Nye håb for arvelige øjensygdomme

Øjensygdomme kan påvirke synet på mange måder, og mens nogle opstår sent i livet, er andre arvelige og rammer allerede i barndommen eller ungdommen. En af de mest kendte øjensygdomme i den vestlige verden er AMD (aldersrelateret makuladegeneration), som er den hyppigste årsag til læseblindhed. AMD udvikler sig typisk fra 55-års alderen, og det er afgørende at handle hurtigt på symptomer, især ved den våde form, der kan forværres markant over få uger eller måneder. Men for en stor gruppe børn og unge har arvelige øjensygdomme hidtil udgjort en barriere for et normalt syn. Disse sygdomme, der ofte fører til svagsynethed eller blindhed, har længe været anset for uhelbredelige. Heldigvis er der nu nye, lovende behandlinger under udvikling og afprøvning, som potentielt kan revolutionere behandlingen af disse tilstande og give håb til mange familier.

Arvelige øjensygdomme udgør en bred og kompleks gruppe af lidelser, der tilsammen er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed blandt børn og unge. Årsagen til disse sygdomme ligger i ændringer i arvemassen, altså mutationer i specifikke gener. Selvom flere familiemedlemmer kan være ramt i nogle tilfælde, er det i langt de fleste situationer kun et enkelt individ i familien, der udvikler sygdommen. Disse arvelige tilstande rammer typisk øjets nethinde eller synsnerven, som er afgørende for at omdanne lys til billeder og sende signaler til hjernen. Indtil for nylig har behandlingsmulighederne for disse sygdomme været yderst begrænsede, da de blev betragtet som uhelbredelige.

De mest alvorlige arvelige nethindesygdomme

Blandt de hyppigste og mest alvorlige former for arvelige øjensygdomme finder man dem, der påvirker nethinden direkte. Den mest udbredte af disse er kendt som retinitis pigmentosa (RP). RP er karakteriseret ved et gradvist og langsomt tab af nethindens lysfølsomme celler, også kaldet fotoreceptorer. Disse celler er essentielle for vores evne til at se. Nethinden indeholder to hovedtyper af fotoreceptorer: stave og tappe. Stavene er primært ansvarlige for vores syn i svagt lys, altså nattesynet, og er de første celler, der typisk degenererer ved RP. Dette medfører, at et af de første symptomer på RP ofte er nedsat mørkesyn. Efterhånden som sygdommen skrider frem, påvirkes tappene, som er nødvendige for at se i dagslys og for det skarpe, centrale syn, der bruges til opgaver som læsning. Tab af tappe fører til en gradvis indskrænkning af synsfeltet, ofte beskrevet som at se gennem et kikkertrør. I nogle tilfælde kan sygdommen ende med et yderligere tab af det centrale, skarpe syn, hvilket gør læsning og genkendelse af ansigter vanskelig. Selvom RP ofte er isoleret til øjnene, kan det i mange tilfælde være en del af et syndrom, hvor andre organer i kroppen også påvirkes. Der kendes over 30 sådanne syndromer. Det hyppigst forekommende syndrom, der inkluderer RP, er Ushers syndrom, hvor synstabet er kombineret med en svær hørenedsættelse.

Forskere har identificeret over 165 gener, hvor mutationer kan føre til nethindesygdomme som RP. Selvom dette er et stort antal, forklarer det kun omkring halvdelen af de tilfælde, der gennemgår genetisk udredning. Dette indikerer, at mange flere gener og mutationer, der er involveret i disse sygdomme, stadig er ukendte. Udover RP findes der andre arvelige nethindesygdomme, der primært rammer tappene. Disse sygdomme debuterer derfor med et tab af dagssyn og dermed også af farvesynet. De fleste af disse lidelser viser sig i løbet af barndommen eller den tidlige voksenalder. En særlig alvorlig form starter dog med et svært synstab allerede fra fødslen; denne tilstand kaldes Lebers medfødte blindhed (Lebers congenital amaurosis).

Nethindens sanseceller, tappe og stave, spiller forskellige roller. Stavene er natlysaktive og fordelt primært i nethindens ydre områder. Tappene er dagslysaktive og koncentreret i den gule plet (macula), den centrale del af nethinden, hvor det skarpe syn, herunder læsesynet, dannes. Ved RP er det tabet af disse celler, der fører til synstab.

Nye og lovende behandlingsmetoder

Gennem en årrække har flere nye, overvejende eksperimentelle, behandlinger været under afprøvning med lovende resultater. Disse behandlinger er målrettet sygdomme i nethinden og omfatter forskellige tilgange, herunder genterapi, vækstfaktorbehandling, stamcellebehandling og implantation af nethindeproteser. Selvom mange af disse metoder stadig er i forsknings- eller tidlige kliniske faser, repræsenterer de et markant skift i potentialet for at behandle arvelige øjensygdomme, som hidtil har været uhelbredelige. Nedenfor beskrives et udpluk af de mest lovende af disse behandlinger, som giver håb for fremtiden.

