Muldvarpen: Fra jord til spionverden

Ordet 'muldvarp' vækker umiddelbart billeder af små, pelsede væsner, der pløjer sig vej gennem jorden og efterlader karakteristiske skud i græsplænen. Men i nyere tid har ordet fået en helt ny, dramatisk betydning takket være en opsigtsvækkende dokumentarfilm. Denne artikel udforsker 'Muldvarpen' i begge dens former: det seje, underjordiske pattedyr og den modige, danske agent, der opererede i det skjulte.

Dyret Muldvarp: En mester i underjordisk liv

Navnet 'muldvarp' er tæt forbundet med dyrets mest synlige spor: muldvarpeskuddene. Ordet 'varp' stammer fra det gamle danske ord 'værpe' eller 'varpe', som betyder at kaste. Muldvarpen kaster altså jord op, mens den graver sit omfattende gangsystem.

Dette gangsystem er intet mindre end imponerende. Et enkelt system kan strække sig over 100 til 200 meter og dække et areal på mellem 200 og 1.000 kvadratmeter. Størrelsen afhænger primært af tilgængeligheden af dens yndlingsføde: regnorme. Jo flere regnorme, jo mindre behov for at grave et kæmpe netværk. Muldvarpen er en utrolig effektiv graver; gennemsnittet er 7 meter nye gange om dagen, men den er observeret grave op til 20 meter på en enkelt dag.

Gangene er skræddersyet til muldvarpen selv, kun omkring 4 cm høje og 5 cm brede. Livet under jorden stiller særlige krav. I gangene er iltkoncentrationen lavere, og kuldioxidkoncentrationen er højere end i fri luft. Muldvarpen er evolutionært tilpasset disse forhold med ret store lunger og en stor mængde blod i forhold til dens størrelse.

Inde i dette mørke rige findes ikke kun jagtmarker, men også hvilereder, der er foret blødt med græs og blade. Muldvarpen er også en snedig forrådssamler. Den kan samle op til 500 regnorme på ét sted og bider hovedet af dem, så de forbliver levende og friske, men ude af stand til at flygte. Selve gangsystemet fungerer som en permanent fælde, som muldvarpen regelmæssigt patruljerer på jagt efter føde.

Muldvarpen er overraskende hurtig i sine tunneler. Den kan bevæge sig med op til 1 meter i sekundet, hvilket svarer til 3,6 km/t. Hvis man forestillede sig en muldvarp i menneskestørrelse med samme relative hastighed, ville den let kunne slå verdensrekorden i 100 meter sprint. Denne hastighed opnås trods forben, der er specialiseret til gravning; muldvarpen sætter forbenene i jorden to gange for hver gang, bagbenene tager ét skridt. Ud over at grave og løbe i tunneler, er muldvarpen også i stand til at svømme.

Den hektiske underjordiske tilværelse kræver masser af energi. Muldvarpen er primært aktiv om natten, afbrudt af et par 'midnats-lure'. De skal spise over 50% af deres egen kropsvægt hver dag. På trods af dette er de temmelig slanke dyr med en fedtprocent på kun omkring 3%. Føden består næsten udelukkende af regnorme, men de spiser også larver af biller og sommerfugle samt andre hvirvelløse dyr.

Sanserne i mørket

Som forventet af et dyr, der lever under jorden, spiller synet ikke den store rolle for muldvarpen. Øjnene er meget små, kun omkring en millimeter store, og er normalt gemt i pelsen. Særlige hår omkring øjnene kan dog rejses for at gøre dem synlige. Studier tyder på, at muldvarpen kan skelne mellem lys og mørke og muligvis også se nuancer derimellem, men det er ikke dens primære sans.

Hørelsen er næsten lige så diskret. Ørerne er blot to små huller på 2 mm i diameter, godt skjult i pelsen. Meget tyder på, at muldvarpen primært hører lave frekvenser og vibrationer – lyde, der er yderst relevante, hvis et rovdyr graver i jorden.

Til gengæld har muldvarpen en af de bedste følesanser blandt pattedyr. Den har varbørster, der ligner knurhår, på snuden, bagsiden af hånden og på halen, som registrerer berøringer. Men det mest bemærkelsesværdige føleorgan er Eimers organ, placeret foran på snuden. Dette unikke og ekstremt følsomme organ kan, udover smerte, registrere meget små strukturer, teksturer og vibrationer i jorden. Det er afgørende for at finde og gribe bytte.

