Sara Omar: Retten, Bøgerne og Den Tavse Dokumentar

Forfatteren Sara Omar har i årevis stået i centrum for en kompleks sag, der involverer både hendes anmelderroste og barske litteratur, en omstridt dokumentarfilm og flere retssager. Senest har en planlagt DR-dokumentar om forfatteren trukket overskrifter, ikke mindst fordi den er blevet udsat på ubestemt tid, hvilket har ført til spekulationer og tavshed fra DR's side. Samtidig nærmer en ny, afgørende retssag sig, som skal afgøre en langvarig konflikt om rettighederne til optagelser og muligheden for at forhindre en dokumentar i at se dagens lys. Denne sag kaster lys over principper om ytringsfrihed, rettigheder til materiale og ikke mindst den vedholdende kamp, Sara Omar fører, både gennem sin kunst og i retssystemet.

Den Udsatte Dokumentar og Tavsheden

I slutningen af august 2023 opstod der forventning om en kommende DR-dokumentar med titlen 'Sara Omar skal gøres tavs'. Ifølge kilder blev dokumentaren beskrevet som en potentiel 'bombe', og DR's chefredaktør, Thomas Falbe, udtalte, at den ville 'kaste et helt nyt lys over sagen om Sara Omar'. Dokumentaren, der er produceret af Laud People i samarbejde med Reef TV, skulle angiveligt fremlægge materiale, der var belastende for instruktøren Manyar Parwani, som Sara Omar har en langvarig konflikt med, samt for medlemmer af hans familie, der har forsvaret ham.

Oprindeligt var premieren sat til den 3. september 2023. Men kort før denne dato blev dokumentaren først udsat en uge og derefter på ubestemt tid. DR begrundede udsættelsen med, at 'der er sket noget nyt, som vi gerne vil efterprøve og have med i dokumentaren'. Forlydender gik på, at DR's egne journalister ville dykke ned i sagen, og at udsættelsen kun ville vare et par måneder. Men månederne er blevet til over et år, og dokumentaren er stadig ikke blevet vist. Dette er en usædvanligt lange udsættelse, som rejser alvorlige spørgsmål om dokumentarens fremtid. DR's egne redaktører, herunder Thomas Gade og Thomas Falbe, har været tavse, når de er blevet spurgt om en ny premieredato. Falbes korte svar i en mail, 'Vi har ikke noget nyt at tilføje for nuværende', bidrager kun til mystikken.

Tidspunktet for udsættelsen er bemærkelsesværdigt, da det falder sammen med en ny retssag mellem Sara Omar og Manyar Parwani, der finder sted i november. Det er oplagt at antage, at denne retssag vil skulle indgå i dokumentaren, men også her er DR tavs.

En Årelang Konflikt i Retten

Den kommende retssag er en såkaldt justifikationssag, der endeligt skal afgøre den konflikt, som tidligere er blevet behandlet i både byretten og landsretten i 2022. Sagen startede, da Manyar Parwani og produceren Omar Marzouk i et år havde fulgt Sara Omar med henblik på at lave en dokumentar, der angiveligt skulle 'afsløre' hende i at have forfalsket dele af sin baggrundshistorie.

Sara Omar trak sig fra optagelserne i 2019 og gik i 2021 til byretten for at kræve et fogedforbud mod visning af optagelserne. Hun fik medhold, da retten vurderede, at hun havde fået rettighederne til optagelserne overdraget af selskabets direktør. Parwani og Marzouk ankede sagen til landsretten, som nåede frem til samme resultat. Et forsøg på at anke sagen til Højesteret blev afvist af procesbevillingsnævnet.

Manyar Parwani sagsøgte også Ekkos chefredaktør og en journalist for injurier baseret på et interview med Sara Omar, men denne anklage blev opgivet. Kort efter blev Parwani selv dømt for hærværk mod Sara Omars telefon. Fogedforbudsager er en hurtig løsning, og justifikationssagen er nødvendig for endeligt at afgøre spørgsmålet om forbuddet. Hvis Sara Omar får medhold, kan hun potentielt få de 250.000 kroner tilbage, hun stillede som sikkerhed for forbuddet.