Nethindeprotese: En elektronisk erstatning

En innovativ tilgang til behandling af alvorligt synstab forårsaget af nethindesygdomme er den elektroniske nethindeprotese, også kendt som en mikrochip. Denne protese indopereres i øjet, enten foran eller under nethinden. Formålet med protesen er at erstatte funktionen af de degenererede fotoreceptorer ved at omdanne lys, der rammer chippen, til svage elektriske strømme. Disse strømme løber gennem nethinden og stimulerer de tilbageværende celler, som derefter sender et signal videre til hjernen. På denne måde kan protesen fremkalde et form for kunstigt syn. Det syn, der opnås med de nuværende proteser, er dog foreløbigt grovkornet, begrænset til et snævert synsfelt (svarende til kikkertsyn) og er uden farver. Udviklingen og lanceringen af disse proteser sker langsomt og forsigtigt, da det endnu ikke er helt klart, for hvilke patienter det opnåede, begrænsede syn vil være tilstrækkeligt værdifuldt i forhold til det omfattende indgreb.

Der findes forskellige typer af nethindeproteser, som varierer i placering i øjet, opbygning og holdbarhed. De to førende typer produceres i Tyskland og USA. Den tyske protese indopereres under nethinden og har i forsøg været ladt ligge i nogle måneder, hvorefter den er blevet fjernet, primært af forsigtighed. Der arbejdes på at forbedre systemet, så det kan holde i længere tid. USA-protesen indopereres foran nethinden og er koblet til et udvendigt kamera, der opfanger billeder fra omgivelserne. Denne type protese har været i drift hos patienter i flere år. Publicerede studier har vist, at tidligere blinde personer med RP har kunnet lære at skelne større objekter, såsom tallerkner, gafler, store bogstaver og bevægelige genstande, efter at have fået indopereret en nethindeprotese. Dette viser et potentiale for at genvinde et visuelt orienteringsniveau.

Behandling med nethindeprotese er dog kun relevant for et specifikt mindretal af personer med RP, nemlig dem der er blevet helt blinde. Hvis en person fortsat har en lille rest af skarpt syn eller synsfelt tilbage, vil denne behandling typisk ikke være relevant, da det opnåede syn med protesen stadig er meget sparsomt sammenlignet med selv et stærkt begrænset naturligt syn. Desuden er det et krav, at patienten tidligere har kunnet se i en længere periode, hvilket betyder, at behandlingen ikke er egnet for personer, der er født blinde. Årsagen er, at hjernen i sidstnævnte tilfælde ikke har udviklet den nødvendige evne til at fortolke de visuelle signaler, den modtager fra øjnene via protesen. På verdensplan har en del personer med RP fået indopereret en nethindeprotese som led i forskningsprojekter. Resultaterne er lovende, men der forestår stadig et stort arbejde med at forbedre teknikken, funktionen og holdbarheden af apparaterne. Nethindeproteserne er nu blevet godkendt i Europa til behandling af egnede personer med RP uden for forskningsforsøg. Da indgrebet er omfattende, kræver det grundig overvejelse at beslutte, om behandlingen skal tilbydes i Danmark, eller om danske patienter skal sendes til udlandet. Der skal være et tilstrækkeligt antal interesserede og egnede patienter i Danmark for at det er hensigtsmæssigt at etablere behandlingen herhjemme; ellers vil det være mere fornuftigt at henvise egnede danske patienter til centre i udlandet.

Genterapi: Reparation af arvemassen

En særdeles lovende behandlingsmetode for arvelige øjensygdomme er genterapi. Princippet bag genterapi er at erstatte et mutationsramt gen med en normal, fungerende udgave af genet. Denne normale genkopi leveres til cellerne i nethinden ved hjælp af en svækket virus, der fungerer som en 'vektor'. Virussen er modificeret, så den ikke forårsager sygdom, men i stedet bærer det terapeutiske gen ind i cellerne. Ved øjensygdomme kan virussen injiceres under nethinden i det øje, der skal behandles.