For at finde byttet bruger muldvarpen også sin lugtesans. Det er svært præcist at måle, hvor godt en muldvarp lugter, men den del af hjernen, der er dedikeret til lugtesansen, er relativt større end hos en kat. Forsøg har vist, at en muldvarp kan lugte slimen fra en regnorm på en glasplade op til 30 centimeters afstand. Lugtesansen er også vigtig for at finde en mage, da muldvarpe bruger urin med duftstoffer fra duftkirtler til at markere deres territorium. Kirtlerne er større hos hanner og vokser yderligere i parringssæsonen.

Forplantning og territorialitet

Det er svært at kende forskel på han- og hunmuldvarpe det meste af året, da de ydre kønsorganer er næsten ens. Hunnernes kønsåbning er endda overvokset med hud uden for parringssæsonen. Fra midten af februar begynder denne hud at sprække, og de indre kønsorganer hos begge køn vokser betydeligt. Hannernes testikler kan f.eks. vokse fra 300 mg til 2.500 mg.

Selve parringssæsonen strækker sig fra april til maj. I denne periode bliver hannerne meget aktive og graver hektisk op til 800 meter ekstra gange ud fra deres faste system i deres søgen efter hunner. Parring sker oftest i hunnernes reder, men er også observeret over jorden.

Hunnen er drægtig i cirka 4 uger og føder typisk 2-7 nøgne unger i maj-juni, der kun vejer omkring 4 gram ved fødslen. Ungerne vokser hurtigt på moderens mælk og vejer op mod 60 gram efter 3-4 uger. Efter 4-5 ugers diegivning begynder ungerne selv at søge føde i moderens gangsystem. Efter et par måneder bliver hunnen dog mere aggressiv og sparker ungerne ud.

Denne periode er yderst farlig for de unge muldvarpe. De graver overfladiske gange eller bevæger sig over jorden for at finde et forladt system eller et område uden andre muldvarpe. Desværre bliver op til 4 ud af 5 unge muldvarpe taget af rovdyr som ræve, ugler og musvåger i denne sårbare fase.

Muldvarpe er stærkt territoriale dyr, og både hanner og hunner forsvarer deres territorium voldsomt. Hunmuldvarpe er de eneste kendte pattedyr med ovotestiner, hvilket betyder, at de ikke kun har normale æggestokke, men også en pseudotestikel, der producerer det mandlige kønshormon testosteron. Man mener, at dette kan forklare hunnernes aggressive territorialadfærd.

Muldvarpen i historien og folks bevidsthed

Muldvarpeskud har været en kilde til irritation for haveejere i århundreder. Allerede i 1700-tallet betalte adelige og kongelige for at få fanget muldvarpe i deres parker. Et bemærkelsesværdigt eksempel er gardistkonen Marie Wilhelms, der fra 1745 til 1771 fangede over 40.000 muldvarpe i forskellige slotshaver, herunder næsten 19.000 alene i Frederiksberg Have. Hun tjente godt på det, da hun fik 3 til 6 skilling per muldvarp, hvilket gav en dagløn på niveau med Københavns arbejdsmænd på den tid.

Hvis man ikke havde råd til en professionel muldvarpefanger, fandtes der kuriøse råd til at holde dyrene væk. Et af de mest kendte var at hænge en død muldvarp op i en galge som skræk og advarsel for de levende.

Muldvarpen blev dog ikke anset for spiselig. Den engelske kirkemand William Buckland, kendt for at smage på alskens dyr, måtte indrømme, at muldvarp smagte afskyeligt. Til gengæld fandt muldvarpen vej til folkemedicinen i utallige, ofte bizarre, former. I 1743 anbefaledes det at lægge muldvarpekød i en flaske øl; at drikke øllet skulle hjælpe mod epilepsi. Et vandudtræk af en muldvarps højre forpote skulle virke mod malaria. En kraftig suppe kogt på muldvarpekød blev givet til børn, der urinerede i søvne. Mod hovedpine kunne man bære en rød silketråd om halsen, der var gjort blodig ved at blive trukket gennem en levende muldvarp. Disse eksempler understreger, hvor langt man var villig til at gå i jagten på helbredelse.

Muldvarpen indgik også i overtro som amuletter. At bære et muldvarpehoved og en svaleurt på sig skulle gøre en uovervindelig i handel og uoverensstemmelser. En pung syet af skindet fra en levende muldvarp skulle bringe held og aldrig løbe tør for penge.

