Karnevalsdrabet: Danmarks Store Mysterium

Nogle mysterier nægter at forsvinde. De bider sig fast i den kollektive bevidsthed, genfortælles gennem generationer og fortsætter med at vække en dyb fascination, ikke kun hos dem der oplevede begivenhederne på nært hold, men også hos nye læsere og seere. Ét sådant mysterium i Danmarkshistorien er det, der er blevet kendt som Karnevalsdrabet. Et brutalt og uforklarligt mord, der ramte en ung kvinde, blot 18 år gammel, og efterlod et samfund i chok og en efterforskning i dødvande. Drabet på Stine Geisler er fortsat en af de mest uopklarede drabssager i nyere tid og et smertfuldt kapitel, der vidner om ondskabens uforståelighed.

Sagen optog utroligt mange danskere. Ikke kun i lokalmiljøet omkring Teglgårdsstræde i København, hvor forbrydelsen fandt sted, men i hele landet. Fascinationen skyldtes dels forbrydelsens bestialske karakter, dels de mange kendte personligheder, der befandt sig i periferien af den unge piges liv. Gennem årene er der utallige gange blevet skrevet artikler, lavet tv-dokumentarer og udgivet bøger i forsøget på at kaste lys over, hvad der skete den skæbnesvangre nat, og vigtigst af alt: hvem der bar ansvaret.

Hvem var Stine Geisler?

Offeret for denne tragiske forbrydelse var Anne Stine Geisler, født den 4. marts 1972. Selvom hendes fulde navn var Anne Stine, brugte hun aldrig sit første fornavn og var kendt af alle som blot Stine. Hun var en ung, lovende kvinde på kun 18 år, der stod på tærsklen til voksenlivet. Hun var elev på Christianshavns Gymnasium og manglede kun få uger og enkelte eksamener, før hun kunne kalde sig student. Faktisk havde hun kort forinden opnået et flot 13-tal i sin religionseksamen, et vidnesbyrd om hendes flid og intellekt.

Ved siden af gymnasiet arbejdede Stine i sin fritid på Café Wilder på Christianshavn, et populært mødested. Hendes forældre var veluddannede; hendes mor, Kirsten Geisler, var jurist og havde en karriere, der inkluderede arbejde ved EU-repræsentationen i Bruxelles, i Socialministeriet og i Den Sociale Ankestyrelse. Hendes far, Steen Geisler, var lærer på privatskolen Krebs' Skole, hvor Stine selv havde været elev. Familien boede i en lejlighed på 2. sal i Nørre Voldgade 20 i det indre København, mens Stine havde sit eget værelse på 4. sal i samme opgang. Stine havde også en lillebror, som i dag bor i udlandet. Desværre levede Stines forældre ikke længe nok til at se drabet opklaret; hendes far døde i 2004, og hendes mor i 2020.

Drabets Nat og Opdagelsen

Den skæbnesvangre nat, der endte Stine Geislers unge liv, var natten til den 5. juni 1990. Dagen forinden, den 4. juni, som var 2. pinsedag, havde Stine været til fødselsdagsfest hos en ven på Østerbro. Som aftenen skred frem, rykkede festlighederne videre ind til byen, hvor Stine sammen med sine venner deltog i pinsekarnevalet, der som altid skabte en livlig og festlig atmosfære i Københavns gader.

Omkring klokken 02.30 om natten tog Stine afsked med sine venner ved Gammel Strand. Hun satte sig på sin cykel for at køre hjem til Nørre Voldgade 20. Hun parkerede sin cykel i baggården. Denne baggård var et fællesareal, der deltes af flere bygninger, herunder den bygning på Teglgårdsstræde 15, hvor værtshuset Teglkroen havde til huse. Det var her, i denne tilsyneladende trygge baggård tæt på sit hjem, at Stine blev overfaldet af en ukendt gerningsmand.

Gerningsmanden overmandede Stine og trak hende med magt ned i kælderen under Teglkroen. Kælderen blev det forfærdelige gerningssted for en udåd af sjælden brutalitet. For at forhindre Stine i at skrige og tilkalde hjælp, pressede gerningsmanden to karklude dybt ned i hendes hals. Herefter bandt han hende med ledninger. Karkludene i halsen resulterede i kvælning, som var den direkte dødsårsag.

