Mugge & Super Happy: Når Forældre Mister Grebet

Wulffmorgenthaler har med deres sprudlende og absurde univers omkring hyperdrengen Mugge fundet en bemærkelsesværdig måde at belyse vigtige emner for børn og familier på. Uden at falde i fælden med løftede pegefingre formår de at skabe historier, der både underholder og sætter tanker i gang. Deres seneste udspil, filmen (og bogen) "Mugge & Super Happy", er ingen undtagelse. Hvor tidligere eventyr har tacklet emner som skilsmissefrygt i "Mugge og vejfesten" og neurodivergens i "Mugge og hans mærkelige hjerne", kaster "Mugge & Super Happy" sig over forholdet mellem børn og voksne i den digitale tidsalder, med et uventet twist.

Centralt i Mugges verden står netop Mugge selv – en overgearet, ukuelig og i bund og grund elskelig dreng. Hans energi og direkte facon gør ham til et charmerende omdrejningspunkt for de gakkede begivenheder. Som mange børn i dag har Mugge en stor passion: han er lovligt besat af sit byggespil, som tydeligvis er inspireret af populære spil som Minecraft. Dette gaming-univers er ikke blot en tidsrøver; i Mugges verden portrætteres det faktisk som en positiv, social aktivitet, hvor fantasien kan flyve frit, og venner kan mødes online.

Men Mugges glæde ved spil bliver en kilde til bekymring for hans far, der føler sig som en fiasko på grund af sønnens skærmtid. Denne bekymring udløser en række absurde handlinger, herunder en tvungen campingtur, der hurtigt udvikler sig til kaos. Faderen, en rødhåret, kikset patriark i en alt for lille spejderuniform, legemliggør den voksne panik og manglende forståelse for den nye teknologi. Han er en figur, der vækker mindelser om den klassiske Disney-film "Fedtmule og søn", men med en vigtig forskel: her er det ikke sønnen, der skal lære at respektere sin far, men snarere faren, der skal tage sig sammen og forsøge at forstå den verden, hans barn navigerer i.

Filmens centrale konflikt opstår, da Mugges geniale veninde, Sofia, opfinder en VR-dims tiltænkt gaming. Desværre falder denne opfindelse i hænderne på onde, voksne kræfter, der forvandler den til et par briller kaldet Super Happy. Disse briller har den foruroligende evne at vise brugeren præcis det, de allermest ønsker sig, hvilket fører til total virkelighedsflugt. Det mest geniale ved plottet er, at det hurtigt bliver tydeligt, at det ikke er børnene, der har sværest ved at styre sig, når det kommer til fristelser og ny teknologi, men derimod de voksne – især dem, der ikke er vokset op med den digitale udvikling.

Resultatet er en satirisk vending, hvor de voksne, udstyret med deres Super Happy-briller, forvandles til en slags zombier, fanget i deres egne lykkelande af ønskedrømme. Børnene står pludselig alene tilbage. Selvom friheden til at spise usunde morgenmadsprodukter og gøre, hvad man vil, lyder tillokkende, opdager Mugge hurtigt, at det holder op med at være sjovt, når man savner sine forældre og den tryghed, de repræsenterer, selv når de er nok så tech-idiotiske.

Wulffmorgenthalers karakteristiske adhd-komik gennemsyrer "Mugge & Super Happy". Universet er overstimulerende og fyldt med gakkede vittigheder, der affyres i et rasende tempo. Man når måske ikke at registrere alle de dårlige, før en god rammer plet. Blandt højdepunkterne i den absurde humor finder man et par tandemcyklende kukur-entusiaster, der cykler meget langsomt og elsker at vinke, samt Sofias opfindelse, der giver brugerne akut tissetrang og en lige så akut trang til at dele det med omverdenen. En anden kilde til komik er femlingerne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, der fungerer som en slags plot-afbrydende "minions". De efterligner på komisk vis bizart voksenadfærd og tilføjer et lag af absurditet, selvom de kan udfordre selve handlingens fremdrift.

Filmens budskab er klart og relevant i en tid præget af den såkaldte skærmens tidsalder. Det er ikke et budskab, der dømmer børns brug af teknologi, men snarere en opfordring til forståelse – en opfordring til børnene om at bære over med deres forældres klodsede forsøg på at navigere i en verden, de ikke forstår fuldt ud, og en underliggende besked til de voksne om at åbne øjnene og måske lære af den yngre generation i stedet for blot at frygte udviklingen.

Selvom plottet i "Mugge & Super Happy" ifølge anmeldelser kan føles lidt klumpedumpet og udstrakt til tider, og den store afslutning i metaverset måske taber pusten, lykkes filmen som børnesatire. Den formår at levere sit budskab med humor og hjerte, og Mugge står tilbage som et værdigt forbillede for børn. Han er en karakter, der tør være sig selv, omfavner sine interesser (som gaming) og navigerer i den voksne verdens absurditeter med sin ukuelige facon. Hans accept af sig selv og andre, som illustreret i hans replik "Du må skam gerne tage pis på mig. Jeg elsker pis!", er en påmindelse om vigtigheden af at rumme forskelligheder og bære over med hinanden – et budskab der gælder både for børn og deres tech-idiotiske forældre.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad elsker Mugge at lave?

Mugge elsker at spille sit Minecraft-inspirerede byggespil. Han er meget optaget af gaming, som i hans univers portrætteres som en positiv og social aktivitet.

Hvem er Sofia?

Sofia er Mugges veninde. Hun er meget intelligent og opfinder en VR-dims, som desværre ender med at blive forvandlet til de problematiske Super Happy-briller for voksne.

Hvad handler Mugge & Super Happy om?

Filmen handler om forholdet mellem børn og voksne i den digitale tidsalder. Den satiriserer over voksnes frygt for ny teknologi og viser, hvordan de voksne i historien bliver så opslugt af deres egne ønsker (via Super Happy-brillerne), at de mister jordforbindelsen og efterlader børnene til at klare sig selv.

Hvad er budskabet i filmen?

Et centralt budskab er, at børn skal bære over med deres forældre, som kan have svært ved at forstå og håndtere ny teknologi. Filmen vender op og ned på forestillingen om, at det kun er børn, der skal lære om skærmtid, og antyder, at det er de voksne, der måske har mest at lære om den digitale verden og om at bevare jordforbindelsen.

Er Mugge et godt forbillede?

Ja, artiklen beskriver Mugge som et værdigt forbillede for børn. Han er ukuelig, accepterer sig selv og andre og navigerer i verden med en positiv indstilling, selv når den er absurd.

Kunne du lide 'Mugge & Super Happy: Når Forældre Mister Grebet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.