Manyar Parwani og hans søster Khaterah Parwani har offentligt søgt oprejsning for at få 'sandheden', som han mener at have fanget i sin dokumentar, frem. De har blandt andet indsamlet 120.000 kroner via Facebook til at hyre advokat Erbil Kaya til den kommende retssag.

De Principielle Spørgsmål og 'Den Sorte Svane'

Advokat Erbil Kaya, der repræsenterer Manyar Parwani, beskriver den kommende justifikationssag som en principielle sag. Ifølge Kaya er der flere spørgsmål fra fogedsagen, der stadig mangler at blive fuldt afklaret ud fra et retsligt perspektiv. De centrale spørgsmål er, hvem der reelt har rettighederne til optagelserne, og i hvor høj grad man kan gå rettens vej for at forhindre en dokumentar i at blive vist, selvom hovedpersonen er imod det.

Kaya henviser til den nylige TV 2-dokumentar 'Den sorte svane', hvor hovedpersonen Amira Smajic også forsøgte at få nedlagt fogedforbud, men uden held. Retten i den sag var ikke enig i, at dokumentaren ikke kunne offentliggøres, selvom hovedpersonen var imod det. Erbil Kaya mener, at denne kendelse sætter Sara Omar-sagen i et 'andet, interessant lys' og håber, at retten i justifikationssagen vil tage stilling til, hvilken betydning 'Den sorte svane'-kendelsen har for deres sag. Han erkender, at fogedsager ofte behandles hurtigt, og at justifikationssagen giver mulighed for en dybere behandling af sagen, hvor nye aspekter kan komme frem. Han er håbefuld om, at forbuddet mod Manyar Parwanis dokumentar vil blive ophævet.

Bøgernes Kraft: 'Dødevaskeren' og 'Skyggedanseren'

Uden for retssalene er Sara Omar først og fremmest kendt som en modig og vigtig forfatter. Hendes debutroman, 'Dødevaskeren' (2018), blev bredt anerkendt som en af årets vigtigste og modigste bøger. Romanen, og efterfølgeren 'Skyggedanseren', handler om pigen Frmesk og hendes oplevelser med vold, overgreb og undertrykkelse i et konservativt miljø i irakisk Kurdistan og senere i parallelsamfund i Danmark og Tyskland.

'Dødevaskeren' krydsklipper mellem Frmesks opvækst hos kærlige bedsteforældre i Kurdistan og hendes nutid på et dansk hospital. Bogen skildrer et samfund, hvor ære er vigtigere end menneskeliv, især kvinders og børns liv. Scener med brutal vold, incest, seksuelle overgreb og æresdrab beskrives råt og uden filter. Frmesk er født med en mystisk hvid hårtot, der opfattes som en forbandelse, og hendes mor sender hende væk for at beskytte hende mod faderen.

'Skyggedanseren' viderefører historien om Frmesk og uddyber, hvordan kontrollen og volden følger med hende, selv efter flugten til Europa. Bogen beskriver, hvordan lokale parallelsamfund i Danmark og Tyskland opretholder en hård social kontrol, og hvordan selv en tilsyneladende kærlig ægtemand kan have en skjult dagsorden. Romanen skildrer det hykleri, hvor religion bruges som dække for kyniske overgreb, og den monomane besættelse af sex, krop, renhed og ære, der gennemsyrer samfundet. Særligt rystende er beskrivelsen af en pædofilicentral i moskéen, ledet af Frmesks egen onkel. Romanen beskriver også Frmesks overlevelsesstrategier, herunder 'detachment' og ikke mindst genfindelsen af sproget som en vej til befrielse. Frmesk lærer at digte på dansk, og sproget bliver hendes redskab til at bearbejde og overleve traumet.

Sara Omar er ofte blevet spurgt, hvorvidt bøgerne er selvbiografiske. Hun svarer, at alt, der sker i bøgerne, er sket 'i virkeligheden', men hun undlader at bekræfte, om hun selv har oplevet det, primært af hensyn til sin egen sikkerhed, da hun lever under politibeskyttelse. Hun understreger dog, at bøgernes virkelighed ikke kun er hendes egen. På trods af det tunge stof og den rå realisme, beskrives romanerne som 'pageturners' på grund af deres stærke stof og indlevelse.

