Nick Cave: Ord, Sorg og en Vild Gud

Det er en varm formiddag i Helsinki, men temperaturen er ikke det mest bemærkelsesværdige. Mere bemærkelsesværdigt er mødet med en mand, hvis liv og kunst er uløseligt vævet sammen af ord, musik, dyb sorg og uventet glæde. Nick Cave, den australskfødte ikoniske musiker, forfatter og nu også en slags åndelig vejleder via sit populære nyhedsbrev, 'The Red Hand Files', er i byen for at give solokoncerter. Hans nye album med The Bad Seeds, 'Wild God', er lige på trapperne, og det giver anledning til en samtale om et liv levet fuldt ud – i lys og mørke.

Nick Cave er kendt for sin intense scenetilstedeværelse og sine ofte mørke, bibelsk inspirerede tekster. Men bag den karismatiske facade findes en mand med rødder solidt plantet i litteraturens verden. Hans far, Colin, var engelsklærer og læste højt for den unge Nick fra en tidlig alder – ikke børnebøger, men værker af Dostojevskij, Shakespeare og endda 'Lolita', da han kun var 12. Hans mor var bibliotekar. Disse tidlige møder med ordene tændte en gnist i ham, en erkendelse af ordenes magt, der har formet hele hans karriere. Han vidste, at intet ville blive det samme igen efter at have hørt faderens oplæsninger.

Fra barndomshjemmet i Australien, via en kostskole i Melbourne, hvor han mødte ligesindede rebeller og dannede sit første band, The Boys Next Door (senere The Birthday Party), har Caves rejse været en konstant udvikling. The Birthday Party var berygtet for deres kaotiske, hårdkogte punk-koncerter – en 'krig', som Cave selv beskriver det, i modsætning til den 'modtagelse og udstrømning af kærlighed', han føler med sit publikum i dag. Bandet flyttede til London og Berlin, opnåede kultstatus, men gik i opløsning i 1983. Ud af asken opstod Nick Cave and the Bad Seeds, et band der over fire årtier har skabt et imponerende katalog af musik, der spænder fra det voldsomme og vilde til det inderlige og sårbare.

Et vendepunkt i Bad Seeds' lyd og Caves lyrik kom omkring indspilningerne af 'Let Love In' i 1993, hvor violinisten Warren Ellis trådte ind i billedet. Ellis, en 'karakterfuld, shamanlignende' figur, som Cave beskriver ham, blev hurtigt en uundværlig partner. Deres musikalske symbiose er nu kernen i Bad Seeds' lyd. Fra slutningen af 90'erne, med album som den hjerteskærende 'The Boatman's Call' (inspireret af bruddet med PJ Harvey), begyndte en skiftende tone i Caves musik. Samtidig lykkedes det Cave og Ellis at vikle sig ud af et 'muskuløst greb' – heroinafhængigheden – og erstatte den med en ny: arbejdet.

Men selv den mest produktive og disciplinerede kunstner er ikke forskånet for livets brutale slag. Nick Cave har oplevet det værst tænkelige for en forælder – at miste et barn. Ikke én, men to sønner. I 2015 døde hans 15-årige tvillingesøn, Arthur, efter et fald fra en klippe nær familiens hjem i Brighton. En ufattelig tragedie, der rystede Cave i sit fundament. Blot syv år senere, i 2022, mistede han endnu en søn, den 31-årige Jethro, fra et tidligere forhold. Disse tab er blevet et centralt, smertefuldt omdrejningspunkt i Caves nyere arbejde og offentlige virke.

Efter Arthurs død kanaliserede Cave næsten instinktivt sin 'afsindige energi' ind i arbejdet. Få dage efter tragedien gik han i studiet med Warren Ellis. Selvom størstedelen af albummet 'Skeleton Tree' (2016) allerede var skrevet, fik teksterne pludselig en uhyggelig, forudsigelig resonans set i lyset af tabet. Albummets første linjer – 'You fell from the sky / Crash landed in a field / Near the river Adur' – føltes næsten profetiske. Indspilningen af albummet blev dokumenteret i den rå og smukke film 'One More Time with Feeling', der gav et sjældent indblik i kunstnerens sorg. Efterfølgende album som 'Ghosteen' (2019) fortsatte med at udforske temaer om tab, sorg og transcendental kærlighed.