Efter at have berøvet Stine livet, udførte gerningsmanden yderligere grusomheder på hendes lig. Han skar et tegn ind i hendes underarm, et mystisk mærke hvis betydning aldrig er blevet fuldt ud forstået i efterforskningen. Dernæst hældte han en dunk bonevoks ud over liget, før han forsvandt fra stedet og efterlod Stine i kælderen. Retsmedicinske undersøgelser fastslog senere, at Stine var død af kvælning forårsaget af karkludene. Der blev fundet snitsår på hendes hals og arme, men det stod klart, at disse skader var blevet påført efter hendes død. Der var ingen tegn på, at hun var blevet udsat for seksuelle overgreb, men alt tydede på, at hun havde kæmpet en desperat kamp for sit liv mod sin overfaldsmand.

Det var først hen på aftenen den 5. juni 1990, at Stines livløse krop blev fundet i kælderrummet på Teglgårdsstræde 15. Fundet sendte chokbølger gennem lokalsamfundet og snart hele Danmark. En ung, livsglad pige, dræbt på den mest brutale vis, kun få meter fra sit eget hjem.

Politijagten på Morderen

Efterforskningen af Stine Geislers drab blev en af de mest omfattende i nyere dansk kriminalhistorie. I spidsen for arbejdet stod den daværende drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl. Sagen var fra starten kompleks. Stine færdedes i et miljø, der hurtigt vakte politiets interesse. Hun var stamgæst på boheme-baren Sabines Cafeteria, et sted frekventeret af et broget selskab af skuespillere, filmfolk, forfattere, journalister og andre personligheder fra det københavnske kulturliv.

Politiet måtte derfor kontakte og afhøre et stort antal mennesker fra dette miljø i håbet om at finde spor eller motiver. Efterforskningen involverede hele 35 politifolk, der arbejdede intensivt på sagen. Resultatet var et enormt antal afhøringer; omkring 4.000 personer blev afhørt i løbet af efterforskningen. Trods denne massive indsats, utallige spor og teorier, lykkedes det desværre ikke at finde frem til gerningsmanden og rejse sigtelse mod nogen. Sagen forblev uopklaret.

De Mistænkte og Teorierne

I løbet af den omfattende efterforskning og de mange år der er gået siden drabet, har flere personer været i politiets søgelys, og forskellige teorier er blevet fremført i offentligheden og medierne.

Én af de personer, der tidligt vakte politiets opmærksomhed, var en 40-årig gift journalist. Ifølge oplysninger i Stine Geislers dagbog havde hun en affære med denne væsentligt ældre mand. En sådan relation kunne potentielt gemme på et motiv. Journalisten blev afhørt, men han kunne hurtigt fremvise et alibi for drabsnatten, hvilket fjernede ham fra listen over potentielle gerningsmænd.

Politiet arbejdede også ud fra en profil af gerningsmanden som en "sadistisk og pervers person, der nyder at maltraktere og ydmyge kvinder". I den forbindelse var politiet yderst interesserede i oplysninger om en mand med kort lyst hår og læderbukser. En nattevægter havde set denne mand stå i nærheden af Stines port omkring det tidspunkt, hvor hun formodes at være kommet hjem. Denne observation passede med tidspunktet for overfaldet i baggården, men identiteten på denne mand er aldrig blevet fastslået med sikkerhed.

En anden person, der kom i politiets søgelys, var den dengang 28-årige Peter Kronholm, bedre kendt under tilnavnet "Mr. Smiley". Kronholm boede i et kollektiv i Larsbjørnsstræde, tæt på Stine Geislers bopæl. Han var kendt af politiet for tidligere tilfælde af grov vold og mishandling, samt for forskellige former for berigelseskriminalitet. Kronholm blev afhørt gentagne gange. Politiet kunne fastlægge hans færden på drabsnatten og konstaterede, at han ikke havde noget alibi efter klokken 01.00. Tidsmæssigt kunne han altså potentielt have været gerningsmanden. Det store problem var dog, at efterforskningen ikke kunne finde noget motiv, der knyttede Kronholm til Stine Geisler, ligesom ingen tekniske spor på gerningsstedet bandt ham til forbrydelsen. Trods mistanken kunne han altså ikke sigtes for drabet. Fire år senere, i 1994, blev Peter Kronholm idømt 15 års fængsel for et andet drab, nemlig drabet på børsdealeren Annette Enevoldsen.

