USA's tilstedeværelse i Grønland historisk set

Spørgsmålet om USA's militære tilstedeværelse i Grønland har rødder dybt i det 20. århundredes historie, især perioden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Denne æra var præget af komplekse politiske dynamikker, hvor Grønlands strategiske betydning trådte tydeligt frem. Forståelsen af, hvorfor og hvordan USA etablerede faciliteter på øen, kræver et blik på de aftaler og begivenheder, der formede forholdet mellem Danmark, Grønland og USA i denne kritiske periode.

Efter afslutningen på 2. Verdenskrig opstod der i visse danske politiske kredse og blandt embedsfolk en opfattelse af USA som en form for besættelsesmagt i Grønland. Denne opfattelse sprang ikke ud af ingenting, men var tæt forbundet med den situation, der opstod under krigen.

Forsvarsaftalen af 1941: En usædvanlig aftale

Centralt for forståelsen af USA's historiske tilstedeværelse er Forsvarsaftalen af 1941. Denne aftale blev indgået under særlige omstændigheder, mens Danmark var besat af Tyskland. Aftalen gav USA en betydelig fuldmagt til at operere på egen hånd i Grønland. Det var en aftale, der afspejlede krigens realiteter og behovet for at sikre Grønland mod en potentiel tysk overtagelse, men den gav også USA vidtrækkende beføjelser.

Et af de mest bemærkelsesværdige punkter i denne aftale var dens Artikel II. Denne artikel gav USA en ubegrænset ret til at oprette militære faciliteter i Grønland uden forudgående konsultation med den danske regering i København. Dette var en bestemmelse, der effektivt gav USA frie hænder til at etablere baser og installationer efter eget skøn, hvilket lagde grunden til en betydelig amerikansk militær infrastruktur på øen i de følgende år. Denne ret var usædvanlig og afspejlede den desperate situation, Danmark befandt sig i under krigen.

USA's interesse ud over militær tilstedeværelse

USA's interesse i Grønland var dog ikke udelukkende begrænset til militære installationer under krigen. I 1946, kort efter krigens afslutning, fremsatte USA et konkret tilbud til Danmark om at købe Grønland. Dette tilbud understregede den strategiske værdi, USA tillagde øen, ikke kun som et sted for militære baser, men potentielt som et amerikansk territorium. Danmark afviste dog dette købstilbud.

Afvisningen af købstilbuddet betød dog ikke en afslutning på USA's militære aktiviteter. Tværtimod fortsatte og udvidedes disse aktiviteter, især efter etableringen af NATO (Den Nordatlantiske Traktats Organisation). USA's omfattende militære engagement i Grønland efter oprettelsen af NATO kom som en overraskelse for den danske regering i København. Omfanget af aktiviteterne og etableringen af yderligere faciliteter skabte bekymring. Der opstod en voksende usikkerhed og bekymring for, hvad USA's langsigtede planer med Grønland kunne være. Denne bekymring var en medvirkende faktor til Danmarks efterfølgende politiske handlinger vedrørende øen.

Danmarks reaktion og 'den dobbelte strategi'

På baggrund af disse oplevelser – forsvarsaftalen af 1941, købstilbuddet i 1946 og de omfattende militære aktiviteter efter NATO's dannelse – udviklede Danmark fra slutningen af 1940'erne en bestemt tilgang til Grønland. Denne tilgang kan beskrives som en 'dobbelt strategi'.

Den ene del af strategien var at indlemme Grønland i det danske kongerige. Dette skridt blev taget for at styrke Danmarks suverænitet over øen og tydeliggøre Grønlands status som en integreret del af Danmark. Indlemmelsen var et politisk og juridisk skridt, der skulle cementere Danmarks forbindelse til Grønland og imødegå enhver potentiel tvivl om suverænitet.

Den anden del af strategien var at opnå større indflydelse på forsvaret af Grønland. Givet USA's omfattende militære tilstedeværelse og de rettigheder, de havde opnået gennem 1941-aftalen, ønskede Danmark at genvinde eller styrke sin kontrol og indflydelse på forsvarsanliggender vedrørende Grønland. Dette indebar forhandlinger og en løbende dialog med USA om omfanget og styringen af de militære faciliteter og aktiviteter på øen.