Sorgen har ikke kun formet hans musik, men også hans måde at kommunikere med verden på. I 2018 lancerede Nick Cave 'The Red Hand Files', et nyhedsbrev hvor læsere kan stille ham spørgsmål om hvad som helst. Hvad der startede som en 'ask me anything' med en rockstjerne, udviklede sig hurtigt til noget langt dybere. Folk begyndte at skrive til ham om deres egen sorg, deres tab, deres eksistentielle kriser. Cave besvarer spørgsmålene med en sjælden grad af åbenhed, ærlighed og medfølelse. Han har beskrevet brevkassen som en 'flod af sorg', der fik lov at flyde. For ham er sorg og kærlighed 'for altid sammenflettede' – sorgen er den 'frygtelige påmindelse om dybderne af vores kærlighed'. 'The Red Hand Files' har over 200.000 abonnenter og er blevet et unikt rum for kollektiv erfaring og forbindelse, en 'bøn' som Cave selv kalder sit daglige ritual med at læse brevene. Han erkender, at det tvinger ham til at være mere medfølende, en side af hans karakter, der ikke altid falder ham naturligt.

På trods af (eller måske på grund af) de dybe personlige tragedier, der har ramt ham, er Nick Cave en mand med en bemærkelsesværdig arbejdsetik. Når han ikke er på turné, arbejder han disciplineret fra 9 til 17.30. Han har brug for at sidde ned og koncentrere sig, at tænke. Hans imponerende generalieblad – 24 studiealbum, soundtracks, to romaner, digtsamlinger, filmmanuskripter – vidner om en ustoppelig kreativ drift. Han ser sit liv som et 'spor af brødkrummer i skovens bund', skabt af hans sange og skrifter.

Skrivningen af sangtekster beskriver han dog som 'et mareridt'. Det er 'virkelig svært', og han får 'ingen fornøjelse ud af det' i selve processen. Han starter med 'så godt som ingenting', lader små idéer vokse og påvirke hinanden, indtil en samling af sange, ofte centreret om 'stærke, centrale billeder', tager form. Dette reservoir af information tager han med i studiet for at improvisere med bandet, især Warren Ellis. De to arbejder symbiotisk, jammer nonstop. Meget er 'skrammel', men indimellem opstår der 'interessante ting'.

Det seneste resultat af denne proces er albummet 'Wild God'. Cave begyndte at skrive til det nytårsdag 2023. Albummet beskrives som direkte, virkningsfuldt og fyldt med en opløftende kraft. Det er en plade, der 'brager ud af højttalerne', kompleks, men også 'smittende glædesfuld'. Lyden af et band, der føler sig 'opmuntret i hinandens selskab på ny'. Et af de centrale billeder på pladen er titlens 'vilde gud'. Cave beskriver det ikke som en konkret person, men en 'konstant forandrende kraft', der løber gennem pladen. I titelnummeret er det en gammel mand, der reflekterer over sit liv og leder efter nogen, der vil tro på ham. Cave ser det som en universel længsel: at finde nogen, man kan stille sig foran, og som har tiltro til én.

Arbejdet med 'Wild God' foregik blandt andet med produceren Dave Fridmann, kendt for sit arbejde med bands som Mercury Rev og Flaming Lips. Fridmann mødte Cave og Ellis i sit studie i en lille hytte i en skov nær Buffalo, New York. Han udfordrede deres vaner ved at arbejde alene på mixet af titelnummeret, hvilket resulterede i en 'vildt elektrisk' lyd, der overraskede selv de to garvede musikere. Det var anderledes end det, de havde givet ham, men efter at have lyttet flere gange måtte de erkende: 'Fuck, det her er virkelig fedt!'