En Stemme Mod Tavsheden

Sara Omar ser sine bøger som et 'kampskrift' og en 'oplysningsmanual'. For hende var det en nødvendighed at skrive bogen for at 'træde ud af skyggeverdenen og den undertrykkelse, jeg selv har oplevet'. Hun beskriver, hvordan kvinder i de miljøer, hun skildrer, lever som 'en mands skygge', uden ret over egne overbevisninger, meninger, penge eller børn. Hendes mål er at nå netop disse kvinder.

Modtagelsen af 'Dødevaskeren' har været overvældende positiv fra mange sider. Bogen er nået ud til 'alle afkroge i samfundet', og Sara Omar har modtaget utallige henvendelser fra piger og kvinder, der har brudt deres egen tavshed efter at have læst hendes historie. Hun har modtaget priser for sit mod, herunder Ekstra Bladets hæderspris Årets Victor i 2018, for at være 'tavse kvinders talerør'. Hun lever dog også med trusler og samarbejder med myndighederne.

Sara Omar er bevidst om, at hendes bøger kan vække stærke reaktioner. Hun har oplevet kritik fra nogle muslimer, der mener, hun blander islam og kultur og giver et skævt billede. Til dette svarer hun, at 'Religion og kultur går hånd i hånd, og Koranen giver kvinden rettigheder med den ene hånd og fratager hende dem med den anden'. Hun har også set højrefløjen bruge hendes ord som argumenter i deres sag, men understreger, at hun har skrevet bogen for at hjælpe minoriteten, ikke for at levere en 'hammer' mod den.

For Sara Omar er det ordets kraft, der kan befri undertrykte kvinder. Hun opfordrer alle til at bryde tavsheden, uanset hvor undertrykkelse findes – også i tilsyneladende almindelige danske miljøer. Hun ser kampen mod uretfærdighed som en fælles kamp og et fælles ansvar. At tie stille bidrager kun til at reproducere undertrykkelse. Hendes bøger er et forsøg på at forstå ondskaben og give smerten en stemme. Hun kæmper videre for kvinders rettigheder, både gennem sin kunst og ved at insistere på sandheden i retssalen.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor er DR-dokumentaren om Sara Omar forsinket?

DR har udtalt, at udsættelsen skyldes, at der er kommet nye oplysninger, som skal efterprøves og indarbejdes. Dokumentaren er nu blevet udsat i over et år på ubestemt tid, og DR har ikke givet en ny premieredato.

Hvad er den kommende justifikationssag?

En justifikationssag er en retssag, der endeligt skal afgøre, om et tidligere nedlagt fogedforbud (et midlertidigt forbud) skal opretholdes. I dette tilfælde skal retten endeligt afgøre konflikten om rettighederne til optagelserne og muligheden for at forhindre Manyar Parwanis dokumentar i at blive vist.

Handler Sara Omars bøger om hendes eget liv?

Sara Omar udtaler, at alt, der sker i bøgerne, er sket 'i virkeligheden' og er inspireret af virkelige forhold og oplevelser, men hun bekræfter ikke direkte, at det er hendes egne personlige oplevelser. Dette skyldes sandsynligvis hensyn til hendes sikkerhed, da hun lever under beskyttelse.

Hvad er hovedtemaerne i 'Dødevaskeren' og 'Skyggedanseren'?

Bøgerne handler primært om undertrykkelse, vold, seksuelle overgreb, æresdrab og mangel på rettigheder for kvinder og børn i konservative muslimske og kurdiske miljøer. De udforsker også temaer som overlevelse, modstand og sprogets befriende kraft.

Hvorfor har Sara Omar modtaget trusler?

Sara Omar har modtaget trusler, fordi hun åbent og ufiltreret skriver og taler om yderst sensitive og kontroversielle emner som æreskultur, vold og overgreb i specifikke miljøer, hvilket af nogle opfattes som en trussel mod deres ære eller religion.

Den igangværende situation omkring Sara Omar – den juridiske kamp, usikkerheden om dokumentaren og hendes fortsatte forfatterskab – understreger den betydning, hendes stemme har i debatten om frihed, rettigheder og vold. Hendes historie viser, at kampen for at kaste lys over mørke sider af samfundet sjældent er uden personlige omkostninger, men også at ordets kraft kan nå langt og inspirere andre til at bryde tavsheden.

Kunne du lide 'Sara Omar: Retten, Bøgerne og Den Tavse Dokumentar'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.