Disse to elementer – indlemmelse og øget forsvarsindflydelse – udgjorde kernen i Danmarks politik over for Grønland i denne periode. Målet var at balancere hensynet til national suverænitet med nødvendigheden af at samarbejde med USA om forsvaret af Grønland, især i lyset af den kolde krigs begyndelse.

Hvor mange baser? Et historisk perspektiv

Baseret på den foreliggende information, der fokuserer på den historiske kontekst, aftaler og Danmarks reaktion, gives der ikke et specifikt antal på, hvor mange amerikanske baser der eksisterer i Grønland i dag. Teksten belyser derimod de historiske omstændigheder, der gav USA ret til at etablere faciliteter, og de omfattende aktiviteter, der fulgte. Antallet af faciliteter og deres status har ændret sig over tid siden perioden umiddelbart efter 2. Verdenskrig, påvirket af den kolde krigs udvikling, teknologiske fremskridt og løbende aftaler mellem Danmark og USA.

Det er vigtigt at forstå, at 1941-aftalen gav USA mandat til at oprette 'faciliteter', hvilket kunne omfatte alt fra store flybaser som Thule Air Base (nu Pituffik Space Base) til mindre vejrstationer og navigationshjælpemidler. Omfanget af disse faciliteter voksede betydeligt i løbet af den kolde krig. Spørgsmålet om det præcise antal 'baser' er derfor komplekst og afhænger af definitionen af en 'base' samt den specifikke tidsperiode, man ser på. Den historiske tekst giver os baggrunden for *hvorfor* USA har haft og har militær tilstedeværelse, snarere end en aktuel optælling.

Tabel: Centrale begivenheder og aftaler

Opsummering af historien

Historien om USA's tilstedeværelse i Grønland er en fortælling om geopolitik, suverænitet og forsvar i en turbulent periode. Fra den vidtrækkende forsvarsaftale under krigen, over et købstilbud, til omfattende militære aktiviteter efter krigen, har USA's rolle i Grønland været betydelig. Danmarks reaktion, herunder indlemmelsen af Grønland og ønsket om større indflydelse på forsvaret, var et direkte resultat af disse begivenheder og et forsøg på at navigere i en ny verdensorden.

Den historiske tekst giver os et klart billede af grundlaget for USA's tilstedeværelse – retten til at etablere faciliteter – og den politiske kontekst, det skete indenfor. Mens den ikke giver et præcist antal på nuværende baser, forklarer den den historiske baggrund for, at amerikanske militære installationer blev en realitet på Grønland.

Ofte stillede spørgsmål om USA og Grønland historisk

Hvad var forsvarsaftalen af 1941?
Det var en aftale indgået under 2. Verdenskrig mellem USA og Danmarks repræsentant i USA, der gav USA ret til at etablere militære faciliteter i Grønland for at sikre øen.

Gav aftalen USA ret til baser på Grønland?
Ja, aftalens Artikel II gav USA en ubegrænset ret til at oprette faciliteter (herunder det, der i praksis fungerede som baser) uden at skulle konsultere Danmark først.

Forsøgte USA at købe Grønland?
Ja, i 1946 fremsatte USA et tilbud om at købe Grønland fra Danmark. Danmark afviste dog tilbuddet.

Hvorfor var Danmark bekymret for USA's aktiviteter efter krigen?
Danmark var overrasket over omfanget af USA's militære aktiviteter i Grønland, især efter NATO's dannelse. Der var bekymring for USA's langsigtede planer og en opfattelse blandt nogle af USA som en besættelsesmagt.

Hvad var Danmarks strategi for Grønland fra slutningen af 1940'erne?
Danmarks strategi var todelt: at indlemme Grønland i det danske kongerige for at styrke suveræniteten og at opnå større indflydelse på forsvaret af Grønland.

Hvor mange amerikanske baser er der på Grønland ifølge teksten?
Teksten giver ikke et specifikt antal på nuværende amerikanske baser. Den fokuserer på den historiske ret til at etablere faciliteter givet i 1941-aftalen og den historiske kontekst for USA's militære tilstedeværelse på øen.

Kunne du lide 'USA's tilstedeværelse i Grønland historisk set'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.