I samtale dukker også mere filosofiske betragtninger op, ofte forbundet med Caves daglige ritual med at bade i koldt vand. Hjemme i London svømmer han i en nærliggende sø, men præcis hvilken, vil han naturligvis ikke afsløre. I Helsinki har han badet hver dag i de finske søer, selvom han foretrækker vandet koldt. Trangen til at hoppe i det isnende hav greb ham første gang en vinterdag på stranden ved Brighton, vinteren efter Arthurs død. Han var 'ikke et særligt godt sted psykisk', men tænkte 'Fuck it' og tog tøjet af. Det var et 'katastrofalt angreb på nervesystemet', men det gjorde noget andet: Han opdagede, at 'det simpelthen var umuligt at sørge i iskoldt vand'.

En anden metafor for livet, glæden og smerten finder Cave i frøer, titlen på albummets anden single. Han fortæller om forskning, der tyder på, at frøer kan dø af udmattelse under parring – dø af begær og instinkt. Cave ser ikke sig selv i den seksuelle udmattelse, men i frøens 'ekstatiske spring'. For ham er det 'selve essensen af konceptet glæde'. Glæde er 'momentært', ikke 'evindeligt'. Som han synger på 'Frogs', springer frøerne 'Leaping to God / Amazed of love and amazed of pain / Amazed to be back in the water again', for så at lande i rendestenen. Han forklarer i 'The Red Hand Files', at frøerne er os, menneskeheden, der for et øjeblik springer mod kærlighed, forbløffelse og transcendens, for så at lande i rendestenen igen. Det er sådan, det føles at leve for ham: et 'grundniveau af lidelse' (en fornemmelse af tab), der brydes af 'ekstatiske øjeblikke'.

Denne forståelse af glæde, der eksisterer side om side med smerten, er noget, Cave har talt åbent om, især i samtalebogen 'Faith, Hope and Carnage'. Han har fortalt, at siden Arthur døde, har han oplevet en form for glæde, der er helt ny for ham. Det var, som om sorgens kraft 'forstørrede' hans hjerte, udvidede potentialet i at føle og elske. Han erkender, at det kan være svært for folk i den tidlige sorg at høre, men for ham og Susie har tabet betydet, at intet i deres liv tages for givet længere. Det er på en måde en gave, et skift fra hans 'half-formed self' før tabet, hvor han levede på en mere ukompliceret måde. Livet nu er anderledes, men ikke uden glæde – en dybere, mere bevidst glæde.

Nick Caves rejse er et vidnesbyrd om menneskets modstandsdygtighed og kunstens transformerende kraft. Gennem tab, afhængighed og utrætteligt arbejde har han skabt et unikt univers af ord og toner, der resonerer dybt hos lyttere verden over. Hans evne til at dele sin sårbarhed, især gennem 'The Red Hand Files', har skabt en forbindelse til sit publikum, der rækker langt ud over musikken. Han har lært at værdsætte, hvad det vil sige at være et menneske: at tale sammen, at hjælpe hinanden – en erkendelse, han ikke havde fuldt ud, før han mistede Arthur.

Her er en kort oversigt over nogle nøglepunkter i Nick Caves liv:

Ofte Stillede Spørgsmål om Nick Cave

Hvor bor Nick Cave?
Nick Cave bor i London i disse år med sin kone, Susie Cave. Han nævner at tage til en nærliggende sø for at svømme, men vil ikke afsløre præcist hvor.

Hvor mange børn har Nick Cave mistet?
Nick Cave har mistet to sønner. Hans 15-årige søn Arthur døde i 2015, og hans 31-årige søn Jethro døde i 2022.

Hvad hedder det nye album af Nick Cave og The Bad Seeds?
Det nye album hedder 'Wild God' og udkommer den 30. august 2024. Det beskrives som direkte, virkningsfuldt og opløftende.

Hvor mange album har Nick Cave lavet med The Bad Seeds?
Med udgivelsen af 'Wild God' i august 2024 har Nick Cave and the Bad Seeds udgivet 18 studiealbum.

Nick Cave er mere end bare en musiker; han er en historiefortæller, en overlever og en brobygger. Hans kunst er et levende bevis på, at selv i den dybeste sorg kan der findes øjeblikke af ekstase, glæde og en fornyet værdsættelse af livet. En 'vild gud', der springer mod lyset, selv når rendestenen venter.

Kunne du lide 'Nick Cave: Ord, Sorg og en Vild Gud'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.