes vores muligheder for sproglig artikulation lokalt; vi fanges i klaners og stammers idiom, og sproget formes dermed af de magtstrukturer, der hersker mellem mennesker. Det komplekse begreb 'det ubevidste' kan i denne optik forstås som et betydningsregime, der kan aktiveres, og som også virker gennem det faktum, at intet menneske nogensinde siger et ord tilfældigt. Protreptikken opfatter dog ikke det ubevidste som et 'sprog' i Lacans forstand. Dette skyldes, at sproget i protreptikken er forbundet med begrebet translokutionaritet: man ved først, hvad man mener, når man hører, hvad man selv siger. Det fysiske faktum af stemmen er altså betingelsen for meningens og betydningens, det 'a-materielle's virkelighed.

Ofte Stillede Spørgsmål om Protreptik

Hvad er protreptik helt kort?
Protreptik er en filosofisk praksis, der sigter mod at vende et menneske indad mod sig selv for at opnå selverkendelse og leve et liv i overensstemmelse med sine inderste værdier.

Hvad betyder eudaimonía?
Eudaimonía er et græsk begreb, der kan oversættes til en tilstand af forenet psykisk og fysisk lykkefølelse eller floreren, ofte opnået gennem et dydigt liv.

Hvad er phronesis, og hvordan adskiller det sig fra snuhed?
Phrónesis er en normativ begivenhedssans – et refleksivt grundlag for værdibaseret handling, der udvikles gennem praksis. Det er dybere end 'métis' (snuhed), som er erfaringsbaseret, strategisk klogskab.

Hvordan fortolker Ole Fogh Kirkeby protreptik i dag?
Kirkeby ser protreptik som en moderne disciplin for ledelse og terapi, der fokuserer stærkt på ords etymologi og deres relation til værdier og selverkendelse. Han mener, at 'ordene er klogere end begreberne'.

Hvorfor er ord vigtige i Kirkebys protreptik?
Kirkeby mener, at ord ikke er tilfældige, men formes af vores krops interaktion med verden (auto-onomatopoiesis). Ved at analysere ords oprindelse og vores personlige sprogbrug (idiolekt) kan vi opnå dybere indsigt i vores værdier og dermed os selv.

Hvordan kan protreptik hjælpe mig med at blive 'herre i eget hus'?
Ved at vende dig indad, reflektere over dine værdier gennem analyse af sprog og handlinger, og handle ud fra din inderste overbevisning, kan protreptik guide dig mod en tilstand af selvkontrol og autenticitet, hvor du er 'herre i eget hus'.

Er protreptik en form for psykologi eller terapi?
Kirkeby udvikler protreptik til en form for terapi, og den har paralleller til Jungs arbejde med selvet. Dog tager protreptikken afstand fra traditionel psykologisk terminologi og fokuserer i stedet på filosofisk selverkendelse gennem sprog og værdier.

Protreptik tilbyder således en vej til dybere selvforståelse og et mere autentisk liv, forankret i både antikkens visdom og moderne filosofisk indsigt. Ved at udforske ordene og deres rødder kan vi afdække de værdier, der former os, og bevæge os mod at blive sande herrer i vores eget hus.

Kunne du lide 'Protreptik: Kunsten at finde sig selv'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.