Genterapi er især langt fremme for behandling af mutationer i genet kaldet RPE65. Mutationer i RPE65-genet forårsager sygdommen Lebers medfødte blindhed. Behandling for denne specifikke genfejl er nu tæt på at blive godkendt til brug i USA. Flere kliniske behandlingsforsøg med genterapi for RPE65-mutationer har vist en markant bedring, især af synsfeltet og orienteringsevnen, hos de behandlede børn og unge. Dette er et vigtigt skridt, da det viser, at genterapi har potentiale til at forbedre funktionen af de eksisterende nethindeceller. På verdensplan er mange andre gener, der er involveret i arvelige nethindesygdomme, genstand for igangværende behandlingsforsøg, og antallet af sådanne forsøg stiger år for år. Dette vidner om den hurtige udvikling på området og det store håb, der knytter sig til genterapi. Kennedy Centret i Danmark har etableret gensidige aftaler, der gør det muligt for danske patienter at blive henvist til deltagelse i genterapiforsøg på anerkendte institutioner som Moorfields Eye Hospital i London.

Stamcellebehandling: Gendannelse af celler

Stamcellebehandling repræsenterer en anden potentiel fremtidig behandlingsstrategi. Stamceller er unikke celler, der har evnen til at udvikle sig til næsten enhver type celle i kroppen, afhængigt af de signaler og stimuli, de modtager fra deres omgivelser. Tanken bag stamcellebehandling for nethindesygdomme er at kunne dyrke stamceller til at blive fuldt fungerende nethindeceller, såsom fotoreceptorer, og derefter implantere disse nydannede celler i patientens nethinde for at erstatte de tabte celler. At få stamceller til at differentiere sig korrekt til nethindeceller og integrere sig i det komplekse netværk af celler i en færdigudviklet nethinde er dog en yderst krævende proces, som forskere endnu ikke fuldt ud har mestret hos mennesker. I dyremodeller har forskere dog vist, at det er muligt at få stamceller til at dele sig og udvikle sig til fotoreceptorer og andre typer af nethindeceller. Succes med stamcellebehandling kræver ikke kun, at de rigtige celletyper dannes, men også at de kan etablere funktionelle forbindelser og samarbejde med de eksisterende celler i nethinden for at bidrage til synsprocessen. Hvis det lykkes at udvikle en effektiv stamcellebehandling, ville den potentielt kunne anvendes til alle øjenlidelser, der medfører et tab af nethindens celler. Et andet håb inden for stamcelleforskning er muligheden for at stabilisere døende nethindeceller ved at implantere stamceller, hvis primære opgave ikke er at se, men derimod at producere og levere biokemiske overlevelsesfaktorer til de syge naboceller i patientens øje, og derved bremse sygdommens progression.

Tabletbehandling: En ny metabolisk tilgang

En helt ny og spændende tilgang til behandling af visse former for Lebers medfødte blindhed og RP involverer en tabletbehandling. Patienter med disse specifikke former for sygdomme mangler et vigtigt stof i nethinden kaldet 11-cis retinal. Denne mangel skyldes en genetisk defekt. 11-cis retinal er en kritisk komponent i den visuelle cyklus, den proces hvor lys omdannes til elektriske nervesignaler i nethinden, som hjernen kan fortolke som syn. Mangel på dette stof resulterer i meget svagt syn, ofte allerede fra fødslen.

En nyudviklet pille indeholder et stof kaldet 9-cis-retinal. Dette stof er i stand til at erstatte funktionen af det manglende 11-cis-retinal i nethinden. Som led i et forsøg har man behandlet 14 børn og unge med en daglig pille i 7 dage. Resultaterne fra dette indledende forsøg var bemærkelsesværdige: Elleve af de fjorten behandlede børn og unge oplevede umiddelbart en stor forbedring, især af synsfeltet. Seks af patienterne oplevede også en fremgang i selve synsstyrken. Det mest overraskende var, at denne forbedring stadig varede ved mere end et år efter, at behandlingen med pillerne var stoppet. Man ved dog endnu ikke, hvor længe effekten af en enkelt kortvarig behandling vil vare ved på længere sigt, og om gentagen behandling vil være nødvendig eller gavnlig. I Danmark er der på nuværende tidspunkt kendskab til 22 børn og unge med netop denne særlige form for Lebers medfødte blindhed, hvilket betyder, at de potentielt vil kunne have stor gavn af denne tabletbehandling. Der arbejdes på at få disse danske patienter inkluderet i fremtidige behandlingsforsøg inden for den nærmeste fremtid. Denne form for behandling, der involverer en simpel oral medicin, repræsenterer en potentielt meget tilgængelig og mindre invasiv metode sammenlignet med kirurgiske indgreb eller injektioner.