Muldvarpeskindet er ekstremt blødt og smidigt og blev tidligere brugt til punge. Muldvarpepels er fløjlsagtig og blød, og i begyndelsen af 1900-tallet blev pelse af sammensyede muldvarpeskind højeste mode.

Udover amuletter er overtroen omkring muldvarpen ofte knyttet til dødsvarsler. Eksempler inkluderer, at et muldvarpeskud på vejen fra en gård til kirken varsler et lig fra gården inden længe, eller at en muldvarp, der skyder op foran en person på en kirkevej, er et dødsvarsel.

Muldvarpen er udbredt i størstedelen af Europa. I Danmark findes den overalt bortset fra det sydvestlige Thy og en række øer som Bornholm, Amager, Ærø, Samsø, Anholt, Læsø, Mors, Fanø og Mandø. Den foretrækker muldjord i skovbryn, på marker og i haver og undgår meget sandet jord eller områder med højt grundvandsspejl.

Fraværet af muldvarpe på visse steder har givet grobund for lokale fortællinger. På Mors fortælles det, at efter pesten pløjede to troldkarle øen, og da muldvarpeskud kom frem, forbandede den ældste troldkarl muldvarpen fra Mors, hvorefter den forsvandt. En anden historie siger, at hvis den første muldvarp kunne drukne sig i Vesterhavet, ville hele Vestjylland forgå.

Som en sidste kuriositet er muldvarpen vært for Danmarks største loppe, muldvarpeloppen (Hystrichopsylla talpae talpae), som kan blive 5-6 mm lang. Denne loppe kan dog også findes på andre små pattedyr.

Muldvarpen: Den danske agent i Nordkorea

I en helt anden kontekst trådte ordet 'Muldvarpen' ind på verdensscenen i 2020 med dokumentarfilmen instrueret af den danske journalist Mads Brügger. Denne film afslørede en utrolig, autentisk spion-thriller om en førtidspensioneret dansk kok ved navn Ulrich Løvenskjold Larsen.

Ulrich Larsen levede i over 10 år et dobbeltliv som undercover agent. Sammen med en følgesvend, en tidligere jetset kokainpusher fra København, lykkedes det Larsen at infiltrere et af verdens mest brutale diktaturer: Nordkorea. Hans mission var at trænge ind i kernen af et internationalt kriminelt netværk, der opererede på vegne af den nordkoreanske slyngelstat.

Gennem et årti steg Larsen i graderne inden for den danske North Korean Friendship Association og senere den internationale Korean Friendship Association (KFA). Han optrådte under falsk dække som en varm tilhænger af det nordkoreanske styre. Denne facade var så overbevisende, at han vandt sig tillid hos nogle af Nordkoreas mest indflydelsesrige støtter i Vesten.

Dokumentaren 'Muldvarpen - Undercover i Nordkorea' viser Larsens liv som agent, hans farlige rejser til Nordkorea og hans møder verden over med ulovlige nordkoreanske forretningsfolk. Disse møder afslørede omfattende, illegale handelsprojekter, der involverede alt fra missiler og et bredt udvalg af våben til eksport af metamfetamin ud af Nordkorea. Filmen dokumenterer, hvordan kontrakter blev underskrevet, og aftaler blev indgået, hvilket førte protagonisterne dybt ind i en plan om at etablere en hemmelig, underjordisk våben- og narkofabrik et sted i Afrika.

Spørgsmålet, der konstant lurer, er, hvor langt de kunne gå, før fælden klappede, og deres sande identitet blev afsløret.

Dokumentaren blev offentliggjort og afslørede Larsens efterretningsarbejde i 2020. Den havde premiere i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien den 11. oktober 2020. Filmen, der var tilrettelagt og instrueret af Mads Brügger, modtog prisen for 'bedste dokumentar' ved Den danske Robert Uddeling. Desuden vakte Ulrich Larsens utrolige efterretningsarbejde interesse fra selveste FN-rådet, hvilket understreger sagens globale alvor og betydning.

To 'Muldvarpe': Skjult adfærd og udholdenhed

Sammenligner man dyret muldvarp og agenten Ulrich Larsen, finder man fascinerende paralleller. Begge opererer i det skjulte – dyret under jorden i sit komplekse gangsystem, agenten undercover i et farligt internationalt netværk. Begge udviser en utrolig udholdenhed og styrke i deres respektive 'gravningsprojekter'; dyret graver fysiske tunneler, mens agenten graver sig ned i hierarkier og tillidsforhold.