Spekulationerne har også kredset om en mulig seriemorder. I perioden fra 1989 til 1991 skete der yderligere fem uopklarede kvindemord i Københavnsområdet. Spørgsmålet har været, om der kunne være en forbindelse mellem disse sager. Gerningsmanden bag ét af disse drab, den såkaldte Amagermand, der senere blev pågrebet og dømt for en række forbrydelser, har også været fremdraget som en mulig mistænkt i Geisler-sagen. Imidlertid har tekniske spor ikke kunnet binde Amagermanden til gerningsstedet i Teglgårdsstræde, og en direkte forbindelse er derfor aldrig blevet bevist.

Endelig har der været talt om en mand, der er blevet omtalt som "Rulleskøjteren". Ifølge vidneudsagn skulle denne mand ved flere lejligheder have pralet over for sin ekskæreste, venner og bekendte af, at han burde sidde fængslet for drabet på den unge gymnasiestuderende. Disse udsagn er dog aldrig ført til en konkret opklaring eller sigtelse.

Et Mysterium der Fortsætter

Trods den enorme efterforskning, de mange afhøringer og de forskellige spor og teorier, er drabet på Stine Geisler forblevet en kold sag. Manglen på et klart motiv, manglen på afgørende tekniske beviser, der entydigt peger på én gerningsmand, og fraværet af et vandtæt alibi for flere mistænkte har gjort opklaringen umulig indtil videre. Det brutale og tilsyneladende meningsløse drab, udført på en ung kvinde på vej hjem fra en festlig aften, har efterladt et varigt ar i den danske kriminalhistorie.

Sagen er et eksempel på, hvordan selv den mest omfattende efterforskning kan støde på blinde vinkler og uløselige gåder. Den vedvarende offentlige interesse, der har ført til utallige artikler, tv-programmer og bøger, vidner om, hvor dybt drabet har berørt danskerne, og hvor stort ønsket er om at finde svar og retfærdighed for Stine Geisler.

Stine Geisler blev begravet fra Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, den 16. juni 1990. 700 mennesker deltog i begravelsen, et vidnesbyrd om, hvor mange der var berørt af hendes død og det tragiske tab af et ungt liv.

Ofte Stillede Spørgsmål om Drabet

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende drabet på Stine Geisler:

• Hvem var Stine Geisler?

  Stine Geisler var en 18-årig gymnasieelev, der blev myrdet i København i 1990, kort før hun skulle blive student.

• Hvornår skete drabet?

  Drabet skete natten mellem den 4. og 5. juni 1990.

• Hvor skete drabet?

  Stine Geisler blev overfaldet i baggården ved Nørre Voldgade 20/Teglgårdsstræde 15 og dræbt i kælderen under Teglkroen på Teglgårdsstræde 15 i det indre København.

• Hvordan blev hun dræbt?

  Hun blev kvalt ved, at gerningsmanden tvang karklude ned i halsen på hende, efter at have bundet hende.

• Er drabet opklaret?

  Nej, drabet på Stine Geisler er fortsat uopklaret.

• Hvorfor er drabet kendt som "Karnevalsdrabet"?

  Det skete natten efter pinsekarnevalet i København, hvor Stine havde deltaget.

• Hvor mange blev afhørt i sagen?

  Omkring 4.000 personer blev afhørt under efterforskningen.

Drabet på Stine Geisler står stadig som et af Danmarks mest vedholdende kriminalmysterier. En påmindelse om, at ikke alle forbrydelser finder deres opklaring, og at nogle spørgsmål forbliver ubesvarede, selv årtier efter de fandt sted.

Kunne du lide 'Karnevalsdrabet: Danmarks Store Mysterium'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.