Fremtidigt behandlingsperspektiv

De nye eksperimentelle behandlinger for arvelige øjensygdomme rummer et enormt potentiale, men der forestår stadig et betydeligt arbejde med at finjustere dem. Det er afgørende at dokumentere behandlingsmetodernes sikkerhed grundigt, og det skal præcist fastlægges, hvilke specifikke patientgrupper der vil have størst gavn af de enkelte behandlinger. De fleste kliniske forsøg er i øjeblikket meget målrettede mod enkelte undertyper af øjensygdomme og dermed mod relativt små grupper af patienter. Ikke desto mindre er der taget afgørende skridt i retning mod etablering af helt nye behandlingstyper mod sygdomme, der hidtil har været anset for uhelbredelige.

I Danmark er der truffet seriøse forberedelser til, at sådanne avancerede behandlinger også vil kunne indføres herhjemme. Dette sker med afsæt i dansk deltagelse i internationale behandlingsforsøg. Danske forskere og klinikere arbejder tæt sammen med internationale partnere for at sikre, at danske patienter får adgang til de nyeste behandlingsmuligheder, så snart de er tilgængelige og godkendte. Succesen af fremtidige behandlingsforsøg afhænger i høj grad af patienternes og deres familiers villighed til at deltage. Deltagelse i forsøg er frivilligt, men essentielt for at indsamle den nødvendige viden om behandlingernes effekt og sikkerhed. Vi håber, at vores unge patienter og deres forældre vil være vel motiverede for at deltage i forsøgene, når muligheden byder sig. Når forsøgene nærmer sig den fase, hvor der skal rekrutteres frivillige deltagere, vil information herom blive offentliggjort i relevante kanaler, herunder publikationer som VÆRN OM SYNET, for at nå ud til potentielle deltagere.

Sammenligning af nye behandlingsmetoder

Ofte stillede spørgsmål om øjensygdomme og behandlinger

Hvad er AMD?
AMD står for Aldersrelateret Makuladegeneration. Det er en øjensygdom, der primært påvirker den gule plet (macula) i nethinden og er den hyppigste årsag til læseblindhed i den vestlige verden, typisk udviklende sig fra 55-års alderen.

Hvad er arvelige øjensygdomme?
Arvelige øjensygdomme er lidelser, der skyldes ændringer (mutationer) i arvemassen (generne). De kan ramme forskellige dele af øjet, men ofte nethinden eller synsnerven, og kan føre til svagsynethed eller blindhed, især hos børn og unge.

Er arvelige øjensygdomme altid uhelbredelige?
Traditionelt har mange arvelige øjensygdomme været anset for uhelbredelige. Dog er der nu flere nye, lovende og eksperimentelle behandlinger under udvikling og afprøvning, som giver håb for fremtiden.

Hvad er Retinitis Pigmentosa (RP)?
RP er den mest udbredte arvelige nethindesygdom. Den er kendetegnet ved et gradvist tab af nethindens lysfølsomme celler (fotoreceptorer), startende med stavene (nattesyn) og senere tappene (dagssyn/skarpt syn), hvilket fører til nedsat mørkesyn, synsfeltindskrænkning og potentielt tab af centralt syn.

Hvad er Lebers medfødte blindhed?
Lebers medfødte blindhed (Lebers congenital amaurosis) er en type alvorlig arvelig nethindesygdom, der forårsager svært synstab allerede fra fødslen. Den kan skyldes mutationer i forskellige gener, herunder RPE65.

Hvordan virker en nethindeprotese?
En nethindeprotese er en elektronisk chip, der indopereres i øjet. Den omdanner lys til elektriske signaler, der stimulerer de tilbageværende nethindeceller og sender signaler til hjernen, hvilket kan give et form for kunstigt, grovkornet syn.

Hvad er genterapi for øjensygdomme?
Genterapi indebærer levering af en normal kopi af et mutationsramt gen til nethindecellerne, ofte ved hjælp af en svækket virus. Målet er at genoprette cellernes normale funktion og bremse eller forbedre synstabet.

Hvad er formålet med stamcellebehandling?
Formålet er at kunne erstatte tabte nethindeceller ved at implantere celler, der er dyrket fra stamceller. Forskning undersøger også brugen af stamceller til at støtte eksisterende celler med overlevelsesfaktorer.

Hvem kan have gavn af tabletbehandlingen med 9-cis-retinal?
Denne behandling er lovende for en specifik gruppe af patienter med Lebers medfødte blindhed eller RP, som mangler stoffet 11-cis retinal på grund af en genetisk defekt. 9-cis-retinal kan erstatte funktionen af det manglende stof.

Hvor kan danske patienter få adgang til disse nye behandlinger?
Nogle behandlinger er ved at blive godkendt. For eksperimentelle behandlinger deltager danske patienter i internationale forsøg, ofte via henvisning fra danske centre til samarbejdspartnere i udlandet. Der arbejdes på at kunne tilbyde relevante behandlinger i Danmark, når de er etablerede.

Kunne du lide 'Nye håb for arvelige øjensygdomme'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.