Dyret muldvarp er kendt for sin vedholdenhed i jagten på føde og forsvaret af sit territorium. Agenten Ulrich Larsen udviste en enestående vedholdenhed over et helt årti for at indsamle information og afsløre ulovlige aktiviteter. Begge er på deres egen måde modige; dyret i sit farlige møde med rovdyr og udforskningen af sin underjordiske verden, agenten i at infiltrere et brutalt diktatur og dets kriminelle netværk.

Hvor dyret navigerer ved hjælp af sine specialiserede sanser i mørket, måtte agenten navigere i en verden af bedrag og hemmeligheder, afhængig af sin evne til at opretholde en falsk identitet og indsamle information uden at blive afsløret. Begge er, i overført betydning, 'undercover' – den ene gemt under jordoverfladen, den anden gemt bag en omhyggeligt konstrueret facade.

Begge 'Muldvarpe' er eksempler på, hvordan man kan operere i det skjulte for at opnå et mål, hvad enten det er overlevelse under jorden eller afsløring af global kriminalitet. Ordet 'Muldvarpen' er således blevet et symbol på skjult operation og konsekvent arbejde i det mørke.

Spørgsmål og Svar om Muldvarpen

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om både dyret og dokumentaren 'Muldvarpen'.

Hvad handler dokumentaren 'Muldvarpen' om?
Dokumentaren er en autentisk spion-thriller, der følger en dansk førtidspensioneret kok, Ulrich Løvenskjold Larsen, i hans dobbeltliv som undercover agent. Over 10 år infiltrerede han Nordkorea og et internationalt kriminelt netværk, der handlede med våben og narkotika for styret, og dokumenterede planer om en hemmelig fabrik i Afrika.

Hvem er Ulrich 'The Mole' Løvenskjold Larsen?
Ulrich Larsen (født 1976) er en dansk kok, der under dække som Nordkorea-sympatisør infiltrerede Korean Friendship Association (KFA) og fik adgang til Nordkoreas illegale forretningsfolk. Hans arbejde med at dokumentere våben- og narkohandel blev afsløret i dokumentaren fra 2020.

Hvad symboliserer dyret muldvarp?
Muldvarpen symboliserer ofte udholdenhed, styrke, hårdt arbejde og mod på grund af dens evne til at grave tunneler. I drømmetydning kan den repræsentere behovet for at kæmpe, holde fast i drømme eller tage ansvar, afhængigt af drømmens specifikke indhold (f.eks. at se, blive angrebet af, jage eller fange en muldvarp).

Hvorfor hedder dyret muldvarp?
Navnet kommer fra de muldvarpeskud, dyret laver. 'Varp' stammer fra et gammelt dansk ord, der betyder 'at kaste'. Muldvarpen 'kaster' jord op, når den graver.

Hvor hurtigt kan en muldvarp grave?
Gennemsnitligt graver en muldvarp omkring 7 meter nye gange om dagen, men de er observeret grave op til 20 meter på en enkelt dag.

Hvad spiser muldvarpe?
Muldvarpens primære føde er regnorme, som den jager i sit gangsystem. Den spiser også larver og andre hvirvelløse dyr.

Er der overtro forbundet med muldvarpe?
Ja, der findes forskellige former for overtro, herunder at muldvarpeskud eller mødet med en muldvarp på en kirkevej kan være dødsvarsler. Der har også været overtro omkring brug af muldvarpen i folkemedicin og som amuletter for held og succes.

Er muldvarpen udbredt i hele Danmark?
Nej, muldvarpen findes i størstedelen af Danmark, men mangler i det sydvestlige Thy samt på en række øer som Bornholm, Amager, Ærø, Samsø, Anholt, Læsø, Mors, Fanø og Mandø. Den foretrækker muldjord.

Konklusion

'Muldvarpen' er et ord med dybde og dualitet i det danske sprog og kultur. Det repræsenterer både det seje, arbejdsomme dyr, der i stilhed former landskabet under vores fødder, og den utrolige historie om en mand, der i lige så stor stil, men i en farligere verden, opererede i det skjulte for at afsløre sandheden. Fra folketro og haveirritation til global spionage – muldvarpen fascinerer og vidner om, hvad der kan udrettes, når man arbejder usynligt og med stor beslutsomhed.

Kunne du lide 'Muldvarpen: Fra jord til spionverden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.